Jeg besøgte i 2022 Mosestien, Knudskær ved Stubbergård Sø og beskrev dengang hvor fin en oplevelse det var, ikke mindst fordi man her har brugt de ressourcer der kræves for at anlægge en sti på en gangbro igennem et fint sumpområde.
Igår var der en lejlighed til at genbesøge stedet da min vej bragte mig forbi Skive, og jeg havde en eftermiddagstime til rådighed. Det gav en bekræftelse af, at denne særdeles velanlagte sti (administreret at Holstebro Kommune) giver en ret unik mulighed for at komme tæt på et væld af guldsmede og vandnymfer, inkl. den eneste bestand af Spidsplettet Libel i Vestjylland.
Spidsplettet Libel han, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nu havde jeg sidste sommer den store fornøjelse at stå for et stort guldsmedeprojekt ved Gudenåen mellem Silkeborg og Kongensbro med bl.a. en hidtil uset stor bestand af Spidsplettet Libel, men i Jylland er der ikke mange steder man kan opleve denne fine art når man ikke er i nærheden af Gudenå-systemet.
I det hele taget gav genbesøget på Mosestien næsten for første gang i år et indtryk af mængder af guldsmede og vandnymfer – ellers har maj jo altså været præget af blæst og kølighed og en sæson som var umådelig lang tid om at komme “op i omdrejninger”. Jeg havde slet ikke tid til at gå hele stiens 1,7 kilometer igennem, men en “stikprøve” på en del af strækningen gav bl.a. 13 registreringer af ialt 18 individer af Spidsplettet Libel, inkl. et par i parring…
Spidsplettet Libel hun og han i parring, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ligesom for fire år siden var der også Kileplet-Mosaikguldsmed til stede på lokaliteten, og i det hele taget var der bare “gang i den”, med arterne Almindelig Vandnymfe, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe, Rød Vandnymfe, Rødøjet Vandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Fireplettet Libel og en æglæggende hun af Grøn Smaragdlibel. Samt – selvfølgelig – en masse Blåbåndet Pragtvandnymfe.
Blåbåndet Pragtvandnymfe hanner, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe hanner, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe hun, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe han, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe hanner, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåbåndet Pragtvandnymfe to hanner i forsøg på parring, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel hun og han i parring, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel han, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel hanner (og en næsten helt skjult Rødøjet Vandnymfe), Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel hanner (og en halvskjult Rødøjet Vandnymfe), Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel han, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel han med deform bagkrop, Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
For de fleste naturinteresserede, ikke mindst ornitologer, er maj måned på mange måder et af årets højdepunkter. Der sker så meget derude, så hvis bare man misser en dag eller to føler man sig konstant bagud i forhold til at følge med. Maj er en rigtig dejlig tid med lange dage og genkomst af mange fine fugle og andre “sager” (dyr og planter) – og på samme tid en stressende tid, som nogle gange fører frustrationer med sig… Man føler bl.a. sjældent at der er tid til at få bearbejdet fotos og øvrige indtryk.
Nu hvor 2026-udgaven af maj måned er passeret, har jeg fundet lidt ro til at kigge tilbage. Vejrmæssigt har det her i Nordvestjylland været en noget kølig affære igennem det meste af måneden, selv om DMI’s samlede status over måneden siger at den har været tæt på (endda lidt over) klimanormalen hvad angår temperatur på landsplan. Det har også været temmelig blæsende og meget tørt. Jeg har flere gange tænkt at det var godt, at jeg ikke i år har et stort guldsmedeprojekt, for det ville have været svært at finde gode varme solrige dage at lave registreringer på.
Men her kommer et udpluk af de oplevelser måneden har budt på.
Guldsmede
Grøn Smaragdlibel, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lige som sidste år så jeg årets første odonata allerede i april – en Rød Vandnymfe ved Arnes Sø mellem Øsløs og Bygholm Mølle den 28. april, og det er jo – her nord for fjorden – temmelig tidligt. Og jeg har da efterfølgende set de fleste af de sædvanlige, forventede tidlige arter i løbet af maj – Grøn Smaragdlibel, Fireplettet Libel, Nordisk Kærguldsmed, Håret Mosaikguldsmed, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe, Spydvandnymfe, Almindelig Vandnymfe, Rødøjet Vandnymfe, Blå Libel, Stor Blåpil. Men det har været min oplevelse at mængden af dyr har været meget lav og at de generelt er kommet sent i gang. Blandt andet har jeg flere gange i løbet af sidste halvdel af måneden været ude i Thy og Hjardemål Klit/Blovsgårde-området og kigget efter Huevandnymfe – men med negativt resultat. Huevandnymfe er jo en tidligt-flyvende art med ultra-kort flyvetid, som man skal være på pletten for at se mens tid er, for allerede få uger inde i juni kan det være for sent. Faktisk har jeg været alvorligt bange for, at 2025 skulle blive et år helt uden Huevandnymfer for mig – og hele maj måned gik da også, uden at jeg fik arten at se. Jeg har tænkt at det måske kan have været den hårde vinter, som har været hård ved arten – og måske også ansvarlig for at jeg i øvrigt har oplevet “mangel” på guldsmede og vandnymfer. Men det kan selvfølgelig også bare være en forsinkelse af sæsonen, for efter en kold vinter og uden deciderede varmeperioder i april-maj tager det nok lang tid for vandtemperaturen at komme op – og for de fleste guldsmedearter er det formentlig vandtemperaturen mere end dagslængden, som er afgørende for tidspunktet for forvandling.
Nå, men nu har jeg alligevel fået set Huevandnymfe i år – det skete bare ikke i maj, men på den første dag i juni, hvor jeg var på Bygholmengen for at assistere med kortlægning af ynglefugle. På den femte parcel sydfra var der en sumpet zone tæt på diget til Glombak, hvor jeg uden at foretage en systematisk gennemgang – det var der ikke tid til – hurtigt fandt ca. 20 eksemplarer, heraf flere i parring.
Huevandnymfe par, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det viste sig at der tilmed var en Huevandnymfe helt ovre i den østlige ende af samme parcel, i en lille pande på engen som givetvis har været bundfrosset i vinters. Her var der masser af andre vandnymfer og guldsmede – og hvis de er klækket lokalt og ikke tilflyvere må det vel være vidnesbyrd om, at hårdt vintervejr ikke er et stort problem for guldsmedene her – formentlig gør de som larver det samme som de mange Strandtudser, der også forekommer i de samme områder – søger ned i bundsedimentet, hvor der måske foregår så megen biologisk aktivitet at det forhindrer total dybfrysning.
