Fortumlet flugt mod stubmarken

Jeg har altid moret mig over  fotos, hvor fugle i flugten vender “forkert”, eksempelvis dette Klyde-foto af Jens Kristian Kjærgård, hvor nogle af fuglene flyver med ryggen nedad, mod jorden (mens klydenæbbet bliver ved med at pege opad!): Klyder på Bygholmengen.

Under mit arbejde med Kortnæbbet Gås har jeg ofte lejlighed til at tage fotos af flokke under indflyvning til deres fourageringsmark. Således også idag, hvor ca. 1200 fugle, som havde overnattet på Bygholmengen sammen med deres følgesvend Snegåsen (der ligesom de kortnæbbede har været der siden ankomsten den 14. september) kom “dryssende” i småflokke til en stubmark på Thorup Fjordholme.

Jeg elsker synet af gæssene i luften, når de gakkende nærmer sig marken – står der gæs på marken i forvejen kan de være ganske hurtige til at bestemme sig til landing, og så kaster de sig gennem luften, hvor det øjensynligt bare handler om at komme nedad, hurtigst muligt. Det kan afføde nogle pudsige situationer, som her på billedet med fugle der tumler ned mod marken i skøn forvirrring – bemærk specielt de tre øverste fugle, der alle har bugen i vejret!…

Kortnæbbet Gås, Thorup Fjordholme, september 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kortnæbbet Gås, Thorup Fjordholme, september 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Underholdning på engen

Det kan godt være, at de Kortnæbbede Gæs ankom sent i år, men til gengæld har det da været en massiv ankomst! De seneste dage har småflokke kunnet høres stort set konstant i luften over Hannæs (jeg skriver “høres”, fordi jeg det meste af tiden har siddet foran min PC på kontoret).

Men jeg var i Kraptårnet sammen med en gruppe gæster i aftes, og på den nordlige del af Bygholmengen var der nogle meget store flokke Kortnæbbede Gæs – ikke talt, men der var i al fald minimum i størrelsesordenen 4500-5000 fugle. I flokkene var der også en Snegås og en mærkelig “kanelgås”, på størrelse med en Kanadagås, hvidlig med beige anstrøg, stort orange næb og nogle Indisk Gås-agtige tegninger ned ad nakken. Jeg har aldrig set noget der ligner før…

Samtidig gik 100 Traner spredt ud over engen, en Sølvhejre sås tæt på Glombak-diget på stor afstand, og en Vandrefalk jagede Krikænder lige foran tårnet. Nogen havde set en Havørn få minutter før vi ankom.

Så der er mange fugle at kigge på fra Kraptårnet for tiden, det kan anbefales!

Fra feltstationens dagbog – 16. oktober 1998

Seltax’en var stille, men jeg skræmte dog en Rørdrum op lidt nord for piletræet, og i Læssø lå der stadig en Gråstrubet Lappedykker – efterhånden lidt halvsent.

Thomas’ Aruptax gav (som sædvanligt) ikke det vilde, en Snegås og en ubestemt gåsehybrid var det mest bemærkelsesværdige.

Om morgenen var Terje på gæstevisit; han obs’ede bl.a. fra Kraptårnet, hvor han så en odder i kanalen, 35 Traner på engen, og, overraskende, den Hvidvingede Terne, der forsvandt over mod Selbjerg Vejle. Den blev dog ikke fundet igen…

Fra feltstationens dagbog – 12. april 1991

Sydøstenvind af styrke op til 3-4, altså ret blæsende, men varmt – så faktisk var det kun behageligt, idet vinden holdt varmeflimmeret væk. I læ var det skjorteærme-sommervejr! Temp.’en nåede helt op på 19 grader.

Det var Terjes tur til østruten, JP’s til vest, og det var jo en herlig dag at være ude og tælle fugle på – så kan man li’ sit arbejde!!

Samtidigt blev Bulbjerg dækket ved Røjles, Bertels, Fruelunds og Frimers forenede anstrengelser, og for at starte med dét, så var det en fin dag derude, ikke med de store tal (Musvåge 7, Fjeldvåge 14, Spurvehøg 13, Blå Kærhøg 3 trk., 1 rst., Tårnfalk 6 og Dværgfalk 1) men så med lidt ekstra krydderier i form af 3 Landsvaler, 3 Mallemukker (inde og sidde! – første i år) og endelig en flot Sort Glente!

