Det blev ret sent i min tilværelse at jeg stiftede bekendtskab med en charmerende gruppe af store natsværmere – nogle af dem som har en levevis næsten som dagsommerfugle, idet de rutinemæssigt afsøger nektarholdige blomster i dagtimerne, i fuld solskin! De flyver dog sammenlignet med dagsommerfuglene med meget hurtigere, svirrende vingeslag, og derfor giver de ofte også associationer til miniature kolibrier – se sidst i dette indlæg.
Første gang jeg mødte sådan en dag-sværmende natsværmer var i 2018 under en ferie i svigersønnens familie-sommerhus i Skåne, hvor vi havde fornøjelsen af dagligt selskab af den talrigste af disse arter på vore breddegrader, Duehale – som jeg tidligere har berettet om i indlægget her. Duehale har jeg siden stødt på flere gange, senest fouragerende på planten Stor Skjaller på Mandø i Vadehavet for en uges tid siden.
Sidste år fandt jeg en flot Snerresværmer under guldsmederegistreringerne ved Vilsted Sø.
Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og igår var jeg så så heldig at en Bredrandet Humlebisværmer indfandt sig på matriklen, hvor vi nu i over 30 år har dyrket “vild med vilje”-konceptet, også længe før det blev et kendt og populært begreb. Det betyder at vi på den knap hektarstore grund har et righoldigt staudesamfund med bl.a. mange dejligt nektarholdige tidsler…
Bredrandet Humlebisværmer, Tømmerby, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det krævede lige lidt hjælp fra de altid beredvillige eksperter på de sociale medier at få den bestemt sikkert fra den anden lignende sværmer, Smalrandet Humlebisværmer.
Desuden har jeg – vist flere gange – set tilsvarende dagaktive sværmere når jeg har været i troperne – her er ialfald et dyr fra i vinters i Costa Rica:
Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Her kan jeg ikke sætte navn på, men kan bare konstatere, at i lige denne gruppe insekter ser der ikke ud til at være en sammenhæng med, at dyr i troperne er mere farvestrålende en dem på vore breddegrader – nærmest tværtimod. Men sjovt at se, at sværmeren fortrak samme art blomster (Verbena, hedder de vist) som kolibrierne (hvor man jo til gengæld må sige at farver trænger sig på)…
Magenta-throated Woodstar, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der opstod en uventet mulighed for at tage en uges ferie – det blev til Skåne, Småland og Östergötland, ca. ligeligt fordelt mellem de tre landsdele i vort naturrige naboland mod øst. Vi var af sted 18.-25. juli under en periode med dejligt sommervejr – så en stor del af oplevelserne kom til at handle om insekter, hvor Sverige virkeligt har meget at byde på! Her kommer lidt forskellige indtryk i kronologisk rækkefølge – mest fotos med nogle få kommentarer.
Stor Farvevandnymfe, Kävlingeån, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Farvevandnymfe med en usædvanlig tegning på S7 (syvende bagkropssegment). Samme sted havde Henrik dagen i forvejen set Lille Kejserguldsmed, som efterhånden er blevet en almindelig art i store dele af Sydsverige.
Sandrandøje i sand, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Svirreflue får sig et lift på vingen af Seksplettet Køllesværmer, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Seksplettet Køllesværmer og Blåhat-Langhornsmøl, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Det hvide C, Kaffestugan Alunbruket, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Det hvide C viser sit hvide C, Kaffestugan Alunbruket, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Lille Blåpil han, Helgeå, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vi genbesøgte Helgeå mellem Visseltofta og Hässlehult, hvor vi også var i august 2018 – lidt senere på sæsonen og sent nok til at vi dengang kun med nød og næppe fandt Lille Tangguldsmed. I år var det ikke svært, arten var talrigt til stede og meget aktiv – bl.a. var der et par hanner som flere gange satte sig under en meter fra hvor jeg stod – desværre i en dårlig vinkel for fotografering. Men en fed guldsmed er det under alle omstændigheder!
Lille Tangguldsmed han, Helgeå, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Efter et par dage i Skåne rykkede vi nordpå til et område nord for Västervik som udover Gotland er kendt som det bedste “hotspot” for den smukke dagsommerfugl Apollo – en art jeg altid har drømt om at se.
