Diversiteten stiger!

Det har næppe forbigået manges opmærksomhed, at biodiversiteten er presset i Danmark – heller ikke min! Men det er jo ikke en tendens, der kører lige voldsomt allevegne – og her på egen matrikel vil jeg påstå at diversiteten ligefrem stiger!

Da vi for næsten 35 år siden købte stedet – ældre stuehus med gammel blomsterhave, beliggende på en næsten hektar-stor græsmark – var her helt åbent, bortset fra nogle gamle syge elmetræer, som få år senere døde – og så et hvidgran-hegn mod vest til at give læ. Dét hegn fik vi hurtigt fjernet (det gav varme i brændeovnen den første vinter) – i stedet fik vi allerede få uger efter indflytningen plantet nogle hundrede løvtræer, oprindelige danske som man kunne få med tilskud. De blev plantet rundt langs kanten af grunden – nogle hvidtjørn langs et allerede eksisterende hvidtjørn-hegn ind mod naboen mod øst, og ellers en blanding af navr, lind, avnbøg, eg, hassel, mirabel, slåen, rød kornel med flere, samt nogle spidsløn vi fik forærende af Poul Hald-Mortensen. Desuden er forskellige pilearter samt hyld, birk og rødel kommet af sig selv fra en lille lund nord for grunden, og ask og ahorn fra en fin gammel løvskovslund som ligger bag gården lige øst for os. To kæmpestore asketræer står/stod faktisk placeret på vores grund – den ene måtte vi desværre aflive for et par år siden, da den var så svækket af svampeangreb, at den truede med at vælte ned over vores anneks. Vi tror, at den lund er anlagt som en park for mere end halvandet hundrede år siden ved gården, der er en af Hannæs’ store gamle familiegårde, ihvertfald rummer den nogle meget gamle bøgetræer.

Det hører med til fortællingen, at det nordvestlige hjørne af vores grund formentlig “altid” har haft et godt indslag af naturlig engvegetation, og på gamle $3-registreringer fra kommunen er der tilmed fund af gøgeurter. Men ejeren, som vi købte stedet af, fik sidst i 1980erne gravet en andedam af form som et 8-tal i denne fugtige del af grunden. Så da vi overtog, var der stadig store sandede partier omkring dammen næsten helt uden vegetation. Dét har jeg det blandet med – for der er mistet en bestand af orkideer; men til gengæld er det netop dammen (som efterhånden har udviklet sig til en ret tilgroet mose) som i årenes løb har givet mig mange oplevelser med guldsmede.

De højest beliggende halvdel af grunden har, mens det stadig tilhørte en gård i drift, været dyrket, men nok mest udnyttet til græsning sammen med engstykket, som det ses på dette foto fra 1962:

‘Maries hus’ som huset blev kaldt – i nederste højre hjørne. Fra portalen Danmark set fra Luften. Luftfoto skråt fra syd.

Hvidgran-hegnet som ses i billedet mod vest (længst til venstre) er det, som vi indledte med at fælde i 1990. Og løvtræerne lige vest for huset er mest de nu døde elmetræer (hvoraf stadig enkelte stubbe står). Rækken af løvtræer nederst i billedet er naboens seljerøn – de er der stadig. Mod nord var der i 1962 kun en grøft, som afgrænser grunden – nu er også denne del med høje træer. Billedet viser nogenlunde tydeligt grænsen mellem marken og engen (med hvad der ligner lysesiv-tuer – stadig et dominerende træk på arealet). Denne grænse ses også på det lodrette meget uskarpe ortofoto fra 1954:

Ortofoto 1954 – fra Danmarks Miljøportal.

Vi har altså været begunstiget af, at der har været en rest oprindelig engvegetation, og ikke mindst tilstedeværelsen af en god gammel løvskovslund i et ellers ret træløst landskab (det har det ihvertfald været til langt op i 1900-tallet).

Med den beplantning vi selv foretog tidligt efter indflytning fik vi skabt en ny varieret løvskovsbræmme stort set hele vejen rundt om grunden – som det fremgår af de to næste ortofotos, som viser noget af udviklingen:

Ortofoto 2006 – fra Danmarks Miljøportal.
Ortofoto 2021 – fra portalen Danmark set fra Luften.

Bemærk hvordan den selvsåede trævegetation på få år er rykket ind og bl.a. helt har udvisket konturerne af andedammen, når man ser det fra oven. Og læg mærke til den fine gamle løvskovslund, som naboen heldigvis værner om i højre del af billedet (mod øst).

Her er et billede inde fra løvskovslunden:

Naboens skov, Tømmerby, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Skoven ligner hvad jeg vil kalde en urskov med væltede træer – bemærk det brækkede træ til venstre med spættehuller. Det er denne skov/lund som har “ansvaret” for at vi igennem efterhånden en hel del år har haft fastboende arter som Stor Flagspætte og Spætmejse. I år var der tilmed i en uges tid i maj en Huldue, som sad og sang derindefra! (ny matrikelart). Rødstjert dukkede op for snart mange år siden – den er også glad for at fouragere og gemme sin rede i gammelskoven, men i år har et par valgt at have reden i samme redekasse som hvor der sidste år til min store overraskelse ynglede Sortmejse – (og tidligere Grå Fluesnapper) – så dem ser vi glædeligt meget til, idet de også fouragerer i køkkenhaven og rundt langs matriklens “indre bryn”.

Ængsteligt Rødstjert-par, Tømmerby, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har jo i det meste af mit voksenliv levet af at være systematiker og registrere, tælle og dokumentere i naturen. Det gælder dog ikke i så udpræget grad når det kommer til min egen matrikel – herhjemme holder jeg jo fri (!). Jo, jeg har nogle år ført en års-fugleliste i konkurrence med nogle af de andre gamle Vejler-observatører, men da vi jo ikke bor med udsigt til vandflader og enge i Vejlerne er der mange ting som IKKE lige kan ses herfra. Men selvfølgelig – placér en feltbiolog et naturrigt sted igennem 35 år – så vil der jo i tidens løb akkumuleres registreringer af mange arter. Jeg kan nævne, at grunden i tidens løb har været opholdssted – mere eller mindre kortvarigt – for arter som Aften- og Lærkefalk, Pungmejse, Hvid Stork og Sydlig Blåhals, og så drager vi jo fordel af nærheden til Vejlerne og har jævnligt besøg af (eller kan høre) Trane, Rørdrum, Havørn, Sortterne, Sølvhejre, Skestork (sidstnævnte dog ikke mange gange) – og nogle år kan vi høre Vagtel fra omkringliggende marker.

Havørn over matriklen, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I mange år var mit hovedfokus så udpræget hos fuglene, men de senere år har jeg bredt det meget ud, til også at kigge meget på insekter, i første omgang guldsmede og dagsommerfugle, men efterhånden også mange andre grupper. Hvad guldsmede angår bliver det ved med at overraske; sidste år var der således gæsteoptræden af Spydvandnymfe, Lille Rødøjet Vandnymfe og Gulvinget Hedelibel (for sidstnævntes vedkommende var det én af ganske få observationer i det ganske land i 2024). For Spydvandnymfe var det måske ikke bare gæsteoptræden, for den har jeg faktisk set flere gange i år, hvor også Månevandnymfe er kommet til (-som jeg også fortalte om her).

