Ynglesucces i Kogleakssøen – vingerne bærer

Morgenens check af Kogleaks gav – som ventet – en konstatering af, at Sortternerne i år kan præstere flyvende unger.

Ialfald to rundvingede hvidmavede juveniler flaksede kortvarigt over kolonien, og en af dem satte sig fuldt synligt på en af de små mudderbanker lige foran koloniområdet, hvor den tiggede mad hos forældrene. Og der er stadig godt gang i fodringen af mindre unger i kolonien; der er en konstant trafik af tilflyvende voksne med føde i næbbet. Rederne kan dog ikke ses for vegetationen.

Der vil sikkert i de kommende dage flyve flere unger ud, og det kan formentlig konkluderes, at denne forsommers varmevejr kom på det rigtige tidspunkt i forhold til de sarte terners ynglecyklus, så der har været rigeligt med insektproduktion til ungefodringen. Men allervigtigst så har Kogleakssøen jo i år været indbydende for fuglene efter sidste efterårs slåning af holmene – en afgørende forudsætning for succes! Også Hættemågerne har kvitteret med en stor koloni, og i øjeblikket er der mange hundrede nye 1K-fugle omkring kolonien. For ikke at tale om Fjordternerne, af hvilke jeg i forgårs talte 67 adulte fugle, det er mange. Af en eller anden grund ser de ud til at være kommet sent i gang – langt de fleste ruger tilsyneladende stadig på æg.

Med hensyn til den anden sjældne yngleart i Kogleakssøen, Dværgmåge, så er der intet positivt nyt at berette. Der er tidligere set en rede med en lille unge, og i forgårs havde jeg et par gamle fugle kraftigt varslende over pumpehuset, men i dag kunne jeg kun se fire adulte rastende sammen med ca. 10 2K-fugle lige i kanten af Sortterne-kolonien. Jeg skal dog skynde mig at tilføje, at det ikke behøver betyde, at parret med ungen har opgivet – den opvoksende vegetation gør det svært at se hvad der foregår. Så vi må bare vente og se hvad der dukker op…

I øvrigt har jeg haft et Knarande-kuld i Kogleakssøen en af de seneste dage, og i den bageste ende af lokaliteten, på overgangen til Store Gollum, står der en større flok Skestorke og raster – idag mindst 43. Og apropos Skestorke – i aftes ved 23-tiden, da jeg kørte over Bygholmdæmningen, var der ca. 60 ivrigt fouragerende fugle i Østsøen, som silhouetter mod den røde nordhimmel.

Opdatering 8. juli: Jeg har checket situationen i Kogleaks stort set dagligt, nogle dage flere gange, men der er ikke meget nyt at berette… Nogle gange ser der foruroligende dødt ud omkring Sortterne-kolonien, men hver dag hen mod aften samles mange fugle omkring kolonien. Der kommer stadig fugle flyvende til med føde og går ned, så der må være flere unger, der ikke er flyvefærdige endnu. Jeg har stadig højst set 2 flyvefærdige. I går ved middagstid under en voldsom tordenbyge var der 2 fouragerende ungfugle i Kogleaks, og samtidig 16 adulte lige omkring kolonien. Jeg kunne se, at der også var fugle i Lund Fjord, og da jeg kom over på jernbanedæmningen talte jeg 21, alle adulte, fouragerende tæt på dæmningen (sammen med 13 Dværgmåger). Sammenlagt giver det 37 adulte Sortterner, hvilket vist tangerer det hidtil største tal i år. Jeg går ud fra at alle fuglene i Lund Fjord er lokale ynglefugle fra Kogleaks – ialfald var der en konstant trafik af fugle mellem Kogleaks og Lund. Jeg har desværre ingen mulighed for at følge op i den kommende tid (partner Haaning heller ikke), så jeg håber at andre lokale tager sig af at checke udflyvnings-situationen i Kogleakssøen!…

Stort Sortterne-show!

