Oleandersværmer, Skårup, september 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En telefonopringning der kom, lige som jeg havde sat espressomaskinen i gang i morges, fik mig hurtigt til at udskyde morgenmaden. Det var Inge Marie Fruelund i Skårup, der i nat havde fundet intet mindre end en OleandersværmerDaphnis nerii. Jeg var med det samme klar over, at her var tale om noget “dyrt”, selv om jeg ikke helt havde styr på hvor sjælden en ting det var.
Mange af de store natsværmere som kommer tilflyvende fra syd er mest “talrige” på denne årstid, det gælder eksempelvis også den allerstørste, Dødningehoved. Dén er også stadig sjælden, selv om der synes at være en tendens til hyppigere optræden i de seneste år.
Vi skyndte os til Skårup og det var dette syn (billedet oven for) som mødte os: en stor og prægtig natsværmer med de fineste sarte farver og et delikat mønster. Den var i nat blevet tiltrukket af “lyslokning” med kraftigt blåligt lys og dumpet ned lige her midt i Vejlerne. Den var så fin og intakt at man ikke kan lade være med at tænke at den måske er klækket her nordpå et sted; men på den anden side er det jo et robust insekt, og det tager den måske ikke mange dage/nætter at bevæge sig fra Afrika til Skandinavien – eller hvor langt sydfra den nu måtte komme.
For Oleandersværmerens yngleudbredelse er især Afrika syd for Sahara samt Sydøstasien – den kan ikke overvintre på steder med frost. Den er dog måske også fast på nogle af øerne i Middelhavet, og hver sommer gøres der mange fund i hele Sydeuropa, også af ynglende dyr i områder hvor de ihvertfald ikke kan overvintre. Det kan således være dyr som er kommet til verden i Sydeuropa som en sjælden gang imellem når så langt nordpå som op til os – men det er nok ikke noget man rigtigt ved med sikkerhed…
Der er altså under alle omstændigheder tale om et regulært HIT. Det er jo ikke første gang at der på Frimer & Fruelund’s matrikel i Skårup dukker en stor sjældenhed op; som bekendt var det også her, at Danmarks femte Gulddrossel nogensinde viste sig – for 25 år siden. Den var der mange som twichede, jo et udbredt fænomen blandt fuglekiggere (at bevæge sig, nogle gange langt, for at se en sjælden fugl). Men dette er nok første gang at jeg selv har været med til at twiche et insekt – det skal dog siges at jeg ikke behøvede at bevæge mig mange kilometer… 😉 (Og i parentes kan jeg da lige bemærke, at da jeg i 2019 fandt et par af Brun Kejserguldsmed ved Kokkær Vand i Nationalpark Thy, blev dyrene skam også twichet)…
Oleandersværmer er ikke lige så “dyrt” et dyr som Gulddrossel, men for at sætte observationen i relief for bloggens fuglekigger-læsere: sjældenheden er nogenlunde som eksempelvis Vandsanger. Og jeg er sikker på, at mange havde sat sig i bevægelse hvis der var blevet meldt en Vandsanger ud fra Vejlerne… 😉
Efter den fine morgenobs. af Oleandersværmeren har der været tid til at læse lidt op på hvor stor en sjældenhed der faktisk er tale om. Jeg har checket både Naturbasen og arter.dk. Før de digitale portaler begyndte mere systematisk at indsamle viden, har man kendskab til i omegnen af 20 fund gennem tiderne. De tidligste daterer sig tilbage til 1905, og op gennem det tyvende århundrede kunne der gå mange år imellem hver enkelt registrering. Bl.a. var der et “slip” uden observationer mellem 1956 og 1975, hvorefter der var hele fem fund igennem 1980erne, efterfulgt af et nyt “slip” på mere end ti år.
Det er først efter 2016 at arten er blevet næsten årlig i sin optræden – men stadig med meget få fund pr. år – og stadig med år, hvor den udebliver. Der var dog en undtagelse i 2024, hvor et helt unikt fænomen i dansk entomologi udspillede sig i Løkken. Der blev for første gang nogensinde fundet larver af Oleandersværmer i Danmark. En haveejer fandt over 20 larver på Nerie-planter (Oleander) i sin have. Planterne havde stået i haven i 4-5 år, hvilket udelukker, at larverne var importeret med nyindkøbte planter. Der må altså være tale om, at en trækkende hun havde fundet vej til haven og lagt æg. Flere af disse larver forpuppede sig og klækkede succesfuldt til voksne sværmere i løbet af september 2024.