Jeg har aldrig fundet særligt sjældne dagsommerfugle på matriklen, men dog med års mellemrum nogle observationer af Sørgekåbe – (-som eksempelvis denne) og sidste år glædede det mig at en art som Sortåret Hvidvinge havde indfundet sig hos os (-som jeg også fortalte om her). Tidligere (da der var store elmetræer) var Det hvide W fast her, men den forsvandt med elmetræerne (dog med en genkomst i 2017 som beskrevet her, der desværre viste sig at være forbigående). Og en art som Skovrandøje, som for 30 år siden var en sjældenhed på disse kanter, har nu tilsyneladende etableret en fast bestand – vi ser dem ihvertfald ofte. En sommerfugleart som kunne være en “overlever” fra den oprindelige eng på stedet er Aurora, som vi hvert år ser talrigt i maj (-hvilket jeg gentagne gange har skrevet om her).

Jeg har anlagt en natursti rundt på grunden, og i sommermånederne, når jeg ellers ikke har feltarbejde i andre dele af landet, bliver det som reget til adskillige daglige ture rundt på stien med kikkert og kamera – mest med blikket rettet mod vegetationen – både urter og træer. Når nu grunden stort set har løvtræer til alle sider giver det sig selv, at der altid vil være et skovbryn som vender mod solen, og det er spændende at se, hvilke insekter som indfinder sig og sidder og suger sol. Jeg gør mig ingen illusioner om at lære det hele at kende, der er store grupper af insekter og eksempelvis edderkopper, som jeg nok aldrig får sat navn på. Men det hænder alligevel ofte, at der pludselig sidder et dyr, jeg kan se, jeg IKKE har set før, og det pirrer min nysgerrighed! Sidste år fandt jeg eksempelvis Sorthovedet Kardinalbille og Stor Blødvinge (som beskrevet i dette blogindlæg).

Det er påfaldende, at adskillige af de nye fund vi har gjort her, handler om insekter som i Danmark har en østlig udbredelse og er sjældne i Vestjylland – og ofte er de tilknyttet skov. Det gælder også flere af de nye fund fra den sidste måneds tid, som jeg lige vil vise nogle billeder af:

Lille Hvepsebuk, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødhovedet Kardinalbille, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gul Vedsvirreflue, Tømmerby, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dødningehoved-Svirreflue, Tømmerby, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der er flere pudsigheder her: sidste år var Sorthovedet Kardinalbille ny for matriklen, i år finder vi så Rødhovedet Kardinalbille – og faktisk har vi set begge arter gentagne gange, den rødhovedede faktisk flest! Og den skarpe iagttager vil bemærke at de to nye arter svirrefluer begge sidder på blade af solbær – det er en forvildet solbærbusk som står i det bryn mod vest, som hvor morgen bliver oplyst og opvarmet af solen – og det er noget svirrefluer af alle slags tiltrækkes af (- og i øvrigt også andre insekter, inklusive mange vandnymfer).

Og så var der lige denne:

Bille sp., Tømmerby, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den sad også på matriklen forleden morgen og så spændende ud! Så vidt jeg har kunnet finde ud af drejer det sig om Plateumaris braccata, en billeart uden dansk navn, og sjældent rapporteret på diverse Citizen science-portaler. På Naturbasen er der 22 fund efter år 2000 flest i den østlige del af landet, på arter.dk noget flere, men næsten alle fra Vejler-området. Og jeg ved fra en bekendt, at hun har fundet den ved Vorup Enge ved Randers. Det kunne tyde på at det er en sump/rørskovs-tilknyttet art, som det kunne være sjovt at finde ud af noget mere om. Men jeg ved ikke lige hvor jeg skal søge…

Til sidst skal det med, at det ikke alene er dér på matriklen, hvor vi udøver “Vild med vilje”-regimet, men også i Mies blomsterhave, at der dukker hyggelige “biodiverse dyr” op. Således har vi de sidste tre dage kunnet nyde denne Duehale, som vi slet ikke har set i den vilde del af haven, udelukkende i de “tamme” forædlede blomster:

Duehale, Tømmerby, juni 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Duehale er så heller ikke ny på matriklen, og siger som sådan ikke så meget om de lokale betingelser for biodiversitet, da den under alle omstændigher kun dukker op her som tilflyver sydfra – men hyggeligt er det ihvertfald, når det sker (-og det er kun sket et fåtal gange på de 35 år).

Der er meget jeg IKKE nåede at omtale i dette opslag (f.eks. har jeg ikke nævnt pattedyrene!), men ideen var først og fremmest at gengive noget af min begejstring for at bo et sted, hvor det vilde har mulighed for at trives – jeg håber det lykkedes!

(Det kunne for resten være sjovt en gang at arrangere en såkaldt “bioblitz” på stedet med eksperter indenfor diverse organisme-grupper og se, hvad matriklen kan præstere)…

Sæsondebut med fænologirekord (?)

HAIKU

En hel lang vinter.
Kommer de dog ikke snart?
-Guldsmedelængsel…

-sådan skrev jeg i tirsdags i min notesbog.

Igår fredag – altså tre dage senere – skete det, og dagens haiku blev derfor

Guldsmededebut:
materialisering
af forårsdrømme.

Rød Vandnymfe hun, Arnes Sø ved Øsløs, april 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Aldrig før har jeg i Danmark set guldsmede eller vandnymfer så tidligt som i april. Sidste år så jeg Rød Vandnymfe 2. maj, og før det har jeg altid skullet mindst en uge ind i maj, før der skete noget på guldsmedefronten. Så gårsdagens Røde Vandnymfer ved Arnes Sø (tre eksemplarer) var en uge tidligere end sidste års, og faktisk 14 dage tidligere end hvad der har været standarden for mig, siden jeg omkring 2015 for alvor begyndte at ofre guldsmedene opmærksomhed. Ligesom sidste år er min obs. første registrering af guldsmede på Naturbasen nord for Limfjorden – og det skulle ikke undre mig, hvis det er fænologirekord for Rød Vandnymfe i denne landsdel.

På Sjælland og også den sydlige del af Jylland ses de første odonata generelt langt tidligere end heroppe – det har de senere år typisk ligget midt i april. I år var første registrering af imago (voksne) – udover Vintervandnymferne på Bornholm – dog så “tæt på” som ved Skive, hvor en Grøn Smaragdlibel 16. april blev den tidligste. Det gav mig ekstra motivation – jeg plejer nu altid at være aktivt søgende efter guldsmede så snart de første lune solskinsdage i april indfinder sig – men i år har det ligget i baghovedet, at det måske var realistisk at finde en guldsmed eller vandnymfe inden månedsskiftet. Ikke fordi det har været specielt varmt – men april har været temmelig solrig og nedbørsfattig.

