Sne / is / polar – arktisk aura

Sneugle.

Sneugle han, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sneugle han, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ismåge.

Ismåge, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Ismåge, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Polarræv.

Polarræv, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Polarræv, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Henrik Haaning beskrev en gang (på den hedengangne blog “vejlerwebben”) trækket af Dværgmåge langs danske kyster som “måske verdens smukkeste fugletræk”. Jeg var tilbøjelig til at give ham ret (for Dværgmåge er en af mine yndlingsarter), lige indtil jeg blev præsenteret for disse billeder fra nogle hollænderes besøg i Barrow, Alaska, i efteråret 2018. Hollænderne var taget til Barrow for at opleve det spektakulære træk af Rosenmåge, der er beskrevet for denne lokalitet igennem de sidste ca. 20 år. Og jeg må sige, at de fotos, der kom ud af deres besøg, i dén grad fik tænderne til at løbe i vand – dét var bare et fænomen, man havde lyst til at opleve. På billederne er der flokke på op til 40-50 stykker af de små lækre måger, og der er close up-fotos af fugle som kommer helt ind i brændingen og fouragerer.

Så Henrik og jeg, foruden Martin Lund og Morten Jenrich Hansen, fik talt hinanden varme på sådan en tur. Vi valgte en uge midt i oktober sidste år, som skulle være det optimale tidspunkt. Der var ikke set Rosenmåger i dagene forud for vores ankomst, så der var lagt “i kakkelovnen” til, at det snart måtte ske.

For at gøre en lang historie kort, så skete det aldrig, desværre. Efteråret 2019 blev dét år, hvor Rosenmåge-trækket svigtede Barrow – det forholder sig nok sådan, at trækket bare er foregået længere til havs, og manglen på blæsevejr gjorde, at de ikke blev presset tæt på kysten. Faktisk SÅ vi (dvs. de fleste i vores gruppe) på dagen med de højeste vindstyrker to Rosenmåger, en gammel og en ung – men på lang afstand og slet ikke dét syn vi havde drømt om at opleve. Derudover var der en amerikansk fuglefotograf, som havde fået en flok med ti fugle med på et dokumentationsfoto – men igen på enorm lang afstand.

Derudover sås INGEN Rosenmåger i Barrow i 2019.

Det var altså langt hen ad vejen en slukøret fornemmelse vi havde, og desperationen steg, efterhånden som vores uge på stedet nærmede sig enden. Læs hele Henriks beretning om besøget ledsaget af mange fotos på Pandion (klik her).

Men man rejser selvfølgelig ikke så langt uden at have øjnene åbne for hvad stedet ellers kan byde på. Barrow er et vildt Klondyke-agtigt sted, Nordamerikas Skagen, der stikker som en pynt ud i Beauforthavet – og samler en masse fugletræk op. Ikke mange arter, slet ikke så sent på efteråret, hvor frosten har sat ind – men det var arter med “arktisk aura”.

Talmæssigt var det et stort træk af Havlit og Ederfugl (iblandet Kongeederfugl og enkelte Brilleederfugl), som dominerede – fugle som kom fra det enorme havområde nord for Canada og passerede Barrow-pynten på vej mod isfri farvande. I alt talte vi f.eks. over 16.000 Ederfugle.

Ederfugleflok passerede obspunktet, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Ederfugleflok passerede obspunktet, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ederfugletræk, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Ederfugletræk, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ederfugle og Kongeederfugle, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Ederfugle og Kongeederfugle, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Over havet trak også mange Hvidnæbbet Lom og Stillehavslom (totaler for ugen på ca. 50 og >100) og overraskende mange Korthalet Skråpe (over 600 – vi har ikke set andre rapporter fra Barrow i oktober med så store tal).

Men ellers var det, der gjorde størst indtryk, de enorme mængder af lemminger og de dyr, der spiser dem! Polarræve i hvid vinterpels kunne ses allevegne rundt om byen og ude i tundraen (på de få kilometer veje, der strækker sig ud fra byen).

