Farven gammelrosa (som de fleste nok vil opfatte som feminin) lærte jeg at holde af, en gang jeg var med til at indrette et køkken, hvor denne farve var gennemgående. Det virkede faktisk ikke feminint, men fint. Og når jeg en gang imellem støder på den, vækker den altid gensynsglæde.
Således også idag, hvor morgen-udflyvningen af Toppede Skalleslugere efter overnatning i Østerild Fjord foregik på en baggund af skyer med denne farve…
Det er mange hundrede af denne flotte dykand som dagligt foretager dette træk mellem fourageringsområder på Limfjorden og overnatning i Østerild Fjord – et ganske spektakulært træk i den halve time omkring skumring/dæmring det står på – opleves fint fra Arupdæmningen.