Fugle – Vejlerne
Jeg var uheldig at misse en Lille Gulben på gæsteoptræden i Vejlernes nye “hit-hotspot” i sydøsthjørnet af Lund Fjord da jeg selv var på vej til Vadehavet. Men ellers har måneden budt på mange fine fugle, først på måneden bl.a. med store flokke af Brushøns på gennemtræk. Særligt nemt at få gode kig på “kamphanerne” var det på Revlsbuske, hvor de optrådte både i rene flokke og sammen med Hjejle og Lille Regnspove…
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøne og Lille Regnspove, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøne og Lille Regnspove, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns og Hjejler, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns og Hjejler, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns og Hjejler, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En anden vadefugleart som også kommer på besøg under trækket nordpå, ofte lidt senere på måneden, er Pomeransfugl – en art som kan svinge ganske betragteligt i antal fra år til år. Her omkring Vejlerne er det ofte enten Revlsbuske eller Thorup Fjordholme, der kan tiltrække fuglene på nyspirede kornmarker. Sidste år sås kun en enkelt eller to, men i år var der i en længere periode – 11 dage mellem 7. og 17. maj – en eller flere flokke på Thorup Fjordholme, op til 40 blev set, og jeg selv oplevede op til 26 i den største flok. Det er altid en fornøjelse at se de lækre fjeldfugle med de smukke farver!
Pomeransfugle, Thorup Fjordholme, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg må indrømme at jeg selvfølgelig ville foretrække at opleve de kære vadefugle i mere naturlige omgivelser, men man må jo erkende, at når de industrielle landbrugsmarker vælges som Brushønsenes og Pomeransfuglenes opholdssteder, må det være fordi markerne har et eller andet, som fuglene kan lide!
Et andet indslag i Vejlernes fugleliv, som de senere år har været i stigning, er Rovterne. Normalt ser vi dem først i sensommeren, men i år kom et par forbi på éndagsvisit 6. maj. De stod i Vestsøen ud for klydekolonien, og i øvrigt må jeg sige, at forholdene på denne del af Bygholmengen i år ser helt fænomenale ud! Nu er jeg jo ikke længere selv som sådan involveret i overvågningen af ynglefuglene her (bortset fra at jeg blev inviteret til at deltage i en kortlægning forleden) – men det er en fornøjelse at se, at der på trods af et tørt forår kan opretholdes gode vandstandsforhold på Bygholmengen, og bl.a. er der på vestengen en pænt stor hættemågekoloni og altså rigtigt mange par Klyder (ca. 250) – hvis unger netop i disse dage klækker i stort antal.
Klydeunger, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Når man som ynglefugletæller færdes i sådan en koloni giver det selvfølgelig forstyrrelse, og forældrefuglene får “brækkede vinger” for at aflede opmærksomheden…
Klyde, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Klyde, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
– men jeg skal understrege, at enggennemgangen udføres af erfarne folk som gør hvad der er muligt for at minimere forstyrrelsen.
Fugle – Vadehavet
Igen i år er jeg involveret i ynglefugletællinger på Fanø og Mandø. Førstnævnte er et led i det trilaterale samarbejde (DK, Nederlandene, Tyskland) om overvågningen af Vadehavet og det danske NOVANA-program, mens Mandø-tællingerne fokuserer på ynglesuccesen hos udvalgte vadefugle og er et special-projekt som led i et samarbejde mellem aktørerne Den Danske Naturfond, Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune. Det arbejde er det nu syvende år jeg udfører (under en aftale med Amphi Consult), og rapporterne fra de tidligere års tællinger kan læses på Esbjerg Kommunes hjemmeside.
Det er et arbejde som giver en dejlig masse gode oplevelser med fuglene, og da dette blogopslag i forvejen tenderer til at blive “langt i spyttet” vil jeg holde lidt igen med teksten og i højere grad lade billederne tale…
Stor Præstekrave, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Krumnæbbet Ryle og Stor Præstekrave, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havterne, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvid Vipstjert, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Præstekrave, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Præstekrave, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Strandskader, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grå Fluesnapper, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushane, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vibeunge, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vibeunge, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klyde, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne-par, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne-par, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne-par, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Odinshøne, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stenvender, låningsvejen til Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gul Vipstjert, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rørhøg, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har to besøg hvert forår på den fantastiske, kæmpestore strandeng Grønningen på det nordlige Fanø, hvor der igennem en årrække har været et såkaldt rævesikkert hegn som tilbyder kolonirugende fugle en yngleplads med en bedre prognose for ynglesucces. Hegnet har fungeret med varierende tiltrækningskraft på fuglene, men i år ser det ud til at være en magnet, og der er en god koloni af Dværg- og Havterner.
På Mandø – hvor jeg gennemgår alle engene fem gange i løbet af ynglesæsonen – er det som altid en fryd at færdes mellem hundredvis af ynglepar af vadefugle, og specielt er det en stor tilfredsstillelse at se, at mange af dem rent faktisk får unger. Udover ynglefuglene falder der også lidt “krydderier” af; i år har jeg således både fundet seks Pomeransfugle og en Odinshøne på øen.
Krible-krable-dyr
Jeg har jo efterhånden i stigende grad fået øjnene op for mange af de andre dyr der er derude, hvilket giver en udvidet oplevelse af diversiteten i den danske natur. Og selv om jeg i nogen grad har syntes at der “manglede” guldsmede i maj, er det blevet til mange andre iagttagelser af sjove insekter, heraf nogle som jeg aldrig før har set. Så jeg vil slutte dette tilbageblik på måneden med et lille begrænset udpluk af nogle af de fineste/sjældneste.
Bredbåndet Skovsvirreflue, Hjardemål Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Båndet Tandbuk, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Pile-Langhornsmøl, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Marmoreret Kløverugle, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kort Hvepsesvirreflue, Tranum Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Smalrandet Humlebisværmer, Tranum Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Hedepletvinge, Tranum Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
– og så skulle vi i øvrigt ikke mange dage ind i juni måned, før også en art som Duehale dukkede op (i går på matriklen i Tømmerby).