Polarræv med lemming, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Polarræv med lemming, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vi måtte jo tage en pause fra havobsen en gang imellem, for det trak også i os at kigge nærmere på de mange Sneugler, som bare sad allevegne. Vi kunne se Sneugler fra hotellet, og de sad spredt rundt om i byen, bl.a. på gravstederne, og de sad også ude i tundraen – på én dag så vi på et par timer ialt 29 Sneugler, helt vildt! Man kunne altså på hvilket som helst tidspunkt beslutte sig for at opsøge en Sneugle – de var bare til stede over det hele!

Sneugle, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sneugle, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sneugle, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Sneugle, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Udover lemming-spiserne var det et plaster på såret, når nu Rosenmåge-trækket ikke indfandt sig, at Ismåge viste sig at være meget medgørlig. Blandt store mængder af Gråmåger som hang ud langs stranden dukkede af og til en Ismåge op, hver dag fik vi besøg på obspunktet af én til tre stykker af de delikate fugle, som det er en udsøgt nydelse at se!

Ismåge, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Ismåge, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ismåge, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Ismåge, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Så man kan på ingen måde sige, at turen var en fiasko – det var et skår i glæden at det ikke lykkedes med Rosenmågerne, men vi sørgede for at suge til os af de mange andre fantastiske fugle og dyr, man kan opleve i Barrow i oktober. Vi var aktive i alle de lyse timer og nåede en samlet fugleliste på 31 arter, inkl. sjældenheder som Stor Gulben og Varied Thrush – og det er faktisk flere end der normalt bliver set på stedet på den årstid.

Varied Thrush, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Varied Thrush, Barrow, Alaska, oktober 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Mange flere fotos fra turen til Barrow kan ses i mit fotogalleri (klik her).

En magisk aften på Arupdæmningen

Arupdæmningen, november 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arupdæmningen, november 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Forleden aften (i forgårs) ved Arupdæmningen var magisk! Helt stille vejr efter en smuk solrig dag, mørke skyer trak op fra syd og tilføjede dramatik, og lydkulissen fra 500 Sangsvaner i Østerild Fjord samt indtrækkende Kortnæbbede– og Bramgæs gik tilsammen op i en smuk og højere helhed.

Jeg har tidligere fortalt om min fascination af aften- og morgentrækket af Toppet Skallesluger – fugle som har tilbragt dagtimerne ude på Limfjorden, men som ved solnedgang søger ind i Vejlerne for at overnatte mere beskyttet. Det samme fænomen ses også med Hvinand, som regel dog med mindre tal. I sidste uge hjalp jeg ved en totaltælling af Vejlerne, hvor dette træk blev talt – den dag gav det 1009 Toppet Skallesluger og 157 Hvinand indtækkkende til Østerild Fjord over Arupdæmningen. Der var nok nogenlunde tilsvarende tal i forgårs, men frem for at tælle fokuserede jeg på at fotografere det flotte skue, når dykænderne kommer i høj fart ude fra fjorden, og lader sig “dumpe ned” de sidste par hundrede meter inden de rammer vandfladen…

Toppet Skallesluger, Arupdæmningen, november 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Toppet Skallesluger, Arupdæmningen, november 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Toppet Skallesluger, Arupdæmningen, november 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Toppet Skallesluger, Arupdæmningen, november 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Toppet Skallesluger, Arupdæmningen, november 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Toppet Skallesluger, Arupdæmningen, november 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Toppet Skallesluger, Arupdæmningen, november 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Toppet Skallesluger, Arupdæmningen, november 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Solnedgangen bag Sennels Hage var spektakulær…

Solnedgang set fra Arupdæmningen, november 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Solnedgang set fra Arupdæmningen, november 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvinand, Arupdæmningen, november 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvinand, Arupdæmningen, november 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hvinænderne kommer som de sidste, nogle gange først når det er næsten helt mørkt…

Skallesluger-morgentræk på gammelrosa baggrund

Farven gammelrosa (som de fleste nok vil opfatte som feminin) lærte jeg at holde af, en gang jeg var med til at indrette et køkken, hvor denne farve var gennemgående. Det virkede faktisk ikke feminint, men fint. Og når jeg en gang imellem støder på den, vækker den altid gensynsglæde.

