Okkerfarvet ørken på Fuerteventura

Tindaya-steppen, et hotspot for ørkenfugle, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tindaya-steppen, et hotspot for ørkenfugle, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det har længe ligget i kortene, at vi (Mie og jeg) på et tidspunkt skulle besøge øen Fuerteventura – en af de Kanariske Øer. Tidligere har vi været på Tenerife, men de østlige ørkenøer Fuerteventura og Lanzarote med deres meget anderledes landskaber og fugle havde en særlig tiltrækning – ikke mindste efter at jeg havde set denne rejserapport fra nogle meget dygtige tyske fotografer… Rapporten (og links til fotografernes hjemmesider med endnu flere lækre fotos) viste, at man godt kan regne med at se nogle af “target”-arterne under fine forhold, der tillader også at få gode fotos med hjem.

Øen er ikke så stor, så de fleste kan fint nå at se det meste på en uge – mange rejserapporter fortæller endda om endnu kortere besøg. Vi havde midt i januar den luksus at have hele 12 tage til rådighed, så vi var der så længe, at vi nåede at få nogle “yndlings-lokaliteter”, som i løbet af opholdet fik mange besøg. Vi havde valgt en indkvartering på den nordlige del af øen inde i landet – væk fra turistmekkaerne ved kysten, og tæt på nogle af de fine ørkenlokaliteter – blot otte kilometer fra den mest kendte lokalitetet Tindaya-sletten, der strækker sig fra byen Tindaya mod nordvest ud mod kysten. Det betød, at vi stort set hver dags morgen eller aften opsøgte dette område – og især aftenlyset var meget smukt, med okkerfarvede, afrundede bjerge som baggrund.

Tindaya-steppen, et hotspot for ørkenfugle, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tindaya-sletten, nuancer af okker, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tindaya-steppen, en Kravetrappe krydser vejen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tindaya-sletten, en Kravetrappe krydser vejen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En af de fuglearter som bor på denne steppe er Kravetrappe, som i det meste af dens øvrige udbredelsesområde er meget forfulgt og svær at få at se – men her er det helt ligetil. Vi så den på hvert eneste besøg på Tindaya-sletten, op til otte individer. Det handlede blot om at følge grusvejen og så stoppe op og kigge med jævne mellemrum. Ofte var det ikke engang nødvendigt – mange gange dukkede fuglene bare pludselig op helt tæt på vejen, eller de krydsede vejen lige foran bilen…

Kravetrappe, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kravetrappe, Tindaya-sletten, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kravetrappe han, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kravetrappe han, Tindaya-sletten, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vi var der mens parringssæsonen var godt i gang; flere gange så vi meget “spillegale” hanner og én morgen var der nærmest en spilleplads tæt på vejen, hvor en han kurtiserede fire hunner. Når hannerne er i affekt, krænger de fjerkraven op over hovedet og løber som en hovedløs høne forvildet rundt – eller tager nogle meget lange sololøb hen over ørkenen. Det ser helt fjollet ud!

Kravetrappe var en ny art for mig, men jeg havde næsten endnu større forhåbning om at få en anden af ørkenens specialiteter at se; Ørkenløber var en art jeg virkeligt håbede at få et reelt forhold til på denne tur. Jeg har tidligere set den i Egypten, men på meget stor afstand. Jeg blev ikke skuffet, i gennemsnit hver anden gang vi kørte ad vejene nordvest for Tindaya så vi arten, op til seks-otte stykker. Også dén havde den venlighed nogle gange at stille sig helt op ad vejen!

Ørkenløber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ørkenløber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ørkenløber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ørkenløber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ørkenløber er bare raffineret; en “feminin” yndefuld vadefugl med farver perfekt afstemt til omgivelserne, dens bevægelsesmønster er også så fint: med opret holdning når den stopper op, og så tilter den forover med hele kroppen (nødvendigt på grund af de lange ben) når den samler et fødeemne op… Virkeligt en lækker fugl, som det næsten ikke er til at se sig mæt på!

Ørkenløber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ørkenløber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Andre smukke ørkenfugle som også var talrige og generelt nemme at “arbejde med” var Sortbuget Sandhøne (sås på ca. hvert andet besøg) og Triel (ca. hvert tredje besøg).

Sortbuget Sandhøne han og hun, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sortbuget Sandhøne han og hun, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Triel par, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Triel par, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På Tindaya-sletten kan man også møde Berberhøne, men den er generelt mere knyttet til steder med klippefyldt terræn, såsom i de raviner (“barrancos“) som mange steder løber fra kysten og ind i landet.

Berberhøne, Catalina García, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Berberhøne, Catalina García, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Berberhønsene er noget sværere at komme tæt på end de andre ørkenfugle!

Den allerstørste specialitet blandt fuglene på Fuerteventura er naturligvis den endemiske Fuerteventura Bynkefugl (også kaldet Kanarisk Bynkefugl, men eftersom den kun findes hér, er det vel på sin plads at øens navn indgår i navnet på fuglen)… Den findes udbredt på det meste af øen, men har også en forkærlighed for stenede steder som disse raviner.

Fuerteventura Bynkefugl han, Barranco de la Torre, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fuerteventura Bynkefugl han, Barranco de la Torre, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fuerteventura Bynkefugl han, Barranco de la Torre, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fuerteventura Bynkefugl han, Barranco de la Torre, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fuerteventura Bynkefugl hun, Barranco de la Torre, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fuerteventura Bynkefugl hun, Barranco de la Torre, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Fuerteventura Bynkefugls han er ret diskret farvet sammenlignet med eksempelvis Sortstrubet Bynkefugl, men hunnen er decideret farveløs.

