Når det uventede indtræffer…

Kileplet-Mosaikguldsmed, Per Madsens Kær, Hvidbjerg Klitplantage, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Per Madsens Kær, Hvidbjerg Klitplantage, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Siden min store undersøgelse af guldsmedefaunaen i Nationalpark Thy i 2019 har jeg årligt checket et antal af de fine guldsmedelokaliteter derude. Det gjorde jeg også igår – dels for at finde “kvadratarter”, nu hvor en tredje atlasperiode (2024-28) er startet i Atlasprojektet Danmarks Guldsmede, dels – og især – for at checke om der stadig skulle være Huevandnymfe på nogle af lokaliteterne. En af de meget fine lokaliteter er Per Madsens Kær i Hvidbjerg Klitplantage, en klarvandet sø som af de lokale bruges som badesø. I undersøgelsen i 2019 fandt jeg ialt 22 arter vandnymfer og guldsmede på lokaliteten, med nogle meget store forekomster af flere af vandnymferne. Igår kunne jeg hurtigt konstatere, at der stadig lader til at være fine forekomster af Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe og Stor Farvevandnymfe, mens Huevandnymfe desværre var fraværende (-det var også tilfældet sidste år, hvor jeg også checkede)…

Da jeg (iført waders) havde gennemtravet den meget våde rørsump i vestenden af søen og var på vej tilbage mod P-pladsen ad en sandet skovsti fløj der pludselig en mosaikguldsmed langs stien foran mig. Det stod klart at det var en af de store arter, og det kunne ihvertfald ikke være Håret Mosaikguldsmed, som er den eneste art jeg har set indtil nu i år. Jeg nåede kun at se den i glimt, og ærgrede mig over at jeg ikke fik bestemt dyret – især fordi det indtryk jeg havde fået af farven på dyret så spændende ud. Men det var for vild en tanke at det kunne være… Men så BANG, jeg så den igen ud af øjenkrogen, og den satte sig kortvarigt til hvile i et lille fyrretræ. Hurtigt kikkerten på, FANDME JO, det VAR arten jeg havde i tankerne – Kileplet-Mosaikguldsmed!

Jeg nåede heldigvis at få taget et par dokumentationsfotos – elendige, men brugbare.

Der er tale om et regulært HIT, og det fører jo altid til lidt forhøjet hjerterytme. Kileplet-Mosaikguldsmed er en fed guldsmed som er så anderledes end alle andre, og den fandtes for 20 år siden kun på øerne og i et begrænset område i Østjylland – ja i Ole Fogh Nielsens ‘De danske guldsmede’ fra 1998 omtales den som sjælden og i tilbagegang. Men siden er der sket ikke så lidt, arten har spredt sig meget, og i atlasperiode II (2019-23) fandtes den på mange lokaliteter i Vestjylland og helt op til lige syd for Limfjorden flere steder. Selv fandt jeg den i 2018 (sammen med Jens Frimer) i Tømmerby Fjords ringkanal som ny art for Nordjylland, og senere har jeg i 2021 konstateret, at den tilsyneladende har etableret en bestand på stedet. Samtidig blev den i juni 2021 af Peter Halkier fundet i Krægpøt (Harboslette) – men så er det heller ikke flere fund nord for Limfjorden.

Mit fund ved Per Madsens Kær er på en atypisk lokalitet for arten, og er vel udtryk for, at der stadig foregår spredning nord- og vestpå – så selv om jeg stadig vil kalde det et hit, må man nok forudse, at den inden for en overskuelig årrække får sig etableret og bliver almindelig også mange steder nord for fjorden… Men havde det været en fugl der optrådte for tredje gang nogensinde nord for Limfjorden havde den nok afstedkommet større furore 😉

Sit on top på Gudenåen

Gudenåen set fra en såkaldt "Sit-on-top"-kajak, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Gudenåen set fra en såkaldt “Sit-on-top”-kajak, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Almindelig Flodguldsmed er landet på pagajen, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Flodguldsmed er landet på pagajen, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Som et led i guldsmedeundersøgelsen på Gudenåen har jeg af Randers Naturcenter lånt en såkaldt “Sit-on-top”-kajak med henblik på at give mig adgang til steder i deltaet, hvor det er vanskeligt at færdes til fods.