I dag til morgen var jeg rundt i de Østlige Vejler for at aflæse vandstandsmål og tage saltholdighedsprøver. Turen blev dog også udnyttet til at kigge lidt på fugle, på trods af det våde vejr. Især havde jeg – ansporet af Henriks beretning – lyst til at følge lidt op på Sortterne-situationen. Ved 6-tiden var der ikke så meget liv i Kogleaks-kolonien, blot 14 gamle fugle og 4 ungfugle set – men mange sad givetvis og trykkede i regnvejret. Da jeg nåede ned til den sydlige del af Bygholm Nord, N for Halvkanalen, var der til gengæld en sværm af Sortterner i luften, eller rettere fordelt på to sværme talte jeg ialt 25 adulte og 18 1K-fugle fouragerende, heraf 4 helt friske ungfugle med runde vinger og ekstrem høj vingeslagsfrekvens. Det så jo godt ud! (Jeg tror at disse fugle er svære at checke ordentligt fra Kraptårnet – for stor afstand)…
Well, endnu bedre så det ud, da jeg igen nåede op til Kogleaks – efter at have været rundt om Bygholm Vejle, og undervejs checket Selbjerg Vejle, med negativt resultat. For nu var her nemlig hele 40 gamle fugle ivrigt fouragerende omkring kolonien, og mindst 4 ungfugle, som af og til satte sig (forsvandt af syne) i kolonien.
Det bragte jo totalen pænt i vejret.
Men for at være sikker på at have fået det hele med, checkede jeg også lige Lund Fjord fra jernbanedæmningen. Og stor var min glæde, da der heroppe – i sydøsthjørnet – i en tæt flok fouragerede 11 adulte og 9 unge Sortterner – iøvrigt sammen med 15 adulte og 8 2K Dværgmåger! (Fuglene her ses tæt på, hvis man holder på P-pladsen ved Han Vejle-skjulet, men for at få overblik over flokken er man nødt til at stå på P-pladsen længere vestpå på dæmningen)…
Der var også en enkelt fouragerende Sortterne i Han Vejle. Ialt giver det ikke færre end 77 adulte og 31 1K Sortterner – selvfølgelig med risiko for gengangere, men jeg tror ikke det kan være mange. Det er vist første gang i temmelig mange år, der er talt over 100 Sortterner i Vejlerne.
Spørgsmålet er så, om vi tidligere på foråret, hvor maks-tallet var 46 fugle, altid i Kogleakssøen, simpelthen har overset en koloni et eller andet sted – eller om der er kommet ungfugle (med deres forældre) fra en anden lokalitet til Vejlerne efter udflyvning?
Jeg vil ikke drage nogen konklusion nu, men der bliver lidt at tænke over, når vi skal skrive årets ynglefuglerapport til DMU!

Juni-vejr, Dværgmåger og Sortterner

Jeg var en tur i Kogleaks til aften for at kigge efter Helges Hvidskæggede Terne – som ikke var der – og selvfølgelig ikke mindst for at se, hvordan vore kære fåtallige ynglefugle Dværgmågerne og Sortternerne havde klaret den regn-kuling af nærmest tropisk intensitet, der hærgede Vejlerne i forgårs.

Det er jo set adskillige gange før, at Sortternerne har haft svært ved at klare juni-vejret, når det har været for uvenligt. Men nu faldt uvejret jo sent på måneden, og fuglene har været der stabilt siden ialfald midt i maj, så jeg havde en forhåbning om, at ungerne var nået at blive så store og med udvoksede fjer, at de havde klaret den.
Lige ved første øjekast så det ikke for godt ud. Da hele Hættemåge-kolonien var på vingerne, 300 fugle varslende over et eller andet rovdyr, eller en rovfugl, var der kun 5 Sortterner, som varslede med dem. Men heldigvis, da tingene var faldet til ro igen, var der mere eller mindre konstant 15-20 Sortterner omkring kolonien, og flere gik ned og fodrede på de skjulte reder. Og SANDELIG – pludselig var der også flyvende ny unger imellem – ialfald 3, måske 4. De to var helt rundvingede og holdt til sammen et bestemt sted, sikkert fra samme rede. Den/de tredje/fjerde juvenile var mere spidsvinget og havde formentlig fløjet i nogle dage. Så alt i alt må man gå ud fra, at de elegante sorte terner, som i den grad er forbundet med sommer i Vejlerne, klarede den denne gang…