Således også idag, hvor morgen-udflyvningen af Toppede Skalleslugere efter overnatning i Østerild Fjord foregik på en baggund af skyer med denne farve…

Det er mange hundrede af denne flotte dykand som dagligt foretager dette træk mellem fourageringsområder på Limfjorden og overnatning i Østerild Fjord – et ganske spektakulært træk i den halve time omkring skumring/dæmring det står på – opleves fint fra Arupdæmningen.

Toppet Skallesluger, Østerild Fjord, november 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Toppet Skallesluger, Østerild Fjord, november 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Toppet Skallesluger, Østerild Fjord, november 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Toppet Skallesluger, Østerild Fjord, november 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Fra feltstationens dagbog – 2. november 1998

Stille og kold nat, og det var første morgen i år med udbredt rim og tyndis på vandfladerne. Solen var på himlen hele dagen. Det stille vejr holdt sig, men der blæste dog en lille østlig brise om eftermiddagen – og den var kold!

Med det vejr ville det have været en forbrydelse ikke at tage på tælling, så selvom det var førstedagen, fik vi totalen i hus i dag. Det var koldt for fingre, tæer og andre ekstremiteter, men det var alligevel en fornøjelse!

Fordelingen i dag var Thomas på Vestruten, undertegnede på Øst. Dertil kom lidt supplerende obs. fra Haaning’s og Albert. Der var meget tællearbejde på Østruten, men ikke mange fugle i de Vestlige Vejler for tiden. Vandstanden er faldet en hel del i randområderne, men stadig høj. Og den er faldet meget på fjorden, men der er den også stadig pænt høj!

Tallene blev bl.a. sådan noget som 5 Blisgæs på Bygholmengen (er set tidligere), 1796 Grågæs (mange så sent), 11202 Pibeænder (9930 på Bygholmengen!!), 4033 Krik-, 3499 Grå-, 15 Spids– og 275 Skeænder. Alle Skeænderne på den oversvømmede, vestlige del af Bygholmengen – det er årets maximumstælling, og det er sent! Til gengæld er der som det har været tilfældet hele efteråret stort set ingen dykænder til stede i Vejlerne. Dog lidt i den “sjove” kategori: 3 Bjergænder, 1 Havlit og 1 Sortand på Bygholmengen.
I dag var der flere Viber end Hjejler, 2887 mod 2130. Bl.a. hele 1270 Viber på Bygholmengen; de fyldte godt i landskabet! Sortklirerne, som vi har haft mange af i hele oktober, fortsætter med at hænge ved; 19 styks sås i dag.
Dagens sjovere iagttagelser var en Mosehornugle på Holmkær (Albert) samt en Stor Flagspætte, jeg så forlade Krap-krattet langs diget mod øst. Da den nåede Bos Buske, og der ikke var flere buske at lande i, tog den højde og forsvandt videre i en stik østlig retning – idet den dog holdt sig over Krapdiget, så den var sikker på, at der var noget at lande på, hvis den skulle blive træt…

Fra feltstationens dagbog -12. oktober 1998

Om aftenen checkede Thomas Tranerne på engen, og igen var der rekord: 45 minimum!!! De blev nemlig kun checket fra dæmningen, idet der var en underlig dykand, som han kiggede længe på – og ikke nåede nogen konklusion med! Den var “bare mærkelig“… Og så var der også en efterhånden temmelig sen Atlingand på engen

Fra feltstationens dagbog – 21. september 1998

Svømmeænderne når nye højder for hver totaltælling, idag nåedes næsten 13.000 ialt, hvoraf over halvdelen var Pibeænder, hele 7596!

Pludselig lå der 520 Taffelænder i Glombak – men dykænder er ellers ikke noget vi rigtigt “gør i” i år, totalen bød på ialt 18 Troldænder og 8 Hvinænder!!!

Viber og Hjejler påvirkes som bekendt af månefaserne, og lige nu er det markant, at der næsten ingen er i reservatet (4 Viber på Bygholmengen!), og når de står på markerne i randområderne får vi ikke ordentligt tal på dem.