Apollo, nær Hulöhamn, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Apollo i modlys, nær Hulöhamn, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vi fandt ialt 11 individer af den overjordisk smukke sommerfugl, der overraskede ved at kroppen, hovedet og ikke mindst følehornene egentlig er meget små i forhold til vingernes størrelse. På de tørre overdrevsagtige partier i Naturreservatet Hulöhamn-Vindåsen og i det omgivende land var der i det hele taget en overdådighed af dagsommerfugle, med Kejserkåbe og Citronsommerfugl i rå mængder, Det hvide C, Sørgekåbe og mange flere.
Kejserkåbe, Hulöhamn-Vindåsen, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Seksplettet Køllesværmer og Pimpinelle-Køllesværmer, Hulöhamn-Vindåsen, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg er ikke hundrede procent sikker på bestemmelsen af Pimpinelle-Køllesværmer, men det skulle ialfald ikke være nogen ualmindelig art i denne del af Sverige…
På vejen videre mod Tåkern-området i Östergötland faldt vi ved en rasteplads over denne Firebåndet Blomsterbuk i færd med at lægge æg i en træstub…
Firebåndet Blomsterbuk, nær Hälgenäs, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De næste dage blev tilbragt i et område som vi også tidligere med stor fornøjelse har besøgt: Vadstena-Tåkern-Omberg-området.
Gulvinget Hedelibel han, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel (som i Danmark er en “bekymringsart” som lader til at have meget få etablerede bestande) var almindelig flere steder, bl.a. ved Tåkern, hvor jeg også fandt Lille Rødøjet Vandnymfe som ny art for den ellers velundersøgte sø.
Lille Rødøjet Vandnymfe han, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der var også adskillige par i parring og æglægning af Lille Rødøjet Vandnymfe – en art som er blevet lidt af en temaart for mig denne sommer, med genfund i Han Vejle, store mængder i Vilsted Sø, plus nye fund i adskillige atlaskvadrater i Danmark – og nu altså de første registreringer af arten i den berømte fuglesø Tåkern (der som nævnt også er velundersøgt for guldsmede). Men ligesom herhjemme er arten i Sverige under hastig spredning nordpå (og Skagen huser således ikke længere verdens nordligste af arten)…
I Tåkern flyver også mange Plettet Smaragdlibel, en art som i det hele taget ses mange steder i Sverige og ikke lader til at være særligt snæver i habitatkrav…
Plettet Smaragdlibel, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ved Alvastra Kloster var en charmerende Lille Humleflue tiltrukket af nogle bede med lavendel. Jeg har aldrig set den – i Danmark – noget mere almindelige Stor Humleflue, men har altid ønsket det. Og Lille Humleflue på under en centimeter i kropslængde må siges at være endnu mere karismatisk end sin store fætter…
Lille Humleflue, Alvastra Kloster, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De sidste dage på turen blev tilbragt ved Kävsjön/Store Mosse Nationalpark, også en favoritlokalitet på vores Sverigeskort. Her havde jeg fornøjelsen af finde en æglæggende Kongeguldsmed i Storån (lige udenfor nationalparken nord for mosen).
Kongeguldsmed og Blåbåndet Pragtvandnymfe, Storån, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der er faktisk også en Fjerbenet Vandnymfe på fotoet… En art jeg er meget vild med, og den er jo dejligt almindelig mange steder i Sverige, vi så den både i Skåne og Småland. Men da jeg ikke fik ordentlige fotos denne gang kommer her lige et foto fra vores tur i 2018 (et foto som aldrig har været vist før, og det fortjener det).
Fjerbenet Vandnymfe han, Helgeå, Skåne, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også Kongeguldsmed er blevet lidt af en temaart for mig denne sommer, med fund på fem lokaliteter i Herning Kommune samt på den klassiske lokalitet Stubberupvad og nu i Sverige – hvor der iøvrigt også var mindst én han.
Kongeguldsmed han, Storån, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også ved Kävsjön og skovene omkring mosen var Plettet Smaragdlibel en meget talrig art – hver lille lysning havde sin patruljerende han…
Plettet Smaragdlibel han, Store Mosse Nationalpark, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Her mødte vi også Kæmpefluen Harald…
Kæmpefluen Harald, Store Mosse Nationalpark, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På vej hjem mod færgen i Göteborg blev det til et kort stop som bragte nye fine dyr.
Lille Penselspinder, Nittorp, Västergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Inaturalist-appen fortæller ialfald at dette skulle være larven af Lille Penselspinder – og det ser ud til at være rigtigt nok. Sjov er den under alle omstændigheder!
