En telefonopringning der kom, lige som jeg havde sat espressomaskinen i gang i morges, fik mig hurtigt til at udskyde morgenmaden. Det var Inge Marie Fruelund i Skårup, der i nat havde fundet intet mindre end en Oleandersværmer Daphnis nerii. Jeg var med det samme klar over, at her var tale om noget “dyrt”, selv om jeg ikke helt havde styr på hvor sjælden en ting det var.
Mange af de store natsværmere som kommer tilflyvende fra syd er mest “talrige” på denne årstid, det gælder eksempelvis også den allerstørste, Dødningehoved. Dén er også stadig sjælden, selv om der synes at være en tendens til hyppigere optræden i de seneste år.
Vi skyndte os til Skårup og det var dette syn (billedet oven for) som mødte os: en stor og prægtig natsværmer med de fineste sarte farver og et delikat mønster. Den var i nat blevet tiltrukket af “lyslokning” med kraftigt blåligt lys og dumpet ned lige her midt i Vejlerne. Den var så fin og intakt at man ikke kan lade være med at tænke at den måske er klækket her nordpå et sted; men på den anden side er det jo et robust insekt, og det tager den måske ikke mange dage/nætter at bevæge sig fra Afrika til Skandinavien – eller hvor langt sydfra den nu måtte komme.
For Oleandersværmerens yngleudbredelse er især Afrika syd for Sahara samt Sydøstasien – den kan ikke overvintre på steder med frost. Den er dog måske også fast på nogle af øerne i Middelhavet, og hver sommer gøres der mange fund i hele Sydeuropa, også af ynglende dyr i områder hvor de ihvertfald ikke kan overvintre. Det kan således være dyr som er kommet til verden i Sydeuropa som en sjælden gang imellem når så langt nordpå som op til os – men det er nok ikke noget man rigtigt ved med sikkerhed…
Der er altså under alle omstændigheder tale om et regulært HIT. Det er jo ikke første gang at der på Frimer & Fruelund’s matrikel i Skårup dukker en stor sjældenhed op; som bekendt var det også her, at Danmarks femte Gulddrossel nogensinde viste sig – for 25 år siden. Den var der mange som twichede, jo et udbredt fænomen blandt fuglekiggere (at bevæge sig, nogle gange langt, for at se en sjælden fugl). Men dette er nok første gang at jeg selv har været med til at twiche et insekt – det skal dog siges at jeg ikke behøvede at bevæge mig mange kilometer… 😉 (Og i parentes kan jeg da lige bemærke, at da jeg i 2019 fandt et par af Brun Kejserguldsmed ved Kokkær Vand i Nationalpark Thy, blev dyrene skam også twichet)…
Oleandersværmer er ikke lige så “dyrt” et dyr som Gulddrossel, men for at sætte observationen i relief for bloggens fuglekigger-læsere: sjældenheden er nogenlunde som eksempelvis Vandsanger. Og jeg er sikker på, at mange havde sat sig i bevægelse hvis der var blevet meldt en Vandsanger ud fra Vejlerne… 😉
Efter den fine morgenobs. af Oleandersværmeren har der været tid til at læse lidt op på hvor stor en sjældenhed der faktisk er tale om. Jeg har checket både Naturbasen og arter.dk. Før de digitale portaler begyndte mere systematisk at indsamle viden, har man kendskab til i omegnen af 20 fund gennem tiderne. De tidligste daterer sig tilbage til 1905, og op gennem det tyvende århundrede kunne der gå mange år imellem hver enkelt registrering. Bl.a. var der et “slip” uden observationer mellem 1956 og 1975, hvorefter der var hele fem fund igennem 1980erne, efterfulgt af et nyt “slip” på mere end ti år.
Det er først efter 2016 at arten er blevet næsten årlig i sin optræden – men stadig med meget få fund pr. år – og stadig med år, hvor den udebliver. Der var dog en undtagelse i 2024, hvor et helt unikt fænomen i dansk entomologi udspillede sig i Løkken. Der blev for første gang nogensinde fundet larver af Oleandersværmer i Danmark. En haveejer fandt over 20 larver på Nerie-planter (Oleander) i sin have. Planterne havde stået i haven i 4-5 år, hvilket udelukker, at larverne var importeret med nyindkøbte planter. Der må altså være tale om, at en trækkende hun havde fundet vej til haven og lagt æg. Flere af disse larver forpuppede sig og klækkede succesfuldt til voksne sværmere i løbet af september 2024.
Nu har vi selv en Nerie stående i haven, og jeg kan kun sige, at en Oleandersværmer-hun med befrugtede æg skal være mere end velkommen til at komme her – og vi vil også tillade larverne at spise løs af planten!