Grøn Smaragdlibel hun, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er allerede over en måned siden jeg så de første guldsmede (vandnymfer) i år, idet Rød Vandnymfe viste sig allerede i april. Sæsonen kom meget tidligt i gang, og da maj har været præget af meget solrigt vejr, har det for alvor givet skub i forvandlingen fra larve til voksenstadium hos denne akvatiske insektgruppe – også selv om det egentlig ikke har været voldsomt varmt, og på trods af at mange vandhuller og vådområder har været temmeligt udtørrede. I denne “artikel” vil jeg gennemgå lidt af mine oplevelser fra denne usædvanlige måned…
Der går intet forår uden at jeg lige skal checke op på Huevandnymfe. I år er det dog ikke blevet til voldsomt mange fund; men den 7. maj så jeg de første i Selbjerg Vejle, lige ved reservatlågen yderst på Skårup Odde – en herlig overraskelse for det var et nyt sted for arten – dog ikke så langt fra et af kerneområderne ved Krapdiget.
Huevandnymfe han, Selbjerg Vejle, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Huevandnymfe han, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har i år også fundet Huevandnymfe ved Arnes Sø mellem Bygholm og Øsløs, hvilket for mig også var nyt, på trods af at jeg har kigget rigtigt meget dér i artens flyveperiode de seneste år – men en anden odonatolog har for nogle år siden rapporteret arten derfra.
Derudover var jeg 12. maj ude ved den store “erstatningsnatur-sø” i Hjardemål Klit, hvor der sidste år var over 80 Huevandnymfer, og stedet skuffede heller ikke denne gang – selv om det kun blev til 12 individer, inkl. æglæggende par.
Huevandnymfe par, Hjardemål Klit, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Indledningsfotoet ovenfor er en Grøn Smaragdlibel fra Arnes Sø; en af de meget tidlige arter som findes spredt på mange lokaliteter, men som af og til optræder i store mængder på enkeltlokaliteter lige efter forvandlingen, og det har jeg set nu flere år i træk på denne lokalitet. Det fotograferede individ her var venlig at sætte sig dekorativt i en blomstrende gyvelbusk.
Maj har selvfølgelig også budt på masser af Rød Vandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe og Almindelig Vandnymfe, og så har jeg til min store glæde fundet en ny art på hjemmematriklen, Månevandnymfe. Samt genfundet Spydvandnymfe, der “ankom” hertil sidste år.
Månevandnymfe han, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Spydvandnymfe hun, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De to arter forekommer mig bekendt ellers ikke på Hannæs; det nærmeste jeg har fundet dem er henholdsvis ved Blovsgårde (vindmølletestcentret) og Tovsig Sø i Østerild Klitplantage. Det er dog nok sandsynligt at de også findes ved Skærpensig vest for Glombak, der bl.a. huser/har huset Siv-Mosaikguldsmed og Lille Kærguldsmed. De foretrækker begge lokaliteter med mose-karakter, og habitaten her hos os har nok først de seneste år for alvor været egnet for Måne- og Spydvandnymfe. Men når der nu ifølge mit kendskab ikke findes egnede lokaliteter indenfor de nærmeste par kilometer er det jo fascinerende at de alligevel finder frem hertil, når de rette betingelser opstår…
Den tidligste af mosaikguldsmedene, Håret Mosaikguldsmed, optræder hvert år i pæne tal her på matriklen, og jeg ser den både fouragerende og i parring, og særligt sidst på dagen kan jeg finde adskillige af dem som soler sig på de vestvendte skovbryn vi har.
Håret Mosaikguldsmed han, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En stor del af mit fokus på guldsmede denne sommer kommer til at rette sig mod Gudenåen ved Silkeborg, hvor jeg har en opgave for Silkeborg Kommune med registrering og kortlægning af guldsmede/vandnymfer. Ligesom mit tidligere projekt i 2023 ved Gudenå-engene ved Randers vil det her være de decideret vandløbstilnyttede arter som dominerer. Foreløbig har jeg kunnet konstatere at der er en pæn tæthed af Almindelig Flodguldsmed, og at Blåbåndet Pragtvandnymfe optræder i meget store tal og indtil nu langt overgår Blåvinget Pragtvandnymfe i antal…
Almindelig Flodguldsmed han, Tvilum, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåbåndet Pragtvandnymfe han, Tvilum, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også den lokalt udbredte og pæne Spidsplettet Libel findes her ved Gudenåen, og på mit seneste besøg fandt jeg et par hunner af arten.
Spidsplettet Libel hun, Resenbro, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er faktisk første gang at jeg har set den smukke hun af Spidsplettet Libel – i mine øjne en af de absolutte juveler i den danske guldsmedefauna. Det skal blive særdeles spændende de kommende måneder at blive klogere på udbredelse, tætheder og diversitet af guldsmede i disse meget rige habitater.
Jeg fortalte for et par uger siden om en stor oplevelse med en anden libel, Fireplettet Libel i mængder. Fireplettet Libel er selvfølgelig en art som jeg derudover støder på stort set allevegne, og jeg vil slutte med et foto af et individ, jeg som fotograf blev rigtigt glad for – det er sjældent at dyrene vil sætte sig så alle dele ligger i fokusplanet – øjne, vinger, bagkrop – men her var det meget tæt på at lykkes!
Fireplettet Libel hun, Tømmerby, maj 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Per Madsens Kær, Hvidbjerg Klitplantage, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siden min store undersøgelse af guldsmedefaunaen i Nationalpark Thy i 2019 har jeg årligt checket et antal af de fine guldsmedelokaliteter derude. Det gjorde jeg også igår – dels for at finde “kvadratarter”, nu hvor en tredje atlasperiode (2024-28) er startet i Atlasprojektet Danmarks Guldsmede, dels – og især – for at checke om der stadig skulle være Huevandnymfe på nogle af lokaliteterne. En af de meget fine lokaliteter er Per Madsens Kær i Hvidbjerg Klitplantage, en klarvandet sø som af de lokale bruges som badesø. I undersøgelsen i 2019 fandt jeg ialt 22 arter vandnymfer og guldsmede på lokaliteten, med nogle meget store forekomster af flere af vandnymferne. Igår kunne jeg hurtigt konstatere, at der stadig lader til at være fine forekomster af Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe og Stor Farvevandnymfe, mens Huevandnymfe desværre var fraværende (-det var også tilfældet sidste år, hvor jeg også checkede)…
Da jeg (iført waders) havde gennemtravet den meget våde rørsump i vestenden af søen og var på vej tilbage mod P-pladsen ad en sandet skovsti fløj der pludselig en mosaikguldsmed langs stien foran mig. Det stod klart at det var en af de store arter, og det kunne ihvertfald ikke være Håret Mosaikguldsmed, som er den eneste art jeg har set indtil nu i år. Jeg nåede kun at se den i glimt, og ærgrede mig over at jeg ikke fik bestemt dyret – især fordi det indtryk jeg havde fået af farven på dyret så spændende ud. Men det var for vild en tanke at det kunne være… Men så BANG, jeg så den igen ud af øjenkrogen, og den satte sig kortvarigt til hvile i et lille fyrretræ. Hurtigt kikkerten på, FANDME JO, det VAR arten jeg havde i tankerne – Kileplet-Mosaikguldsmed!