Hvepsefluer, Nittorp, Västergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ved hjælp af Inaturalist-appen og Naturbasen.dk har jeg fundet frem til at dette må være hvepsefluer i slægten Conops.
Der var mange flere insekter – og andre flotte oplevelser – på ferien i Sverige, men dette var et lille udpluk og hvad der kunne blive plads til her. Sverige har så meget at byde på, og det var helt sikkert ikke sidste tur derover!
Jeg har været en tur østpå – Bornholm, Falster, Lolland og Sydsjælland – i den seneste weekend og de første dage af denne uge, i forbindelse med NOVANA-arbejde (overvågning af Grøn Mosaikguldsmed). Der blev også set andre interessante dyr når tiden var til det – her kommer et lille udvalg…
Lille Kejserguldsmed, Safirsøen, Bornholm, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Den ekstremt flotte Lille Kejserguldsmed har de seneste år været fast beboer i Safirsøen, en af mange fine søer opstået som følge af råstofgravning på øen. Jeg så et par i æglægning samt et par hanner, der fouragerede langs en skovvej – og af og til satte sig til hvile, hvor det var muligt at studere alle detaljer. Arten har også de seneste år været fast i Sydsverige, og bliver nu set flere steder på Bornholm (og sidste år på Sjælland), så måske kommer vi til at se noget som minder om en gentagelse af Stor Kejser’s indvandringshistorie (for 20 år siden en stor sjældenhed, idag er det svært at finde en lokalitet UDEN arten)…
Lille Kobbervandnymfe, Oksemyr, Bornholm, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Den anden store specialitet blandt guldsmede og vandnymfer på Bornholm er Lille Kobbervandnymfe, en art jeg virkeligt havde håbet – og satset hårdt – på at få at se. Jeg fandt den ikke ved Bastemose, og efter at have kigget hundredvis af kobbervandnymfer igennem og kun fundet Almindelig og Sortmærket, var jeg ved at opgive håbet. Men ved den fine skovmose Oksemyr ved Paradisbakkerne lykkedes det endelig, dyret materialiserede sig pludselig – ikke i selve sumpen, men i tørt hedeterræn mellem lyngplanter og blåbær. Den Lille Kobber levede fuldt op til mine forventninger – en meget, meget delikat sag, nåletynd, fin og lækker!
Rødåret Hedelibel, Ringedal, Bornholm, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Årets invasion af Rødåret Hedelibel har selvfølgelig også ramt Borholm – jeg så både en han og denne flotte hun, der ser så frisk ud og klar i farverne, at det er lidt svært at tro at den skulle være fløjet fra Sydeuropa…
Tidselsommerfugl, Safirsøen, Bornholm, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En anden insekt-invasion, Danmark har været ramt af i år, er formentlig den største masseoptræden af Tidselsommerfugl nogensinde. Der flyver stadig nogle få ekstremt slidte eksemplarer rundt med pergament-tynde stumper af vinger (dennes vinger var næppe over 1½ cm lange)…
Tidselsommerfugl, Safirsøen, Bornholm, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
…men nu myldrer det også frem med den nye generation – en meget smuk sommerfugl er det altså!
Gammaugle, Gedser Odde, Falster, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg havde en morgen ved Gedser, hvor jeg håbede at finde én af de mange Høsommerfugle, der er registreret den seneste tid som tilflyvere sydfra, men selv om der var stor aktivitet blandt diverse kålsommerfugle, Tidselsommerfugle og Gammaugler, lykkedes det desværre ikke…
Buksebi (og svirreflue), Gedser Odde, Falster, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Til gengæld så jeg, også på Gedser Odde, hvad jeg tror er den første Buksebi, jeg har mødt… Sjovt at se den tøffe rundt med de enorme “pludderbukser” – og sjovt selv at få hilst på et dyr, som i år har været så meget i medierne (efter at kommunale myndigheder har udraderet flere kolonier)…
Moskusbuk, Birket, Lolland, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På Lolland fandt jeg denne Moskusbuk, en ekstremt flot stor bille, som jeg ellers tidligere kun har set i Sverige.
Biulv, Lodbjerg Klitplantage, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Tobåndet Hvepsesvirreflue, Vang Sø, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Når man som jeg for tiden tilbringer mange timer i felten med at kigge efter nogle specielle insekter – guldsmede og vandnymfer – er det selvfølgelig uundgåeligt, at der også kommer andre interessante dyr i kikkerten.
I den forløbne uge er jeg to gange i Nationalpark Thy stødt på nogle flotte, hvepselignende dyr, som jeg ikke lige har kunnet genkende ved første øjekast.
