Fra eksotisk og sjældent til super-almindeligt på få år

I min ungdom som fuglekigger var de eksotiske hvide fugle – hejrer og Skestork – store sjældenheder, som man kunne finde på at køre på tværs af landet for at få at se. Næsten altid drejede det sig om én fugl. Fuglene fik tankerne hen på sydlige himmelstrøg.

Siden Skestork midt i 1990erne begyndte at yngle i Danmark efter en længere pause er det gået stærkt, og som beskrevet i mit forrige indlæg, er Vejlerne her i sommer- og sensommer-månederne “opsamlingssted” for fugle fra ynglekolonierne i Limfjordsområdet. I sidste uge talte jeg det foreløbigt højeste tal for i år, 237.

Det er ret nyt, at det ikke er Bygholmengen, som er den vigtigste lokalitet – i år har de største flokke været i Kogleaks/Lund Fjord-området. Det skyldes sikkert de helt ekstremt tørre forhold på Bygholmengen. Ofte flytter Skestorkene flere gange om dagen mellem Kogleakssøen og Lund Fjord, således også i dag, hvor en Havørn fik alle de knap 100 fugle på vingerne – ved den lejlighed blev disse fotos taget.

Skestorke, Kogleaks, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke, Kogleakssøen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke, Kogleaks, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke, Kogleakssøen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også Sølvhejre eksploderer voldsomt i antal disse år. For fem år siden var seks fugle en “kæmpeflok” som omtaltes som “influx”,  for to år siden startede arten på at yngle i fiskehejrekolonien i Øsløs Skov, og i år husede denne koloni hele ni par. Også for Sølvhejre er Kogleaks/Han/Lund-området et “hotspot”, og idag talte jeg 25 deroppe – heraf hele 19 samlet i nogle buske i sydvesthjørnet af Lund Fjord. Ikke alle 19 kunne dog være på tele-fotoet…

Sølvhejrer og Fiskehejrer, Lund Fjord, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejrer og Fiskehejrer, Lund Fjord, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og selv om det er blevet et almindeligt syn med alle disse hvide fugle i Vejler-landskabet, giver det nu stadig et lidt eksotisk præg og får tankerne til af flyve til Doñana, Hortobagy, Neusiedler og slige steder… 🙂

Skestorkene bygger op…

Med næsten 400 par Skestork i Danmark i år, heraf størstedelen i Limfjorden, må det forventes at årets sommer-koncentrationer vil nå hidtil usete højder. Der meldes allerede om over 100 fugle i den nye Birkesø i Lille Vildmose, og i Vejlerne er der selvfølgelig også gang i tingene.

For godt en uge siden så jeg de første årsunger, og for hver dag dukker der flere nye, tiggende Skestorke op i flokkene i selskab med forældrefuglene. På en rundtur i de Østlige Vejler igår havde jeg 137 fugle, heraf 75 i Kogleakssøen og resten på Bygholmengen. Derudover er der stadig mange fugle i kolonien på Melsig (Arup Vejle), og i Østerild Fjord har mange den sidste tid haft glæde af Skestorke, der har fourageret ganske tæt på dæmningen.

Så der er lagt op til en stor skestorkesommer i Vejlerne! I år bliver det lidt i “konkurrence” med Lille Vildmose, for nye søer som Birkesø har jo de første år en enorm produktion, bl.a. af hundestejler, og ved selvsyn kunne jeg sidste weekend iagttage, hvordan fuglene derovre nærmest “skovlede” hundestejler i sig. Det samme fænomen kunne iagttages i årene lige efter Vilsted Søs etablering – dengang taltes de hidtil største flokke af Skestork i Danmark på dén lokalitet.

Men det betyder ikke, at der ikke også kommer mange fugle i Vejlerne – der er bare mange at fordele rundt om på lokaliteterne. Også Ulvedybet og Agger Tange fungerer som opsamlingssteder for nogle af de mange Skestorke. Tænk sig at der nu yngler næsten 400 par – hvem ville have troet det for få år siden? Og det ser ikke ud til at stoppe – formentlig er der plads til mange flere Skestorke i den danske kystnatur. Det bliver spændende at følge også de kommende år.