Fra feltstationens dagbog – 9. december 1991

Det var noget mørkt vejr at være ude i, og koldt, men det var ikke sådan at vejret satte nogle begrænsninger i mulighederne for at tælle fugle, så det var sådan set en udmærket total. Den havde blot været forbundet med større nydelse, hvis det havde været en lille smule lysere vejrstemning…

Fugle var der for så vidt nok af, men man mærker alligevel tydeligt, at det er ved at være vinter. Den smule frost vi fik i denne omgang (torsdag-fredag-lørdag) har dog ikke været nok til at skræmme alle fuglene væk – der var stort set ingen is på vandfladerne, kun lidt “pjatis” i kanterne rundtomkring. Og f.eks. Rørdrummerne er her endnu – i det mindste én, som kom flyvende fra Glombak, da jeg nåede Krap i morges. Lappedykkerne ser dog ud til at være skredet for i år… Den sædvanlige opremsning af andetal lyder denne gang på 582 Krikænder, 1909 Grå-, 527 Pibe– og 12 Spidsænder, for nu at starte med svømmeænderne. Der “mangler” 300 Krik- og Pibeænder og 1000 Gråænder i forhold til sidste total, men vi fandt flere Spidsænder denne gang. I dykandeafdelingen så det således ud: Taffeland 275 (halvdelen Glombak, resten i Østerild og Lønnerup), Troldand 543 (4/5 i Østerild, Vejlernes eneste rigtig gode Troldande-lokalitet) og Bjergand kun 1 (én) denne gang (sidst fandt vi 16). Hvinænderne, ialt ca. 600 (597 talt), ligger langt mere spredt på en masse delområder, men dog med de største fourageringsflokke på Fjord Vest (160) og i Lønnerup (270). De tre Skallesluger-arter fandtes med henholdsvis 13 Små (-så er vi næsten oppe på sidste vinters stabile antal, 14), 23 Toppede og 480 af de Store – denne gang var de ikke at finde i Tømmerby (kun 20), derimod lå der en stor flok i Arup (380) og en mindre i Lund (60) plus lidt spredte. Terje havde problemer med at holde styr på dem, da de fløj meget omkring i de Vestlige Vejler. Men det er stadig Han Vejle, der huser de mest “afvigende” dykandearter; her lå stadig både Havlit og Sortand – én af hver.

Det ser ud til, at Blisgås-influxet er overstået og forbi, jeg kunne ialfald ingen finde idag, men der er stadig 39 Grågæs i området (21 Lund) og en ordentlig bande Sædgæs – 145 på Bygholmengen og 731 i de Vestlige Vejler, fordelt på Arup og Læsvig – der var ingen ved Tovsig idag. Også rigtig mange Sangsvaner er at finde i Vejlerne nu, 660 – de præger lydbilledet! Der var store koncentrationer på Bygholmengen og Lønnerup, henholdsvis 195 og 240, og iøvrigt mindre flokke på stort set alle lokaliteter. Pibesvaner ses i øjeblikket næsten ikke, kun 16 kunne vi finde. Sidst var der 2 i Midtsøen på Bygholmeren – i dag kun en enlig! Blishønsene er rigtigt ved at rykke på fjorden, ved Lønnerup lå der 320 udenfor dæmningen, 460 inde i Lønnerup Fjord – der plejer at være over 1000 i vildtreservatet.

Musvåge-totaltallet ligger gerne på en godt 30 stykker – sidst 32, i dag 31 – de var blot helt anderledes fordelt denne gang. Der var meget få af de Blå (måske p.g.a. den relativt dårlige sigt), og andet rovtøj der blev noteret var en Fjeldvåge (Fjeldvågen) ved Arup, hele 7 Tårnfalke og 4 Spurvehøge – foruden en død fugl fra Vesløs (ved Storkereden) som blev indleveret på stationen til aften -den bar ring nr. 6221895 og var selvfølgelig mærket hér på stedet – det var Alberts den første fra den 1. oktober, som han havde mange minder om… Nu befinder den sig i vores fryser.