Den første er faktisk en hveps, fra familien Gravehvepse. Det er en lille hveps (ca. 1 cm, vil jeg vurdere), og nem at kende på den rødbrune bagkant på hovedet, tegningerne på bagkroppen og en hvid “maske” i “ansigtet” (ikke synlig på dette foto). Navnet – og dyrets levevis – er måske det mest bemærkelsesværdige, den hedder noget så spektakulært som Biulv! Det skyldes dens yngleadfærd, hvor den jager honningbier, som paralyseres med en gift og anbringes i boet som foder for larverne. Mange insekter har sådan en “parasiterende” levevis, men det er altid fascinerende med disse ekstreme tilpasninger. Biulven har tidligere været sjælden i Danmark, men regnes for et af de insekter som har haft gavn af klimaforandringerne, ialfald er den vandret nordpå og er gradvist blevet mere almindelig i hele Nordeuropa. Den kan nu findes i det meste af Danmark, dog stadig ret sparsomt i Vestjylland, og dette fund var det første fra Thy som er rapporteret til Naturbasen.
Det andet dyr er overhovedet ikke nogen hveps, ja slet ikke en årevinge, men den flotte svirreflue Tobåndet Hvepsesvirreflue – i mine øjne en af de flotteste af svirrefluerne, som jeg længe har ønsket mig at se. Ved første øjekast giver den slet ikke indtryk af at være en flue, med de lange antenner og selvfølgelig de skarpt afsatte gule bånd på sort bagkrop – og antydningen af “hvepsetalje”. Arten har en udbredelse som minder om Biulvens, også med færreste fund i Vestjylland – der var dog enkelte fund forud for mit fra Thy.
Den slags små oplevelser som giver ekstra krydderi på dagene i felten… 🙂
I min søgen efter GULDsmede sker det jo også, at jeg støder på andre insekter, som nok kan vække interesse.
I søndags, hvor jeg havde haft årets første odonata (guldsmede/vandnymfer) hjemme på matriklen i Tømmerby (Flagermus- og Rød Vandnymfe), ville jeg også lige checke situationen ude ved Blovsgårde, hvor nogle af Naturstyrelsens nygravede søer (i forbindelse med vindmølletestcentret) de senere år har været nogle af mine “reference-steder” – lokaliteter jeg opsøger ofte for at følge med i sæsonens udvikling.
Herude var de første Blå Libel fremme i en læ-krog, mens der endnu ingen vandnymfer var at se omkring vandfladerne. Det er jo ved disse søer, at jeg tidligere har fundet Lille Farvevandnymfe (se dette indlæg og dette indlæg), og den skal også nok dukke op i år, når vi lige når lidt længere hen på sæsonen.
I stedet for guldsmede/vandnymfer var der til gengæld et andet markant insekt, som løb (spænede!) rundt i sandet og fangede min opmærksomhed.
Lille Guldløber, Blovsgårde, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Lille Guldløber, Blovsgårde, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Lille Guldløber, Blovsgårde, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det gik stærkt, og jeg nåede kun at få knipset nogle få hurtige skud – på det sidste foto ses, at den på et tidspunkt prøvede at gemme sig – men jeg tror nu ikke at den gravede sig ned.
Som det fremgår var det en meget flot bille med de changerende kobber-, irgrønne og vinrøde nuancer – så meget kunne jeg se, men jeg havde ingen idé om navnet på dyret. Jeg kom i tanker om Naturbasens app, hvor der er en funktion som hedder “Hvad er det?”, hvor man kan oploade fotos direkte i felten, og hvis man er heldig få en eksperts hjælp til at bestemme dyret. Dyret var jo for længst væk, men så tog jeg med mobilen et foto af skærmen på kameraet – og sendte det af sted i cyberspace…
Få timer senere var der svar – tak til Jens Søgaard Hansen! – og det viste sige at være intet mindre end Lille Guldløber (Carabus nitens), en rødlistet billeart (i kategorien “sårbar”), som i det igangværende Billeatlas hidtil blot var registreret i 11 atlas-kvadrater (ud af ialt 650 10×10 km kvadrater, som dækker hele landet).
Kvadrater med fund af Lille Guldløber i det igangværende Billeatlas 2017-21 (www.billeatlas.dk).