Øen er ikke kun ren ørken, i nogle af dalene er der lidt mere vegetation, ja ligefrem palmer, så visse steder giver associationer i retning af oaser…

Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vega de Río Palma, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vega de Río Palma, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det man ser på disse fotos repræsenterer noget af det mest “frodige” (!), Fuerteventura byder på. Her træffer man lidt andre arter end i ørkenen…

Kanarisk Blåmejse, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kanarisk Blåmejse, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De utroligt kraftigt farvede Kanarisk Blåmejse her er en anden race (degener) end den, som man ser på de vestlige Kanariske Øer.

Hærfugl, La Oliva, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hærfugl, La Oliva, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hærfugl er decideret almindelig og vi så dem mange steder, ofte i par, og de sad og sang rundtomkring. En fugl som altid vækker glæde!

Stor Tornskade, Tindaya, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Tornskade, Tindaya, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stor Tornskade er også meget almindelig og i alle habitater, blot der er de mindste buske eller stendynger den kan sidde og holde udkig fra. Det er her racen koenigi, som er endemisk for de Kanariske Øer.

Ørkendompap, Vega de Río Palma, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ørkendompap, Vega de Río Palma, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg var glad for at se Ørkendompap, som var ny art for mig. Desværre lykkedes det ikke at få ordentlige fotos af den – men fin det er den!

Sorthovedet Sanger, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sorthovedet Sanger, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

De samme steder som hvor der lever Kanarisk Blåmejse (steder med egentlig trævækst) er der også altid mange Sorthovedet Sanger. Brillesanger derimod er at finde i meget lave buske, også helt ude i åbne ørkenområder.

Brillesanger, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Brillesanger, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En art som er udbredt overalt på Fuerteventura er Kanarisk Piber.

Kanarisk Piber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kanarisk Piber, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Allestednærværende er også Ravn, her i en udgave (racen tingitanus) som er lidt mindre end vores egen (og med brunlig nakke)…

Ravn, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ravn, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også Musvåge optræder med en speciel lokal form, insularum, som på nogle karakterer er ret Ørkenvåge-agtig.

Musvåge, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Musvåge, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

To andre rovfugle er almindelige: Tårnfalk (racen dacotiae) og Ådselsgrib, og så havde vi en enkelt obs. af en hurtigt forbiflyvende Berberfalk. Til min store overraskelse var dén fugleart som vi så i største flokke (op til 205) Rustand (!). Det er en nylig indvandrer til øen; de fleste så vi ved et stort vand-reservoir, men vi så dem også parvis langt fra vand, inkl. i ørkenen.

Rustand, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rustand, Tindaya-steppen, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nu får I ikke flere fuglefotos i denne omgang; måske får jeg på et tidspunkt tid til at lægge flere op i mit online fotogalleri.

Vi kigger jo også meget gerne på andet levende end fugle, her var noget af det mest iøjnefaldende det indførte, men charmerende “Berberjordegern“. Efter sigende er det startet med at blot to dyr er sat ud på øen, men de findes nu overalt – hvilket ikke kan undgå at påvirke det øvrige dyreliv på øen (men nok ikke mere end de sindsygt mange geder, som ialfald har meget af skylden for den sparsomme vegetation).

Berberjordegern, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Berberjordegern, Betancuria, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Når man er af sted om vinteren er det også altid livgivende at træffe lidt insekter – der var selvfølgelig ikke et mylder på denne tørre ø, men dog nogle græshopper og diverse sommerfugle og guldsmede…

Monark, Oasis Park, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Monark, Oasis Park, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tidselsommerfugl, Punta Jandia, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tidselsommerfugl, Punta Jandia, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sahara Farvevandnymfe par, Puertito Los Molinos, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sahara Farvevandnymfe par, Puertito Los Molinos, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Flammelibel han, Vega de Río Palma, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Flammelibel han, Vega de Río Palma, januar 2020. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det varer stadig tre måneder inden det er tid for guldsmede og vandnymfer herhjemme, så det var fint at se fem arter af dem: Stor Kejserguldsmed, Brun Kejserguldsmed, Rødåret Hedelibel, Sahara Farvevandnymfe og Flammelibel (fotos af de to sidstnævnte). Sahara Farvevandnymfe (Ischnura saharenis) er næppe officielt navngivet på dansk, men eftersom den hedder noget med ‘Sahara’ både i det videnskabelige og det engelske navn (Sahara Bluetail) ligger det jo lige for… Der er jo som det fremgår ikke meget vand på ørkenøen Fuerteventura, men til gengæld var det imponerende hvor lidt vand der skulle til, før der var guldsmede eller vandnymfer til stede. Især farvevandnymfen og Flammelibel – mens Brun Kejser kunne dukke op hvor som helst (der er nok tale om indflyvning fra Afrika, der var en dominerende østenvind mens vi var på øen). Jeg var særligt glad for at se Flammelibel, en art som af og til dukker op som en sjælden gæst i Danmark (men som jeg hidtil ikke har været heldig at se). Der er ikke meget på dét dyr, som ikke er rødt. Selv benene er røde!

Hvis nogen ved at læse ovenstående (eller af billederne) er blevet inspireret til en tur til Fuerteventura, står jeg gerne til rådighed med flere tips og gode råd.