Nu har vi selv en Nerie stående i haven, og jeg kan kun sige, at en Oleandersværmer-hun med befrugtede æg skal være mere end velkommen til at komme her – og vi vil også tillade larverne at spise løs af planten!
For de fleste naturinteresserede, ikke mindst ornitologer, er maj måned på mange måder et af årets højdepunkter. Der sker så meget derude, så hvis bare man misser en dag eller to føler man sig konstant bagud i forhold til at følge med. Maj er en rigtig dejlig tid med lange dage og genkomst af mange fine fugle og andre “sager” (dyr og planter) – og på samme tid en stressende tid, som nogle gange fører frustrationer med sig… Man føler bl.a. sjældent at der er tid til at få bearbejdet fotos og øvrige indtryk.
Nu hvor 2026-udgaven af maj måned er passeret, har jeg fundet lidt ro til at kigge tilbage. Vejrmæssigt har det her i Nordvestjylland været en noget kølig affære igennem det meste af måneden, selv om DMI’s samlede status over måneden siger at den har været tæt på (endda lidt over) klimanormalen hvad angår temperatur på landsplan. Det har også været temmelig blæsende og meget tørt. Jeg har flere gange tænkt at det var godt, at jeg ikke i år har et stort guldsmedeprojekt, for det ville have været svært at finde gode varme solrige dage at lave registreringer på.
Men her kommer et udpluk af de oplevelser måneden har budt på.
Guldsmede
Grøn Smaragdlibel, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lige som sidste år så jeg årets første odonata allerede i april – en Rød Vandnymfe ved Arnes Sø mellem Øsløs og Bygholm Mølle den 28. april, og det er jo – her nord for fjorden – temmelig tidligt. Og jeg har da efterfølgende set de fleste af de sædvanlige, forventede tidlige arter i løbet af maj – Grøn Smaragdlibel, Fireplettet Libel, Nordisk Kærguldsmed, Håret Mosaikguldsmed, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe, Spydvandnymfe, Almindelig Vandnymfe, Rødøjet Vandnymfe, Blå Libel, Stor Blåpil. Men det har været min oplevelse at mængden af dyr har været meget lav og at de generelt er kommet sent i gang. Blandt andet har jeg flere gange i løbet af sidste halvdel af måneden været ude i Thy og Hjardemål Klit/Blovsgårde-området og kigget efter Huevandnymfe – men med negativt resultat. Huevandnymfe er jo en tidligt-flyvende art med ultra-kort flyvetid, som man skal være på pletten for at se mens tid er, for allerede få uger inde i juni kan det være for sent. Faktisk har jeg været alvorligt bange for, at 2025 skulle blive et år helt uden Huevandnymfer for mig – og hele maj måned gik da også, uden at jeg fik arten at se. Jeg har tænkt at det måske kan have været den hårde vinter, som har været hård ved arten – og måske også ansvarlig for at jeg i øvrigt har oplevet “mangel” på guldsmede og vandnymfer. Men det kan selvfølgelig også bare være en forsinkelse af sæsonen, for efter en kold vinter og uden deciderede varmeperioder i april-maj tager det nok lang tid for vandtemperaturen at komme op – og for de fleste guldsmedearter er det formentlig vandtemperaturen mere end dagslængden, som er afgørende for tidspunktet for forvandling.
Nå, men nu har jeg alligevel fået set Huevandnymfe i år – det skete bare ikke i maj, men på den første dag i juni, hvor jeg var på Bygholmengen for at assistere med kortlægning af ynglefugle. På den femte parcel sydfra var der en sumpet zone tæt på diget til Glombak, hvor jeg uden at foretage en systematisk gennemgang – det var der ikke tid til – hurtigt fandt ca. 20 eksemplarer, heraf flere i parring.