Så det var en stor sjældenhed jeg fandt! – rent GULD! Hvis man går på www.fugleognatur.dk og undersøger, hvad der ligger af tidligere fund, så har den også været registreret på enkelte indlandslokaliteter, men i atlasperioden er fundene udelukkende kystnære. Der står ikke meget at læse om artens biologi, kun at den er knyttet til næringsfattige steder – men jeg kunne have en mistanke om, at de blottede sandflader spiller en rolle for Guldløberen, eftersom den netop ses på sand på flere af de fotos, man kan finde af arten.
Henrik Schjødt Kristensen, som er Naturstyrelsen Thy’s ansvarlige for de nyetablerede søer og vandhuller har fortalt mig, at han netop lægger vægt på at der bliver skabt disse flader med bart sand omkring søerne.
På stedet var iøvrigt også en anden fin bille, Grøn Sandspringer, som ialfald også foretrækker sandede, varme steder – men som åbenbart er mindre krævende end Guldløberen, idet den findes over stort set hele landet… Men den er også fin!
Grøn Sandspringer, Blovsgårde, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Andre insekter tiltrækkes af andre gule blomster. På heden ved Lild Klitplantage er der visse partier, hvor planten Gyldenris lige nu optræder ret talrigt.
Gyldenris og andre planter på heden, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Går man tæt på opdager man, at der er et mylder af nektar-søgende insekter i blomsterne, især forskellige arter af humlebier, mange svirrefluer og lidt sommerfugle, men også et par andre sjove overraskelser… Den gule farve er selvfølgelig en signalfarve, som mange insekter reagerer på, men det er tydeligvis også fordi Gyldenris-blomsterne har noget at byde på, ser man…
Trængsel på Gyldenris. Stenhumle (formentlig?) og Jordhumle sp., Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Agerhumle (formentlig?) på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg synes humlebierne er svære at bestemme, men har for alvor fået øjnene op for deres skønhed (og betydning som bestøvere) efter at have læst de meget fine bøger ‘Humlen ved det hele‘ og ‘Summen over engen‘ af Dave Goulson her i sommer. Meget anbefalelsesværdig læsning!
Dyndflue på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Sumpsvirreflue på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Nældens Takvinge på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Stor Sandhveps og Jordhumle sp. på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Sandhveps er en markant “fætter” som jeg ikke er mig bevidst at have set før. Den er især kendt fra kystnære lokaliteter i Hanherred, Skagens Odde, Djursland og Nordsjælland.
Hvepseflue på Gyldenris, Lild Klitplantage, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ligesom sandhvepsen havde jeg denne flotte, lille flue en tur omkring forummet på fugleognatur.dk. Trods det markante udseende kan den formentlig ikke bestemmes til art, men jeg må nøjes med at konstatere, at det er en Hvepseflue i slægten Conops – formentlig mest sandsynligt arten Conops flavipes, ud fra hyppigheden med hvilken de fire forekommende arter i Danmark bliver rapporteret. Men under alle omstændigheder et flot dyr og en ny oplevelse for mig. En kort overgang troede jeg lige, at jeg havde fundet en Hvepsetalje-Svirreflue, men det ville have været sensationelt – og det var det jo så heller ikke…
Noget af det bedste ved Vejler-reservatet er, at her er plads til at naturen kan udfolde sig STORT. Her er MÆNGDER som få andre steder – mængder af fugle, mængder af guldsmede og andre insekter, mængder af planter. Og noget af det mest imponerende, når det gælder floraen, er de kæmpe-forekomster af planten kærfnokurt, som Vejlerne er kendt for. Det har jeg skrevet om i tidligere indlæg her på bloggen – se [Det gule hav], [Gult] og [Fnok!].
Hovedblomstringstiden hos kærfnokurt er månedsskiftet maj-juni, men der er en anden blomstring, som falder senere på sommeren- ialfald nogle år, når betingelserne er opfyldt. Betingelserne handler først og fremmest om blottet, fugtig jord/dynd, hvor der helst skal “mosles” lidt rundt, så frøene kan spire – ofte er det på kreaturafgræssede steder.
I år er der lige nu en kæmpe opblomstring af kærfnokurt i Bygholm Vejle nord for Krapdiget, hvor der jo ikke er kreaturer til stede – men den tørre sommer har givet den nødvendige vandstandssænkning og blotlagt bunden, og så tror jeg at de mange krondyr tramper rundt og fremmer spiringen – ialfald fører mange krondyrspor gennem området.