Jeg nåede heldigvis at få taget et par dokumentationsfotos – elendige, men brugbare.
Der er tale om et regulært HIT, og det fører jo altid til lidt forhøjet hjerterytme. Kileplet-Mosaikguldsmed er en fed guldsmed som er så anderledes end alle andre, og den fandtes for 20 år siden kun på øerne og i et begrænset område i Østjylland – ja i Ole Fogh Nielsens ‘De danske guldsmede’ fra 1998 omtales den som sjælden og i tilbagegang. Men siden er der sket ikke så lidt, arten har spredt sig meget, og i atlasperiode II (2019-23) fandtes den på mange lokaliteter i Vestjylland og helt op til lige syd for Limfjorden flere steder. Selv fandt jeg den i 2018 (sammen med Jens Frimer) i Tømmerby Fjords ringkanal som ny art for Nordjylland, og senere har jeg i 2021 konstateret, at den tilsyneladende har etableret en bestand på stedet. Samtidig blev den i juni 2021 af Peter Halkier fundet i Krægpøt (Harboslette) – men så er det heller ikke flere fund nord for Limfjorden.
Mit fund ved Per Madsens Kær er på en atypisk lokalitet for arten, og er vel udtryk for, at der stadig foregår spredning nord- og vestpå – så selv om jeg stadig vil kalde det et hit, må man nok forudse, at den inden for en overskuelig årrække får sig etableret og bliver almindelig også mange steder nord for fjorden… Men havde det været en fugl der optrådte for tredje gang nogensinde nord for Limfjorden havde den nok afstedkommet større furore 😉
Den 7. maj skrev jeg her på bloggen at jeg snart skulle ud og kigge efter Huevandnymfe. 10. maj – i forgårs – havde jeg de første to hanner ved gangbroen i Han Vejle.
Huevandnymfe, Han Vejle, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De var ret flyvske og ikke så interesserede i at blive fotograferet og ville gerne gemme sig… Men det gav “blod på tanden”, og igår opsøgte jeg Krapsøen i Selbjerg Vejle, hvor jeg tilbage i 2018 lidt senere i maj måned havde de største tal af arten jeg nogensinde har set. Dengang talte jeg næsten 1800 Huevandnymfer på begge sider af Krapdiget – i Krapsøen og Halds Hul. Jeg tænkte igår ved starten på turen at det egentlig nok var for tidligt til at de var begyndt at optræde i antal, men blev hurtigt klar over, at der også i år er tale om en meget stor bestand på stedet. Ikke så mange som dengang i 2018, men det blev trods alt til 236 individer, hvoraf en hel del allerede var i tandem (“sammenkoblet” han og hun), og enkelte par var æglæggende. Det overraskede mig alligevel, her dagen efter at jeg så arten for første gang i år. Det blev ikke til så mange fotos (det kan være vanskeligt at manøvrere med kameraet mellem dunhammer og tagrør på 30-50 cm vand) – men her kommer lige nogle enkelte…
Huevandnymfe han og hun, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Huevandnymfe han og hun, Krapsøen, Selbjerg Vejle, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Som den opmærksomme læser af denne blog vil have bemærket er Huevandnymfe en art, jeg igennem årene har haft en del fokus på. Det er en art hvor Danmark ligger tæt på vestgrænsen for udbredelsen, og den har det svært i Vesteuropa. I England er den helt uddød (men kaldes stadig Norfolk Damselfly!), og det samme troede man i en årrække var tilfældet både i Tyskland og i Nederlandene. Begge steder er den dog blevet genfundet, men findes kun på nogle få lokaliteter. I Danmark er den som bekendt rødlistet som truet, selv om det i vurderingen på rødliste-hjemmesiden hedder “har vist sig at være noget mere udbredt i Jylland end tidligere regnet med“. Man formoder at det “afspejler en øget interesse for guldsmede, og ikke en reel fremgang for arten“, og udbredelsen er under alle omstændigheder meget fragmenteret, og på de fleste lokaliteter bliver der kun rapporteret om få dyr. Derfor er det af allerstørste vigtighed med sunde kernebestande som i Vejlerne, og derfor har jeg i år sat mig for (med tilladelse fra Aage V. Jensen Naturfond) at checke, om der fortsat findes Danmarks største kendte bestande her. Og noget kunne tyde på at det gør der 🙂
At der vitterligt er tale om en unik situation her i Vejlerne understreges af, at Huevandnymfe på lokaliteter som Krapsøen er så talrig, at det i den korte flyvetid er langt den mest talrige vandnymfe/guldsmedeart overhovedet. Rundt om Krapsøen igår så jeg udover de 236 Huevandnymfer således kun Flagermusvandnymfe 4 og Stor Farvevandnymfe 29.