Sump og højmose i Litauen

Ynglende Hjejle på højmosen Aukstumala i Litauen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ynglende Hjejle på højmosen Aukstumala i Litauen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I starten af juni  havde jeg et fire-dages ophold i det sydvestlige Litauen, i forbindelse med en opgave med registrering af ynglefugle i Aukstumala-højmosen. Her har man i forbindelse med et EU-LIFE-projekt sat ind med forskellige tiltag for at gavne naturtilstanden, først og fremmest ved at tilstoppe drænkanaler, så mosen ikke tørrer ud. Fokusarterne var Tinksmed og Hjejle – jeg fandt ingen af førstnævnte, men som det ses, var der enkelte spredte par af Hjejle på den 20 km2 store moseflade. Desuden godt med Dobbeltbekkasiner, selvfølgelig Traner, pæne bestande af både Stor og Rødrygget Tornskade samt som en overraskelse Stor Kobbersneppe som ynglefugl på højmosen – specielt at se denne Vejlerfugl i disse omgivelser! I spredte trægrupper i kanten af mosen var Pirol et markant indslag, som især fyldte godt i lydbilledet.

Jeg var på mosen hver dag fra solopgang og til efter frokost, men da omgivelserne også var spændende brugtes resten af dagen på forskellige lokaliteter i Nemunas-deltaet/Rusné-øen, hvor habitaterne er ekstensivt drevne våde enge og sumpe i forbindelse med flodarmene. Her var associationerne til Vejlerne endnu større, Sortterne og Dværgmåge var karakterfugle,  og engene havde de tætteste bestande af Gul Vipstjert og Bynkefugl jeg har oplevet. Og så var der de mere eksotiske indslag som Hærfugl, Karmindompap og Drosselrørsanger – fugle der godt kan opleves  i Vejlerne, men  derovre østpå i Baltikum er de bare tæske-almindelige. På hver eneste gårdsplads var der en pæl til Hvid Stork – ja helt ind i parcelhushaverne i byen Silute ynglede der storke!

Ikke mindst insektfaunaen var også yderst eksotisk, især bemærkede jeg at guldsmede som Stor, Østlig og Åkande-kærguldsmed var almindelige, ligesom Kileplet-Mosaikguldsmed og Almindelig Flodguldsmed (der i Danmark slet ikke er almindelig) – og så fandt jeg i en enkelt lille sø på højmosen en fin bestand af Dværgvandnymfe – den mindste vandnymfe jeg har set, så fin!  For de ikke-indviede kan jeg fortælle, at disse arter i Danmark enten har en meget østlig udbredelse på få lokaliteter eller er helt forsvundne fra landet…

Det var for kort tid på nogle fantastiske lokaliteter, men naturen var rig og mangfoldig, og jeg nåede at få lidt fotos med hjem,  hvoraf et udvalg kan ses i galleriet her.

Weekendobs.

Var lidt rundt i Vejlerne sammen med Ole Thorup, dog uden den helt store feltindsats. Men vi så bl.a.:

29/10 Arup Vejle (sydøsthjørnet nedenfor skjulet):
Stor Tornskade 1

29/10 Vesløs:
Vandrefalk 1 ad. han som jagede over engene lige N for Vesløs By

29/10 Tømmerby:
Silkehale 40 – så nåede invasionen også min have!

30/10 Bygholm Vejle:
Trane 98 kom ind til overnatning. Vi blev til det var helt mørkt, så det ser ud til, at kulminationen for i år er overstået – hvilket passer med tidligere år, hvor de største tal også ligger midt i oktober måned. Vi fik godt check på ungfugleandelen, af de 98 fugle var 13 årsunger, fordelt på 11 kuld – 9×1 unge og 2×2 unger. Det bliver formentlig det største tal for i år – da max.-tallet på 128 fugle blev talt, gik fuglene for langt væk til at kunne udskille ungerne.

Desuden var vi en tur i Tved Plantage:

30/10 Tved Plantage:
Sædgås 210 overflyvende mod Hanstedreservatet.

Søndag formiddag var vi ved fyrhaverne i Hanstholm:

31/10 Hanstholm Fyrhaver:
Skovsneppe 2
-og iøvrigt temmelig fugletomt…

Søndag aften stod vi i et par timer i skumringen ved skovriderboligen i Vilsbøl Plantage for at checke op på en spændende ugle-stemme, som Carsten havde hørt nogle dage forinden:

31/10 Søholt, Vilsbøl/Vandet Sø:
Spurveugle negativ – heller ingen andre ugler!
-til gengæld et par jagende flagermus…