Jeg har nogenlunde opmålt området som er dækket af det gule blomsterhav på Google Earth, og får det til ca. 8000 m2. Bare for at få en idé om størrelsesordenen af bestanden prøvede jeg at anslå tætheden af planter, som jeg vil mene ligger i størrelsesordenen ca. 15-20 pr. m2 – altså en samlet bestand på den gode side af 100.000 blomstrende individer! Under alle omstændigheder et imponerende skue…
Kærfnokurt, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Over tæppet af gult sværmede mange insekter, ikke bare bestøvere men også hvad jeg tror har været døgnfluer (evt. dansemyg), som Landsvalerne nød godt af…
Kærfnokurt og insekter, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kærfnokurt, insekter og Landsvale, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der hang en tung duft af honning over det hele, og det var da heller ikke nogen overraskelse, at de mange blomster var fyldt med nektarsamlende insekter. Ved nærstudium af billederne kan man se, at kærfnokurten er meget effektiv til at afsætte pollen på de besøgende insekter – både ben, antenner og iøvrigt alle hårede overflader på insekterne var tæt besatte med pollen – i en grad så det nærmest så ud til at genere nogle af dem! Efter blomstringen og bestøvningen er oversået sætter kærfnokurt jo frø i form af “fnok”, som spredes ud i området – og der må være millioner og atter millioner af kærfnokurt-frø, som så kan ligge og vente til næste gang, de rette forhold opstår…
Kærfnokurt og jordhumle sp., Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kærfnokurt og honningbi, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kærfnokurt og gammaugle, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kærfnokurt og sumpsvirreflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kærfnokurt og sumpsvirreflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kærfnokurt og droneflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kærfnokurt og droneflue, Bygholm Vejle, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Bemærk på det sidste billede, hvor tæt besat dronefluen er med pollen på de små hår på benene – hvilket det så ud som om den var irriteret over og prøvede at slippe af med…
Blåhat-langhornsmøl, Skårup Odde, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Tørve-silkesvirreflue, Skårup Odde, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fokus er flyttet lidt, efter at jeg for nogle år siden begyndte for alvor at interessere mig for guldsmede. Jeg har nu altid været alment naturinteresseret, men det er klart, at fuglene fyldte det meste i mange år. Men efterhånden begynder jeg også at få øje på mange andre sjove dyr, når jeg færdes i naturen – og det kan jo især være en berigelse med insektinteressen midt om sommeren, hvor der oftest ikke sker så meget på fuglefronten.
Og der er en sådan diversitet i insektverdenen, at jeg ikke kommer til at “løbe tør” for nye oplevelser med nye arter i meget lang tid!
Ovenstående to arter traf jeg begge på en tur på Skårup Odde i juli. Sjovt nok var jeg lidt på udkig efter begge, men det var alligevel spændende at få dem at se i virkeligheden, efter at have læst om dem. Blåhat-langhornsmøl er, som navnet antyder, specielt knyttet til planten blåhat. Og da jeg fandt en lille gruppe af denne fine blomst, som altid er god for nektar-sugende insekter, var det bare med at se, hvad de kunne byde på. Selv om jeg var forberedt, var det alligevel overraskende at se hvor mærkelig, dyret er, med de guldfarvede vinger, grønne øjne og bevægelige lange følehorn. Udover et tidligere fund ved Bulbjerg var det faktisk første registrering af arten fra Thy. Jeg kendte i forvejen Løvskovs-langhornsmøl, som jeg også er meget begejstret for. Og Tørve-silkesvirrefluen er bare en af mange fine arter af svirrefluer, som jeg også så småt er begyndt at “tage hul på”. Jeg har nok set arten tidligere, men det var første gang hvor jeg fik den fotograferet, og dermed kunne være sikker på bestemmelsen. Bestemmelsesmæssigt er der mange udfordringer ved svirrefluer, men denne art er en af dem, der er til at bestemme!
Den varme sommer har i det hele taget givet mange oplevelser med insekter, og her kommer et udpluk af fotos af nogle af de arter, som har gjort størst indtryk – eller hvor det er lykkedes særligt godt at få fotos:
Skorpionsflue og edderkop, Tømmerby Fjord, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En skorpionsflue sp. stjæler sig til et gratis måltid hos edderkoppen (som jeg heller ikke kender navnet på)…
Lille Ildfugl og edderkop, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En Lille Ildfugl fouragerer på røllike. Bemærk edderkoppen gemt i blomsten – lurer måske på at overfalde et af de nektar-søgende insekter…
Lille Ildfugl og larver af Blodplet, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Denne Lille Ildfugl fouragerer på engbrandbæger, som er kendt som værtsplante for den flotte natsværmer Blodplet’s larver.