Derimod var det tydeligt, at det rugende Dværgmåge-par havde opgivet. Ganske vist opholdt de sig stadig ved reden, men uden at lægge sig på den. Reden ligger også meget lavt og ser meget våd ud – jeg tror også, at Hættemåger har været oppe at trampe i den. Men de småvarslede stadig overfor Hættemågerne! De synlige Fjordterne-reder på samme lille stribe mudder var også opgivet; et par nussede med at lave en ny rede, så det ud til…

Iøvrigt, hvad angår Hættemåger, så ser det rigtigt fint ud. Jeg talte ikke færre end 310 nye flyvefærdige ungfugle i Kogleaks, som nævnt samtidig med, at der stadig var mindst 300 voksne fugle, som forsvarede reder. Og Hættemågerne er jo ligesom forudsætningen for alle (eller mange af, ialfald!) de andre ynglefugle på lokaliteten.

Men ærgerligt med Dværgmågerne… Til gengæld fik jeg idag at vide af Poul Hald, at han for nogle dage siden havde et andet Dværgmåge-par, varslende, i kanten af den store Hættemågekoloni nord for Krapdiget – men over mod Selbjergdiget, og sikkert derfor, at parret ikke er blevet rapporteret – det er langt væk fra Østre Landkanal og Kraptårnet. I Kogleaks har der hele tiden været 2-3 par – Helge havde også 6 adulte deroppe idag – og med yderligere et par i Bygholm Nord kan den samlede Vejler-bestand i år måske opgøres til 3-4 par…

Amerikansk Krikand igen – igen

Her til formiddag fandt brødrene Haaning en Amerikansk Krikand han, som lå fint blandt andre Krikænder i Kogleakssøen.

Det er sjovt med de amerikaner-krikker… Siden jeg fandt den første i 1988 ved Lund Fjord, er der bare blevet set flere og flere, og nu er den jo nærmest årlig. Og ikke bare i Vejlerne – i hele landet, virker det som. Hvad mon det skyldes?

Fra feltstationens dagbog – 17. oktober 1998

Silende regn hele dagen! Store mængder vand blev det til, over 40 mm, og alle marker og græsmarker blev sjappede.

Med den vejrmelding var det jo ikke lige til feltarbejde, så der skete ikke så meget i dag. Dog var der om eftermiddagen en ekskursion med Poul Hald og “Operation Hanstholm” ned langs Ør. Landkanal (Thomas var også med), og de blev da ikke helt snydt: en Rørdrum underholdt i Han Vejle (og én til i BNB), 4 Knarænder i Kogleaks, 42 Traner og 2 Vandrefalke på Bygholmengen. Men våde var de… Og Poul Hald underholdt med gamle historier om twitcherture med Olvar Læssø, så han havde vist fundet det rigtige publikum!

Regnvandet var godt for noget; store flokke af Dobbeltbekkasiner blev set – 125 i Lønnerup Fjord og 95 Amtoft Vig – det er mange i oktober.

Fra feltstationens dagbog – 24. september 1998

Jeg gik Selbjergtaxen om morgenen, Aruptaxen til aften. Det var begge et par hyggelige ture, især Selbjergtax’en, som bød på en af de helt uforglemmelige oplevelser. Mens jeg sad på det sydligste “stigetårn” kiggede jeg på et tidspunkt op ad diget, hvor jeg ca. halvvejs oppe mod piletræet fik øje på et større pattedyr. Na, det er vel en ræv, tænkte jeg, inden jeg nåede at få kikkerten for øjet – men på den anden side, farven passede egentlig bedre på et rådyr. Det var ingen af delene, det var nemlig en rigtig fed ODDER, der var på jagt på diget der i fuldt dagslys!!! Den hoppede og sprang omkring og var utroligt livlig, og jeg kunne sidde og følge den i omkring 5 minutter, inden den forsvandt ned i rørene på Selbjerg-siden. Det var cirka ud for BNB/BNC-grænsen, der hvor rørskoven i Selbjerg er meget smal, så den har let adgang til vandfladen derfra. Det er kun tredje gang på 10 år, jeg har set Odder i Vejlerne, og de to andre gange var begge om natten og slet ikke tilfredsstillende – men det var det idag!!! Så min dag var reddet.