Huevandnymfe par, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det viste sig at der tilmed var en Huevandnymfe helt ovre i den østlige ende af samme parcel, i en lille pande på engen som givetvis har været bundfrosset i vinters. Her var der masser af andre vandnymfer og guldsmede – og hvis de er klækket lokalt og ikke tilflyvere må det vel være vidnesbyrd om, at hårdt vintervejr ikke er et stort problem for guldsmedene her – formentlig gør de som larver det samme som de mange Strandtudser, der også forekommer i de samme områder – søger ned i bundsedimentet, hvor der måske foregår så megen biologisk aktivitet at det forhindrer total dybfrysning.
Fugle – Vejlerne
Jeg var uheldig at misse en Lille Gulben på gæsteoptræden i Vejlernes nye “hit-hotspot” i sydøsthjørnet af Lund Fjord da jeg selv var på vej til Vadehavet. Men ellers har måneden budt på mange fine fugle, først på måneden bl.a. med store flokke af Brushøns på gennemtræk. Særligt nemt at få gode kig på “kamphanerne” var det på Revlsbuske, hvor de optrådte både i rene flokke og sammen med Hjejle og Lille Regnspove…
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøne og Lille Regnspove, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøne og Lille Regnspove, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns og Hjejler, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns og Hjejler, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushøns og Hjejler, Revlsbuske, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En anden vadefugleart som også kommer på besøg under trækket nordpå, ofte lidt senere på måneden, er Pomeransfugl – en art som kan svinge ganske betragteligt i antal fra år til år. Her omkring Vejlerne er det ofte enten Revlsbuske eller Thorup Fjordholme, der kan tiltrække fuglene på nyspirede kornmarker. Sidste år sås kun en enkelt eller to, men i år var der i en længere periode – 11 dage mellem 7. og 17. maj – en eller flere flokke på Thorup Fjordholme, op til 40 blev set, og jeg selv oplevede op til 26 i den største flok. Det er altid en fornøjelse at se de lækre fjeldfugle med de smukke farver!
Pomeransfugle, Thorup Fjordholme, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg må indrømme at jeg selvfølgelig ville foretrække at opleve de kære vadefugle i mere naturlige omgivelser, men man må jo erkende, at når de industrielle landbrugsmarker vælges som Brushønsenes og Pomeransfuglenes opholdssteder, må det være fordi markerne har et eller andet, som fuglene kan lide!
Et andet indslag i Vejlernes fugleliv, som de senere år har været i stigning, er Rovterne. Normalt ser vi dem først i sensommeren, men i år kom et par forbi på éndagsvisit 6. maj. De stod i Vestsøen ud for klydekolonien, og i øvrigt må jeg sige, at forholdene på denne del af Bygholmengen i år ser helt fænomenale ud! Nu er jeg jo ikke længere selv som sådan involveret i overvågningen af ynglefuglene her (bortset fra at jeg blev inviteret til at deltage i en kortlægning forleden) – men det er en fornøjelse at se, at der på trods af et tørt forår kan opretholdes gode vandstandsforhold på Bygholmengen, og bl.a. er der på vestengen en pænt stor hættemågekoloni og altså rigtigt mange par Klyder (ca. 250) – hvis unger netop i disse dage klækker i stort antal.
Klydeunger, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Når man som ynglefugletæller færdes i sådan en koloni giver det selvfølgelig forstyrrelse, og forældrefuglene får “brækkede vinger” for at aflede opmærksomheden…
Klyde, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Klyde, Bygholmengen, juni 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
– men jeg skal understrege, at enggennemgangen udføres af erfarne folk som gør hvad der er muligt for at minimere forstyrrelsen.
Fugle – Vadehavet
Igen i år er jeg involveret i ynglefugletællinger på Fanø og Mandø. Førstnævnte er et led i det trilaterale samarbejde (DK, Nederlandene, Tyskland) om overvågningen af Vadehavet og det danske NOVANA-program, mens Mandø-tællingerne fokuserer på ynglesuccesen hos udvalgte vadefugle og er et special-projekt som led i et samarbejde mellem aktørerne Den Danske Naturfond, Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune. Det arbejde er det nu syvende år jeg udfører (under en aftale med Amphi Consult), og rapporterne fra de tidligere års tællinger kan læses på Esbjerg Kommunes hjemmeside.