Storplettet Perlemorsommerfugl, Jernbanedæmningen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Storplettet Perlemorsommerfugl har optrådt meget mere talrigt end sædvanligt denne sommer. Individet her er en af mange fra vejrabatten på Jernbanedæmningen mellem Lund Fjord og Han Vejle, fouragerende på knopurt.
Gammaugle, Bygholm Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også den dagflyvende natsværmer Gammaugle har i år optrådt i store tætheder. Her er snablen midlertidigt rullet sammen, men øjeblikket før og efter suges der fra rødkløverens nektar-depoter…
Tidselsommerfugl, Skårup Odde, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der har til gengæld ikke været specielt mange Tidselsommerfugl. Men en flot art er det jo altid, ikke mindst så friskt et eksemplar som dette.
Seksplettet Køllesværmer, bredpande og Engrandøje, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Her er der trængsel på den altid populære blåhat: Seksplettet Køllesværmer, Engrandøje og en bredpande sp.
Sortsømmet Blomsterbuk, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også i blåhatten: en blomsterbuk som jeg formoder er Sortsømmet Blomsterbuk (-den er ialfald kendt fra området).
Kæmpefluen Harald, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kæmpefluen Harald er det altid en fornøjelse at møde. Her på egnen træffer jeg ham mest i et bælte ret tæt på Vesterhavskysten. Jeg har tidligere skrevet en lille historie om Harald: [klik her].
Dødningehoved-Svirreflue, Gudenåen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg synes ikke at tegningen ligner et dødningehoved (snarere en flagermus a’la Batman) – men Dødningehoved-Svirreflue er en af de mere karakteristisk arter af svirrefluer. Der kører også atlasprojekt for svirrefluer i disse år, og det er jo en tilfredsstillelse at kunne bidrage med observationer, når det som i dette tilfælde viser sig at være en ny art for kvadratet (kvadrat 623_54 ved Tvilum Bro NØ for Silkeborg)…
Håret Dyndflue, Tømmerby, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Håret Dyndflue er en meget almindelig art, men ikke desto mindre ret så flot. Denne er hjemme fra matriklen, på en af de mange tidsler vi er velsignet med…
Grønåret Kålsommerfugl, Tømmerby, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også en af de talrige (men den har fået sat sig dekorativt!): Grønåret Kålsommerfugl, også denne på en af matriklens tidsler…
Døgnfluer, Kogleaks, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Et specielt fænomen hvert år i juli er døgnfluernes fremkomst. De sætter sig på alle tilgængelige overflader og skifter hud, og specielt er det tydeligt at se på vinduerne i skjulene – som her i Kogleaks-skjulet. Se også en omtale fra sidste år, hvor jeg fortæller om døgnfluer som føde for Skægmejser: [klik her].
Hvidbåndet Humlesvirreflue, Helge Å, Skåne, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vores sommerferie i år gik til Skåne første uge af august. Her så jeg en stor markant svirreflueart, jeg længe havde ønsket mig at se: Hvidbåndet Humlesvirreflue. Når man tager en ny gruppe ind, som jeg så småt er begyndt på med svirrefluerne, er man jo nødt til at starte med dem, der er til at forholde sig til, bestemmelsesmæssigt!
Duehale, Norrto, Skåne, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og både i Skåne og hjemme i haven fik vi også fornøjelse af denne sommers helt store “publikums-succes” på insektfronten: Duehale, “kolibri-sværmer” eller “sportshveps”, som den også er blevet kaldt! 😉 Arten er kommet tiltrækkende fra Sydeuropa i stort tal, og rigtigt mange “almindelige mennesker” har undrende lagt billeder af de fine dyr op på de sociale medier…
Dette er som nævnt kun et udpluk – så jo: med flyttet fokus er der virkeligt mange oplevelser at hente i den danske/skandinaviske natur i sommermånederne!