Her er lidt billeder af de sjove, elegante men klovneagtige fugle fra gårsdagens tur…

Skestorke på vej mod Kogleakssøen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke på vej mod Kogleakssøen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke på vej mod Kogleakssøen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke på vej mod Kogleakssøen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke lander i Kogleakssøen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke lander i Kogleakssøen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke, Kogleakssøen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke, Kogleakssøen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke og Fjordterne, Kogleakssøen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke og Fjordterne, Kogleakssøen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke og Hættemåge, Kogleakssøen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skestorke og Hættemåge, Kogleakssøen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hvide hejrer bonanza med Kohejre!

Haaning hitter igen! – på totaltælling i mandags fandt Henrik Haaning en Kohejre i  Kogleakssøen, som han fortæller om på Pandion i linket her.

Kohejre, Kogleakssøen, august 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kohejre, Kogleakssøen, august 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg befandt mig på pågældende tidspunkt ved frokosttid på Bygholmdæmningen i søgen efter de to Odinshøns, Henrik havde rapporteret tidligere  på morgenen. Så jeg kunne ret hurtigt være på plads i Kogleaks-skjulet, og sammen med Henrik og blot to observatører til nåede jeg  – i det ikke alt for spændende, kølige blæsende vejr – at se hit-hejren. Først stod den og skuttede sig på en af øerne i søen, ret kedeligt at se i kraftigt modlys, men efter et kvarters tid lettede den og fløj over på en kreaturgræsset mark på Kærup Holme – desværre skjult bag en nåletræsplantage. Det var under denne flyvetur at ovenstående uskarpe dogme-doku-foto blev taget.

Senere vendte den meget kortvarigt tilbage til søen, hvor den bl.a. stod på en hegnspæl i nogle få sekunder – denne gang var der lidt mere nydelse i synet. Kohejre er jo såmænd en fin lille hejre, men dens almindelighed i andre dele af verden taget i betragtning er det jo ikke en art, man som sådan går og har et romantisk forhold til… Men det er ALTID sjovt at få sig en ny Vejler-art, og for Henrik da ikke mindst – “findelønnen” når det uventede dukker op i teleskopfeltet er altid stor!

Resten af mandagen og tirsdag med blev fuglen eftersøgt uden held, men onsdag morgen fandt Henrik Læssøe fuglen igen i Kogleakssøen, og denne dag blev den set flere gange i løbet af dagen frem til om aftenen – dog afbrudt af perioder, hvor den skjulte sig. Der blev også taget væsentligt bedre fotos af fuglen end ovenstående. Det forekommer sandsynligt at fuglen stadig er til stede, så mon ikke den vil blive set flere gange i den kommende tid…

Det er så kun anden gang på godt 100 år, at der ses Kohejre i Vejlerne – vi skal helt tilbage til 1903, hvor en fugl blev skudt i Selbjerg Vejle – dengang det første fund i Danmark, i øvrigt. Og det passer så alligevel (måske) ikke helt – for i 1995 kom min datter Pia en gang hjem og fortalte, at hun havde set en hvid fugl stå på ryggen af en hest ved Tømmerby Fjord – så siger alarmklokkerne jo med det samme Kohejre! Den blev eftersøgt uden held – men senere samme år dukkede der en Kohejre op ved Ove Sø i Thy…

Kohejrens opdukken i Vejlerne falder fint i tråd med at stort set alle Sydeuropas hejrearter igennem mange år har haft fremgang, og nu ses flere af dem regelmæssigt på vore breddegrader. Under Kohejrens ophold i Kogleakssøen i mandags fløj der flere gange en Sølvhejre forbi i baggrunden (én af de ca. 10, der huserer i Vejlerne i øjeblikket), og det er ikke mange dage siden at der også var Silkehejre i Pytodde og på Bygholmengen. Det engang eksotiske er ikke længere helt så eksotisk!