Fra feltstationens dagbog – 7. december 1991

ENDELIG blev vi færdige med det småbiotop-kvadrat på Thorup Fjordholme, som vi startede på for præcis en måned siden, Albert og jeg. Det har også ligget og naget den dårlige samvittighed lige siden, så det var rart at få det af vejen. Albert fik kigget på flere én- og flerårige urter, på artssammensætningen i de nye tre-rækkede løvtræshegn (-som der er mange af i dette kvadrat, og kun ganske få énrækkede granhegn tilbage), og sammen fik vi den resterende del trasket igennem på en 3 timer. En del af arbejdet var lidt molboagtigt, fordi vi blev nødt til at dække et område som vi allerede havde taget én gang – men fordi det feltkort vi har at gå ud fra er temmelig uaktuelt, løb vi sur i hegnene déngang. Det gik dog ret let at få fadæsen redt ud igen. Der er forresten mange vintergrønne marker i vores kvadrat, ca. 2/3 af de 4 kvadratkilometer er udlagt som græsmarker, og det er selvfølgelig godt nok. MEN man forstår bedre, hvorfor der er problemer med næringsstofbelastning af Ør. Landkanal når man ser, hvor meget gylle der bliver kørt ud på markerne – både igår og idag har Albert og jeg gået rundt i en evig hørm, og mange vognlæs er blevet spredt ud. En del af det bliver selvfølgelig bundet af græsset, men mange steder bliver der overdoseret, og græsset er helt gult og afsvedet. Og når man så samtidig ved, at der indenfor vores kvadrat er ca. 30 km (tredive kilometer!) større eller mindre drængrøfter og småkanaler, der alle fører ud i Landkanalen via den store kanal “Vester Vandløb”, er det klart, at en masse gylle bare bliver ledt direkte ud i systemet. NÅ, men nu mangler så bare kontorarbejdet, det store arbejde med at få ført alle de enkelte småbiotoper (over 200!) på kartotekskort. Mens vi gik der skræmte vi et par Agerhøne-flokke (på 5 og 8) på vingerne, og andet fugleværk i landskabet var sådan noget som flere store kragefugle-flokke, en Dobbeltbekkasin skræmt op fra en drængrøft og 75 Sædgæs, som gik på nogle marker indenfor vores kvadrat. I øvrigt et sted, hvor jeg tvivler på, de ville blive opdaget på vores “standardiserede” THF-tællinger. Vi kunne høre gulnæbbede svaner i baggrunden, men da vi efter endt biotopskortlægning kørte de sædvanlige veje igennem, fandt vi nu ingen. Måske også fordi der var en masse af vore grønne venner jægerne ude med hundene – ialt en 20-25 stykker så vi. Til gengæld talte vi Bomlærke-flokkene på trådene, ialt 105, og 7 Musvåger kom også i notesbogen. En lidt uvant Thorup Fjordholme-fugl var en Stor Tornskade ved Alvejen – vi snakkede lidt om det kunne være Ør. Landkanal-fuglen, men det var 3-4 km fra der hvor dén plejer at sidde, så det er vel en anden. Teoretisk kan det selvfølgelig godt være samme fugl – de har jo nogle ret store vinterterritorier…

Bygholmengen blev checket på hjemvejen, her stod næsten alle ænderne på isen, men der var dog også små huller i søerne, hvor der var plads til lidt fouragering. En blandet flok gæs med 140 Sædgæs, 11 Blis-, 3 Grå– og en Kortnæbbet græssede bag Midtsøen, og 2 Viber stod og skuttede sig. På Fjordsiden så vi 21 Rødben og et par Strandhjejler.

Så skete der ikke meget mere idag. Mie var her og fik gjort rent, og vi fik skyllet afløbet igennem med noget ætsnatron, noget afskyeligt stads – men måske hjælper det (det har været stoppet den sidste uges tid).

Fra feltstationens dagbog – 19. november 1991

Vinden kommer fra vore skandinaviske nabolande mod nordøst, hvor der er seriøse minusgrader – altså er det også koldt her. Terje, der jo bor i det med denne vindretning kolde gavlværelse i stenhuset, sov længe idag – helt til klokken næsten 8! – han sagde at vindens piben i skorstensvimplen holdt ham under dynen. Så jeg mødte på arbejde før Terje idag. Dét er sjældent! Da han så kom op varede det ikke længe før han ville af sted på sin Fjordtax (lige en morgenmads, en kop kaffes og en smøgs tid), og så kørte han og Albert i den grønne TOYOTA. Undertegnede tog en knallert til Kogleaks og gik min Seltax – nordfra mest af hensyn til vinden, som jeg så fik i ryggen! -og ved Krap fandt jeg en knallert, som Albert og Terje havde stillet til mig. Albert endte så, efter at have sat Terje af i Aggersund, med at køre ad Ør. Landkanal og så samle knallerten ved Kogleaks op. -Vistnok en ny variant i knallert/bil-taxeringstransport.

På vejen mødte de iøvrigt Mogens ved centralslusen, han var ved at hive stemmebrædderne op, så vandet fra engen kunne løbe ud nu hvor der er lav fjordvandstand (-30). Han kunne fortælle, at de var gået igang med denne vinters rørhøst i Glombak igår, og idag kunne vi se dem arbejde i den sydlige del af Selbjerg. Ved centralslusen mødte de også en Isfugl, der sad på en af sluseportene, blev skræmt hen ad Ør. Landkanal og ind på engen. Det er første gang vi ser den lille blå dér denne vinter – men stedet var jo fast Isfugle-tilholdssted sidste vinter. Af andet noterbart på Engen var der de efterhånden meget trofaste 45 Sædgæs, 4 Brune Blå Kærhøge og en VandreBørve – denne gang var det en klar gammel fugl, en ny – men den sad samme sted som den unge plejer, på pælene bag Midtsøen, indtil den lettede og forsvandt mod Glombak. På Alberts Landkanaltur stødte han igen på den Store Tornskade, og han kunne fortælle detaljeret om dens jagtteknik, hvor den skiftevis musede og strøg lavt over jorden.

MEN NU til selve TAXerne, først FJORDHOLM, som bød på bl.a. 327 Gråænder, 2 Spidsænder og 208 Pibeænder – næsten alle i vildtreservatet. Gravanden var også ret talrig med 247 fugle, og der lå 5 Knortegæs (ikke-racebestemte) og fouragerede på fjorden. Stadig pænt med vadefugleri ved denne lave vandstand: 1 Strandskade, 184 Viber, (0 Hjejler), 68 Strandhjejler, 21 Storspover, 29 Rødben og 1630 Almindelige Ryler. Idag var Sølvmågen den talrigste måge med næsten 1000, efterfulgt af 410 Hættemåger, 54 Svartbage og 35 Stormmåger. Ikke de mest spændende fugle at bruge sin ungdom på at tælle op (!), ligesom heller ikke Gråkragen, som der var 213 af – men hva’, det hører jo med til jobbet… De “sjovere” spurvefugle var 1 Råge, 1 Sanglærke, 11 Bjerglærker, 6 Stillitser, 59 Bjergirisker og 1 Lapværling. Kun en enkelt Snespurv kunne det blive til denne gang…

Min SELBJERGdigetur var noget af det kedeligste; vandfugle var indskrænket til 33 Sangsvaner, 14 Knops. og 4 Gråænder i Læssø – men så var der jo heldigvis Skægmejserne, en ca. 25 stykker fik jeg styr på i adskillige småflokke. De var meget fine, runde og oppustede i fjerdragten, og havde meget travlt med at pille tagrørsfrø. DEJLIGE fugle!