Jeg har for vane at aflægge gangbroen i Han Vejle et besøg mindst én gang om ugen sommeren igennem, ikke mindst fordi det er et godt sted at følge med i sæsonens udvikling for diverse vandnymfe- og guldsmedearter. Således også i eftermiddags – hvor der dog ikke var meget gang i sagerne, specielt større arter var fraværende, sikkert på grund at en jævn til frisk vind. Lidt vandnymfer var der dog – især æglæggende Flagermusvandnymfe og Stor Farvevandnymfe. Den “kanal” som fører langs gangbroen, skabt af det køretøj på “ballonhjul”, som blev anvendt da broen blev bygget, er fyldt med alger og flydeblade, som vandnymferne ynder at lægge æg i. Denne “grød” af vegetation er nu ved at tørre ind i denne exceptionelt tørre sommer – men holder dog så meget på fugtigheden, at det stadig kan tiltrække insekterne.
Jeg blev distraheret i vandnymfe-kiggeriet, da en han Sydlig Blåhals for næsen af mig kom farende ud fra rørbræmmen og snuppede en vandnymfe.
Sydlig Blåhals han med vandnymfe, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg kunne ikke se hvilken art det var, den fangede – men sandsynligvis en af de to ovennævnte. Og det viste sig hurtigt, at de insekter, som Blåhalsen samlede, ikke var til sig selv – en nyudfløjen, stumphalet unge sad parat med gabet spilet op – der er sket familieforøgelse hos Blåhalse-familien ved gangbroen, nok nogle af de allermest besøgte af arten i Danmark (hvilket hundredvis, hvis ikke tusindvis af billeder på nettet vidner om).
Sydlig Blåhals han med en meget sulten unge, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Sydlig Blåhals han med insekter i næbbet, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det var tydeligt, at det dyndede, indtørrende “snask” i “kanalen” rummede mange insekter, og Blåhalse-hannen fik hurtigt fyldt næbbet med både voksne insekter og larver. Ungen sad det meste af tiden lidt i skjul i rørbræmmen, men var altid parat med opspilet næb, når hannen havde fangst.
Sydlig Blåhals han og unge, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På et tidspunkt dukkede også hunnen op på arenaen.
Sydlig Blåhals hun med føde, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også hunnen samlede føde i næbbet, men jeg så hende ikke fodre denne unge, som regel fløj hun lidt ind ad den “sidekanal”, der fører over mod Østre Landkanal, og forsvandt ind i rørene – så måske var der endnu en unge i familien.
Efter meget fodringsaktivitet i lang tid, mindst en halv time, tog hannen sig en slapper og soignerede fjerdragten.
Sydlig Blåhals han ryster fjerene på plads, Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fjerplejen var dog hurtigt overstået, og hannen vendte tilbage til sit arbejde – ud at skaffe føde til de yngste i familien…
Det var nogle hyggelige indblik i familielivet hos denne smukke art, vi kun har haft som ynglefugl i Vejlerne siden efter årtusindskiftet, og som hvert år glæder mængder af mennesker.
Sydlig Blåhals han. Blåhals er i forvejen langlemmet – langbenet, langhalet, langnæbbet – og bliver det da især, når den står på tæer! Han Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er aldrig sørgeligt at finde en Sørgekåbe – en af Skandinaviens store flotte sommerfugle.
Det skete for mig idag – da jeg kom kørende ind ad indkørslen, så jeg ud af øjenkrogen en stor mørk sommerfugl med hvidlig bagkant på vingerne – og den var med det samme på lystavlen, selv om jeg næsten ikke kunne tro det.
Sørgekåbe, Tømmerby, august 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er kun anden gang i løbet af de 26 år vi har boet her, at vi har haft Sørgekåbe på matriklen – første gang var tilbage i 1990’erne, hvor et individ besøgte vores brændestak.
I dag fandt jeg sommerfuglen i vores store vedbend-behængte asketræ. Som jeg fortalte om her på bloggen for nogle år siden, så er netop vedbend en vækst, der har stor tiltrækningskraft på sommerfugle og andre insekter. Det ser dog ikke ud til at blomsterne rigtigt har åbnet sig endnu, og Sørgekåben fløj da også hurtigt videre – og forsvandt.
Det blev således en flygtig oplevelse, og det var et noget laset eksemplar – men det er altid glædeligt at se Sørgekåbe, og heldigvis lå kameraet parat på bilsædet, så jeg kunne dokumentere fundet – selv om det er et lidt kedeligt foto…
Ved opslag på sommerfugleatlas.dk kan jeg se, at det blot er det andet rapporterede fund fra Thy i atlasperioden 2014-17 – første var fra Sydthy i april sidste år. Så det er absolut ikke nogen årlig begivenhed at støde på Sørgekåbe på disse kanter.
Ikke særligt sørgeligt, tværtimod et glædeligt gensyn med en sjældent set sommerfugl!