Men der er ellers sket en masse, også med alle andre arter, for Stor Farvevandnymfe var det min første obsdato i år (og jeg har altså været aktiv i felten stort set alle dage med egnede vejrforhold)… Så det hele eksploderer nærmest lige nu. Hele fem nye årsarter blev det til igår – de andre var Nordisk Kærguldsmed, Blå Libel, Rødøjet Vandnymfe og Almindelig Vandnymfe. Og Fireplettet Libel havde jeg forud for igår kun set enkeltindivider af, men med ét optrådte arten i trecifrede antal (selvfølgelig af helt friskforvandlede dyr – i denne fase er det virkeligt en flot guldsmed)… Ikke alt fik jeg fotograferet, men jeg slutter her med en stribe fotos:
Flagermusvandnymfe hun, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Nordisk Kærguldsmed hun, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Almindelig Vandnymfe hun, Skårup Odde, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Fireplettet Libel hun, Krap, Selbjerg Vejle, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Fireplettet Libel han, Krap, Selbjerg Vejle, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
2018: 7. maj Grøn Smaragdlibel 2019: 12. maj Blå Libel 2020: 7. maj Grøn Smaragdlibel 2021: 9. maj Fireplettet Libel 2022: 14. maj Fireplettet Libel 2023: 8. maj Rød Vandnymfe 2023: 2. maj Rød Vandnymfe
Ovenstående er de seneste års datoer for mine første-iagttagelser af guldsmede/vandnymfer. Ligesom fuglekiggere hvert år venter på bestemte begivenheder – første paukende Rørdrum, første syngende Sanglærke, første Blåhals, Gøg osv. – har også odonatologer (“guldsmede-nørder”) den indre kalender indstillet på, hvornår de forskellige arter forvandles fra larver til voksne insekter.
I Danmark er der jo en lang vinter uden guldsmede over vandet man skal igennem – og man skal faktisk langt hen på foråret, før der begynder at ske noget. Her må jeg desværre indrømme en vis misundelse, for bornholmerne kan jo i princippet finde vandnymfer stort set hele året, efter at det for få år siden blev opdaget, at der er en bestand af Vintervandnymfe på øen. Det er dog som regel først omkring 20. april at dyrene bliver set, i forbindelse med at de søger mod yngle-vandområderne. Det er nogenlunde samtidig med, at der også begynder at bliver rapporteret Rød Vandnymfe og de andre tidlige arter nævnt i min lille “tabel” ovenfor, foruden Nordisk Kærguldsmed – mest på Sjælland og i den sydlige halvdel af Jylland. Nogle år sker det allerede midt i april.
Jeg mener at huske at jeg én gang, før jeg for alvor begyndte at kigge på guldsmede, så en død vandnymfe på gangbroen i Han Vejle den 30. april – men jeg har ihvertfald ikke indtastet den på Naturbasen. Jeg er heller ikke sikker på hvilken art det var, men jeg fandt vistnok ud af at det var en Almindelig Vandnymfe. Det må have været et tidligt år, for på disse breddegrader er det altså sjældent at møde guldsmede eller vandnymfer i april måned.
Men når rapporterne om fund af Rød Vandnymfe og de andre tidlige arter begynder at dukke op på Naturbasen/Guldsmedeatlas, rykker det selvfølgelig også i mig. Vi havde jo en meget kold periode i april i år lige indtil den sidste uge af måneden, men efter at varmen brød igennem har jeg været utallige gange rundt på matriklen og nogle af mine andre foretrukne lokaliteter i nærområdet. Jeg troede faktisk på at det skulle lykkes at få årets første guldsmedeobs. i april, når det nu var blevet så varmt, men nej – først den anden maj skulle det lykkes, en Rød Vandnymfe ved Blovsgårde/Hjardemål Klit. Det er altid en forløsning når den første materialiserer sig! Og som det ses i “tabellen” ovenfor er det faktisk tidligt her på egnen, og det var således også årets første guldsmedeobs. overhovedet nord for Limfjorden.
Guldsmedeobs. i Danmark 2024 fordelt på Atlaskvadrater pr. 2. maj, guldsmedeatlas.dk.
En god “sidegevinst” ved at jeg har været meget ude og kigge efter guldsmede er at mange andre insekter har fanget opmærksomheden…
Stankelben sp., Blovsgårde, april 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I perioden inden man ser første vandnymfe bliver man ofte snydt af stankelben…
Grøn Busksommerfugl, Arnes Sø ved Øsløs, april 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Busksommerfugl er, ligesom Aurora, en tidligt-flyvende dagsommerfugl som både er smuk og spreder glæde. Dem ser jeg også altid før jeg ser de første guldsmede. Desuden selvfølgelig mange humlebier og andre nektarfouragerende bier og fluer, inkl. denne Hvidbrystet Jordbi.
Hvidbrystet Jordbi, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I år har jeg også dyrket svirrefluerne lidt mere end normalt (efter at jeg har anskaffet mig den fine guide ‘Hoverflies of Britain and North-west Europe‘ af Bot og Van de Meutter), og jeg har fundet nye arter (for mig) på hjemme-matriklen, med sjove navne som Skjold-Bredfodsflue og Mark-snabelsvirreflue.
Et helt særligt kapitel i år er langhornsmøl! Først fandt jeg ved et væltet stort piletræ i blomst her i Tømmerby en masse Pilelanghornsmøl som sværmede omkring pileraklerne. En gang tidligere for en del år siden har her været besøg af Løvskovslanghornsmøl, og ellers er der i lokalområdet også Blåhatlanghornsmøl (som jeg fortalte om i dette indlæg). Begge disse flyver noget senere på sæsonen. Jeg troede egentlig at udbuddet af langhornsmøl var ved at være udtømt, men idag fandt jeg ved Arnes Sø til min overraskelse en lille gruppe Egelanghornsmøl, meget smukke! (De sad nu ikke i egetræer, men vistnok på den indslæbte Glansbladet Hæg)…
Pilelanghornsmøl, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Egelanghornsmøl, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Egelanghornsmøl, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Langhornsmøllene er meget elegante, synes jeg, og har en sjov (parrings?)flugt hvor de svirrer omkring hinanden.
Nu tror jeg det er på tide at vende tilbage til guldsmede/vandnymfer, hvis ikke dette indlæg skal blive alt for langt. Siden den første Rød Vandnymfe 2. maj er det mest denne art jeg har set, men i dag gik der for alvor “hul på bylden”, med mange nyforvandlede Grøn Smaragdlibel ved Arnes Sø (ligesom sidste år). Smaragdlibeller er virkeligt nogle juveler (eller smaragder, om man vil) i den danske guldsmedefauna, med de fantastiske chancerende metalfarver. En underlig ting ved Grøn Smaragdlibel er de underligt “døde” øjne, men det opvejes til fulde af farverne og metalglansen på resten af dyret. Læg mærke til hvor forskelligt de tager sig ud i forskellige belysninger og vinkler.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø ved Øsløs, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ved Arnes Sø var der også kommet Flagermusvandnymfe, senere så jeg Fireplettet Libel på Skårup Odde og Håret Mosaikguldsmed hjemme på matriklen. Årslisten er nu på fem arter, allerede her fem dage efter at guldsmedesæsonen startede. Inden længe skal jeg ud og lede efter Huevandnymfe!