De kære Sortterner (hjertebørn/smertensbørn)

Bedømt efter antallet af indlæg på vejlerne.dk, som bekymret beskæftiger sig med situationen hos de ynglende Sortterner, er det nok én af de arter, som i fuglekiggersamfundet omkring Vejlerne fylder mest i bevidstheden. Vejlernes Sortterner er blandt de nordligst ynglende i Europa, og det er efterhånden næsten den eneste sunde bestand i Danmark – som dog enkelte år har været så få i antal, at der virkeligt har været grund til bekymring (omkring 20 par, som det var tilfældet sidste år). At de mange år ikke har været i stand til at producere flyvefærdigt afkom i tilstrækkeligt omfang til, at bestanden kan holdes ved lige, gør jo ikke situationen mindre urovækkende…
Samtidig er Sortternen i dén grad indbegrebet af sommer i sumpen, så det vil føles som et gigantisk savn, hvis den en dag ikke længere er at finde mellem Vejlernes ynglefugle.
For de fleste besøgende ornitologer er den bedste chance for at opleve Sortternerne de fleste år fra skjulet i Kogleaks, hvor man har mulighed for at se fuglene svirre over én eller flere kolonier, ofte i kanten af Hættemåge-kolonien – og ofte på ganske stor afstand. Fuglene fouragerer både i selve Kogleakssøen og i de tilstødende vandområder Læssø, Gollum, Selbjerg Vejle samt Han Vejle og Lund Fjord. De tre førstnævnte områder er også på stor afstand for beskueren, mens der, hvis fuglene flyver mod nord til Han Vejle og Lund Fjord, til tider kan være mulighed for at opleve Sortternerne tættere på, når de fouragere langs rørbræmmerne, eller når de krydser jernbanedæmningen i lav flugt.
I lørdags var der sådan en lejlighed, hvor der var en livlig trafik fra Kogleaks til Han Vejle, og retur til rederne med småfisk eller guldsmedelarver.
For adskillige fugle var det foretrukne fourageringsområde de små vige langs nordsiden af Han Vejle, og man fik derfor mulighed for på relativt nært hold at kunne følge – og fotografere – de fødesøgende terner, især hvis man brugte bilen som skjul (på jernbanedæmningen).

Sortterne, Han Vejle, juni 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterne, Han Vejle, juni 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterne, Han Vejle, juni 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterne, Han Vejle, juni 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterne, Han Vejle, juni 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterne, Han Vejle, juni 2014. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Som det ses på billederne, er Sortternerne i øjeblikket ved at miste noget af den sorte pragt – et typisk billede, fældningen af kropsfjer finder sted, mens forældrefuglene stadig fodrer unger.
Flere fotos af Sortterner kan ses her: Sortterner på ornitfoto.dk.
Overvågningen af et udvalg af Vejlernes ynglefugle er fra i år overgået til Henrik Haanings firma Avifauna Consult, og ifølge dette blogindlæg ser situationen i år foreløbigt væsentligt bedre ud for Sortternerne (end i 2013), idet 36 par er blevet kortlagt. Min oplevelse i lørdags var også, at der konstant var 30-35 fouragerende fugle at se, og at der var en livlig trafik med føde til rederne. Så nu er det bare at håbe, at vi i denne sæson undgår de værste “alvorlige vejr-hændelser” som f.eks. en juni-regnstorm – og at prædatorerne holder sig i skindet!
I 2012 foretog vi i ornit.dk som bekendt (?) en ekstraordinært grundig overvågning af Sortterne-kolonien i Kogleakssøen, for særligt interesserede kan rapporten som resulterede af dette arbejde læses her: Sortterner i Vejlerne. Rapport 2012.

Influx af Sølvhejrer m.m.

Sølvhejrer, Skestorke og Fiskehejre, Kogleaskssøen, september 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejrer, Skestorke og Fiskehejre, Kogleakssøen, september 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejre, Pytodde, september 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejre, Pytodde, september 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Lørdagens fantastiske indian summer med grill og bål på plænen til sent blev efterfulgt af en tidlig søndag morgen, som vejrmæssigt også var rigtig fin (og meget bedre end DMI’s forudsigelser!), hvor hele Bygholm Vejle fra nord til syd blev checket fra Østre Landkanal-siden.