Som antydet i mine haiku-digte ovenfor så går man jo nærmest i et halvt år og længes, og selvfølgelig er det en forløsning når man ser sæsonens første flyvende guldsmede – men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det jo er et udtryk for klimaforandringerne, at ekstremdatoerne hele tiden flytter sig. Ligesom de jo også gør for alle mulige andre naturfænomener, inkl. fuglene – hvor det bl.a. er blevet meget tydeligt, at afrejsen for de artiske gæs sker adskillige uger før de gjorde bare for ti år siden – så vi på dette tidspunkt faktisk kun har Grågås, Bramgås og Knortegås tilbage, mens Blis-, Sæd- og Kortnæbbet Gås for længst er rejst nordpå.

De senere år har en af mine foretrukne lokaliteter for guldsmede været “badesøen” Arnes Sø mellem Øsløs og Bygholm Mølle – en klarvandet kunstig sø opstået ved råstofgravning, men ikke desto mindre lidt af en perle for guldsmede og vandnymfer. Og et godt sted at følge fænologien for nogle af de arter, som ikke optræder i så store tal hjemme på min egen matrikel. Desuden har lokaliteten den fordel at være omgivet af skov, så der vil altid være hjørner hvor der er læ, og de steder er guldsmedene gode til at finde! Jeg var der sidst på dagen både i forgårs og i går – og i går gav det altså bonus. Jeg så som nævnt tre Rød Vandnymfe som holdt til ved det solbeskinnede skovbryn langs sydsiden af søen. Jeg tror ikke de blev forvandlede igår, for de var alle tre meget røde, altså udfarvede.

Under alle omstændigheder er det en glæde, når de første materialiserer sig! Det er jo en given sag, at man altid er mere opmærksom på de første end på de sidste – derfor sker det ofte, at man ikke får ekstremdatoen i slutningen af sæsonen registreret. I år skulle der være en reel mulighed for at strække guldsmedesæsonen så den varer halvdelen af året – jeg må ud sidst i oktober og se hvor sent jeg kan gøre iagttagelser af de flotte flyvere!

Junis udfordringer og glæder

Hedepletvinge, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hedepletvinge, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I denne juni måned – der kom efter en fantastisk lun og insektrig maj – har vejret givet visse udfordringer. Lavtrykspassager, blæst, kølighed og masser af regn har præget mange dage.

Som det ofte er tilfældet i juni måned! Jeg husker Sankthansaftner hvor temperaturen dårligt har været over 10 grader – så det er såmænd ikke fordi det er usædvanligt på disse breddegrader. Men holder man af at færdes i moser og enge og studere insektlivet kan det altså være ret så frustrerende.

Imellem bygerne – når bare solen har skinnet og man har kunnet finde kroge med lidt læ – har det været med at slå til, når chancen har budt sig.  Det har da også i mit tilfælde bevirket, at jeg har kunnet glæde mig over mange fine oplevelser – på trods af vejret.

Ovenstående foto med den smukke Hedepletvinge fik jeg “i kassen” for nogle dage siden hvor jeg fik det indfald at køre til den kendte lokalitet for arten, Harboslette ved Vullum Sø, i en varm periode midt på dagen inden en ordentlig tordenskylle om eftermiddagen. Det har stået på min ønskeliste i flere år at se denne art, men det har aldrig før “flasket sig”, og selv om vi nu er sidst på flyvetiden var jeg heldig at se 4 eksemplarer, hvoraf de tre var fine og perfekte, mens den sidste var godt “affløjet”. Jeg blev slået af hvor SMÅ de er – men Jens Kristian Kjærgaard, der har fulgt bestanden i mange år, siger at de er ekstraordinært små i år. Det kan man nok kun tolke som en form for “flaskehals” der har presset dem under udviklingen – hvor køligt vejr i april måske er det mest oplagte bud på en forklaring. Det har også været debatteret i guldsmedefolk-kredse at der skulle være mange mørke individer af især vandnymfer i år…

En anden dagsommerfugl som altid vækker glæde er Sortåret Hvidvinge, ikke mindst når den som i år og sidste år indfinder sig på vores egen matrikel.

Sortåret Hvidvinge, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sortåret Hvidvinge, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Apropos afvigelser fra normalen så fotograferede jeg også ved Harboslette dette par Almindelig Vandnymfe, hvor hannen er ret afvigende, med en sort “plamage” på siden af forkroppen:

Almindelig Vandnymfe, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Vandnymfe han og hun, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Her i en mere “kunstnerisk” udgave:

Almindelig Vandnymfe, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Vandnymfe han og hun, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg kunne desværre ikke komme til at se den anden side af dyret (uden at blive våd, hvad jeg valgte ikke at blive); men det havde været interessant at se om det var et fænomen som var udtrykt symmetrisk…
I “mine” småsøer ved Blovsgårde, som jeg efterhånden har fulgt i mange år, er der igen i år virkeligt gang i tingene. Jeg har ikke systematisk registreret antal på Naturbasen, blot med jævnlige besøg forsøgt at have “fingeren på pulsen” for at følge med i udviklingen derude. Lige nu er der enorme mængder af Hesteskovandnymfer i parring og æglægning.

Hesteskovandnymfe, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hesteskovandnymfe par i parringshjul, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hesteskovandnymfe, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hesteskovandnymfe par under æglægning, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Første halvdel af juni er for mig en af de bedste perioder i guldsmedesæsonen, hvor især diversiteten af vandnymfer er allerstørst. Nu hvor vi har passeret midten af måneden begynder det at aftage, og hver gang jeg ser eksempelvis Spydvandnymfe eller Rød Vandnymfe tænker jeg, at det nemt kunne være sidste gang for i år…

 

Rød Vandnymfe, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rød Vandnymfe han, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og denne æglæggende hun af Håret Mosaikguldsmed fra igår må absolut også kandidere til at blive sæsonens sidste…

Håret Mosaikguldsmed, Kærup Holme, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Håret Mosaikguldsmed hun, Kærup Holme, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

… iøvrigt fra den lille anlagte sø på arealet ved P-pladsen til Kogleaksskjulet, som begynder at vise fine takter, med mange Stor Farvevandnymfe, og igår også (for mig) sæsonens første Almindelig Kobbervandnymfe.