Her i Vejlerne også lidt rovfuglebevægelse, nemlig en målbevidst nordøsttrækkende Fiskeørn ved Lønnerup (fik 1000’er af fugle på vingerne!), og ved Lund rastede en Fjeldvåge – ellers ikke det vilde på rovfuglefronten, bl.a. kunne vi næsten ikke finde en ærlig Musvåge idag.

Én af mine første fugleobs. på vestruten var en Løvsangers dejlige sang, som lød fra skrænten ved Høbjerget – pænt tidligt, og et hyggeligt genhør. Dagens andre nye årsarter var Svaleklire, som Terje fandt hele 3 af, og Splitterne (2 skrigende over Sydøsthjørnet, Arup) – ingen af dem kan siges at være specielt tidlige.

Men ellers må jeg jo hellere tage arterne fra en ende af, i nogenlunde systematisk rækkefølge, for at komme rimeligt igennem total-gennemgangen. Sorthalset Lappedykker var ankommet med et par til Glombak, og der lå også et par i Han (måske Lund-fuglene) – men de kunne ikke findes ved Tagholmene, selvom jeg kiggede som en sindssyg… En Lille Lappedykker blev fundet et så usædvanligt sted som i Halds Hul. For ændernes vedkommende kan nævnes, at vi startede med at kortlægge Gråand og Taffeland i denne pentade, men kun på øst, for vestmanden glemte desværre kortene – skyld og skam! Ellers var tallene dalende for Krikand (3049) og Pibeand (1060), Spidsand er næsten væk (dog 18 på Bygholmengen), lidt Atling– og Knarænder ses, mens Skeand udviser en voldsom stigning til 84 – langt flest i de Østlige, med bl.a. 22 Kogleaks og 39 Bygholmengen. Dykanden Bjergand huserer rundtomkring på en del lokaliteter, men kun 1-3 hvert sted, dog 5 i Østerild – ialt blev det til 13 eks. De øvrige dykænder gider jeg ikke komme ind på!

For gæssene så det således ud: Kortnæbbet Gås 1025, flest ved Østerild (Hovsør Indtørring), en flok på 640 som også indeholdt de 7 Snegæs. Alle 190 Sædgæs gik ved Arup, de 150 meget fint tæt på i Sydøsthjørnet, hvor [H34] kunne aflæses sammen med sin ”Black Beauty”, desuden [H27] plus to ikke-aflæsbare halsbånd – de gik i par og så er det sandsynligvis [H02] og [H17]. De resterende 40 Sædgæs gik ved Købmandsvigen, et ret usædvanligt sted for arten. Udover Snegæssene var der indslag af andre mere fåtallige gåsearter, 2 Bramgæs Arup, 3 Blisgæs Bygholm og 4 Arup, og endelig en Mørkbuget Knortegås i Sydøsthjørnet.

Der blev hørt 2 ”trillende” Rørhøns i Vestvejlerne – den kendte ved Maskinhuset og en ny i ”Røvhullet”, Østerild. Vadefugletiden er snart rigtigt over os, bl.a. taltes 3750 Hjejler (hidtil største tal), mens Ryle– og Brushønetallene var noget lavere end for to totaler siden, henholdsvis 314 og 553. Der var heller ikke nær så mange Store Regnspover som for en uge siden. Til gengæld var der ingen mangel på Klyder, hvor der bl.a. var imponerende 243 på Bygholmengen, og et ialt-tal på 379. For Sortkliren en stigning på 100% – til 2 (to!).

I afdelingen for spurvefugle kan bl.a. nævnes 3 Gransangere (1 Tømmerby, 1 Læsvig, 1 Glombak), 1 Ringdrossel på Skårup, Landsvale nr. 2 (ved Krap), og Savisangeren summede løs på fuld smæk i Han. Sjaggerne er endnu ikke kommet massivt, største tal idag var 200 ved Glombak. En flok Bjergirisker på 250 ved Lund var eneste større flok af dén art idag. Endelig skal nævnes en Skægmejse i Han og en Sortkrage ved Lund.

Også insekterne (og dermed bl.a. sommerfuglene) vælter selvfølgelig op nu med varmen, bl.a. sås for første gang mere end én nældens takvinge (5 på Tømmerby Kirkes kirkegård), og på Bulbjerg sås den første admiral.