Det er et arbejde som giver en dejlig masse gode oplevelser med fuglene, og da dette blogopslag i forvejen tenderer til at blive “langt i spyttet” vil jeg holde lidt igen med teksten og i højere grad lade billederne tale…
Stor Præstekrave, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Krumnæbbet Ryle og Stor Præstekrave, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havterne, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvid Vipstjert, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Præstekrave, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Præstekrave, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Strandskader, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grå Fluesnapper, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brushane, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vibeunge, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vibeunge, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Klyde, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne-par, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne-par, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dværgterne-par, Grønningen, Fanø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Odinshøne, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Kobbersneppe, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stenvender, låningsvejen til Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gul Vipstjert, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rørhøg, Mandø, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har to besøg hvert forår på den fantastiske, kæmpestore strandeng Grønningen på det nordlige Fanø, hvor der igennem en årrække har været et såkaldt rævesikkert hegn som tilbyder kolonirugende fugle en yngleplads med en bedre prognose for ynglesucces. Hegnet har fungeret med varierende tiltrækningskraft på fuglene, men i år ser det ud til at være en magnet, og der er en god koloni af Dværg- og Havterner.
På Mandø – hvor jeg gennemgår alle engene fem gange i løbet af ynglesæsonen – er det som altid en fryd at færdes mellem hundredvis af ynglepar af vadefugle, og specielt er det en stor tilfredsstillelse at se, at mange af dem rent faktisk får unger. Udover ynglefuglene falder der også lidt “krydderier” af; i år har jeg således både fundet seks Pomeransfugle og en Odinshøne på øen.
Krible-krable-dyr
Jeg har jo efterhånden i stigende grad fået øjnene op for mange af de andre dyr der er derude, hvilket giver en udvidet oplevelse af diversiteten i den danske natur. Og selv om jeg i nogen grad har syntes at der “manglede” guldsmede i maj, er det blevet til mange andre iagttagelser af sjove insekter, heraf nogle som jeg aldrig før har set. Så jeg vil slutte dette tilbageblik på måneden med et lille begrænset udpluk af nogle af de fineste/sjældneste.
Bredbåndet Skovsvirreflue, Hjardemål Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Båndet Tandbuk, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Pile-Langhornsmøl, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Marmoreret Kløverugle, Lille Vildmose, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kort Hvepsesvirreflue, Tranum Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Smalrandet Humlebisværmer, Tranum Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Hedepletvinge, Tranum Klitplantage, maj 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
– og så skulle vi i øvrigt ikke mange dage ind i juni måned, før også en art som Duehale dukkede op (i går på matriklen i Tømmerby).
(Syd)flagermus, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.(Syd)flagermus, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I de 35 år vi har boet her i Tømmerby har vi – som jeg ofte har berettet om her på bloggen – oplevet en stigende diversitet af planter og dyreliv, heraf (især!) insekter. Når der er mange insekter vil der jo også være mange dyr som spiser dem. Vi har således f.eks. haft både Aften- og Lærkefalk til at jage guldsmede over vores kunstige sø, og Sydlig Blåhals og mange andre insektædende spurvefugle har opfostret unger her. Hidtil har det dog været sparsomt med dyr som jager insekter om natten, til trods for at vi af og til finder store natsværmere her.
Der gik nok ti år efter indflytningen før vi overhovedet så de første flagermus, og selv om der siden er sket en løbende stigning i antal iagttagelser, har der indtil nu udelukkende været tale om, at vi nogle få gange i sommerhalvåret har set et enkelt dyr jage over vores naturgrund. Og det er ikke fordi vi ikke er ude i skumringen – i de varme måneder sidder vi meget ofte ude og spiser grillmad og bliver hængende mens det bliver mørkt, og vi er også ude og kigge efter pindsvin, lytte Vagtel osv.
Ved samtaler med de andre naturmennesker på egnen er det blevet tydeligt, at der reelt er sket en fremgang af flagermus generelt – for også i Sønder Øsløs/Vesløs, Skårup og Frøstrup bliver der oftere og oftere lagt mærke til “nattens jægere”…
De seneste ti dage er der dog sket dramatisk nyt hvad angår flagermus på matriklen! Pludselig opdagede vi, at vores grund lader til at være et veritabelt spisebord for flagermus, for der var “show” hver aften med op til fire store dyr (større end vi har set her før) og samtidig mindst tre-fire mindre flagermus (men vi fornemmede at der var to forskellige størrelser involveret). Det faldt sammen med en stribe dage med “indian summer“, ikke specielt varmt men solrigt og ret stille – og den vind som var, var fra øst (hvor vores grund ligger i læ – og i sådanne situationer ser vi altid Landsvale fouragerende over grunden i dagtimerne).