Fra feltstationens dagbog – 10. november 1991

Denne flotte dag blev udnyttet til om formiddagen månedens agerlands-punkttælling, om eftermiddagen pentadens Selbjergtax. Disse aktiviteter stod undertegnede for. Her på hjemmefronten ringmærkede Albert, altimens han sled ved computeren – han er nu ved at inddrage diverse litteraturhenvisninger i sit projekt. Og for at starte med ringmærkningen, så var den igen idag beskeden, 9 fugle røg i nettene – men heraf havde vi i forvejen puttet ring på de 7! De to nye var en Solsort og en Dompap – nr. 14 her fra efteråret! Så helt forgæves var det da ikke.

PUNKTTÆLLINGEN var lige så kedelig som den plejer at være, mågerne var de mest dominerende fugle i landskabet, med 50 Sølvmåger, 518 Storm– og 285 Hættemåger – en hel del dog gengangere. Af kragefugle var der 30 Gråkrager, 41 Alliker og 13 Husskader – også hér en del som blev registreret flere gange. Ellers var Sjaggeren den eneste spurvefugl, som optrådte i flok – ialt fik jeg noteret 213. Og de eneste vandfugle var 20 Viber og 5 (overflyvende) Sangsvaner, så det var ret tyndt… På vejen hjem noterede jeg 6 Skovskader langs A11 gennem Læsvig.

SELBJERGTAXen ville også have været en ret kedelig affære, hvis ikke det havde været for Skægmejserne, som jeg så og hørte omkring en 30 stykker af – taxens talrigste fugl. Denne gang var de meget medgørlige og sad ofte i toppen af rørene helt tæt på. Alle er nu helt udfarvede. Ingen af dem jeg kunne se var ringmærkede. Det er bare typisk, at de er nemme at få at se, når man ikke har kameraet med! Ellers så jeg bl.a. Bygholmengens 45 Sædgæs, som græssede et stykke inde på Krapdiget – jeg fik talt dem præcist, da de fløj op; det er givetvist de samme, der har figureret som 40 på en del tællinger. Derudover var 14 Sangsvaner og 8 Knopsvaner i Læssø de eneste vandfugle jeg så – ikke en eneste and!!… Der var 3 Blå Kærhøge over den nordlige del af Bygholmengen – heraf var de 2 rigtige blå hanner.

Det var Albert, der fragtede mig til Krap, han fortsatte så videre omkring Bygholmdæmningen og op langs Ør. Landkanal, og det passede med, at han var ved Kogleaks da jeg var færdig med taxen. På vejen så han Vandrefalken på Bygholmengen, igen omkring 40 Sangsvaner øst for Ør. Landkanal, og på det sidste stykke igennem BNR fulgtes han med en Stor Tornskade, som først “undslap” ham oppe ved Han – det er ganske sikkert den samme som er set i Han/Kogleaks/Ør. Landkanal-området mange gange efterhånden. De kan jo have ret store territorier på vinteropholdsstederne.

Fra feltstationens dagbog – 31. oktober 1991

Ingen følte sig særligt inspireret til feltarbejde i dét vejr, kun benyttede Terje månedsskiftet som lejlighed til at tage bilen ud på en runde i de Østlige Vejler – “undskyldningen” var, at vandstandsskemaerne skulle skiftes. Det blev nu ikke til så særlig meget fuglekiggeri, men med hjem i midtbogen var da en Stor Tornskade fra Han, 9 Toppede Lappedykkere fra Lund og de 4 Bramgæs og 60 Fiskehejrer fra Bygholmengen – hejrerne i næsten samlet flok bag Vestsøen. Turen gik også over Thorup Fjordholme, hvor der var samme antal Pibesvaner som igår, 55, men med en lidt anderledes fordeling mellem gamle og ungfugle. Den største oplevelse stod en hermelin for, den kom slæbende på et eller andet stort bytte, rotte eller vandrotte eller noget i den størrelsesorden.

Albert tilbragte dagen sammen med Bjarne, som han hjalp med at få slæbt træ hjem fra Vr. Thorup Klitplantage.
Mariko forlod for en enkelt dags skyld de kære gåselokaliteter i Thy til fordel for Tjele, hvor der var de gæs der skulle være – og heldigvis ingen halsbånd (-det ville have spoleret alle teorier!). Men to af Sædgæssene dér bar metalringe om benet. Hun nåede dog også til Rosvang, hvor hun idag fandt ikke færre end 13 halsmærkede, hvoraf de 12 kunne aflæses. Nu mangler hun bare at få bekræftet ét halsbånd, så har hun set alle fuglene fra sidste vinter.