Til sidst kommer der lige lidt flere fotos af nogle af “sæson-starterne”…
Rød Vandnymfe, Vorup Enge ved Randers, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Rød Vandnymfe, Vorup Enge ved Randers, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Håret Mosaikguldsmed, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Billederne af Rød Vandnymfe er fra motorvejsrastepladsen ved Gudenåen, hvor sidste års guldsmedeprojekt udspillede sig – jeg stoppede lige forleden og mindedes de fine oplevelser dér…
Gudenåen set fra en såkaldt “Sit-on-top”-kajak, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Almindelig Flodguldsmed er landet på pagajen, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Som et led i guldsmedeundersøgelsen på Gudenåen har jeg af Randers Naturcenter lånt en såkaldt “Sit-on-top”-kajak med henblik på at give mig adgang til steder i deltaet, hvor det er vanskeligt at færdes til fods.
Jeg har tidligere anvendt både kano (i undersøgelsen i Vejlerne) og havkajak (på Vilsted Sø og andre steder), men jeg må sige at jeg nu har fundet det ideelle fartøj at gennemføre guldsmedeundersøgelser fra, da Sit-on-top-kajakken er både let at håndtere for én person og samtidig ligger den stabilt og roligt på vandet (i modsætning til havkajakken).
Undersøgelsens første runde skulle være foregået i maj måned, men på grund af en lang periode med koldt og blæsende vejr i maj kom den til at strække sig nogle dage ind i juni. Metodisk betyder det ikke så meget, det vigtige er at gennemføre undersøgelsen på dage hvor vejrbetingelserne er favorable for flyvende insekter.
Som jeg nævnte i mit første opslag om Gudenå-undersøgelsen, er Almindelig Flodguldsmed en art som optræder i pænt antal på strækningen ved Randers – altså Hornbæk Enge og Vorup Enge. Da jeg i sidste uge var ved Væth Enge viste det sig at det også er tilfældet dér.
Almindelig Flodguldsmed han, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Flodguldsmed er en flot art som jeg er glad for at få lejlighed til at lære bedre at kende. De er “flinke” til at sætte sig i vegetationen så man kan nærstudere dem, men jeg har nu også oplevet dem jagende over åen, og der er også allerede gang i bestræbelserne på at sikre næste generation:
Almindelig Flodguldsmed han og (delvist skjult) hun, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I det hele taget går det nu stærkt, efter den træge start på guldsmedesæsonen. Her er det Blå Libel og Flagermusvandnymfe som er i gang – begge arter som er talrige i undersøgelsen:
Æglæggende Blå Libel hun, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Flagermusvandnymfe parringshjul, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Flagermusvandnymfe par under æglægning, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
To arter som også optræder i store antal ved Gudenåen er – helt som forventet – Blåbåndet og Blåvinget Pragtvandnymfe (sidstnævnte mest talrigt). Territoriehævdende hanner ses stort set overalt.
Blåvinget Pragtvandnymfe han, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har endnu ikke set pragtvandnymfer i parring, men disse arter har en lang sæson hvor man har indtryk af, at det enkelte individ har et meget længere liv som flyvende insekt end det er tilfældet for de fleste andre vandnymfer.
Stor Farvevandnymfe får sig en “snack”, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Udover de allerede nævnte er arter som Almindelig Vandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Hesteskovandnymfe, Fireplettet Libel, Stor Blåpil, Rødøjet Vandnymfe og Rød Vandnymfe også til stede ved Gudenåen i pæne antal – for sidstnævntes vedkommende er vi allerede ved at være sidst på sæsonen. Her er der tale om “generalister” man kan finde i mange typer habitat. Rødøjet Vandnymfe ynder rolige vandflader med mange flydeblade, og dem er der også mange af både i små vige på selve Gudenåen og i de “nye” søer ved Væth, Vorup og Hornbæk, så jeg forventer at arten lidt senere på sæsonen vil optræde i store antal – det ser jeg allerede indikationer af.
Og så er der “krydderierne”! Både Kileplet-Mosaikguldsmed og Spidsplettet Libel har været kendt med store bestande længere oppe i åsystemet, mens der ved Randers hidtil kun har været sporadiske observationer. Mine foreløbige resultater tyder på, at Kilepletten kan vise sig at være taltigt til stede, ved et afsnøret flodløb på Vorup Enge havde jeg forleden ikke færre end 11 fouragerende individer – og jeg har også konstateret at den er til stede ved Væth.
Kileplet-Mosaikguldsmed deler et tagrørstrå med Fireplettet Libel, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kileplet-Mosaikguldsmed, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed har efterhånden bredt sig ganske meget, Randers-egnen er lige nu nordgrænsen for en sammenhængende udbredelse, men den har vist tegn på længere fremrykninger nord- og vestpå i Jylland.
Det samme gælder i nogen grad Spidsplettet Libel – jeg har bl.a. tidligere mødt begge arterne ved Stubbergård Sø, hvor de ikke har været registreret før i indeværende atlasperiode. Alligevel var jeg spændt på om denne lidt mere eksklusive art også skulle vise sig i denne undersøgelse – og det gjorde den! Ligesom Kilepletten var det i det afsnørede flodløb at jeg til min store glæde fandt denne han:
Spidsplettet Libel han, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det kunne jo være en enlig strejfer – tidligere er som nævnt kun rapporteret få enkeltindivider så langt nede ad Gudenåens løb – men jeg kan se på Naturbasen at den i går blev fundet i Gudenåparken helt inde i kanten af Randers, så mon ikke også den har en etableret bestand på stedet?
Det (og hvem ved hvilke andre spændende opdagelser?) vil nok blive afsløret i løbet af sommerens undersøgelse!
Min observationer af guldsmede på Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, 3. juli 2022.
Som det vil være mange bekendt er konstruktionen af gangbroer gennem sumpområder et enormt positivt tiltag i forhold til at give offentligheden adgang til oplevelser sådanne steder. Nu er jeg ikke dén der går af vejen for at iføre mig skridtstøvler eller waders og “sumpe rundt”, men det er selvfølgelig ulige nemmere at færdes tørskoet på en bro – og det giver ikke mindst langt flere muligheden for at få den slags oplevelser.