Ovenstående fotos er af den store “type”, optaget en aften sidst i september i timen efter solnedgang. De små dyr kunne jeg ikke fange med kameraet – de bevægede sig alt for hurtigt og med talrige kast frem og tilbage. Det ser ud til at de store har brug for lidt mere “albuerum” omkring sig, for de fouragerer fortrinsvis nede over engen/mosen, mens de små mest holder sig tæt på huset og de høje træer.
Vi har under vore udenlandsophold i Latinamerika mange gange boet tæt på flagermus og har altid værdsat det meget – det er nogle fascinerende skabninger – men som de vest/nordjyder vi er, har vi aldrig tidligere i Danmark haft mulighed for dagligt samliv med dem. Det er jo selvsagt svært at artsbestemme dyrene i mørket alene ud fra størrelse og form, men da vi havde besøg af et par gode venner med større erfaring forleden, sagde de at størrelsen og flyvemåden hos de store kunne passe fint på Sydflagermus.
Nu ligger det sådan at vi her i Thy har en lokal ekspert i flagermus, Jan Durinck fra firmaet Dansk Bioconsult. Jan har igennem de senere år bl.a. kunnet dokumentere en langt større diversitet af flagermus i Thy end det tidligere har været kendt. Jeg ringede til ham og fortalte om situationen, og beredvilligt tilbød han at udlåne en flagermusedetektor til mig.
Flagermusedetektoren har nu stået og optaget i en lille uges tid her i Tømmerby, og da jeg idag afleverede den til Jan igen var det selvfølgelig med stor spænding. Det viste sig, at der er blevet lavet ikke færre end 19.100 optagelser af fem sekunders varighed! Vi har ikke kigget samtlige lydfiler igennem, men har kigget spektogrammer fra nogle repræsentative stikprøver fra forskellige perioder i nattens løb. Jeg havde jo på fornemmelsen at der måtte være tale om mindst to-tre arter, men blev glædeligt overrasket – ikke færre end fem arter har benyttet luftrummet over haven i løbet af fem nætter siden i søndags.
Spektogram af Skimmelflagermus, Tømmerby, september 2025.
Det drejer sig om Sydflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Vandflagermus og Skimmelflagermus. Ingen af arterne er sjældne (hver har mellem 1100 og 1700 fund på Naturbasen og mellem 4000 og 7000 på arter.dk, bortset fra Skimmelflagermus som den mindst talrige med henholdsvis 600 og 2400 fund). Når man kigger på udbredelsen af de forskellige arter er den påfaldende ens; med overvægt i Østdanmark og “tyndest” forekomst i vest og nord – men efter indsatsen fra Jan Durinck og andre fra Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN) igennem de senere år er det markant at Thy har mange registreringer i forhold til resten af Nord- og Vestjylland. Så man får fornemmelsen af, at der stadig kan være store huller i vores viden om disse dyr, og at den kendte udbredelse delvist afspejler fordelingen af pattedyrsentusiaster udstyret med detektorer…
Der er enighed om, at det er et nyere fænomen med så mange arter i Thy, og f.eks. i status-bogen om Vejlernes Natur fra 1998 er der kun nævnt tre arter flagermus fra Vejlerne – Vandflagermus, Damflagermus og Dværgflagermus – de to førstnævnte blot med et enkelt fund.
Så jeg er ellevild begejstret over at have oplevet at vores sted kan tiltrække så mange, både individer og antal arter! Jeg tænker ikke at de yngler her – så ville vi vel se nogle flere i løbet af sommerhalvåret. Det drejer sig nok om dyr på vej fra ynglelokaliteterne til overvintringsområderne, som lige har fundet et godt fouragerings-spot. Heldigt for os at de valgte vores sted!