Og så har jeg gemt det bedste til sidst – også en obs. fra kategorien ’andre dyr’: i skumringen svømmede 2 ODDERE gennem Hættemågekolonien i Han Vejle, og igen var det Terje der var den heldige iagttager – han er bare SNYDEHELDIG!

Fra feltstationens dagbog – 25. marts 1991

Perfekt vejr – både på Tipperne, hvor stationens observatører befandt sig det meste af dagen, og her i æ’ Vejler, hvor Bjarne og Frimer residerede. Det startede med en helt stille, diset morgen, rimfrost i græsset – og så stod den store orange sol op og fik gradvist mere magt, og disen og rimfrosten måtte vige for en smuk dag. Midt på dagen mærkedes en svag brise fra en eller anden nordlig retning, men igen til aften blev det helt vindstille. Natten blev kold – måneklar og lys, med en godt halvfuld måne.

Det var jo på en måde ærgerligt, at en vejrmæssigt så sjælden og perfekt dag skulle bruges på et møde, men det var altså idag, at det ”hurtigtarbejdende ynglefugleudvalg” nedsat på observatørmødet i december skulle samles. Men i det mindste fik Terje og undertegnede da en tur til Tipperne ud af det, og vi fik også nydt nogle timers fin morgenstemning omkring krattet, inden det gik løs omkring spisebordet. Det var desværre ikke en af de store småfuglemorgener, men der var mange fugle på vandfladerne, og lyde og snak fra bl.a. en masse Hættemåger og Bram-, Knorte– og Kortnæbsgæs, samt begyndende liv på engene med Viber og Kobbersnepper. Den nærmeste Dobbeltbekkasin på Storetipper brægede og tikkede, og Drummerne kunne høres fra Værnet og Nymindestrømmen. Og da solen begyndte at varme kom hugormene frem af deres skjul – så alt i alt var det en rigtig nostalgisk Tipperstemnings-morgen for undertegnede…

Mødet drejede sig mest om ned- og omprioriteringer af Tippernes arbejdsprogram i den arbejdsmæssigt mest spidsbelastede periode, 20. maj – 5. juni. For Vejlernes vedkommende snakkede vi noget om det formålstjenlige i at kortlægge Grågåse”par” og Gråænder – men så længe der ikke er bedre alternativer, fortsætter vi med den gængse metode.

Terje og jeg forlod Tipperhalvøen ved 16-tiden, og lagde selvfølgelig vores vej op forbi de gode gåselokaliteter langs kysten. Først Vest Stadil Fjord med imponerende 10-12.000 (mindst) Kortnæbbede og islæt af Bram-, Blis-, Sne– og Kanadagæs, og så Bøvling Klit og Nissum Fjord, hvor der også var mange Kortnæbbede – og imellem dem en lille nuttet RØDHALSET GÅS, som vi var så heldige at få serveret på et sølvfad. Vi kunne nyde den i den sidste times fine aftenmedlys på ret kort afstand (engene er jo ikke ret brede), altimens 3-4000 Storspover og 10.000’er af måger i baggrunden gik til overnatning i fjorden – jo det var en fin aften! Og så var vi i selskab med en masse hyggelige mennesker, bl.a. hr. og fru Læssø, Palle & Erik fra Skagen, Gorm Wæhrens, Rolf & slænget fra København, Alex Bühring m.fl. Nogle af dem havde brugt en 5-6 dage på at lede efter den lille sjældne ting, men vi droppede bare forbi og så var den der – SÅDAN!! Det var fedt – men jeg er nu glad for at jeg også har set den hvor den rigtigt hører hjemme – ved Donaudeltaet i Rumænien, i 100-vis…

Herhjemme kunne Frimer & Bjarne jo selvfølgelig ikke holde sig inde i det smukke vejr, og deres færden i landskabet resulterede bl.a. i obs. af årets første sommerfugl, selvfølgelig en nældens takvinge, ved Lund. -Den kom dén dag hvor temperaturen første gang nåede over 10 grader. En anden fænologisk nyhed er blomstrende følfod ved Tømmerby. På Bygholmengen sås 1200 Kortnæbbede Gæs og 900 Hjejler, og så havde Frimer en Vandrefalk, som lavede overraskelsesangreb på de stakkels potentielle byttefugle ved at stige højt op (og forsvinde) imod solen, hvorefter den med lyset i ryggen (og derfor usynlig) drønede ned og lavede panik. Den ramte ét eller andet, men tabte det igen ned i rørene, og måtte opgive at få fat på det.