Jeg har tidligere anvendt både kano (i undersøgelsen i Vejlerne) og havkajak (på Vilsted Sø og andre steder), men jeg må sige at jeg nu har fundet det ideelle fartøj at gennemføre guldsmedeundersøgelser fra, da Sit-on-top-kajakken er både let at håndtere for én person og samtidig ligger den stabilt og roligt på vandet (i modsætning til havkajakken).

Undersøgelsens første runde skulle være foregået i maj måned, men på grund af en lang periode med koldt og blæsende vejr i maj kom den til at strække sig nogle dage ind i juni. Metodisk betyder det ikke så meget, det vigtige er at gennemføre undersøgelsen på dage hvor vejrbetingelserne er favorable for flyvende insekter.

Som jeg nævnte i mit første opslag om Gudenå-undersøgelsen, er Almindelig Flodguldsmed en art som optræder i pænt antal på strækningen ved Randers – altså Hornbæk Enge og Vorup Enge. Da jeg i sidste uge var ved Væth Enge viste det sig at det også er tilfældet dér.

Almindelig Flodguldsmed, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Flodguldsmed han, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Almindelig Flodguldsmed er en flot art som jeg er glad for at få lejlighed til at lære bedre at kende. De er “flinke” til at sætte sig i vegetationen så man kan nærstudere dem, men jeg har nu også oplevet dem jagende over åen, og der er også allerede gang i bestræbelserne på at sikre næste generation:

Almindelig Flodguldsmed han og (delvist skjult) hun, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Almindelig Flodguldsmed han og (delvist skjult) hun, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I det hele taget går det nu stærkt, efter den træge start på guldsmedesæsonen. Her er det Blå Libel og Flagermusvandnymfe som er i gang – begge arter som er talrige i undersøgelsen:

Æglæggende Blå Libel hun, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Æglæggende Blå Libel hun, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Flagermusvandnymfe parringshjul, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Flagermusvandnymfe parringshjul, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Flagermusvandnymfe par under æglægning, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Flagermusvandnymfe par under æglægning, Væth Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

To arter som også optræder i store antal ved Gudenåen er – helt som forventet – Blåbåndet og Blåvinget Pragtvandnymfe (sidstnævnte mest talrigt). Territoriehævdende hanner ses stort set overalt.

Blåvinget Pragtvandnymfe han, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe han, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har endnu ikke set pragtvandnymfer i parring, men disse arter har en lang sæson hvor man har indtryk af, at det enkelte individ har et meget længere liv som flyvende insekt end det er tilfældet for de fleste andre vandnymfer.

Stor Farvevandnymfe får sig en "snack", Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Farvevandnymfe får sig en “snack”, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Udover de allerede nævnte er arter som Almindelig Vandnymfe, Stor FarvevandnymfeHesteskovandnymfe, Fireplettet Libel, Stor Blåpil, Rødøjet Vandnymfe og Rød Vandnymfe også til stede ved Gudenåen i pæne antal – for sidstnævntes vedkommende er vi allerede ved at være sidst på sæsonen. Her er der tale om “generalister” man kan finde i mange typer habitat. Rødøjet Vandnymfe ynder rolige vandflader med mange flydeblade, og dem er der også mange af både i små vige på selve Gudenåen og i de “nye” søer ved Væth, Vorup og Hornbæk, så jeg forventer at arten lidt senere på sæsonen vil optræde i store antal – det ser jeg allerede indikationer af.

Og så er der “krydderierne”! Både Kileplet-Mosaikguldsmed og Spidsplettet Libel har været kendt med store bestande længere oppe i åsystemet, mens der ved Randers hidtil kun har været sporadiske observationer. Mine foreløbige resultater tyder på, at Kilepletten kan vise sig at være taltigt til stede, ved et afsnøret flodløb på Vorup Enge havde jeg forleden ikke færre end 11 fouragerende individer – og jeg har også konstateret at den er til stede ved Væth.