(Syd)flagermus, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg er ikke sikker på at disse fotos vitterligt er af Sydflagermus, men ihvertfald er det dén art som flyver mest talrigt tidligt på aftenen.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Når de Kortnæbbede Gæs er ankommet til Vejlerne fra ynglepladserne i arktis i stort antal er man ikke i tvivl om årstiden – vi befinder os i efteråret! Og det er jo i overensstemmelse med kalenderen – med under en uge tilbage af efterårets første måned. Men vejret opfører sig ikke særligt efterårsagtigt, vi har for tiden fantastisk klart og stille vejr, ganske vist med kølig morgener, men i løbet af dagen får solen varmet sagerne op og det summer af liv – insektliv. Så med andre ord har vi indianersommer!
Det blev især tydeligt for nogle dage siden, hvor Mies staudehave var særdeles livlig. Vi har denne sommer haft selskab af Duehale (som jo er en dag-flyvende natsværmer) i et omfang ud over det sædvanlige. Vi så den første midt i juni og siden har den været her “on and off”. Jeg blev alligevel overrasket over at finde den så sent som 24. september. Det kan næppe være det samme dyr der har så langt et livsforløb, men jeg har læst mig til at arten i nogle varme somre faktisk kan yngle i Danmark – og at man formoder at de nyforvandlede dyr så trækker sydpå om efteråret – i lighed med eksempelvis Tidselsommerfugl.
Denne Duehale havde meget travlt i sommerfuglebusken og i nogle andre høje stauder (jernurt eller kæmpeverbena, tror jeg de hedder) og var meget samarbejdsvillig – så der blev taget mange fotos 😉
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Duehale, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ja jeg må indrømme at jeg havde svært ved at holde “udløserfingeren” i ro, når dyret præsenterede sig så velvilligt! Sjovt nok viser det sig at det avancerede digitalkameras (Canon R5) program for “fuglegenkendelses-autofokus” også virker på denne natsværmer – måske fordi den minder om en kolibri 😉
Duehalen var ikke alene, som nævnt – der var mange svirrefluer, humlebier og hvepse i kaprifoliens blomster, og blandt stauderne overraskede én af de sjældne – på disse kanter – nemlig matriklens kun nr. to Det hvide C.
Det hvide C, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Det hvide C, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Denne smukke sommerfugl i takvinge-familien så jeg første gang her på stedet 10. juli, hvor et eksemplar sad og sugede sol på et af vore vestvendte skovbryn. Det er en art, som i mange år har været under spredning, fra øst mod vest, og nu var den altså nået til Thy – og her i september kunne det så konstateres, at den nok blot var den første blandt mange – som det tidligere er hændt med bl.a. Nældesommerfugl og Skovrandøje – to andre arter som har udvist stor spredningsformåen.
På billedet af vingens underside ser man det lille mærke, der har givet navn til dyret.
I en tid, hvor der forsvinder rigtigt mange sommerfuglearter fra Danmark, er det trods alt glædeligt at nogen har fremgang…
Apropos Skovrandøje, så er den også stadig til stede i denne september-sensommer – både i staudehaven og nede i “engen” (som efterhånden snarere skulle kaldes mosen)…
Skovrandøje, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og selvfølgelig er der også stadig kålsommerfugle, Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje, Lille Ildfugl og Admiral (-sidstnævnte har der været vildt mange af i år igennem lang tid, mens året kun har budt på ganske få Tidselsommerfugle).
Admiral, Tømmerby, september 2025. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er ganske vist efterår ifølge kalenderen, de Kortnæbbede Gæs er ankommet til tiden, og det går selvfølgelig jævnt tilbage med insektlivet – men det er nu dejligt at der stadig er dage som byder på oplevelser som minder om sommer!
Det blev ret sent i min tilværelse at jeg stiftede bekendtskab med en charmerende gruppe af store natsværmere – nogle af dem som har en levevis næsten som dagsommerfugle, idet de rutinemæssigt afsøger nektarholdige blomster i dagtimerne, i fuld solskin! De flyver dog sammenlignet med dagsommerfuglene med meget hurtigere, svirrende vingeslag, og derfor giver de ofte også associationer til miniature kolibrier – se sidst i dette indlæg.