Det første syn som mødte os var – som Rolf C. ville udtrykke det! – en kæmpeflok af Sølvhejrer i Kogleakssøen, hele 6 styks, som fouragerede på det efterhånden meget lave vand sammen med Skestorke og Fiskehejrer. Det er den største flok af denne art, som til dato er set i Vejlerne (-og Nordjylland?)…

Ned langs Bygholm Nord var det planen at følge udflyvningen af de overnattende Traner, og det lykkedes meget godt; i større og mindre flokke taltes 175 fugle, som alle trak ud på fouragering på Thorup Fjordholme – eller ialfald i en østlig retning. Det er ikke rekord, men et stort tal – og flere end der maksimalt blev talt sidste efterår.

En gammel Havørn – en af de mindst 5-6 fugle, der huserer i Vejlerne og Hjardemål Klit-området for tiden – skabte ravage blandt Bygholm Nords rastende fugle. Et par unge Vandrefalke gav også lidt dramatik, men mest fordi de gjorde talrige udfald imod hinanden i luften.

Da vi nåede Krapdiget lettede på kort afstand en fed ung, ond Duehøg – en art som er blevet alt for sjælden, selve indbegrebet af power!

Endnu en Sølvhejre var kortvarigt oppe at flyve over Selbjerg Vejle (langs Selbjergdiget), i området hvor Sølvhejrerne de seneste år ofte har holdt til – måske den samme jeg så første gang for tre uger siden.

I Øst- og Midtsøerne ved Bygholmdæmningen var der godt med vadefugle, inkl. flere unge Krumnæbbede Ryler og Dværgryler, og sidstnævne sted også en ung kobberfarvet og kortnæbbet Islandsk Stor Kobbersneppe.

Der er jo ikke ellers mange vandfugle på Bygholmengen i disse steppeklima-tider, men alligevel sad en gammel Vandrefalk i baggrunden og skulede. Og én til af slagsen fandt vi på Pytodde, hvor dagens sidste – ottende! – Sølvhejre også dukkede op – den fløj senere mod Glombak eller Bygholm Vejle.

Det var en overraskelse at finde så mange Sølvhejrer idag, men det falder jo i tråd med, at arten de seneste år er blevet mere og mere almindelig. Vi har én gang tidligere i Vejlerne, den 9. november 2009, registreret et samlet tal på 8 eller 9 Sølvhejrer – som tidligere fortalt – men dengang var største antal set på én gang 5 eksemplarer. September har ofte været den bedste måned, og det skulle ikke undre mig, at vi i år kommer til at opleve endnu større tal af denne fremadstormende art, der giver sydlige og eksotiske associationer…

Sortternestatus

Sortterne, Hættemåger og Skestork, Kogleakssøen, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortterne, Hættemåger og Skestork, Kogleakssøen, juli 2013. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter sidste års fremgang for Sortternerne i Kogleakssøen – men med en deprimerende lav ynglesucces – har det været lidt trist at opleve en markant nedgang i bestanden i år.

Der var i starten af sæsonen to mindre kolonier, og det var svært at få helt styr på antallet, da der forekom meget få opflyvninger. Men mindst 8 par var der i den sydlige del, meget synlige fra “sortternetårnet” (som vi har fået lov til at få rejst igen i år, selv om der ikke kører et specielt overvågningsprogram ligesom sidste år. Det skal understreges, at der ikke er offentlig adgang til dette tårn – det er udelukkende for at få et bedre overblik over lokaliteten og dermed større sikkerhed i bestandsopgørelsen). Desuden var der en koloni med et tilsvarende eller muligvis lidt større antal i lave tagrør på overgangen mellem Kogleaks og Store Gollum. Jeg har ikke lige nu adgang til kompagnon Henriks tal, men jeg tror næppe, at der har været flere end 20 par på noget tidspunkt.

Fra disse første yngleforsøg er der tilsyneladende kun kommet tre unger på vingerne, og det ser lige nu ud til, at størstedelen af fuglene er i færd med et nyt yngleforsøg – denne gang i én samlet koloni i den sydlige del af Kogleakssøen. Op til mindst 35 fugle er set i opflyvning fra denne koloni.