Kileplet-Mosaikguldsmed deler et tagrørstrå med Fireplettet Libel, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kileplet-Mosaikguldsmed deler et tagrørstrå med Fireplettet Libel, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kileplet-Mosaikguldsmed har efterhånden bredt sig ganske meget, Randers-egnen er lige nu nordgrænsen for en sammenhængende udbredelse, men den har vist tegn på længere fremrykninger nord- og vestpå i Jylland.

Det samme gælder i nogen grad Spidsplettet Libel – jeg har bl.a. tidligere mødt begge arterne ved Stubbergård Sø, hvor de ikke har været registreret før i indeværende atlasperiode. Alligevel var jeg spændt på om denne lidt mere eksklusive art også skulle vise sig i denne undersøgelse – og det gjorde den! Ligesom Kilepletten var det i det afsnørede flodløb at jeg til min store glæde fandt denne han:

Spidsplettet Libel han, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spidsplettet Libel han, Vorup Enge, Gudenåen, juni 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det kunne jo være en enlig strejfer – tidligere er som nævnt kun rapporteret få enkeltindivider så langt nede ad Gudenåens løb – men jeg kan se på Naturbasen at den i går blev fundet i Gudenåparken helt inde i kanten af Randers, så mon ikke også den har en etableret bestand på stedet?

Det (og hvem ved hvilke andre spændende opdagelser?) vil nok blive afsløret i løbet af sommerens undersøgelse!

Gangbroer er guld værd! Spidspletter og Kilepletter.

Min observationer af guldsmede på Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, 3. juli 2022.
Min observationer af guldsmede på Mosestiens gangbro, Knudskær ved Stubbergård Sø, 3. juli 2022.

Som det vil være mange bekendt er konstruktionen af gangbroer gennem sumpområder et enormt positivt tiltag i forhold til at give offentligheden adgang til oplevelser sådanne steder. Nu er jeg ikke dén der går af vejen for at iføre mig skridtstøvler eller waders og “sumpe rundt”, men det er selvfølgelig ulige nemmere at færdes tørskoet på en bro – og det giver ikke mindst langt flere muligheden for at få den slags oplevelser.

Gangbroen i Han Vejle opført af Aage V. Jensen Naturfond er én af de fornemste af sådanne gangbroer, som i de senere år har givet mig massevis af oplevelser, ikke mindst med guldsmede og vandnymfer. Og siden den blev udvidet med forlængelsen op til fugletårnet i Lund Fjord er værdien af denne publikumsfacilitet bare blevet endnu større.

Sidste år blev jeg opmærksom på et andet sted med en gangbro ud over en fin, frodig og vegetationsrig lille sø, Knudskær ved Stubbergård Sø. Gangbroen er en del af stiforløbet Mosestien, som Holstebro Kommune står for – et kort over stien kan hentes her. Her blev i 2021 opdaget en bestand af Spidsplettet Libel, og på en af mine ture frem og tilbage mellem Vejlerne og Vadehavet passerede jeg forbi, og fik selv set et enkelt dyr, på en dag med ikke-optimalt guldsmedevejr – på det tidspunkt faktisk en ny art for mig. Det var en ganske betragtelig udvidelse af det kendte udbredelsesområde for denne art, som ellers i Jylland har været stort set begrænset til Søhøjlandet ved Silkeborg-Skanderborg. Men ligesom mange andre arter af guldsmede så har bestandsudviklingen de senere år været positiv, og der er konstateret spredning både på Sjælland og i Jylland – og arten har også etableret en bestand på Fyn. Det er selvfølgelig spørgsmålet hvor længe Spidsplettet har været etableret ved Stubbergård Sø, for den er både sidste år og i år også set ved sydenden af Flyndersø lidt længere mod nord. Mon ikke der er tale om en større bestand i området?