Almindelig Kobbervandnymfe, Kærup Holme, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Kobbervandnymfe han, Kærup Holme, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kobbervandnymfer har været set i landet i et stykke tid, men denne var altså min første i år, et friskt og ret nyforvandlet individ. Sortmærket Kobbervandnymfe har dog nok været i gang lidt længere tid, ihvertfald så dette dyr fra Blovsgårde noget mere “hærdet” ud:

Sortmærket Kobbervandnymfe, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sortmærket Kobbervandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortmærket Kobbervandnymfe, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sortmærket Kobbervandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortmærket Kobbervandnymfe og Hesteskovandnymfe, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sortmærket Kobbervandnymfe hun og Hesteskovandnymfe han, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den blev generet af en Hesteskovandnymfe han – jeg fandt ikke ud af om hannen prøvede at parre sig, om den så kobbervandnymfen som et bytte eller bare gerne ville overtage hvilepladsen…

Også ved Blovsgårde er der selvfølgelig som altid mange Fireplettet Libel. Her er et par nyforvandlede individer som ikke har været så heldige med at få foldet vingerne ud:

Fireplettet Libel, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Fireplettet Libel hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Fireplettet Libel hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det sidste foto viser et individ af formen “praenubila“, hvor vingemærkerne er udvidede med mørke skygger. Den var i stand til at flyve, men så ikke ud til at styre så godt. Den første er helt nyforvandlet og sidder stadig ved siden af den tomme larvehud. Normalt kravler de op og sidder vertikalt på et strå, når larvehuden sprækker i ryggen. Her sidder den lidt “akavet” horisontalt og det kan have været årsagen til at dyret ikke har kunnet manøvrere sig i  en hængende position, og det derfor er gået galt med udfoldningen af vingerne. Den vil være temmelig hæmmet og jeg spår den ikke mange chancer for at føre generne videre…

Én som ihvertfald lykkes med artens reproduktion er denne Stor Kejserguldsmed:

Stor Kejserguldsmed, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Kejserguldsmed æglæggende hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har tidligere berettet om, hvordan (i sæsonerne 2020 og 2021) Stor Kejserguldsmed optrådte i enorme mængder i disse nye søer i Blovsgårde – se bl.a. indlægget her. I de efterfølgende år har jeg ikke eftersøgt tomme larvehuder lige så intensivt, men det er bestemt ikke mit indtryk at arten optræder nær så talrigt – dengang fandt jeg op til 785 exuvier (tomme larvehuder) på en sæson! Men arten klarer sig ihvertfald fortsat på stedet. En anden art med stor succes er Stor Blåpil, som for tiden optræder virkelig talrigt, overalt på områdets grusveje ses de rastende – og som her på rækværket på gangbroen i Han Vejle:

Stor Blåpil, Han Vejle, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Blåpil han, Han Vejle, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og her på en stabel tegl-tagsten på vores matrikel:

Stor Blåpil, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Blåpil, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

-Men det var allerede i maj måned. Dengang (30. maj) kunne jeg optælle ikke færre end 56 eksemplarer her på vores egen matrikel, og de opholdt sig stadig ret tæt på klækningsstedet (idet jeg går ud fra at de kommer fra vores egen sø). Men her godt tre uger senere ser vi ikke så mange af dem – til gengæld letter de foran bilen hver gang man er ude at køre ad mindre grusveje i stort antal.

Ja (for-)sommeren giver mange glæder med insekter – selv i et år som i år hvor vejret ikke altid er lige venligt. Men nu har jeg brugt nogle regnvejrstimer på at forfatte dette! 😉

Biller og bukke

[opdateret 9/6 2024]

Fra de daglige rundture på matriklen med insektlivet i fokus:

Tidselbuk, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tidselbuk, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tidselbuk, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tidselbuk, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Tidselbukke sidder oftest på stauder med hule stængler – men ikke altid…

Oldenborre, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Oldenborre, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Oldenborren ville desværre ikke sætte sig fotogent.

Sorhovedet Kardinalbille, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sorhovedet Kardinalbille, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kardinalbille-billedet er heller ikke prangende, fotomæssigt, men det er en art tilknyttet gammel løvskov, og derfor er det måske overraskende at finde den her på grænsen til Thy. Det skyldes nok ikke mindst den over 150 år gamle løvskovslund (anlagt som park, nu totalt vildtvoksende) vi bor nabo til. Denne virkede nu mest interesseret i vores kompost…

Stor Blødvinge, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Blødvinge, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stor Blødvinge har nogenlunde samme udbredelse som Sorthovedet Kardinalbille, dvs. den er mest talrig i områder med løvskov i Østdanmark, og vi er omtrent på vestgrænsen her. Igen må det især tilskrives naboens gamle træer at den har fundet stedet.

Det gælder for både Sorthovedet Kardinalbille og Stor Blødvinge at disse er mine første fund på matriklen.

Tidselbuk ser vi hver sommer, Oldenborre er mere tilfældig.

Sæsonstart

2018: 7. maj Grøn Smaragdlibel
2019: 12. maj Blå Libel
2020: 7. maj Grøn Smaragdlibel
2021: 9. maj Fireplettet Libel
2022: 14. maj Fireplettet Libel
2023: 8. maj Rød Vandnymfe
2023: 2. maj Rød Vandnymfe

Ovenstående er de seneste års datoer for mine første-iagttagelser af guldsmede/vandnymfer. Ligesom fuglekiggere hvert år venter på bestemte begivenheder – første paukende Rørdrum, første syngende Sanglærke, første Blåhals, Gøg osv. – har også odonatologer (“guldsmede-nørder”) den indre kalender indstillet på, hvornår de forskellige arter forvandles fra larver til voksne insekter.

I Danmark er der jo en lang vinter uden guldsmede over vandet man skal igennem – og man skal faktisk langt hen på foråret, før der begynder at ske noget. Her må jeg desværre indrømme en vis misundelse, for bornholmerne kan jo i princippet finde vandnymfer stort set hele året, efter at det for få år siden blev opdaget, at der er en bestand af Vintervandnymfe på øen. Det er dog som regel først omkring 20. april at dyrene bliver set, i forbindelse med at de søger mod yngle-vandområderne. Det er nogenlunde samtidig med, at der også begynder at bliver rapporteret Rød Vandnymfe og de andre tidlige arter nævnt i min lille “tabel” ovenfor, foruden Nordisk Kærguldsmed – mest på Sjælland og i den sydlige halvdel af Jylland. Nogle år sker det allerede midt i april.

Jeg mener at huske at jeg én gang, før jeg for alvor begyndte at kigge på guldsmede, så en død vandnymfe på gangbroen i Han Vejle den 30. april – men jeg har ihvertfald ikke indtastet den på Naturbasen. Jeg er heller ikke sikker på hvilken art det var, men jeg fandt vistnok ud af at det var en Almindelig Vandnymfe. Det må have været et tidligt år, for på disse breddegrader er det altså sjældent at møde guldsmede eller vandnymfer i april måned.

Men når rapporterne om fund af Rød Vandnymfe og de andre tidlige arter begynder at dukke op på Naturbasen/Guldsmedeatlas, rykker det selvfølgelig også i mig. Vi havde jo en meget kold periode i april i år lige indtil den sidste uge af måneden, men efter at varmen brød igennem har jeg været utallige gange rundt på matriklen og nogle af mine andre foretrukne lokaliteter i nærområdet. Jeg troede faktisk på at det skulle lykkes at få årets første guldsmedeobs. i april, når det nu var blevet så varmt, men nej – først den anden maj skulle det lykkes, en Rød Vandnymfe ved Blovsgårde/Hjardemål Klit. Det er altid en forløsning når den første materialiserer sig! Og som det ses i “tabellen” ovenfor er det faktisk tidligt her på egnen, og det var således også årets første guldsmedeobs. overhovedet nord for Limfjorden.

