Knapt havde jeg fået skrevet gårsdagens opslag om diversiteten på hjemme-matriklen her i Tømmerby midt i Vejlerne, før en ny tilføjelse den den i forvejen lange liste dukker op!
Under en af mine daglige runder idag fik jeg øje på denne rastende Kileplet-Mosaikguldsmed, der i søgen efter ly for blæsten havde slået sig ned på stubben efter det store asketræ, som af sikkerhedshensyn blev fældet (eller kraftigt beskåret, om man vil, for der er stadig liv i den) for et par år siden.
Jeg fandt i 2018 sammen med Jens Frimer de første eksemplarer af denne flotte art nord for Limfjorden i Ringkanalen om Tømmerby Fjord – få hundrede meter fra hvor jeg bor. Og i 2021 fik jeg konstateret, at arten stadig var at finde i Ringkanalen, hvilket jeg tolkede som tegn på, at Kileplet-Mosaikguldsmeds kolonisering af Vejlerne havde bidt sig fast. Lige siden har jeg ofte haft arten i tankerne når jeg har kigget guldsmede herhjemme, og flere gange har jeg set store brune guldsmede som jeg syntes så lyse ud og med klare vinger – dog uden at være blevet helt sikker. Men sidste år i 2024 fandt jeg den adskillige nye steder i Thy – så det har næsten ligget i luften at den også på et tidspunkt måtte dukke op her – og det gjorde den så idag. Det skal nævnes at arten i år også er rapporteret pænt langt nordpå i Vendsyssel, så den ret massive spredning, den har udvist igennem en hel del år, ser ikke ud til at stoppe foreløbig.
Nu tror jeg at “andedammen” på vores egen grund er blevet for tilgroet til at den vil være egnet som ynglested for Kilepletten, men med en fortsat stigende bestand i Vejlerne – hvor man skulle mene at ekspansionsmulighederne er meget store! – er det vel sandsynligt, at det kan blive en art, som man godt kan regne med aflægger visit fra tid til anden. Det må den meget gerne – det er en rigtig fed, stor guldsmed med det raffinerede spil mellem den orangebrune krop og de friskgrønne øjne!