Nå, tilbage til gangbroen, jeg opsøgte stedet igen i går, på vej hjemad fra Vadehavet, og denne gang i fint varmt solskinsvejr. Det første som mødte mig var flere omkringflyvende eksemplarer af Kileplet-Mosaikguldsmed, iøvrigt en anden art under spredning, og også dén er ny her ved Stubbergård Sø, idet den ikke er fundet før denne atlasperiode. Inden længe viste den første Spidsplettet Libel sig også.

Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Spidsplettet Libel, Knudskær ved Stubbergård Sø, juli 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Bemærk på de to øverste fotos “slidmærker” i blåpudringen på bagkroppen – det er en han som har været i parring (hvor det er hunnens greb som slider det blå lag væk). Og som det ses på det sidste foto kan Spidsplettet Libel godt finde på at sætte sig på underlag som i dette tilfælde gangbroen, hvor den ved første øjekast kan være bedragerisk lig Stor Blåpil han (som der var masser af på lokaliteten, og som jo netop ynder at sætte sig den slags steder). Men her er øjenfarven nøgle-karakteren – hos Spidsplettet han er den klar blå – mens den er grønlig hos blåpilen.
Det er på slutningen af flyvetiden hos Spidsplettet Libel, men jeg så igår mindst 4 hanner. Det er meget almindeligt i slutningen af flyvetiden hos de fleste guldsmede og vandnymfer at man ser en overvægt af hanner, som stadig opretholder territorium i håb om at en hun skal finde vej forbi… Jeg kunne tænke mig næste år hvis jeg får tid at komme forbi tidligere på sæsonen og lave en grundig optælling på hele strækningen mellem Flyndersø og Stubbergård Sø. Og dermed også få set nogle hunner – det mangler jeg stadigvæk – og det er jo hunnerne som har givet navn til arten!…
Udover de tre nævnte arter bød lokaliteten igår også på Fireplettet Libel, Stor Kejserguldsmed, Stor Farvevandnymfe, Flagermusvandnymfe, Rødøjet Vandnymfe og Blåbåndet Pragtvandnymfe. Så der var livligt – hvilket det ovenstående screenshot fra Naturbasen forhåbendlig giver indtryk af.

Men jeg slutter lige denne lille beretning med et foto af Kilepletten, selv om det er et arkivfoto og ikke fra igår – men det har ikke været vist før, og det er også en art som gangbroen her gav en unik mulighed for at opleve på tæt hold

Kileplet-Mosaikguldsmed, Jels Midtsø, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Jels Midtsø, juni 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efterskrift til Vejler-guldsmedeundersøgelsen – Kileplet-Mosaikguldsmed

Kileplet-Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Tømmerby Ringkanal, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk. (Beklager kvaliteten af billedet – det er ikke nemt at manøvrere kajak og sikre et tørt kamera på samme tid, men jeg er glad for at det lykkedes at tage et dokumentations-foto).

Siden jeg i 2018 sammen med Jens Frimer fandt Kileplet-Mosaikguldsmed som ny art for Nordjylland ved Tømmerby Ringkanal, er det ikke blevet checket om det drejede sig om tilfældig tilflyvning (2-3 individer blev set) eller om der var tale om en mere permanent etablering. Under alle omstændigheder var det dengang en fantastisk “bonus” til min undersøgelse af Vejlernes guldsmedefauna- og iøvrigt på et sted hvor der også yngler arter som Huevandnymfe (tidligere på sæsonen) og Grøn Mosaikguldsmed (senere på sæsonen).

Da jeg i dag havde mulighed for at bruge en eftermiddagstime i det gode vejr (og fik indhentet den behørige tilladelse) satte jeg kajakken i kanalen, med det specifikke formal at få be- eller afkræftet om arten havde “bidt sig fast” (der er ikke siden gjort registreringer af arten nord for Limfjorden).

