Til sjældenhedsudvalget:
Beskrivelse af Amerikansk Krikand (Anas crecca carolinensis), Lund Fjord 2.-5.5.1988.
Den 2.5.1988 var jeg på ynglefugletælling (efter Viber især) ved Lund Fjord, da jeg blev afbrudt i mit forehavende dels af regnvejr, dels af fundet af en Amerikansk Krikand.
Jeg var nået til engene i det nordvestlige hjørne af fjorden, her var ikke mange Viber eller andre ynglende vadefugle at finde, til gengæld tjekkede jeg lige et lille “smørhul” af en sump, hvor der næsten altid plejer at være et eller andet værd at kigge på. Denne dag lå her bl.a. et par Atlingænder plus en ekstra hun, et par Skeænder samt en flok på ca. 40 Krikænder. En af Krikande-hannerne adskilte sig udseende-mæssigt lidt fra de andre, og jeg genkendte den straks som Amerikansk Krikand. Det var en lille and på størrelse med de Europæiske Krikænder, som den opholdt sig i selskab med, og med stort set de samme dragtkarakterer og proportioner som de øvrige hanner i flokken: spinkelt næb, rødbrunt hovede med en grøn maske, lyst rødligt, spættet bryst, gråblå kropssider og ryg, en hvidgul “trekant” bagtil (undergumpen), og et synligt grønt vingespejl. Den umiddelbare forskel på den Amerikanske og de Europæiske Krikande-hanner når de lå på vandet var, at i stedet for en vandret hvid stribe på langs ad ryggen eller nærmest som skillelinie mellem ryggen (vingerne) og kropssiderne havde denne en kort lodret hvid stribe foran på kroppen, tæt på skillelinien mellem det rødlige bryst og de blågrå kropssider. Denne hvide stribe tilspidsede nedad. Desuden bemærkedes, at den Amerikanske havde en mindre tydelig (tyndere) hvid stribe som indkrandser den grønne maske i hovedet, og den stribe, som hos de Europæiske fugle forbinder masken og næbbet, var hos den Amerikanske stort set fraværende. Endvidere sås det, når flokken var på vingerne, at den Amerikanske havde et noget smallere hvidt vingebånd end de andre. Fuglene tog ved flere lejligheder nogle små flyverunder, under disse og i det hele taget opførte den “fremmede” sig præcist som de “hjemmehørende”.
Fuglene sås på max. 200 meters afstand i et 20x-forstørrende Kowa-teleskop. Da jeg havde fået set tilstrækkeligt og taget notater til beskrivelsen, kørte jeg straks til Vejlernes Feltstation, og hentede Claus Hornemann, Leo Kortegård og Lars Bo Jacobsen, og på vejen tilbage til hittet samlede vi Bjarne Bertel op i Tømmerby. Alle fik den Amerikanske Krikand at se fint, og den blev set det samme sted i selskab med europæiske artsfæller til og med den 5.5.
Undertegnede har i Amerika set tusindvis af denne race af Krikand, men erfaring spiller vel ikke den store rolle når det er så indlysende afvigende og letbeskrevet en fugl man har med at gøre.
Det kan bemærkes, som krydderi til observationen, at den øgede aktivitet på stedet førte til opdagelsen af både årets første Tinksmed og årets første Dværgryle i Vejlerne, og at det var i præcist samme smørhul, at Olvar Læssø senere på måneden fandt en Damklire.
Iøvrigt jo også pudsigt, at observationen faldt bare 4 dage efter opdagelsen af en anden amerikaner-and, en Blåvinget ved Østerild Fjord den 28.4…
Jørgen Peter Kjeldsen
Vejlernes feltstation
Lyngevej 15
7741 Frøstrup
NB! Medobservatører (bedes nævnt) Claus Hornemann, Leo Kortegård, Bjarne Bertel, Lars Bo Jacobsen.