Gangbroen i Han Vejle opført af Aage V. Jensen Naturfond er én af de fornemste af sådanne gangbroer, som i de senere år har givet mig massevis af oplevelser, ikke mindst med guldsmede og vandnymfer. Og siden den blev udvidet med forlængelsen op til fugletårnet i Lund Fjord er værdien af denne publikumsfacilitet bare blevet endnu større.
Sidste år blev jeg opmærksom på et andet sted med en gangbro ud over en fin, frodig og vegetationsrig lille sø, Knudskær ved Stubbergård Sø. Gangbroen er en del af stiforløbet Mosestien, som Holstebro Kommune står for – et kort over stien kan hentes her. Her blev i 2021 opdaget en bestand af Spidsplettet Libel, og på en af mine ture frem og tilbage mellem Vejlerne og Vadehavet passerede jeg forbi, og fik selv set et enkelt dyr, på en dag med ikke-optimalt guldsmedevejr – på det tidspunkt faktisk en ny art for mig. Det var en ganske betragtelig udvidelse af det kendte udbredelsesområde for denne art, som ellers i Jylland har været stort set begrænset til Søhøjlandet ved Silkeborg-Skanderborg. Men ligesom mange andre arter af guldsmede så har bestandsudviklingen de senere år været positiv, og der er konstateret spredning både på Sjælland og i Jylland – og arten har også etableret en bestand på Fyn. Det er selvfølgelig spørgsmålet hvor længe Spidsplettet har været etableret ved Stubbergård Sø, for den er både sidste år og i år også set ved sydenden af Flyndersø lidt længere mod nord. Mon ikke der er tale om en større bestand i området?
Nå, tilbage til gangbroen, jeg opsøgte stedet igen i går, på vej hjemad fra Vadehavet, og denne gang i fint varmt solskinsvejr. Det første som mødte mig var flere omkringflyvende eksemplarer af Kileplet-Mosaikguldsmed, iøvrigt en anden art under spredning, og også dén er ny her ved Stubbergård Sø, idet den ikke er fundet før denne atlasperiode. Inden længe viste den første Spidsplettet Libel sig også.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Bemærk på de to øverste fotos “slidmærker” i blåpudringen på bagkroppen – det er en han som har været i parring (hvor det er hunnens greb som slider det blå lag væk). Og som det ses på det sidste foto kan Spidsplettet Libel godt finde på at sætte sig på underlag som i dette tilfælde gangbroen, hvor den ved første øjekast kan være bedragerisk lig Stor Blåpil han (som der var masser af på lokaliteten, og som jo netop ynder at sætte sig den slags steder). Men her er øjenfarven nøgle-karakteren – hos Spidsplettet han er den klar blå – mens den er grønlig hos blåpilen.
Det er på slutningen af flyvetiden hos Spidsplettet Libel, men jeg så igår mindst 4 hanner. Det er meget almindeligt i slutningen af flyvetiden hos de fleste guldsmede og vandnymfer at man ser en overvægt af hanner, som stadig opretholder territorium i håb om at en hun skal finde vej forbi… Jeg kunne tænke mig næste år hvis jeg får tid at komme forbi tidligere på sæsonen og lave en grundig optælling på hele strækningen mellem Flyndersø og Stubbergård Sø. Og dermed også få set nogle hunner – det mangler jeg stadigvæk – og det er jo hunnerne som har givet navn til arten!…
Udover de tre nævnte arter bød lokaliteten igår også på Fireplettet Libel, Stor Kejserguldsmed, Stor Farvevandnymfe, Flagermusvandnymfe, Rødøjet Vandnymfe og Blåbåndet Pragtvandnymfe. Så der var livligt – hvilket det ovenstående screenshot fra Naturbasen forhåbendlig giver indtryk af.
Men jeg slutter lige denne lille beretning med et foto af Kilepletten, selv om det er et arkivfoto og ikke fra igår – men det har ikke været vist før, og det er også en art som gangbroen her gav en unik mulighed for at opleve på tæt hold
Kileplet-Mosaikguldsmed, Jels Midtsø, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Han Vejle kan (igen)… tilbyde fine forhold til at kigge på guldsmede og vandnymfer!
Tidligere (forud for min store Vejler-guldsmedeundersøgelse 2017-2018) var Han Vejle klart det kendteste og mest tilgængelige sted for guldsmede i Vejlerne, og med rette berømt for forekomster af bl.a. Baltisk Mosaikguldsmed og Huevandnymfe, og tilbage i 2015 fandt jeg også Lille Rødøjet Vandnymfe langs gangbroen der, som det første (og formentlig stadig eneste) sted for arten i Thy.
Siden har der været nogle år, hvor det har været sparsomt med de store guldsmede-oplevelser i Han Vejle, selvom der stadig næsten hvert år bliver set enkelte eksemplarer af Vejlernes “emblem-art” Baltisk Mosaikguldsmed. Sumpen langs gangbroen forandrer sig over tid, og hvor god den er for guldsmede er selvfølgelig først og fremmest afhængig af vandstanden, men også hvor lang tid siden der har været foretaget vedligeholdelsesarbejder på broen, hvor der køres med de store rørhøstervogne med ballonhjul, hvorved vegetationen bliver ryddet i et flere meter bredt bælte langs med broen… Efterfølgende tager det nogle år før sumpvegetationen atter indfinder sig, og det er ofte i overgangen inden at denne zone igen bliver lukket til af tagrør og dunhammere, at der i en periode kan være optimale betingelser for mange arter af odonata (guldsmede og vandnymfer)…
Igår kunne jeg konstatere, at forsommeren 2022 ser ud til at blive et rigtigt godt år for guldsmede – og ialfald vandnymfer – i Han Vejle. Det er jo nu tid for Huevandnymfe, og i frustration over, at jeg i år endnu ikke har fundet arten på nogle af de “faste” lokaliteter i Hjardemål Klit/Blovsgårde-området, opsøgte jeg i går eftermiddags gangbroen i Han Vejle. Fra første øjekast var det tydeligt, at der var godt gang i sagerne, og næsten det første dyr jeg fik øje på var en Huevandnymfe, omgivet af myriader af Flagermusvandnymfer. Hurtigt kom der flere til, bl.a. et æglæggende par.
Huevandnymfe og Flagermusvandnymfe par, trængsel om pladsen, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I alt blev det til mere end 400 Flagermusvandnymfer langs gangbroen, heraf mange i parring/tandem eller æglægning – et antal som minder om hvad man kunne opleve i “gamle dage” for 5-6 år siden. Og der var også pænt med Huevandnymfer, ialt 12 så jeg langs gangbroen (foruden 1 ved både-ophalingspladsen på Jernbanedæmningen i Lund Fjord).