Strækningen af ringkanalen nord for Maskinhuset er karakteriseret ved nogle store, brede “udvidelser” af kanalen, lavvandede søer som breder sig ind i de tilgrænsende enge med en frodig vegetation af bl.a. krebseklo og åkander. Her er en rig guldsmedefauna, hvor især Rødøjet Vandnymfe dominerer, men der er rigtigt mange arter registreret på stedet (inkl. også Baltisk Mosaikguldsmed).

Tømmerby Ringkanal fra kajak, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Tømmerby Ringkanal fra kajak, juni 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Min glæde var stor da jeg idag igen fandt et eksemplar af Kileplet-Mosaikguldsmed på stedet – denne gang lidt længere mod nordøst end fundene i 2018. Det må helt afgjort betyde, at arten har etableret sig ved Tømmerby Ringkanal. Arten har på vore breddegrader en larveudvikling på mindst to år (måske tre).

Når nye arter dukker op hvor de ikke tidligere var kendt og det drejer sig om mere end ét eksemplar, mistænker jeg altid at det er fordi de tidligere har været overset. Det kunne meget vel være tilfældet her, for Tømmerby Ringkanal er normalt lukket land og besøges derfor yderst sjældent af insektkyndige folk. På den anden side er Kileplet-Mosaikguldsmed en art, som de allerseneste år har udvist en kraftig udvidelse af udbredelsesområdet, og det er meget tænkeligt at ekspansionen netop i 2018 (eller i årene lige inden) nåede Vejlerne. Når jeg nu genfinder arten på samme sted (selv om det kun drejer sig om et enkelt eksemplar) anser jeg det som meget mere sandsynlig at det indikerer at arten er etableret på stedet, end at der er tale om en ny tilflyvning.

 

 

Ny guldsmedeart for Vejlerne og Nordjylland!

Dagens kanotur på Tømmerby Ringkanal mellem Maskinhuset og Tømmerby Å – med Jens Frimer som passager i kanoen – gav mange fine oplevelser med guldsmedene, Sølvhejre, Isfugl, flyvende Rørdrum og meget andet.

Den største overraskelse kom kort efter start, i den store krebseklo-sump umiddelbart nord for Maskinhuset. Her var allerede godt gang i forvandlingen af store guldsmede (mosaikguldsmede og Stor Kejserguldsmed), mange exuvier (tomme larvehuder) sad i planterne – og vi så flere kejserguldsmede og Håret Mosaikguldsmed over sumpen. Som beskrevet sidste år er denne sump senere på året stedet, hvor mange Grøn Mosaikguldsmed holder til – men det er jo nok for tidligt på sæsonen til denne art nu. Derimod (og nu kommer overraskelsen!) var der en Kileplet-Mosaikguldsmed, som fløj rundt mellem kejserguldsmede og Firplettet Libel. Vi fik hurtigt checket kendetegn – grønne øjne, glasklare vinger, lysere grundfarve end Brun Mosaik, næsten uplettet bagkrop – og jeg var med det samme klar over, at vi stod med en ny art for Nordjylland! Heftigt!

Kileplet-Mosaikguldsmed var inden atlasundersøgelsen mest kendt fra øerne og nogle få steder i Østjylland, men i løbet af 2015-17 er den gradvist fundet flere steder længere mod vest, og særligt i år ser det ud til at arten har erobret nyt land med flere lokaliteter i Vest- og Sønderjylland (-selv fandt jeg arten som ny for Tøndermarsken i sidste uge).

Registreringer af Kileplet-Mosaikguldsmed under atlasundersøgelsen med det nye fund i Vejlerne. Fra guldsmedeatlas.dk.
Registreringer af Kileplet-Mosaikguldsmed under atlasundersøgelsen 2014-18 med det nye fund i Vejlerne. Fra guldsmedeatlas.dk.