Guldsmedeobs. i 2024 fordelt på Atlaskvadrater pr. 1. maj, guldsmedeatlas.dk.
Guldsmedeobs. i Danmark 2024 fordelt på Atlaskvadrater pr. 2. maj, guldsmedeatlas.dk.
En god “sidegevinst” ved at jeg har været meget ude og kigge efter guldsmede er at mange andre insekter har fanget opmærksomheden…
Stankelben sp., Blovsgårde, april 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stankelben sp., Blovsgårde, april 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I perioden inden man ser første vandnymfe bliver man ofte snydt af stankelben…

Grøn Busksommerfugl, Arnes Sø ved Øsløs, april 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Busksommerfugl, Arnes Sø ved Øsløs, april 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Grøn Busksommerfugl er, ligesom Aurora, en tidligt-flyvende dagsommerfugl som både er smuk og spreder glæde. Dem ser jeg også altid før jeg ser de første guldsmede. Desuden selvfølgelig mange humlebier og andre nektarfouragerende bier og fluer, inkl. denne Hvidbrystet Jordbi.

Hvidbrystet Jordbi, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hvidbrystet Jordbi, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I år har jeg også dyrket svirrefluerne lidt mere end normalt (efter at jeg har anskaffet mig den fine guide ‘Hoverflies of Britain and North-west Europe‘ af Bot og Van de Meutter), og jeg har fundet nye arter (for mig) på hjemme-matriklen, med sjove navne som Skjold-Bredfodsflue og Mark-snabelsvirreflue.

Et helt særligt kapitel i år er langhornsmøl! Først fandt jeg ved et væltet stort piletræ i blomst her i Tømmerby en masse Pilelanghornsmøl som sværmede omkring pileraklerne. En gang tidligere for en del år siden har her været besøg af Løvskovslanghornsmøl, og ellers er der i lokalområdet også Blåhatlanghornsmøl (som jeg fortalte om i dette indlæg). Begge disse flyver noget senere på sæsonen. Jeg troede egentlig at udbuddet af langhornsmøl var ved at være udtømt, men idag fandt jeg ved Arnes Sø til min overraskelse en lille gruppe Egelanghornsmøl, meget smukke! (De sad nu ikke i egetræer, men vistnok på den indslæbte Glansbladet Hæg)…

Pilelanghornsmøl, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Pilelanghornsmøl, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Egelanghornsmøl, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Egelanghornsmøl, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Egelanghornsmøl, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Egelanghornsmøl, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Langhornsmøllene er meget elegante, synes jeg, og har en sjov (parrings?)flugt hvor de svirrer omkring hinanden.

Nu tror jeg det er på tide at vende tilbage til guldsmede/vandnymfer, hvis ikke dette indlæg skal blive alt for langt. Siden den første Rød Vandnymfe 2. maj er det mest denne art jeg har set, men i dag gik der for alvor “hul på bylden”, med mange nyforvandlede Grøn Smaragdlibel ved Arnes Sø (ligesom sidste år). Smaragdlibeller er virkeligt nogle juveler (eller smaragder, om man vil) i den danske guldsmedefauna, med de fantastiske chancerende metalfarver. En underlig ting ved Grøn Smaragdlibel er de underligt “døde” øjne, men det opvejes til fulde af farverne og metalglansen på resten af dyret. Læg mærke til hvor forskelligt de tager sig ud i forskellige belysninger og vinkler.

Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ved Arnes Sø var der også kommet Flagermusvandnymfe, senere så jeg Fireplettet Libel på Skårup Odde og Håret Mosaikguldsmed hjemme på matriklen. Årslisten er nu på fem arter, allerede her fem dage efter at guldsmedesæsonen startede. Inden længe skal jeg ud og lede efter Huevandnymfe!

Til sidst kommer der lige lidt flere fotos af nogle af “sæson-starterne”…

Rød Vandnymfe, Vorup Enge ved Randers, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rød Vandnymfe, Vorup Enge ved Randers, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rød Vandnymfe, Vorup Enge ved Randers, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rød Vandnymfe, Vorup Enge ved Randers, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Håret Mosaikguldsmed, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Håret Mosaikguldsmed, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Billederne af Rød Vandnymfe er fra motorvejsrastepladsen ved Gudenåen, hvor sidste års guldsmedeprojekt udspillede sig – jeg stoppede lige forleden og mindedes de fine oplevelser dér…

Brudelys ud over det hele

Bevoksning af brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Bevoksning af brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sumpplanten Brudelys (Butomus umbellatus) danner nogle steder store bestande hvor arten dominerer totalt, langs bredden af åer og lavvandede søer. De blomstrer lige nu, og de tiltrækker store mængder insekter…

Dobbeltbåndet Svirreflue i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Dobbeltbåndet Svirreflue i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dobbeltbåndet Svirreflue i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Dobbeltbåndet Svirreflue i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dobbeltbåndet Svirreflue i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Dobbeltbåndet Svirreflue i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg går ud fra at det nederste af ovenstående fotos også er arten Dobbeltbåndet Svirreflue, selv om de smalle bageste dobbeltbånd er næsten usynlige. Denne art optræder lige nu i enorme mængder, jeg vil anslå at der i denne Brudelys-bevoksning var mindst 5-10 individer pr. kvadratmeter. Og når bevoksningens bredde mange steder er 10-15 meter og nogle steder strækker sig over flere kilometer, bliver det altså til mange Dobbeltbåndet Svirreflue! De ses for tiden allevegne, i et omfang jeg ikke erindrer at have set tidligere år – og det har da også været nævnt i medierne, at der i år har været et usædvanligt stort tiltræk af arten sydfra. Men Brudelysene tiltrækker også mange andre arter…
Tobåndet Hvepsesvirreflue i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tobåndet Hvepsesvirreflue i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Humlebi sp. i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Humlebi sp. i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det lader altså til, at de blomstrende Brudelys er en god nektar-kilde, ialfald summede og svirrede det over bredvegetationen langs Gudenåen og “engsøerne” (etablerede som naturgenopretning/kvælstofopsamlingsbassiner), da jeg i fredags var på guldsmedetur derned. Tobåndet Hvepsesvirreflue så jeg dog kun et enkelt eksemplar af – som jeg til gengæld var meget glad for at se – det er en utroligt flot flue!
Udover de ovenfor bragte fotos var der flere andre arter af svirrefluer, adskillige arter humlebier, honningbier og enkelte natsværmere og dagsommerfugle.
Lige nu er der ikke så mange guldsmede til stede i denne specielle habitat – man skulle ellers tro at de mange svirrefluer kunne udgøre et godt “spisekammer” for guldsmedene. Én art var dog til stede i stort antal, nemlig Stor Farvevandnymfe.
Stor Farvevandnymfe i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Farvevandnymfe parringshjul i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Farvevandnymfe i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Farvevandnymfe i Brudelys, Væth Enge ved Gudenåen, juli 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Planten Brudelys har jeg indtil i år kun kendt som et spedt forekommende indslag i eksempelvis Vejlernes bredvegetation især langs kanalerne, altid som en art der “pynter” med sine smukke blomsterskærme. Det er først her ved Gudenåen at jeg har oplevet disse store bestande, som giver et meget markant præg til landskaberne lige nu, hvor de står i blomst. Det er altid fascinerende når blomsterplanter danner sådanne “tæpper”, synes jeg! Tidligere har jeg jo også berettet her på siden om tilsvarende fænomener hos Kærfnokurt og Stor Skjaller.