Og så var det idag, at undertegnede skulle holde foredrag om Vejlerne for Viborg Amt-lokalafdelingen af DOF. Foredraget foregik i Thisted, og det var altså mest Thy-ornithologer der dukkede op, ialt en 16-18 tilhørere. Jeg havde brugt hele dagen på at sortere lysbilleder og endte med en 160 billeder, plus 20 fra Bulbjerg. Foredraget tog 1½ time og det var vist et meget rimeligt niveau, og jeg tror da også nok at det blev rimeligt godt modtaget (men sådan noget er svært at vurdere selv). Jeg fik også solgt et par rapporter for styrelsen, plus 4 “Naturpejlinger”. De bliver solgt ud for 50 kr. stykket nu, hvilket også er et rimeligt godt tilbud, må man sige. Det var så min debut som foredragsholder, og der var selvfølgelig lidt sommerfugle i maven. Men det gik nu godt nok – der er jo egentlig heller ikke noget at være nervøs for, man har da tilegnet sig en rimeligt omfattende viden om emnet efterhånden…

Fra feltstationens dagbog – 28. oktober 1991

Da tågen trak ud for længe blev vi nødt til at aflyse den planlagte total – når vi kun er to mand skal vi helst bruge alle de lyse timer. Men det kunne vi nu også gøre med ro i sindet, da det er første dag i pentaden. I stedet blev det så til en enkelt taxering, Selbjergtaxen, som undertegnede forestod fra kl. 10:40 og 2 timer frem. Der var som sædvanligt ikke de store fuglemængder; af vandfugle kunne Læssø byde på 40 Gråænder, 5 Pibeænder og 13 Svaner som var fordelt på 6 Pibesvaner, 3 Sangs. og 4 Knops. – og det var alt. Langs østsiden af Selbjerg, som stadig er ret lavvandet, stod 195 Viber og 260 Hjejler som jeg kunne se, og sikkert mange flere som ikke kunne ses bag rørbræmmen. Den gamle Rørhøg holdt stadig til langs diget, Blå Kærhøge så jeg kun få af. Der var ikke mange småfugle i rørene, Skægmejsen var klart den talrigste med ca. 30, men lige idag var de ikke særlig samarbejdsvillige, holdt sig godt skjult nede i rørene – sikkert fordi jeg havde kamera med. Jeg fik ikke knipset et eneste billede… En ensom Bjergirisk sad og pillede i en eller anden urt midt på diget, helt alene.

Terje var knallert-fragter, og checkede også lige området omkring Lund, men der var ingen store vingefang på vingerne, ingen Ørn… Til gengæld havde han Rørdrum i både Han og Lund, en Stor Tornskade ved leddet til Kogleaks (-som jeg ikke så), og en hoben Dompapper, ialt 20, bl.a. en flok på 14 som fløj over.
Susanne ringede ved middagstid, hun kunne melde om en Vandrefalk set derovre fra panoramavinduet på Pilgårdsvej.

Albert havde, ligesom alle andre dage, nettene her i haven åbne nogle morgen- og formiddagstimer, og han fangede 4 nye fugle, bl.a. Dompap nr. 6 og 7 her i efteråret. Ret flot, indtil i år er der kun fanget én Dompap her på Lynge. Der var mindst 5 ‘pap’er i haven idag.

Sidst på dagen tog Albert en runde om Bygholmengen, det gør han også næsten hver dag, og som sædvanligt gav det bonus; bl.a. sad efterårets første Mosehornugle på en af rørstakkene langs Ør. Landkanal, og han så også både Dværgfalk, Vandrefalk og Blå Kærhøg blå han – der var kun én Vandrefalk på Engen idag, stadig en ungfugl.

Fra feltstationens dagbog – 21. oktober 1991

Efter en feltmæssig stille weekend var stationens tre fugle-tællere klar til totaltælling, og denne gang var vi heldig med vejret – det var næsten så perfekt som det kunne blive. Kun var den lidt tiltagende vind op ad dagen en smule generende – men ikke noget at snakke om!

Og så er det jo en fornøjelse at kigge på og tælle fugle – og der var mange af dem idag. Sune kunne nyde østruten, Terje tog midt og undertegnede vest, og vi kom hjem med bl.a. følgende i notesbøgerne:

Af Små Lappedykkere lykkedes det dennegang kun at finde 10 – 3 i Ør. Landkanal på Bygholmdæmningen og 7 omkring Lønnerup – 2 i selve Lønnerup Fjord, 3 i Skiveren og 2 i Storåen. Der er stadig 50 Toppede Lappedykkere i Vejlerne, overraskende mange – og ikke mindre overraskende er det at finde 43 af dem i Tømmerby Fjord. Der har i det hele taget været mange Toppede i Tømmerby hele efteråret, men det kan jo være at de snart skrider nu, hvor vi nærmer os frysepunktet om natten!

Så blev der set en Rørdrum flyvende over Han/Lund – der har været en del iagttagelser i dét område den sidste måneds tid, samme fugl?

Ænderne fandtes i pæne antal idag, hvor vandfladerne var nogenlunde stille, i modsætning til sidste total. For Krikanden blev tallet dog ret så moderat, præcis 2800 (selvom der indgår tal på 9 og 4 havner vi alligevel på dette runde tal!). De næsten 1900 var at finde i Arup Vejle, så resten 1000 var spredt på de resterende lokaliteter, med flest Bygholmengen og Selbjerg. 400 i Selbjerg sås kun, fordi en Rørhøg fik dem på vingerne (fra rørkanten). Så var der 4269 Gråænder og 5478 Pibeænder, hvilket jo må siges at være meget pænt! Af Gråænderne befandt de 2710 sig på Bygholmengen, som igen er fyldt med overfladevand inde midt på engen (-men kanalerne er langtfra fyldte), dernæst var Vesløs/Arup største lokalitet med 740. I Arup Vejle lå også spredt ud over vandfladen 2865 Pibeænder, et flot syn! Eneste øvrige lokaliteter af betydning for Pibeand var Limfjorden Øst med 460 og Bygholmengen med 1970. Af de mindre talrige svømmeænder fandt vi 51 Skeænder (32 Bygholm), 47 Spidsænder (23 Selbjerg, og kun 10 i Lønnerup, hvor der sidst var over 100) samt 8 Knarænder – én på Bygholmengen og 7 i Glombak. Det er ikke imponerende mange oktober-Knarænder, vi har fået i år, snarere ynkeligt få!