Huevandnymfe han, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ovenstående billede er af en af adskillige hanner som viste tydelig territorial adfærd, hvor de sad med halvt udbredte vinger og hele tiden var parate til at jage nærgående Flagermusvandnymfer og andre væk.
Udover parret som var i færd med æglægning var der et andet par som ikke var nået helt så langt… Her kommer en lille billedsekvens efter at de lige var landet på et tagrørstrå, sammenkoblede i tandem:
Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Huevandnymfe par, Han Vejle, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det var sjovt at iagttage hvordan hannen løftede hunnen op, så hun kunne føre spidsen af sin bagkrop op til hans sekundære kønsorgan, så sæden kunne overføres. Jeg holder aldrig op med at forundres over den sofistikerede sexualadfærd indenfor guldsmedene!
Jeg har faktisk gået og været lidt bange for at jeg slet ikke skulle få denne fine art at se i år, eftersom den ikke er dukket op på flere af de kendte steder, og jeg har haft en bekymring om, at det kunne skyldes udtørring af de relativt nygravede småsøer i området omkring vindmølletestcentret i Østerild. Men et besøg derude i går formiddags fik mig på andre tanker, på trods af lav vandstand var der i forhold til i sidste uge “gået hul på bylden”, og søerne bugnede af liv, med Lille Farvevandnymfe, Spydvandnymfe, Månevandnymfe og Hesteskovandnymfe i pænt store mængder – for de to sidstnævnte tror jeg at det var de største forekomster jeg har registreret derude. Iøvrigt en pudsig iagttagelse: hvor der i Han Vejle udelukkende var den ene af “søsterarterne” Flagermusvandnymfe og Hesteskovandnymfe, så var der i Blovsgårde stor overvægt af den anden, nemlig Hestesko-. Tidligere kunne man også i Han Vejle og andre steder i Vejlerne iagttage mange Hesteskovandnymfer, men uvist af hvilken årsag er det som om at de er på retur i selve Vejlerne…
Månevandnymfe par, Blovsgårde, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
To ud af 19 Månevandnymfer set i tre af småsøerne i Blovsgårde igår.
Så når tørken ikke har reduceret mængden af andre vandnymfer er det mest nærliggende at tro, at det bare er det vedvarende kølige vejr i store dele af maj måned som har forsinket forvandlingen i år. Måske vil der derfor kunne ses Huevandnymfer et par uger endnu?
Lille Rødøjet Vandnymfe, Han Vejle, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ansporet af, at jeg forleden fandt en ny lokalitet for Lille Rødøjet Vandnymfe ved Vildbjerg i Vestjylland, opsøgte jeg igår gangbroen i Han Vejle med denne art i baghovedet (-og Baltisk Mosaikguldsmed). Jeg var klar over at det nok var lidt tidligt for mosaikguldsmeden – og så den da heller ikke – men i forhold til vandnymfen var det ikke noget jeg egentlig regnede for særligt realistisk.
Jeg fandt tilbage i 2015 arten på stedet, som det første – og stadig eneste – sted den er fundet i Thy. Og jeg har kigget efter den, mange gange, hvert eneste år siden i juli-august. Men den har ikke været der. Før nu!
Igår var det første jeg bemærkede, at den østligste del af “kanalen” langs gangbroen så bedre ud end den har gjort i adskillige år – i forhold til vandstand, flydeplanter osv. – og der var da også pænt med gang i guldsmede og vandnymfer, bl.a. Fireplettet Libel, Stor Kejserguldsmed, Brun Mosaikguldsmed og mange Stor Farvevandnymfe og Flagermusvandnymfe. Han Vejle var tidligere meget rig på guldsmedeliv, men i nogle år har der været påfaldende stille. Jeg har tænkt at det kan hænge sammen med det vedligeholdelsesarbejde på gangbroen, der foregår indimellem, hvor personalet fra Vejlerne kører med de store ballonhjul gennem “kanalen”.
Ialfald var der meget at kigge på igår, og jeg havde da heller ikke gået langt, før jeg fik øje på den første Lille Rødøjet Vandnymfe. Inden længe havde jeg talt ialt 12 individer – 3 par i æglægning og 6 enlige hanner. Tilbage i 2015 var det lidt højere tal, der blev set af mig og andre – op til 20 (foruden 2 i Kogleakssøen), men det var senere, i perioden 13.-30. august.
Det var et glædeligt gensyn, som også satte tanker i gang omkring guldsmede og vandnymfers kolonisering af nye områder – jævnfør Kileplet-Mosaikguldsmed i Tømmerby Ringkanal. Når jeg siden 2015 trods ihærdig eftersøgning ikke har fundet Lille Rødøjet Vandnymfe her ved gangbroen, og den så dukker op igen i år, kan det jo skyldes forskellige faktorer:
jeg har overset den
den har været væk, men har reproduceret sig et sted i nærheden – måske bare lidt væk fra gangbroen i Han Vejle eller i Kogleakssøen/Bygholm Nord Rørskov (hvor egnede steder også må kunne findes)
den forsvandt efter 2015, men er indvandret påny
At jeg skulle have overset den trods mange ture på gangbroen har jeg lidt svært ved at tro på – på den anden side er det før set, f.eks. med Huevandnymfe, at et års fravær ikke nødvendigvis betyder at arten er væk.
Jeg hælder nok mest til, at det jeg så i 2015 måske var resultatet af en etablering et andet sted i området måske nogle år i forvejen, og at den har været til stede alle årene – ikke ved gangbroen men sikkert i nærheden.
At den skulle være indvandret, uddød og nu genindvandret tænker jeg er mindre sandsynligt!
Under alle omstændigheder var det glædeligt at konstatere, at Lille Rødøjet igen/stadig er at finde i Han Vejle – et dejligt tilskud til den i forvejen høje diversitet af odonata i Vejlerne.
Lille Rødøjet Vandnymfe, Han Vejle, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det sidste foto her er taget ovenfra, så man bedre ser de vandplanter, æggene bliver lagt i.
(Til sidst, i parentes: jeg så også den “store” Rødøjet Vandnymfe på stedet i går – og det er jo helt efter bogen, de to arter optræder meget ofte sammen)…