Første gang jeg mødte sådan en dag-sværmende natsværmer var i 2018 under en ferie i svigersønnens familie-sommerhus i Skåne, hvor vi havde fornøjelsen af dagligt selskab af den talrigste af disse arter på vore breddegrader, Duehale – som jeg tidligere har berettet om i indlægget her. Duehale har jeg siden stødt på flere gange, senest fouragerende på planten Stor Skjaller på Mandø i Vadehavet for en uges tid siden.
Sidste år fandt jeg en flot Snerresværmer under guldsmederegistreringerne ved Vilsted Sø.
Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Snerresværmer, Vilsted Sø, juli 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og igår var jeg så så heldig at en Bredrandet Humlebisværmer indfandt sig på matriklen, hvor vi nu i over 30 år har dyrket “vild med vilje”-konceptet, også længe før det blev et kendt og populært begreb. Det betyder at vi på den knap hektarstore grund har et righoldigt staudesamfund med bl.a. mange dejligt nektarholdige tidsler…
Bredrandet Humlebisværmer, Tømmerby, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det krævede lige lidt hjælp fra de altid beredvillige eksperter på de sociale medier at få den bestemt sikkert fra den anden lignende sværmer, Smalrandet Humlebisværmer.
Desuden har jeg – vist flere gange – set tilsvarende dagaktive sværmere når jeg har været i troperne – her er ialfald et dyr fra i vinters i Costa Rica:
Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Sværmer, Finca Ecológica San Luis, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Her kan jeg ikke sætte navn på, men kan bare konstatere, at i lige denne gruppe insekter ser der ikke ud til at være en sammenhæng med, at dyr i troperne er mere farvestrålende en dem på vore breddegrader – nærmest tværtimod. Men sjovt at se, at sværmeren fortrak samme art blomster (Verbena, hedder de vist) som kolibrierne (hvor man jo til gengæld må sige at farver trænger sig på)…
Magenta-throated Woodstar, Monteverde, Costa Rica, januar 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåhat-langhornsmøl, Skårup Odde, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Tørve-silkesvirreflue, Skårup Odde, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fokus er flyttet lidt, efter at jeg for nogle år siden begyndte for alvor at interessere mig for guldsmede. Jeg har nu altid været alment naturinteresseret, men det er klart, at fuglene fyldte det meste i mange år. Men efterhånden begynder jeg også at få øje på mange andre sjove dyr, når jeg færdes i naturen – og det kan jo især være en berigelse med insektinteressen midt om sommeren, hvor der oftest ikke sker så meget på fuglefronten.
Og der er en sådan diversitet i insektverdenen, at jeg ikke kommer til at “løbe tør” for nye oplevelser med nye arter i meget lang tid!
Ovenstående to arter traf jeg begge på en tur på Skårup Odde i juli. Sjovt nok var jeg lidt på udkig efter begge, men det var alligevel spændende at få dem at se i virkeligheden, efter at have læst om dem. Blåhat-langhornsmøl er, som navnet antyder, specielt knyttet til planten blåhat. Og da jeg fandt en lille gruppe af denne fine blomst, som altid er god for nektar-sugende insekter, var det bare med at se, hvad de kunne byde på. Selv om jeg var forberedt, var det alligevel overraskende at se hvor mærkelig, dyret er, med de guldfarvede vinger, grønne øjne og bevægelige lange følehorn. Udover et tidligere fund ved Bulbjerg var det faktisk første registrering af arten fra Thy. Jeg kendte i forvejen Løvskovs-langhornsmøl, som jeg også er meget begejstret for. Og Tørve-silkesvirrefluen er bare en af mange fine arter af svirrefluer, som jeg også så småt er begyndt at “tage hul på”. Jeg har nok set arten tidligere, men det var første gang hvor jeg fik den fotograferet, og dermed kunne være sikker på bestemmelsen. Bestemmelsesmæssigt er der mange udfordringer ved svirrefluer, men denne art er en af dem, der er til at bestemme!
Den varme sommer har i det hele taget givet mange oplevelser med insekter, og her kommer et udpluk af fotos af nogle af de arter, som har gjort størst indtryk – eller hvor det er lykkedes særligt godt at få fotos:
Skorpionsflue og edderkop, Tømmerby Fjord, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En skorpionsflue sp. stjæler sig til et gratis måltid hos edderkoppen (som jeg heller ikke kender navnet på)…
Lille Ildfugl og edderkop, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
En Lille Ildfugl fouragerer på røllike. Bemærk edderkoppen gemt i blomsten – lurer måske på at overfalde et af de nektar-søgende insekter…
Lille Ildfugl og larver af Blodplet, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Denne Lille Ildfugl fouragerer på engbrandbæger, som er kendt som værtsplante for den flotte natsværmer Blodplet‘s larver.