Der var de sædvanlige store flokke af Taffelænder og Troldænder i de Vestlige Vejler, men da det er en artsgruppe der ikke har min store interesse gider jeg ikke at kommentere tallene! Men jeg vil dog nævne et par større forekomster af Hvinand – 450 i Glombak og 250 i Lønnerup – det er mange inde i Vejlerne i dagtimerne. En enkelt havdykand (eller to) blev det også til, nemlig den sporadisk forekommende Havlit, som Terje så én af i Tømmerby (fløj nordpå efter rast), og senere fandt han én i Han Vejle.

Der opholdt sig idag 553 Grågæs i Vejlerne, mens de Kortnæbbede var væk – næsten da!, kun fandt vi sølle 2 på Bygholmengen og én i Lønnerup (! -ja, Lønnerup – fuglen må være syg!). Nyt er det med 6 Bramgæs på Bygholmengen (-gik 2 og 2, i par, ret langt fra hinanden), og så kom Sædgæssene endelig idag! Jeg fandt 48 på nordvestkanten af Arup Vejle, lige overfor vejen mellem de to købmænd, dér hvor Vandrefalken plejer at sidde – et nyt sted at se Sædgæs, iøvrigt. Én af dem var halsmærket, men jeg kunne ikke læse den på den afstand. Der befandt sig yderligere 26 på engene ved Røde Bro, så ialt 74 i Arup Vejle, og Sune fandt også en flok på 37 på Bygholmengen. Iøvrigt pudsigt at Sædgæssene netop ankom samme dag som vores engelsk/japanske Sædgåse-forsker Mariko Parslow-Otsu, som var med færgen fra Harwich til Esbjerg idag, og dukkede op her til aften. På vejen nåede hun lige at checke Rosvang inden det blev mørkt, og fandt 480 Sædgæs dér. Kun ét halsbånd kunne hun se – [H28], den “afvigende” fugl, der plejer at overvintre her i Thy og ikke i England.

Der var også kommet flere gulnæbbede Svaner – ialt 81 Pibesvaner og 28 Sangs. – og der begynder så småt at dukke ungeflokke op imellem dem. Når vi har set 1000 Pibesvaner begynder vi for alvor at kigge efter halsbånd – vi har fået at vide at der er halsmærket 20 oppe på ynglepladserne, hvilket svarer til en tusindedel af bestanden…

Af Høns så vi 15 Agerhøns, 2 Rørhøns og en helvedes bunke Blishøns – bl.a. 3050 alene i Østerild Fjord, hvor de lå og fouragerede hele vejen op langs østsiden så det var en lyst – man skulle jo ikke tro at der var vandkvalitetsproblemer når man ser sådan noget!…

Af de for tiden mere halvsjældne rovfugle (-jeg gider nemlig ikke nævne alle de almindelige!) kan nævnes 2 Duehøge, én ved Arup og dén på Ør. Landkanal, hele 3 Vandrefalke, alle set af Sune, 2 Fjeldvåger (én Arup Holm, én BNR) samt den Rørhøg, der var ansvarlig for at Terje fik talt 400 Krikænder i Selbjerg. Det er ved at være halvsent for Rørhøg, men netop her i Vejlerne er det jo ikke noget særsyn.

På trods af en stor, flot, cirkelrund (og gul) fuldmåne var brokfugleflokkene ikke imponerende store; for hverken Vibe eller Hjejles vedkommende fandtes flokke som var meget større end 100, og mange stod spredt i agerlandet i småflokke – kun én større forekomst skiller sig ud, 2000 Hjejler på Hovsør Indtørring. I det hele taget ingen imponerende vadefugletal – 10 Strandhjejler, 361 Almindelige Ryler (flest på fjorden, lav vandstand), 48 Brushøns… -Men en enkelt Islandsk Ryle, den sidste vel, på Fjord Øst skal lige nævnes.

Ved Dykkerslusen var jeg heldig at se den blændende blå Isfugl, som Terje indtil nu har haft monopol på.

Også spurvefuglene var i luften idag, bl.a. bemærkedes lidt flere Sjaggere, 242, og 45 Vindrosler blandede sig i flokkene. 35 Bjergirisker sås ved Hovsør. De sorte fugle var repræsenterede af bl.a. 12 Råger i Læsvig, 1 Sortkrage på Fjord Vest (ved Lønnerup) og 2 af samme nord for Tømmerby (traditionelt sted). Ringmærkningen i haven idag gav bl.a. en Munk, nok en af de sidste. Iøvrigt ialt 8 fugle fangede. To Landsvaler kunne glæde dem der så dem, Sune fik en på Bygholmengen, og jeg en over hustagene, da jeg var i Frøstrup. Man kan jo ikke lade være med at tænke på, at der nu nok skal gå ½ år, før man ser disse dejlige fugle igen. Der var en Stor Tornskade på jernbanedæmningen Han/Lund, og så mangler jeg værlingerne: 4 Laplandsværlinger i de Vestlige Vejler, 4 Snespurve (ny efterårsart) på Bygholmengen, og til sidst en DVÆRGVÆRLING, som Sune fandt på Glombakskrænten – endelig lykkedes det ham, han har også gået og snakket meget om den kære lille pusilla. Det var en ungfugl, som oven i købet kunne bestemmes til en han, da den sad og sang, eller ialfald småpludrede. Albert og Terje skyndte sig med det samme derned, men det var ved at blive mørkt, og de fandt den ikke.

Ikke flere fugle for idag, men nævnes skal også lige et par andre dyregrupper: sommerfuglene repræsenteret af en admiral ved Arup, og for pattedyrene et egern ved Tovsig.