4 af de “hårde” vadefuglearter er her endnu: 70 Viber, 4 Strandhjejler, 78 Rødben og 32 Ryler. Ingen “Alm.” Hjejler denne gang. En tæt flok på 33 Viber stod på vaden ved Fjordholmene og så meget rastløse og træk-urolige ud – de vil nok til at forlade os snart nu.

Spurvefuglene fylder godt i landskabet og i sumskemaet, mange arter og mange flokfugle – kun udpluk nævnes: 15 Råger Lønnerup, ialt 164 Grønirisker, 288 Bogfinker (200 i én flok ved Lund), 80 Kvækerfinker i ren flok Læsvig, 227 Bomlærker (120 Lønnerup), 213 Gulspurve (bl.a. 40 i Ør. Landkanal-pilebuskene BNR, 20 overnattende ved Maskinhuset Tømmerby), 165 Bjergirisker og 25 Snespurve – sidstnævnte to arter kun i de Vestlige Vejler. Af de mere fåtallige kan fremhæves 3 Vindrosler Arup, 20 Stillitser samme sted og en Silkehale ved Lønnerup. En Skovspurv i Krap-krattet er så vidt jeg husker første gang jeg har set sådanén dér, men Terje kan huske, at det er set tidligere. En Solsort ved Arup var i forårshumør og sad og sang – dog kun subsang.

Til sidst de firbenede: en lyslevende ræv på Bygholmeng, spor (ekskrementer) af odder ved Mommer og Rødebro. Mommer er et meget benyttet sted for tiden.

Albert “ringmærkede” også idag, dvs. han fangede en masse allerede mærkede fugle og så en enkelt umærket Solsort (som blev mærket). Mange bække små…

Fra feltstationens dagbog – 1. december 1991

Terje havde sin broder Børge og sin nevø Michael (lille ornit-spire) med på strejf rundt i Vejlerne og ved Bulbjerg idag. De checkede lokaliteterne Han, Thorup Fjordholme, Bygholmengen og Fjord Øst om formiddagen, og om eftermiddagen var de i de Vestlige Vejler, Læsvig og Vesløs/Arup. De fik bl.a. set 2 (to) Havlitter i Han, og der var også kommet lidt flere dykænder i denne tidligere så fine dykandesø; 20 Troldænder og 5 Taf’ler. På Thorup Fjordholme var der 12 Grågæs og sølle 5 Pibesvaner. Fra Bygholmengen kan nævnes 1 Lille Lappedykker i Frimers Indsnøring, 5 Spidsænder, 80 Sædgæs og 1 Fjeldvåge. På fjorden var der lav vandstand (lover godt for Fjordholmtaxen som er planlagt til i morgen!), og i Pytodde-lagunen var der 170 Ryler og 25 Rødben. Igen var det Vesløs Vejle der var stedet for de Små Skalleslugere, 5 kunne de finde idag. I Læsvig præcis 100 gulnæbbede svaner, 96 Sangs. (82 ad., 14 juv.) og 4 Pibesvaner (ad.). På rundturen i landskabet blev 3 Spurvehøge puttet i notesbogen.

Ved Bulbjerg var der de samme rastende dykænder som igår, og lidt træk gik også forbi – 35 Bjergænder med 1 Taffeland imellem, fløj mod øst – det er sjældent at se Bjergænder på havtræk på disse kanter…

Herhjemme i haven havde Albert nettene åbne fra morgenstunden, der var 5 Silkehaler som provokerede – men heller ikke idag lod de sig snyde. I stedet nåede han at fange 2 nye Bogfinker (og rundede dermed ring-fugl nr. 2000 her fra efteråret!) inden han ved middagstid tog Københavnerbussen hjem, for at ordne nogle formaliteter med A-kassen og arbejdsformidlingen i anledning af, at hans 7-måneders jobtilbud nu er forbi. Men han kommer tilbage og tilbringer ialfald det meste af december måned her på stedet.
Senere havde også Terje nettene åbne, for at demonstrere ringmærkning for sine gæster, han aflæste en Skovspurv, en december-Munk (dén fra i går og i forgårs) samt nymærkede en Grønirisk.