Sommerudflugt til Østhimmerland – med insekter og en bonus-Slangeørn!

Igen i år lokkede den særlige natur i det østlige Himmerland mig til en lille udflugt. I forgårs gjaldt det Rold Skov, hvor sidste års oplevelser med bl.a. Arktisk Smaragdlibel animerede til et genbesøg. De tre skovmoser Bregnesø, Bregnemose og Dragmose, som alle er nemt tilgængelige fra P-pladsen ved Møldrupvej lige syd for Skørping, skulle opleves igen. Formiddagen bød på skyet vejr, så det varede nogen tid inden der kom gang i guldsmede og andre insekter, men ved Bregnesø i solskin om eftermiddagen var mindst tre Arktisk Smaragdlibel hanner meget aktive igennem lang tid. De fouragerede over de vådeste partier af sphagnum-mosen, og flere gange sås to individer sammen, i infight. Det var svært at løsrive sig, for den i dansk sammenhæng meget eksklusive guldsmed var yderst samarbejdsvillig, og sad man stille ved kanten af det foretrukne fourageringsområde bød der sig mange fotomuligheder.

Arktisk Smaragdlibel, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel to hanner, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han i skarpt drej, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Arktisk Smaragdlibel han, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel er på ingen måde den mest prangende af de danske smaragdlibeller, men når man ser den rigtigt godt er den alligevel meget smuk, og de metalgrønne øjne springer – om jeg så må sige – i øjnene. Bagkropsvedhængene udformet som en “ørentvisteklo” er jo også ret spektakulære – men svære at se i farten, så jeg er glad for at dyret på det første foto lige lavede et drej af kroppen så denne karakter fremgår…
Denne gang brugte jeg ikke så meget tid på andre guldsmede, men en Stor Kejserguldsmed på jagt kom flere gange forbi og gjorde udfald mod smaragdlibellen – og omvendt – uden at det desværre lykkedes mig at fange det med kameraet. Ellers er det heldigvis karakteristisk for Arktisk Smaragd at dens flugt er relativt rolig med mange perioder hvor den står stille i luften, så det er bestemt en af de mere taknemmelige guldsmede at få skarpe flugtfotos af. Alligevel skal der mange forsøg til – ovenstående er de bedste forsøg ud af mange hundrede – vi kan være glade for udviklingen i teknikken med digitalfotos, som gør dette muligt!
Fordi lokaliteten Bregnesø viste sig så god brugte jeg ikke meget tid på Bregnemose og Dragmose, hvor sphagnum-mosefladen er mere homogen, og det derfor kan være sværere at lokalisere præcis hvor det bedst kan betale sig at kigge.

Ved Bregnesø var der i øvrigt, efter at solen mere konstant var på himlen, også et mylder af dagsommerfugle, hvor især mængden af den halvsjældne Mose-Perlemorsommerfugl var imponerende – der må være tale om hundreder. Jeg lykkedes ikke med at få gode fotos, men her er rodet billede, hvor den artskarakteristiske brogede underside kan anes på dyret til højre.

Mose-Perlemorsommerfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Mose-Perlemorsommerfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også den smukke Foranderlig Blåfugl fløj i store mængder over mosen.

Foranderlig Blåfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Foranderlig Blåfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Igår var det så Lille Vildmose som stor for tur. Jeg havde håbet på at kunne kigge efter Arktisk Smaragdlibel dér også, men det blev desværre en dag med alt for megen blæst til guldsmedeobs. I stedet brugte jeg noget af formiddagen på at luske efter andre insekter i vegetationen på steder langs bryn og i læ. Det gav bl.a. en overflyvende Iris ved Kaffepletten – for en nordvestjyde et exotisk dyr, men jeg har set den flere gange netop i det østlige Himmerland.

Flere af de andre dyr jeg fandt har jeg ikke kunnet bestemme ved egen hjælp, og det var da også kun efter hjælp fra en bruger af “Insekter og smådyr-gruppen” på Facebook, at jeg fik bestemt denne “klase” bladlus til art:

Sort Pilegrenbladlus, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sort Pilegrenbladlus (og myrer), Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De sad på en pilegren lige ved parkeringspladsen ud til bræddestien over Portlandsmosen. Sort Pilegrenbladlus er muligvis lidt af et hit, ialfald er arten før igår kun rapporteret til Naturbasen ialt otte gange, og aldrig i nærheden af Lille Vildmose – jeg har dog ingen idé om, hvor mange mennesker som holder øje med den slags specialiteter…

Det var også her – på bræddestien over Portlandsmosen – at turens bonus pludselig viste sig på himlen, den Slangeørn som har holdt til i vildmosen i nogle dage. Den var ikke det mindste generet af vinden, og sammen med mange andre tililende ornitologer og fotografer kunne jeg nyde den musende over mosefladen – og et par gange eller tre slå ned på muligt bytte (formentlig Hugorm, Snog eller evt. firben). Mit usle foto yder ikke oplevelsen retfærdighed!

Slangeørn, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Slangeørn, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Oplevelsen blev jo ikke mindre af, at det faktisk var min første Slangeørn i Danmark. Arten er jo årlig på træk, men det er efterhånden sjældent jeg bruger megen tid på de klassiske forårstræksteder. Nogle somre vælger enkelte fugle at tage ophold i større naturområder hvor der er gode fourageringsmuligheder, som det er tilfældet her – så denne fugl vil sikkert komme til at glæde rigtig mange mennesker i sommerens løb.

Efter dén fine oplevelse var jeg egentlig tilfreds og især på grund af den kraftige vind besluttede jeg at vende næsen hjemad – men slutter lige denne beretning med et par af de mere “kunstneriske” fotos som jeg fik ud af  dette års Himmerlandstur…

Mose-Perlemorsommerfugl, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Mose-Perlemorsommerfugl i klokkelyng, Bregnesø, Rold Skov, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Farvevandnymfe, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Farvevandnymfe, Portlandsmosen, Lille Vildmose, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg synes i forvejen at Stor Farvevandnymfe er en af vore smukkeste guldsmede, men dette eksemplar er tæt på at tage prisen som den smukkeste af sin art – det er da helt vildt nogle syrede rosa farvenuancer, den er udstyret med!

Atter en ekskursion til det østhimmerlandske hvor man kom hjem med en stribe fine oplevelser…

Sværmeriske natsværmeres optræden i dagslys

Det blev ret sent i min tilværelse at jeg stiftede bekendtskab med en charmerende gruppe af store natsværmere – nogle af dem som har en levevis næsten som dagsommerfugle, idet de rutinemæssigt afsøger nektarholdige blomster i dagtimerne, i fuld solskin! De flyver dog sammenlignet med dagsommerfuglene med meget hurtigere, svirrende vingeslag, og derfor giver de ofte også associationer til miniature kolibrier – se sidst i dette indlæg.