Heller ikke i år er det lykkedes at fastslå en konkret årsag til det fejlslagne første yngleforsøg – men køligt og regnfuldt vejr under ungeperioden i juni er igen den “hovedmistænkte”.

Men der er altså – i princippet! – stadig håb om et større antal flyvefærdige unger, selv om der er lang vej igen, og odds er imod, da de fleste hættemågeunger er flyvefærdige, og derfor vil denne fødekilde for prædatorerne inden længe ikke være der som “buffer” for Sortternerne.

Men vi vil selvfølgelig følge situationen!

I øvrigt er der godt med liv at kigge på i Kogleakssøen i denne tid – mange lappedykker- og andekuld, op til 27 Skestorke, 45 Dværgmåger osv. – og for et par dage siden så gæstende ornitter en Braksvale – som jeg dog først fik nys om længe efter at den var forduftet, øv…

OPDATERING  17. juli: De bekymrede forudanelser viste sig at holde stik… Ved besøgene i sortternetårnet efter ovenstående status er der hver gang blevet færre aktive, synlige reder, og antallet af varslende fugle omkring kolonien er også blevet mindre. Og igår kunne jeg så konstatere, at ynglesæson 2013 var slut – ingen Sortterner til stede i Kogleaks, og iøvrigt heller ingen Hættemåger eller Fjordterner. Så der var meget stille! Sortternerne havde holdt flyttedag til Han Vejle og især Lund Fjord, hvor ialt 17 adulte og 3 1K fugle (årets ungeproduktion) fouragerede lavt over vandfladen sammen med et større antal Dværgmåger. Inden længe forsvinder de nok helt fra Vejlerne for i år. Kogleakssøen har set helt fantastisk god ud i år og tiltrukket store mængder af ynglefugle – men det halter gevaldigt med ynglesuccesen hos måger og terner (tilsyneladende ingen unger fra de 40 par Fjordterner!) – mens det ser helt anderledes positivt ud for lappedykkerne. Det er svært at forestille sig, at problemerne skyldes fødemangel – så vi står igen tilbage med at måtte forklare den manglende ynglesucces med 1) dårligt vejr i ungeperioden 2) prædation fra rørhøg og store måger 3) prædation fra nataktive rovdyr – i ikke prioriteret rækkefølge! Så når ellers habitaten er i orden er de andre faktorer i spil jo stort set udenfor vores (menneskers) påvirkning – ud over at der naturligvis bør gøres en indsats for at holde mårhunden væk fra Vejlerne…

Sølvhejren i Kogleaks

Sølvhejre, Kogleakssøen, juli 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejre, Kogleakssøen, juli 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejre og Fiskehejre, Kogleakssøen, juli 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejre og Fiskehejre, Kogleakssøen, juli 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejre, Kogleakssøen, juli 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejre, Kogleakssøen, juli 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejre og Rørhøg, Kogleakssøen, juli 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sølvhejre og Rørhøg, Kogleakssøen, juli 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne sommer har foreløbigt været lidt fattig på hvide hejrer, men en enkelt Sølvhejre har dog hele juli måned holdt til i “bunden” af Kogleakssøen, ofte på grænsen til Læssø (nogle gange oppe at stå på fundamentet til den østlige højspændingsmast).

For de fleste gæster i Kogleaks-skjulet har fuglen kun kunnet ses på ret stor afstand, men for observatørerne i årets Sortterne-projekt har der været mange fine oplevelser, hvor hejren har fourageret ganske tæt på det til lejligheden opførte observationstårn.

I går gik den dog inde i Lille Gollum (i øvrigt sammen med ca. 25 Skestorke) – og kunne kun ses når man var hævet lidt til vejrs…

Første maj med Sortterner og hit i Kogleaks

De sidste dage er Kogleakssøen og vandfladerne i Han Vejle, Lund Fjord og Selbjerg Vejle blevet checket indtil flere gange dagligt, i håb om at Vejlernes Sortterner skulle være vendt tilbage til deres faste – og næsten eneste danske – yngleplads.