Undertegnede var på kontorarbejde, bl.a. fik jeg udskrevet november måneds dagsrapporter og afskibet dem til Pelle – rart at være ajour!

Fra feltstationens dagbog – 30. november 1991

Stadig uinspirerende vejr, og dagen startede da også med at Terje opgav Fjordholmtaxen p.g.a. den elendige sigt. Jeg valgte dog at få snuppet ARUPTAXen, der kom nemlig en mindre lysning i vejret kort før middag, men inden jeg var nået til Dykkerslusen var det dog lige så tæt som det hele tiden havde været. Nå, men det er jo ikke de store fuglemængder, der præger Aruptaxen for tiden, så det kan jo heller ikke være særlig meget, jeg er gået glip af. Men der var ialfald langt mellem fuglene, der var tid til at gå og lade tankerne flyve vidt omkring…. Men jeg fik da tal på lidt gæs, 55 Sædgæs på Arupengene og 235 i Læsvig, de endte allesammen med at flyve op og stille sig på engene indenfor Vesløs Rør (overfor vejen mellem de to købmænd) – her har Sædgæssene opholdt sig en del i år, det mindes jeg ikke de har gjort tidligere. Der var også mindst 2 Grågæs med skingre stemmer – jeg kunne ikke se dem, blot høre dem et eller andet sted ude fra tågen. Sangsvanerne i Læsvig var væk, men der stod lidt på Arupengene, 16 stykker. Så var der en (sidste?) sen Tornirisk i urterne (tidsler, vist) på diget, og i Vesløs Rør tre værlingearter: 9 Gulværlinger, 3 Rør– og 1 overflyvende Laplandsværling. Ikke mere at berette om fra dén tax.

Den ene af Munkene fra igår befandt sig stadig i haven (aflæst af Albert), og en Solsort til kom i ringmærkningsbogen. Terje og pigerne han har besøg af (Bodil og Magdalena) var en tur ved Bulbjerg, hvor de foruden at være så heldige at få solen at se, kiggede lidt på rastende dykænder ud for klinten; 50 Ederfugle, 30 Sortænder og 20 Havlitter samt en Rødstrubet Lom. Lidt af de samme arter var også at finde inde i Vejlerne, der var både Havlit og Sortand i Han Vejle, og i Han/Lund ialt 65 Krikænder, som er flere end vi havde på totalen i forgårs.

Fra feltstationens dagbog – 28. november 1991

Tidlig morgen var det klart (og det blev det igen til aften). Men ellers måtte vi i alle de lyse timer leve med en sigt på fra under 1 km og til 2-3 km, når det var bedst; på trods af, at der blæste en jævn (til tider frisk) vind fra sydwest. Og tilmed var det vådt – det meste af formiddagen en tæt finregn, som jo heller ikke var nem at se igennem.

Ved telefonkonference mellem Højstrupvej og Lyngevej blev det ved godt ½9-tiden (solopgang) alligevel afgjort, at det var idag vi skulle forsøge at få pentadens total i hus. På det tidspunkt var sigtbarheden ikke så værst, og da de ikke lover bedre vejr senere i perioden (tværtimod) var det jo med at komme ud af røret. MEN! -allerede da vi havde fået pakket os i thermotøj, og tele og madpakke i rygsækken og kom udenfor døren var vejret blevet elendigt, sigten for dårlig til en ordentligt dækkende tælling. Da jeg kom herom på stationen var Terje draget af sted på vest, så jeg startede stationsbilen og drog på øst – ikke så meget fordi jeg ikke kan tåle at blive lidt våd (-det var jo kun finregn), men det er et frygteligt generende handikap at få brillerne gnasket til hele tiden – man kan ikke se en skid! Jeg tog turen “baglæns”, og nede ved Krap mødte jeg så til min overraskelse Terje – han var blevet ked af det hele og var ved at opgi’. Men vi blev dog enige om at fortsætte, nu vi var kommet i gang. Og vi fik da talt lidt fugle, men langt fra dem allesammen!