Første gang jeg mødte sådan en dag-sværmende natsværmer var i 2018 under en ferie i svigersønnens familie-sommerhus i Skåne, hvor vi havde fornøjelsen af dagligt selskab af den talrigste af disse arter på vore breddegrader, Duehale – som jeg tidligere har berettet om i indlægget her. Duehale har jeg siden stødt på flere gange, senest fouragerende på planten Stor Skjaller på Mandø i Vadehavet for en uges tid siden.

Sidste år fandt jeg en flot Snerresværmer under guldsmederegistreringerne ved Vilsted Sø.

Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og igår var jeg så så heldig at en Bredrandet Humlebisværmer indfandt sig på matriklen, hvor vi nu i over 30 år har dyrket “vild med vilje”-konceptet, også længe før det blev et kendt og populært begreb. Det betyder at vi på den knap hektarstore grund har et righoldigt staudesamfund med bl.a. mange dejligt nektarholdige tidsler…
Bredrandet Humlebisværmer, Tømmerby, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Bredrandet Humlebisværmer, Tømmerby, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det krævede lige lidt hjælp fra de altid beredvillige eksperter på de sociale medier at få den bestemt sikkert fra den anden lignende sværmer, Smalrandet Humlebisværmer.

Desuden har jeg – vist flere gange – set tilsvarende dagaktive sværmere når jeg har været i troperne – her er ialfald et dyr fra i vinters i Costa Rica:

Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

 Her kan jeg ikke sætte navn på, men kan bare konstatere, at i lige denne gruppe insekter ser der ikke ud til at være en sammenhæng med, at dyr i troperne er mere farvestrålende en dem på vore breddegrader – nærmest tværtimod. Men sjovt at se, at sværmeren fortrak samme art blomster (Verbena, hedder de vist) som kolibrierne (hvor man jo til gengæld må sige at farver trænger sig på)…

Magenta-throated Woodstar, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Magenta-throated Woodstar, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sommer i Sverige

Der opstod en uventet mulighed for at tage en uges ferie – det blev til Skåne, Småland og Östergötland, ca. ligeligt fordelt mellem de tre landsdele i vort naturrige naboland mod øst. Vi var af sted 18.-25. juli under en periode med dejligt sommervejr – så en stor del af oplevelserne kom til at handle om insekter, hvor Sverige virkeligt har meget at byde på! Her kommer lidt forskellige indtryk i kronologisk rækkefølge – mest fotos med nogle få kommentarer.

Stor Farvevandnymfe, Kävlingeån, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Farvevandnymfe, Kävlingeån, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stor Farvevandnymfe med en usædvanlig tegning på S7 (syvende bagkropssegment). Samme sted havde Henrik dagen i forvejen set Lille Kejserguldsmed, som efterhånden er blevet en almindelig art i store dele af Sydsverige.

Sandrandøje i sand, Ravlunda Skjulfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sandrandøje i sand, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Svirreflue får sig et lift på vingen af Seksplettet Køllesværmer, Ravlunda Skjulfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Svirreflue får sig et lift på vingen af Seksplettet Køllesværmer, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Seksplettet Køllesværmer og Blåhat-Langhornsmøl, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Seksplettet Køllesværmer og Blåhat-Langhornsmøl, Ravlunda Skjutfält, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det hvide C, Kaffestugan Alunbruket, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide C, Kaffestugan Alunbruket, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det hvide C viser sit hvide C, Kaffestugan Alunbruket, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Det hvide C viser sit hvide C, Kaffestugan Alunbruket, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han, Helgeå, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Blåpil han, Helgeå, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vi genbesøgte Helgeå mellem Visseltofta og Hässlehult, hvor vi også var i august 2018 – lidt senere på sæsonen og sent nok til at vi dengang kun med nød og næppe fandt Lille Tangguldsmed. I år var det ikke svært, arten var talrigt til stede og meget aktiv – bl.a. var der et par hanner som flere gange satte sig under en meter fra hvor jeg stod – desværre i en dårlig vinkel for fotografering. Men en fed guldsmed er det under alle omstændigheder!

Lille Tangguldsmed han, Helgeå, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Tangguldsmed han, Helgeå, Skåne, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter et par dage i Skåne rykkede vi nordpå til et område nord for Västervik som udover Gotland er kendt som det bedste “hotspot” for den smukke dagsommerfugl Apollo – en art jeg altid har drømt om at se.

Apollo, nær Hulöhamn, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Apollo, nær Hulöhamn, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Apollo i modlys, nær Hulöhamn, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Apollo i modlys, nær Hulöhamn, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vi fandt ialt 11 individer af den overjordisk smukke sommerfugl, der overraskede ved at kroppen, hovedet og ikke mindst følehornene egentlig er meget små i forhold til vingernes størrelse. På de tørre overdrevsagtige partier i Naturreservatet Hulöhamn-Vindåsen og i det omgivende land var der i det hele taget en overdådighed af dagsommerfugle, med Kejserkåbe og Citronsommerfugl i rå mængder, Det hvide C, Sørgekåbe og mange flere.

Kejserkåbe, Hulöhamn-Vindåsen, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kejserkåbe, Hulöhamn-Vindåsen, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Seksplettet Køllesværmer og Pimpinelle-Køllesværmer, Hulöhamn-Vindåsen, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Seksplettet Køllesværmer og Pimpinelle-Køllesværmer, Hulöhamn-Vindåsen, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg er ikke hundrede procent sikker på bestemmelsen af Pimpinelle-Køllesværmer, men det skulle ialfald ikke være nogen ualmindelig art i denne del af Sverige…
På vejen videre mod Tåkern-området i Östergötland faldt vi ved en rasteplads over denne Firebåndet Blomsterbuk i færd med at lægge æg i en træstub…

Firebåndet Blomsterbuk, nær Hälgenäs, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Firebåndet Blomsterbuk, nær Hälgenäs, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De næste dage blev tilbragt i et område som vi også tidligere med stor fornøjelse har besøgt: Vadstena-Tåkern-Omberg-området.

Gulvinget Hedelibel han, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Gulvinget Hedelibel han, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Gulvinget Hedelibel (som i Danmark er en “bekymringsart” som lader til at have meget få etablerede bestande) var almindelig flere steder, bl.a. ved Tåkern, hvor jeg også fandt Lille Rødøjet Vandnymfe som ny art for den ellers velundersøgte sø.

Lille Rødøjet Vandnymfe han, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Rødøjet Vandnymfe han, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der var også adskillige par i parring og æglægning af Lille Rødøjet Vandnymfe – en art som er blevet lidt af en temaart for mig denne sommer, med genfund i Han Vejle, store mængder i Vilsted Sø, plus nye fund i adskillige atlaskvadrater i Danmark – og nu altså de første registreringer af arten i den berømte fuglesø Tåkern (der som nævnt også er velundersøgt for guldsmede). Men ligesom herhjemme er arten i Sverige under hastig spredning nordpå (og Skagen huser således ikke længere verdens nordligste af arten)…
I Tåkern flyver også mange Plettet Smaragdlibel, en art som i det hele taget ses mange steder i Sverige og ikke lader til at være særligt snæver i habitatkrav…

Plettet Smaragdlibel, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Plettet Smaragdlibel, Tåkern, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ved Alvastra Kloster var en charmerende Lille Humleflue tiltrukket af nogle bede med lavendel. Jeg har aldrig set den – i Danmark – noget mere almindelige Stor Humleflue, men har altid ønsket det. Og Lille Humleflue på under en centimeter i kropslængde må siges at være endnu mere karismatisk end sin store fætter…

Lille Humleflue, Alvastra Kloster, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Humleflue, Alvastra Kloster, Östergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De sidste dage på turen blev tilbragt ved Kävsjön/Store Mosse Nationalpark, også en favoritlokalitet på vores Sverigeskort. Her havde jeg fornøjelsen af finde en æglæggende Kongeguldsmed i Storån (lige udenfor nationalparken nord for mosen).