I ovennævnte indlæg reflekterede jeg også over, at Limfjorden kunne være en spredningsbarriere, men ved nærmere eftertanke er det nok ikke særligt sandsynligt for ret mange arter – det er blot påfaldende at så mange arter af guldsmede og vandnymfer kun er kendt syd for fjorden. Men Kileplet-Mosaikken demonstrerede ialfald, at den godt kunne flyve over den smule vand (som det ret beset er)…

Lidt senere på turen havde vi endnu en Kileplet (iøvrigt sammen med årets første Brun Mosaikguldsmed i Vejlerne), og måske var der ialt tre – men helt sikkert er to, og flere har jeg ikke rapporteret. Jeg ville naturligvis meget gerne kunne fotodokumentere fundet, men på det tidspunkt (omkring kl. 11) var de stadig meget omkringflyvende og svære at få hold på. Og det er ikke nemt at skyde flugtfotos fra kano, skulle jeg hilse og sige! 😉

På tilbageturen sidst på eftermiddagen gjorde vi igen holdt ved krebseklo-sumpen, og nu var Kilepletten mere samarbejdsvillig – den stod pænt stille i luften for os flere gange – som jeg ofte har oplevet arten gøre. Så jeg fik min dokumentation af den nye Vejler-art!

Kileplet-Mosaikguldsmed over krebseklo-sump, Tømmerby Ringkanal, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed over krebseklo-sump, Tømmerby Ringkanal, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed over krebseklo-sump, Tømmerby Ringkanal, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed over krebseklo-sump, Tømmerby Ringkanal, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Dermed er Tømmeby-kvadratet oppe på 33 arter af guldsmede og vandnymfer, og Vejler-området som helhed mindst 34 arter. Det giver en klar top-position i Nordjylland, men det kan vel heller ikke overraske…

Det skal blive spændende fremover at følge, om der var tale om to enlige “svaler”, eller om Kileplet-Mosaikguldsmed er kommet for at bide sig fast i området. Den store krebseklo-sump skulle give gode levemuligheder, tænker jeg – dyrene jeg så i Tøndermarsken fløj netop også rundt over bevoksninger med krebseklo.

Guldsmede syd for fjorden

De fleste artsgruppers diversitet stiger, når man bevæger sig sydpå (hvis man befinder sig på den nordlige halvkugle). Det gælder også guldsmede, og det gælder også indenfor lille Danmark.

Her er det tydeligt, at Limfjorden udgør en spredningsbarriere (samtidig med at udvalget af habitater nok er mindre nord for fjorden). Til gengæld har vi jo Baltisk Mosaikguldsmed som (foreløbig) rent nordjysk specialitet… Men en hurtig sammentælling viser, at der er ca. 13 arter af guldsmede og vandnymfer, som er udbredt i Jylland syd for fjorden, men ikke nord for.

Den sidste måneds tid har jeg på vej til og fra arbejde i Vadehavs-regionen (optælling af ynglefugle) gjort nogle korte stop på lokaliteter, hvor der var chance for at møde nogle af disse, for nordjyder, “eksotiske” arter.

Kileplet-Mosaikguldsmed, Blaksmark-søerne ved Varde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Blaksmark-søerne ved Varde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Ny Frederikskog, Tøndermarsken, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kileplet-Mosaikguldsmed, Ny Frederikskog, Tøndermarsken, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kileplet-Mosaikguldsmed er en art som er i markant fremgang, ser det ud til, ialfald i år, hvor den er fundet på en lang række nye lokaliteter. Jeg havde adskillige individer i Ny Frederikskog, hvor det var en ny art for kvadratet. I det hele taget lader det til, at Tøndermarsken er påfaldende dårligt undersøgt for guldsmede og vandnymfer, områdets potentiale taget i betragtning…

Lille Blåpil, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Blåpil, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lille Blåpil, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Lille Blåpil er også en art som har bredt sig meget. Denne var min første nogensinde – nyt kryds. Den var påfaldende lille sammenlignet med Stor Blåpil – ikke meget større end de pragtvandnymfer, der fløj omkring på lokaliteten.