Men i år nåede de ikke at ankomme i april, der var ingen Sortterner at se, da jeg checkede i aftes.

Til gengæld havde jeg idag det held at opleve selve ankomsten af de første fugle, da en flok på 12 “dumpede ned fra himlen” ved 7:30-tiden, og pludselig fyldte den velkendte spæde terneskratten luften. Flokken cirklede et par gange over Hættemåge-kolonien, hvorefter de forsvandt, for et kvarter senere at vende tilbage; nu var der mindst 15 fugle. -Jeg går ud fra, at det var den samme flok, men der kan selvfølgelig også være tale om to flokkes ankomst… Under alle omstændigheder et dejligt gensyn. Også i anden omgang var det kun et hurtigt vend over lokaliteten, før de drog videre. Jeg formoder at de nyankomne ynglefugle lige skal rundt og checke, at alt står vel til i resten af Vejlerne…

Kogleakssøen er iøvrigt godt fyldt op med fugle, diverse svømme- og dykænder i mængder, 4 par Sorthalsede Lappedykkere, begyndende etablering af Fjordterner i kanten af Hættemåge-kolonien, osv. Der har også flere gange i den sidste uges tid været besøg af Dværgmåger, de sås dog ikke i dag.

Til gengæld fandt jeg et regulært HIT, sammen med nogle Troldænder lå en adult han Hvidøjet And, som dermed kom på min liste over ædelarter i DK. Jeg så fuglen fra pumpehuset, og desværre svømmede den længere op i hjørnet mod Store Gollum. Da jeg senere checkede fra Kogleaks-skjulet, var den ikke til at finde igen, og under alle omstændigheder ville det have været i et elendigt lys.

Men til aften igen, måske, i medlys fra skjulet?

Men for at ingen skal tro at jeg bluffer, lægger jeg lige et par dogme-doku-fotos online…

Hvidøjet And, Kogleakssøen, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvidøjet And, Kogleakssøen, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvidøjet And, Kogleakssøen, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvidøjet And, Kogleakssøen, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Opformering

Skægmejser, Han Vejle, juli 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Skægmejser, Han Vejle, juli 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De dystre spådomme om, at den forgangne hårde vinter ville føre til uddøen af vores lokale stamme af Skægmejse viste sig heldigvis ikke at holde stik, og nu kan dette syn af store ungfugleflokke igen opleves i Vejlernes rørskove (billedet taget i Han Vejle forleden dag).

Nu lægger Skægmejser ifølge litteraturen adskillige kuld æg i løbet af en sommer, og de tidligste af sæsonens unger skulle oven i købet være i stand til allerede at yngle samme år – her er tale om en art med en ynglestrategi, der hurtigt og effektivt svarer igen oven på de store tilbageslag, bestanden lider efter en hård vinter…

Desværre, til gengæld, lader det til at vore store forhåbninger om et positivt yngleresultat for Kogleakssøens Sortterner – Danmarks største koloni af arten – bliver skuffede. Ialfald var der ingen reaktion igår, da en Rørhøg to gange var inde over koloni-området på lav fouragering. Og trods eftersøgning i Lund Fjord, Han Vejle og Selbjerg Vejle fandt jeg kun to adulte Sortterner i alt. Dværgmågerne har også givet op for et stykke tid siden. Men igår lå der 19 adulte/3K-fugle i samlet flok midt i Lund Fjord, plus 5 fouragerende 2K-fugle.
Der er stadig lidt liv i Fjordterne-kolonien i Kogleaks