Kongeguldsmed og Blåbåndet Pragtvandnymfe, Storån, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kongeguldsmed og Blåvinget Pragtvandnymfe, Storån, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der er faktisk også en Fjerbenet Vandnymfe på fotoet… En art jeg er meget vild med, og den er jo dejligt almindelig mange steder i Sverige, vi så den både i Skåne og Småland. Men da jeg ikke fik ordentlige fotos denne gang kommer her lige et foto fra vores tur i 2018 (et foto som aldrig har været vist før, og det fortjener det).

Fjerbenet Vandnymfe han, Helgeå, Skåne, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Fjerbenet Vandnymfe han, Helgeå, Skåne, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også Kongeguldsmed er blevet lidt af en temaart for mig denne sommer, med fund på fem lokaliteter i Herning Kommune samt på den klassiske lokalitet Stubberupvad og nu i Sverige – hvor der iøvrigt også var mindst én han.

Kongeguldsmed han, Storån, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kongeguldsmed han, Storån, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også ved Kävsjön og skovene omkring mosen var Plettet Smaragdlibel en meget talrig art – hver lille lysning havde sin patruljerende han…

Plettet Smaragdlibel han, Store Mosse Nationalpark, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Plettet Smaragdlibel han, Store Mosse Nationalpark, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Her mødte vi også Kæmpefluen Harald

Kæmpefluen Harald, Store Mosse Nationalpark, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kæmpefluen Harald, Store Mosse Nationalpark, Småland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På vej hjem mod færgen i Göteborg blev det til et kort stop som bragte nye fine dyr.

Lille Penselspinder, Nittorp, Västergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Penselspinder, Nittorp, Västergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Inaturalist-appen fortæller ialfald at dette skulle være larven af Lille Penselspinder – og det ser ud til at være rigtigt nok. Sjov er den under alle omstændigheder!

Hvepsefluer, Nittorp, Västergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Hvepsefluer, Nittorp, Västergötland, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ved hjælp af Inaturalist-appen og Naturbasen.dk har jeg fundet frem til at dette må være hvepsefluer i slægten Conops.
Der var mange flere insekter – og andre flotte oplevelser – på ferien i Sverige, men dette var et lille udpluk og hvad der kunne blive plads til her.  Sverige har så meget at byde på, og det var helt sikkert ikke sidste tur derover!

Østlige insekter

Jeg har været en tur østpå – Bornholm, Falster, Lolland og Sydsjælland – i den seneste weekend og de første dage af denne uge, i forbindelse med NOVANA-arbejde (overvågning af Grøn Mosaikguldsmed). Der blev også set andre interessante dyr når tiden var til det – her kommer et lille udvalg…

Lille Kejserguldsmed, Safirsøen, Bornholm, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kejserguldsmed, Safirsøen, Bornholm, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den ekstremt flotte Lille Kejserguldsmed har de seneste år været fast beboer i Safirsøen, en af mange fine søer opstået som følge af råstofgravning på øen. Jeg så et par i æglægning samt et par hanner, der fouragerede langs en skovvej – og af og til satte sig til hvile, hvor det var muligt at studere alle detaljer. Arten har også de seneste år været fast i Sydsverige, og bliver nu set flere steder på Bornholm (og sidste år på Sjælland), så måske kommer vi til at se noget som minder om en gentagelse af Stor Kejser’s indvandringshistorie (for 20 år siden en stor sjældenhed, idag er det svært at finde en lokalitet UDEN arten)…

Lille Kejserguldsmed, Safirsøen, Bornholm, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kobbervandnymfe, Oksemyr, Bornholm, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den anden store specialitet blandt guldsmede og vandnymfer på Bornholm er Lille Kobbervandnymfe, en art jeg virkeligt havde håbet – og satset hårdt – på at få at se. Jeg fandt den ikke ved Bastemose, og efter at have kigget hundredvis af kobbervandnymfer igennem og kun fundet Almindelig og Sortmærket, var jeg ved at opgive håbet. Men ved den fine skovmose Oksemyr ved Paradisbakkerne lykkedes det endelig, dyret materialiserede sig pludselig – ikke i selve sumpen, men i tørt hedeterræn mellem lyngplanter og blåbær. Den Lille Kobber levede fuldt op til mine forventninger – en meget, meget delikat sag, nåletynd, fin og lækker!

Rødåret Hedelibel, Ringedal, Bornholm, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rødåret Hedelibel, Ringedal, Bornholm, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Årets invasion af Rødåret Hedelibel har selvfølgelig også ramt Bornholm – jeg så både en han og denne flotte hun, der ser så frisk ud og klar i farverne, at det er lidt svært at tro at den skulle være fløjet fra Sydeuropa…

Tidselsommerfugl, Safirsøen, Bornholm, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tidselsommerfugl, Safirsøen, Bornholm, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En anden insekt-invasion, Danmark har været ramt af i år, er formentlig den største masseoptræden af Tidselsommerfugl nogensinde. Der flyver stadig nogle få ekstremt slidte eksemplarer rundt med pergament-tynde stumper af vinger (dennes vinger var næppe over 1½ cm lange)…

Tidselsommerfugl, Safirsøen, Bornholm, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tidselsommerfugl, Safirsøen, Bornholm, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

…men nu myldrer det også frem med den nye generation – en meget smuk sommerfugl er det altså!

Gammaugle, Gedser Odde, Falster, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gammaugle, Gedser Odde, Falster, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg havde en morgen ved Gedser, hvor jeg håbede at finde én af de mange Høsommerfugle, der er registreret den seneste tid som tilflyvere sydfra, men selv om der var stor aktivitet blandt diverse kålsommerfugle, Tidselsommerfugle og Gammaugler, lykkedes det desværre ikke…

Buksebi, Gedser Odde, Falster, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Buksebi (og svirreflue), Gedser Odde, Falster, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Til gengæld så jeg, også på Gedser Odde, hvad jeg tror er den første Buksebi, jeg har mødt… Sjovt at se den tøffe rundt med de enorme “pludderbukser” – og sjovt selv at få hilst på et dyr, som i år har været så meget i medierne (efter at kommunale myndigheder har udraderet flere kolonier)…

Moskusbuk, Birket, Lolland, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Moskusbuk, Birket, Lolland, juli 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På Lolland fandt jeg denne Moskusbuk, en ekstremt flot stor bille, som jeg ellers tidligere kun har set i Sverige.