Glombak gik nogenlunde, men det midterste af Bygholmengen blev væk i brungrå dis, ligesom Lund og Selbjerg var helt håbløse (sigten var under en kilometer om eftermiddagen). Heldigvis plejer der ikke at være mange fugle på disse lokaliteter. I de Vestlige Vejler var der heller ingen totaldækning, men mange steder kommer man jo lidt tættere på fuglene. Og en del af ænderne (Troldænderne) i Østerild lå pressede helt op i nordenden (der var jægere ude ved Bruuns Hul). Samlet kan man sige, at det blev en total med nok et sted mellem 50 og 75%’s dækning.

Nok om det, her er så nogle af de fugle, vi fik set: en Lille Lappedykker i Vesløs Vejle (løjerligt sted) blev dagens eneste Lapdyk. Af ænder så vi kun 1283 Gråænder (645 Bygholmengen), 1016 Pibeænder (stort set halvdelen på hver af lokaliteterne Bygholmengen og Vesløs/Arup), under 50 Krikænder (ynk!) og 6 Spidsænder. Det er selvfølgelig langt under tallene fra sidste total. Så var der mere overensstemmelse for dykændernes vedkommende, endda stigning af Troldænder til 652 (500 i Østerild), og 125 Taffelænder sås i Glombak. Til gengæld kunne vi kun finde 16 Store Skalleslugere – sidst var der næsten 600 i Tømmerby!… Så var der flere Toppede, 21, som alle lå i Holmtangelagunen. Og de Små Skaller var igen at finde i Vesløs Vejle, 7 eks. – der mangler dog 4 i forhold til sidst. Fåtalligheder var en Sortand i kanalen ved Centralslusen samt en Bjergand i Østerild.

12 Grågæs holder ud, og 261 Sædgæs kunne pilles ud – flere (af begge arter) kan dog sagtens have fjælet sig i disen… Det samme gælder svanerne, 480 Sangsvaner og så godt som ingen Pibesvaner (6) – vi så dog ikke flere på sidste total. Men der har næsten sikkert ligget Sangsvaner i Selbjerg, som jeg ikke kunne skære igennem til. Rovfugletallene lider også under usigtbarheden, så dem vil jeg ikke komme ind på, lige bortset fra den gamle kending Vandrefalke-madammen på Hovsør Røn, som sad og tronede som den plejer. Senere så Terje igen en Vandre-ad-hun, i Revlsbuske, hvor han skræmte den op 100 meter fra grusvejen – det har jo nok været den samme?.. Ialfald kommer den i parentes på datasamleren. Vadefugle skal man efterhånden lede længe efter, 4 arter med tilsammen 173 individer var hvad vi kunne ryste ud af området idag – 57 Viber, 26 Hjejler, 63 Ryler og 27 Rødben, jævnt spredt i området, ingen større flokke.

Af spurvefugle er det næsten kun kragefugle, der bemærker sig, tilfældige obs. af 6 Råger Lønnerup og 1 Sortkrage Langvad, 4 Skovskader på Lønnerupskrænten. -Og så et ordentligt Gråkragetal, især p.g.a. en overnatningsflok på 450 på hjørnet af Langvadvej/Tømmerbyvej, et sted hvor man ofte ser kragefuglene samle sig ved aftenstide. Hvor mon de overnatter? – i Langvadbjerge Plantage, måske?… I modsætning til sidste vinter ser vi ikke meget til Korsnæbbene, så lidt at en flok på 12 (Små, altså) ved Tømmerby faktisk lægges mærke til. Dagens bedste obs. må næsten være de 45 Stillitser, der myldrede forbi vor udsendte reporter vestpå, mens han sad på Lønnerupskrænten og nød sin tørre madpakke – tør, fordi thermokanden med den dejlige, duftende, varme kaffe var gået i smadder i bagagekassen på knallerten! Synd, men så må det da ha’ været et plaster på såret med de Stillitser. Der var forresten også 4 ved Dykkerslusen, hvor man tit ser nogle stykker sidde og pille i urterne.

Af pattedyrobs. kan det kun blive til lidt efterladenskaber fra en odder ved Mommer – frisk lort. Det var der også for 3 dage siden, så stedet bliver åbenbart patruljeret regelmæssigt nu.