Selbjergtax’en bød selvfølgelig også på mange Skægmejser, ialt 220 (incl. 40 som egentlig var udenfor tax) – igen et meget højt tal, og hvis man virkeligt var opsat på det, kunne man nemt banke det meget højere op. Men det er jo ikke så interessant – derimod ville det være rart at vide, hvor mange her virkeligt er!?… Den talrigeste fugl på taxen var dog ikke Skægmejse, men Dobbeltbekkasin, hvoraf der røg hele 360 op fra Kogleakssøen i 4-5 mere eller mindre tydeligt adskilte flokke. Det er lidt imponerende, når der pludselig dukker så mange fugle op af “ingenting”, og man fornemmer, at der lige så godt stadig kan sidde en hel masse tilbage, som bare er usynlige for mennesker!…

Der var ikke meget at komme efter på Aruptaxen talmæssigt, mest “tællearbejde” var der med at holde styr på 345 Engpibere. I Læsvig stod der helt op mod hovedvejen på en stubmark en pudsig blandet gåseflok med 600 Grågæs, 40 Kortnæbbede og 45 Sædgæs.

Fra Haaning’s er der indløbet en lidt usædvanlig obs. på disse kanter: en trækkende Bjergvipstjert.

Fra feltstationens dagbog – 19. september 1998

Vi tog af sted på en tidlig Selbjergtax – med undertegnede som chauffør, Thomas som udøver. Efter turen kunne den gode TVN prale med at være Danmarksmester i Skægmejser! (rekorder er jo hans hobby!). Mere om det senere.

Imens kørte jeg til Rosvang, hvor der var en del gæs – og mange jægere! Der var ikke færre end 425 Sædgæs, fouragerende på stubmarker, men de var noget urolige, konstant småflokke i luften – og det var tydeligt at jægerne var ude efter dem – det var også den eneste gåseart, der var til stede på Rosvangs marker!… Der var dog også en flok pa 950 Grågæs, men de fouragerede på Råstrups marker, hvor bonden (“godsejeren”!) kom ud og snakkede om sine gæs – som han aldrig kunne drømme om at gå på jagt på! Han nænnede knapt nok at lave markarbejde, for ikke at skræmme med gæssene – se det var rart at snakke med sådan et ordentligt menneske! Efter tællingen kørte jeg omkring Hanstholm og hentede en reparations-knallert – rationelt. Vi har nemlig fået besked på selv at hente og bringe knallerter til reparation for at spare DMUs pengeører.

Tilbage til Vejlerne, hvor Thomas’ Skægmejse-tal nåede hidtil usete højder. Han havde 160 på selve tax’en, men inklusive fuglene langs ruten, som var udenfor tax, og 111 fugle i Han Vejle, 31 i Lund Fjord og 8 i Tømmerby, nåede dagstotalen op på 362 – det er jo så også rigtigt mange. Og det skal understreges, at der ikke er arbejdet noget videre på at bringe tallet hysterisk højt op – det skyldes stort set rutineaktiviteter (ialfald kan gåturen rundt om Han Vejle sammenlignes med tidligere, hvor vi kunne have 80-100 fugle i Han på en ringmærkningsmorgen). Skægmejserne plejer at kulminere i månedsskiftet september/oktober, når højflugt-aktiviteten er størst – så mon ikke vi kan komme endnu højere op i år? Det er også min helt subjektive “fornemmelse”, at bestanden i år er større end nogensinde før.