Næsten 600 Knarænder m.m. – tælling af Østvejlerne

Jeg husker dengang, da vi observatører kunne falde i svime over flokke på 40-50-60 Knarænder. De tider er forbi!
På totaltællingen af de Østlige Vejler, jeg foretog igår (som led i ornit.dk’s tællinger for DMU), var der igen-igen rekord af arten i Vejlerne, idet jeg fik talt ikke færre end 574 Knarænder. Der var flere Knarænder end Gråænder (428)!!
For to år siden var der suveræn rekord af Knarænder med 338 eksemplarer – så vil jeg udnævne gårsdagens obs. til sublim rekord!…
Man kan sige, at det er lidt tilfældigt, at jeg nåede op på så højt et tal. Om morgenen havde jeg tilsammen talt 345 Knarænder i Kogleaks og Han Vejle, men da jeg igen besøgte lokaliteten midt på eftermiddagen, fik en Rørhøg over Kogleaks skræmt samtlige ænder ud på vandfladen i Han – og nu kunne tælles ikke færre end 505 fugle – uden sammenligning den største enkeltflok af arten i Nordjylland nogensinde.
Ellers var det mest Glombak, der markerede sig, med 52 individer af arten.
Og hvad angår svømmeænder i øvrigt var det meget tyndt, især for Bygholmengens vedkommende – hvilket ikke er svært at forklare, den lave vandstand taget i betragtning. Jeg kan ikke huske at have set Bygholmengen så tør på dette tidspunkt. Og det er jo ikke fordi vi har manglet nedbør den sidste måneds tid! Der var således flere Skeænder i forgårs i Tømmerby Fjord end i går i hele de Østlige Vejler.
Nå, men derudover bød min tælling på bl.a. en enkelt Sølvhejre, gammel Havørn på engen, godt 1000 Kortnæbsgæs samt 51 Sortklirer, der fouragerede kollektivt i “BNA” og “BNB” (områder nord for Krapdiget i Bygholm Vejle).
Endelig var der – og ikke noget bemærkelsesværdigt i det – 3 Vandrefalke i Bygholm Vejle (den ene ved højspændingsledningerne, de to andre på engen). Altså ikke nogen Jagtfalk til mig idag. Men jeg vil dog alligevel godt give den ene af mine Vandrefalke en lille kommentar med på vejen. Det var en ungfugl, som havde helt lys ustribet isse og en markant “banditmaske” med en tynd skægstribe, der gik ned som et krumt komma fortil. Ansigtstegningen mindede ikke så lidt om en Aftenfalk (!), hvilket den markant skællede brune ryg også gjorde. Og der var en markant kontrast mellem ryggen og meget mørke (sorte?) svingfjer – noget jeg ikke synes jeg ellers har set hos unge Vandrefalke. Jeg så den desværre kun fra ryggen. Jeg har tastet den ind som Vandrefalk, men måske skulle det snarere være “storfalk” sp.? Kan der være noget hybrid-pis involveret? Under alle omstændigheder vil jeg opfordre til at holde øje med fuglen!
Til sidst vil jeg nævne et lille influx af Havterne, ialt 5 fugle på tællingen (og en enkelt Fjordterne). På september-totaltællingen havde jeg ikke en eneste terne i Vejlerne, så det er et tydeligt sent influx – og så er det vel lidt overraskende, at det er Hav- og ikke Fjordterner… Men vi så jo noget lidt tilsvarende for et par år siden (-og sidste år kan jeg se på DOFbasen, dog i mindre målestok). I feltstationens tid var de seneste observationer næsten altid i august (eller enkelte år indtil første uge af september). Kun ganske få gange (under en håndfuld) har der i feltstationsperioden været set Havterner i oktober.

Måske skulle jeg lige tilføje: Vi ornitologer er jo ofte meget fokuserede på tal, rekorder, datoer osv. – og det er faktisk fascinerende. MEN det betyder ikke, at vi ikke nødvendigvis er blinde for mere “bløde” værdier. Så jeg vil lige tilføje, at det OGSÅ har en anden dimension at se så mange Knarænder ligge spredt over Han Vejles vandflade, efter at de er blevet skræmt derover af en Rørhøg: det er nogle fantastisk fine fugle, og meget livlige, megen indbyrdes snakken, ævlen og kævlen, små nabostridigheder på skrømt osv. De har sådan et sjovt udtryk, når de “næbbes”, og overnæbbet bøjer op i en bue. Jo bedre jeg lærer Knaranden at kende, jo mere holder jeg af den. Og så er det jo fantastisk, at den er gået fra at være halvsjælden til at være talrig!…

Venlig hilsen Jørgen Peter, blød mand