Kongeguldsmed, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kongeguldsmed, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kongeguldsmed, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kongeguldsmed, Jenskær ved Silkeborg, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Kongeguldsmed er en drømmeart, så absolut en af Danmark allerflotteste guldsmede – og så lever den flotte steder, ved små rene vandløb. Den findes i et ret begrænset område i Midt- og Vestjylland. Jenskær ved Silkeborg er et godt sted at søge efter arten (ved bækken der løber fra Jenskær Sø). Jeg var overrasket over så roligt, næsten adstadigt, den store guldsmed bevægede sig – men flugtfotos lykkedes det desværre ikke at tage… De fotos det lykkedes at tage er også af moderat kvalitet – men hold op hvor er jeg glad for at se denne art, som jeg har ønsket mig i lang tid!

Blåvinget Pragtvandnymfe, Blaksmark-søerne ved Varde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Blaksmark-søerne ved Varde, maj 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåvinget Pragtvandnymfe, Omme Å ved Langelund, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Blåvinget Pragtvandnymfe er nok den smukkeste af vore vandnymfer – ialfald den mest prangende! Den findes også flere steder nord for Limfjorden, men er langt mere talrig ved de fleste åer i resten af Jylland. Ved min barndoms faste å-strækning, Omme Å ved Langelund, så jeg i dag mindst 110 eksemplarer på mindre end 50 meter å…

Sump og højmose i Litauen

Ynglende Hjejle på højmosen Aukstumala i Litauen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ynglende Hjejle på højmosen Aukstumala i Litauen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I starten af juni  havde jeg et fire-dages ophold i det sydvestlige Litauen, i forbindelse med en opgave med registrering af ynglefugle i Aukstumala-højmosen. Her har man i forbindelse med et EU-LIFE-projekt sat ind med forskellige tiltag for at gavne naturtilstanden, først og fremmest ved at tilstoppe drænkanaler, så mosen ikke tørrer ud. Fokusarterne var Tinksmed og Hjejle – jeg fandt ingen af førstnævnte, men som det ses, var der enkelte spredte par af Hjejle på den 20 km2 store moseflade. Desuden godt med Dobbeltbekkasiner, selvfølgelig Traner, pæne bestande af både Stor og Rødrygget Tornskade samt som en overraskelse Stor Kobbersneppe som ynglefugl på højmosen – specielt at se denne Vejlerfugl i disse omgivelser! I spredte trægrupper i kanten af mosen var Pirol et markant indslag, som især fyldte godt i lydbilledet.

Jeg var på mosen hver dag fra solopgang og til efter frokost, men da omgivelserne også var spændende brugtes resten af dagen på forskellige lokaliteter i Nemunas-deltaet/Rusné-øen, hvor habitaterne er ekstensivt drevne våde enge og sumpe i forbindelse med flodarmene. Her var associationerne til Vejlerne endnu større, Sortterne og Dværgmåge var karakterfugle,  og engene havde de tætteste bestande af Gul Vipstjert og Bynkefugl jeg har oplevet. Og så var der de mere eksotiske indslag som Hærfugl, Karmindompap og Drosselrørsanger – fugle der godt kan opleves  i Vejlerne, men  derovre østpå i Baltikum er de bare tæske-almindelige. På hver eneste gårdsplads var der en pæl til Hvid Stork – ja helt ind i parcelhushaverne i byen Silute ynglede der storke!

Ikke mindst insektfaunaen var også yderst eksotisk, især bemærkede jeg at guldsmede som Stor, Østlig og Åkande-kærguldsmed var almindelige, ligesom Kileplet-Mosaikguldsmed og Almindelig Flodguldsmed (der i Danmark slet ikke er almindelig) – og så fandt jeg i en enkelt lille sø på højmosen en fin bestand af Dværgvandnymfe – den mindste vandnymfe jeg har set, så fin!  For de ikke-indviede kan jeg fortælle, at disse arter i Danmark enten har en meget østlig udbredelse på få lokaliteter eller er helt forsvundne fra landet…

Det var for kort tid på nogle fantastiske lokaliteter, men naturen var rig og mangfoldig, og jeg nåede at få lidt fotos med hjem,  hvoraf et udvalg kan ses i galleriet her.