Desuden bød dagen på lidt diverse: 2 Fiskeørne, 2 Vandrefalke, 15 Vandrikser på tax’en (heraf 2 sete), 263 Dobbeltbekkasiner på tax’en (heraf 186 i Kogleaks alene).

Overnatningstælling bød pa 10.500 Stære i Tømmerby og 20.000 Landsvaler i Bygholm Nord.

Fra feltstationens dagbog – 30. august 1998

En fin tælling med mange fugle, som det tog lang tid at tælle. Undertegnede (østruten) tilbragte 14 timer i felten, mens Thomas også brugte lang tid på vest, især fordi han punkterede ved Røde Bro… Heldigt for ham blev jeg på et tidspunkt nødt til at være i nærheden af en telefon, så han kunne få fat i mig og jeg kunne komme til undsætning. Der er s’gu for langt at køre hjem på et fladt baghjul fra Røde Bro. Nå, men nu til nogle af dagens mange fugle:

Lund Fjord står for tiden for over halvdelen af områdets rastende Skarver, idag sad 150 og fyldte godt på bundgarnene deroppe! Storke-familien i Vesløs holder stand (mon de bliver til ind i september i år?), og det samme gør de sidste 4 Skestorke, som sjovt nok er 3 2K’ere og en enkelt 1K. De 3 af fuglene gik på et tidspunkt idag i Østsøen på Bygholm, hvor jeg med lethed kunne aflæse de store iøjnefaldende grønne ringe, som den ene af dem er forsynet med, og dermed få bekræftet aflæsningen, som “en eller anden” har foretaget fra Kraptårnet; [HX] – eller evt. [XH]? – men mon ikke ringene skal aflæses ovenfra og ned?… Det er sjovt, at det er en 2K-fugl, der er ringmærket – det vil altså sige, at den er fulgt med de danske ynglefugle op fra Holland i år!

Der er rigtig mange Grågæs i området her før jagtstarten – 3140 kom vi op på idag. Imellem dem fandt jeg ved Lund Fjord den underlige gås med farver lidt som en “Blå Snegås” (som vi har kaldt den indtil nu) – men da jeg havde den på klods hold kunne jeg se, at det er det nu nok ikke – bl.a. fordi næbbet er meget lille og fint Branta-agtigt og helt sort. Og nu jeg er igang med de underlige fugle, så fandt jeg i Midtsøen på Bygholmengen mellem de mange Pibeænder både en ren Amerikansk Pibeand og en tilsyneladende hybrid – det bestemte Haaning den ialfald til senere på dagen. Den rene fugl havde det karakteristiske, skarpt afskårne hvidgule hoved med små sorte “nister” og markant mørkegrøn maske, mens “hybriden” havde blis og var lidt rødlig i nakken – men godtnok også havde en temmelig tydelig maske. Jeg affærdigede den i første omgang som en almindelig Pibeand med et afvigende fældningsmønster – de er jo meget variable i deres eclipse-dragter – men Haaning mener altså, at det er en hybrid, bl.a. p.g.a. farven på vingeundersiden. Så spidsfindig var jeg altså ikke. Desuden fik jeg ikke kigget særligt længe på nogen af fuglene, da en af de mange Rørhøge skræmte flokken på vingerne – og da de landede igen i Midtsøen var netop de to interessanteste af fuglene væk – men der var nok forsvundet ialt 100. (I parentes kan jeg lige bemærke, at det var p.g.a. denne fugl, at jeg hos Poul Hald lånte en telefon for at ringe til Thomas).
Men der var i det hele taget mange ænder idag, især på den dejligt våde Bygholmeng og i Østerild Fjord – totalerne beløber sig til: 2185 Pibeænder, 5 Knarænder, 3948 Krikænder, 2271 Gråænder, 264 Spidsænder, 74 Atlingænder og 237 Skeænder – ialt ca. 9000 svømmeænder.
Dykænder er der til gengæld ikke mange af, men det hører lidt med til historien (om fourageringsmuligheder for mange vandplantespisere), at vi også talte hele 3786 Blishøns.