Storplettet Perlemorsommerfugl, Jernbanedæmningen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Storplettet Perlemorsommerfugl har optrådt meget mere talrigt end sædvanligt denne sommer. Individet her er en af mange fra vejrabatten på Jernbanedæmningen mellem Lund Fjord og Han Vejle, fouragerende på knopurt.
Gammaugle, Bygholm Vejle, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også den dagflyvende natsværmer Gammaugle har i år optrådt i store tætheder. Her er snablen midlertidigt rullet sammen, men øjeblikket før og efter suges der fra rødkløverens nektar-depoter…
Tidselsommerfugl, Skårup Odde, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der har til gengæld ikke været specielt mange Tidselsommerfugl. Men en flot art er det jo altid, ikke mindst så friskt et eksemplar som dette.
Seksplettet Køllesværmer, bredpande og Engrandøje, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Her er der trængsel på den altid populære blåhat: Seksplettet Køllesværmer, Engrandøje og en bredpande sp.
Sortsømmet Blomsterbuk, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også i blåhatten: en blomsterbuk som jeg formoder er Sortsømmet Blomsterbuk (-den er ialfald kendt fra området).
Kæmpefluen Harald, Bulbjerg/Lild Klitplantage, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kæmpefluen Harald er det altid en fornøjelse at møde. Her på egnen træffer jeg ham mest i et bælte ret tæt på Vesterhavskysten. Jeg har tidligere skrevet en lille historie om Harald: [klik her].
Dødningehoved-Svirreflue, Gudenåen, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg synes ikke at tegningen ligner et dødningehoved (snarere en flagermus a’la Batman) – men Dødningehoved-Svirreflue er en af de mere karakteristisk arter af svirrefluer. Der kører også atlasprojekt for svirrefluer i disse år, og det er jo en tilfredsstillelse at kunne bidrage med observationer, når det som i dette tilfælde viser sig at være en ny art for kvadratet (kvadrat 623_54 ved Tvilum Bro NØ for Silkeborg)…
Håret Dyndflue, Tømmerby, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Håret Dyndflue er en meget almindelig art, men ikke desto mindre ret så flot. Denne er hjemme fra matriklen, på en af de mange tidsler vi er velsignet med…
Grønåret Kålsommerfugl, Tømmerby, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også en af de talrige (men den har fået sat sig dekorativt!): Grønåret Kålsommerfugl, også denne på en af matriklens tidsler…
Døgnfluer, Kogleaks, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Et specielt fænomen hvert år i juli er døgnfluernes fremkomst. De sætter sig på alle tilgængelige overflader og skifter hud, og specielt er det tydeligt at se på vinduerne i skjulene – som her i Kogleaks-skjulet. Se også en omtale fra sidste år, hvor jeg fortæller om døgnfluer som føde for Skægmejser: [klik her].
Hvidbåndet Humlesvirreflue, Helge Å, Skåne, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vores sommerferie i år gik til Skåne første uge af august. Her så jeg en stor markant svirreflueart, jeg længe havde ønsket mig at se: Hvidbåndet Humlesvirreflue. Når man tager en ny gruppe ind, som jeg så småt er begyndt på med svirrefluerne, er man jo nødt til at starte med dem, der er til at forholde sig til, bestemmelsesmæssigt!
Duehale, Norrto, Skåne, august 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og både i Skåne og hjemme i haven fik vi også fornøjelse af denne sommers helt store “publikums-succes” på insektfronten: Duehale, “kolibri-sværmer” eller “sportshveps”, som den også er blevet kaldt! 😉 Arten er kommet tiltrækkende fra Sydeuropa i stort tal, og rigtigt mange “almindelige mennesker” har undrende lagt billeder af de fine dyr op på de sociale medier…
Dette er som nævnt kun et udpluk – så jo: med flyttet fokus er der virkeligt mange oplevelser at hente i den danske/skandinaviske natur i sommermånederne!