Blandt rovfuglene var det imponerende med hele 2 Duehøge (det er ikke mange dage med obs. af mere end en af de store høge) – den ene var den Thomas havde igår på Selbjergtax, den var gået til rast i Bos Buske, og jeg fik en gevaldig forskrækkelse, da den buldrede ud og væk! Desuden 3 Fiskeørne og en enkelt Vandrefalk.
Jeg så kun 20 Traner på totalen – man ser dem jo ikke så meget om dagen – men igen var der opvisning på første parket for folk i Kraptårnet; på et tidspunkt stod der 15 fugle og vaskede sig og baskede med vingerne i kanalerne langs Krapdiget, tæt på Østre Landkanal!

Blandt vadefuglene kan jeg bl.a. nævne, at det er ved at være slut med Klyde og Stor Kobbersneppe, men de er her dog endnu med nogle få stykker. Store, fircifrede tal var der af Hjejle, 3695, Vibe, 1348, og Dobbeltbekkasin, 1062 – heraf sad overraskende hele 170 i opskylszonen langs med Bygholmdæmningen – altså på ydersiden!!! – jeg kørte hele vejen langsomt på betonskråningen og talte dem, efterhånden som de røg op! Ellers kan bl.a. nævnes 68 Islandske, 54 Dværg-, 2 Temmincks- og 34 Krumnæbbede Ryler, samt 451 Almindelige (-heraf de 375 langt inde på Bygholmengen – så der kan godt have været flere af de “sjove” ryler imellem…). 631 Brushøns er også et pænt højt efterårstal. Så var det også idag at vi så årets første 1-2 ungfugle af Dværgmåger, en i Kogleaks og senere en i Lund Fjord. Det er jo ikke så mange spurvefugle, vi tæller nu, men Thomas talte svalerne fra overnatning i Tømmerby Fjord: 3500 Digesvaler og 3100 Landsvaler – Digesvale-tallet kan nemt blive års-maksimum. Det var en lang smøre – nu gider jeg heller ikke mere

Fra feltstationens dagbog – 13. august 1998

Undertegnede skrev på ynglefugleafsnittet til 97-rapporten, og kom heller ikke i felten idag. Thomas skrev om rast/trækfuglene, og var også lidt ude og kigge sammen med Dennis. Bl.a. så de hele 4 Små Lappedykkere, nemlig en gammel og en ung sammen i både Kogleaks og Lønnerup. Ialfald Kogleaks-fuglene har været der hele foråret, så ungfuglen der er nok resultatet af lokal ynglen. Poul Hald indtelefonerede en obs. af 21 Traner, foreløbigt årsmax., på Bygholmengen. Der var ialfald et ungekuld på 2 i flokken, men måske flere…

Fra feltstationens dagbog – 10. august 1998

Aruptax’en huskes mest for de mange Svaleklirer. 31 blev det til, mens der kun var 6 Tinksmede og heller ikke så store tal af de andre klirer. Desuden hele 118 Dobbeltbekkasiner og lidt andre vadefugle, bl.a. 105 Brushøns og sidst og mindst (i størrelse, men ikke i oplevelsesværdi!) en enkelt Odinshøne, der lettede fra den store sø ved diget sydligst i Læsvig.

På Selbjergtax’en var det mest de mange Skægmejser, der gjorde sig bemærket – 48 styks blev det til. I Kogleaks varslede der stadig 5 voksne Sortterner over kolonien, mens der var 10 ungfugle, hvoraf ialfald de 9 kunne flyve (men de 8 var helt nye og rundvingede) – den sidste blev siddende da de lettede. De voksne varslede videre, så der har nok været yderligere nogle få unger – så der bliver nok ialfald mindst 13 flyvefærdige i denne omgang, svarende til hvad Thomas så sidst – sammenlagt med de mindst 6, der er set i forvejen, bliver årets produktion altså på 19 flyvefærdige unger. Det er et konstrueret tal, indrømmet, men jeg mener det kan forsvares – det må være et minimumstal! Ellers sås bl.a. 2 Rørdrummer og 2 Sorthalsede Lappedykkere på taxen.