Til allersidst lige en enkelt jagtbemærkning: der var 2 jægere ude på spidsen af Hovsør Røn, de havde skudt 2 Gråkrager og en 4-5 Toppede Skalleslugere.

Fra feltstationens dagbog – 1. oktober 1991

Oktober = EFTERÅR! Før fanden fik sko på var Sune, Terje og u.t. på vej ud på vores respektive skudtællingspunkter – Sune tog Han, Terje Dykkerslusen og undertegnede befandt sig ved fangefolden Ør. Landkanal. Selv om det fra starten syntes ret surt at skulle ud i “uvejret”, så viste det sig faktisk at blive en fin morgen, hvor bygerne blev færre (så få at man næsten ikke blev våd), vinden stilnede af, og der var fugle i luften. Til gengæld ikke så mange skud: Dykkerslusen 60, Han 63 og Ør. Landkanal/Fjordholmene 79. Flest jægere sås fra Ør. Landkanal: 4 øst for Landkanalen, 12 på Fjordholmene og 4 i hvide anorakker og hvide skydepramme mellem deres lokkeænder på fjorden.

Mens vi var af sted ringmærkede Albert i haven – sølle to fugle udgør dagens fangst, den ene en Solsort – men den anden til gengæld en Spurvehøg! Det er ikke så tit de bliver hængende i nettene. Første her på Lynge siden ’87.

Der blev ikke gået nogen taxeringer idag (-dvs. slet ingen i denne pentade, for i morgen er sidste dag, og da skal vi på total), vi havde ellers allieret os med en taxa, men da regnvejret blev ved hele eftermiddagen blev det opgivet. Der ville ellers givetvist have været mange fugle at tælle! Men alligevel kom der mange fugle i midtbogen, især over Dykkerslusen og Han svirrede det med fugle om ørerne på observatørerne. Nævnes kan fra Dykkerslusen: 800 forskræmte Grågæs i Arup, 30 Kortnæbbede, 2 Hvidklirer, 60 Engpibere, 1 Gul Vipstjert og rovfugle kom der som altid forbi: 1 Rørhøg, 1 Blå Kærhøg og så en Vandrefalk. Samme 3 rovfuglearter så jeg fra Dykkerslusen sidst jeg var på Vesttotal. I kanalen lå en Lille Lappedykker (usædvanligt sted), og 1 hvinende blå Isfugl smuttede forbi. Senere på dagen så Rasmussen en Isfugl komme ud fra inde under broen ved de nyrenoverede sluseporte ved 26’eren – jo nok den samme. Det var jo her, at en af sidste vinters faste Isfugle opholdt sig – kan det være den samme, der er kommet tilbage? På vej hjem havde Terje en anden Vandrefalk, i Tømmerby. Der var 250 Ringduer i flok ved Arup (-og 70 her på Lynge), og endnu 105 overtrækkende Kortnæbsgæs ved Tømmerby.

Også Han bød på træk-Kortnæbbede, ialt 391 mod SW – mærkeligt nok kom ingen af dem ned omkring fangefolden. Iøvrigt kunne Han/Kogleaks byde på 1 Rørdrum, 4 Rørhøge, 1 Blå Kærhøg han, 1 Dværgfalk, 4 Vandrikser, 73 SW-trækkende Strandhjejler (jævnfør Fjordholmtaxen den 27/9), 3 Hvidklirer, helt overraskende 2 Sortterner, ungfugle som også trak sydvestpå, 8 Hvide Vipstjerter og 1 Gul-, 2 Laplandsværlinger (efterårets første), og en sen Mursejler og en småsen Digesvale. Så der var nok at holde styr på for Sune, selvom der var langt mellem skuddene. På Ør. Landkanal/Bygholmengen skete der knap så meget, her var dog ligesom på de to andre poster også en fed rovfugl, en blålig ad. eller subad. Duehøg øst for Landkanalen. 160 Grågæs flokkedes på engen (så totalt for dagen næsten 1000), og der var kommet vand i alle panderne og kanalerne, så der var, for første gang længe, mange ænder inde – mest Gråænder, så det ud til – men det vil jo vise sig på totalen i morgen. En ræv (med flot pels, uden skab!) fik våde tær derinde. Ved alle tre skudtællingspunkter sad forresten en Rørsanger og snerrede (-kan man vel kalde dens kald).

I formiddagstimerne og de første eftermiddagstimer holdt folk sig inde – vejret var vådt og uindbydende.

Sidst på dagen da det klarede i vejret tog folk så UD – dog ikke uden at få et par grundige “blødere” i hovedet! Sune og Terje tog til havet (Lild), hvor dagens tredje Sortterne trak forbi – det er sent med sådan et “ryk”! Det er jo ialfald nok næppe danske fugle! Ellers ikke meget gang i den, 8 Suler var mest “havfugleagtige”, men et lille udvalg af alkefugle kom tæt nok på til bestemmelse – 1 Lomvie, 2 Alke og en af de sjældne Lunder. Frimer var ved Kogleaks, hvor dagens tredje Vandrefalk lavede opvisning – den kom rundt over det meste af de Østlige Vejler i løbet af no time, og bagefter fik han den lige i synet. Den lavede rav i den i Kogleaks, hvor ikke færre end 250 Engpibere myldrede op – man ser dem ikke, hvis ikke de skræmmes på vingerne. Frimer havde også endnu 41 trækkende Kortnæbbede Gæs. Albert var på cykel ned ad Ør. Landkanal, hvor han havde den første sikre Store Tornskade dette efterår og de 7 Traner på engen. Og Klyden i Midtsøen er der stadig.

Helge så 2 Fiskeørne i Tømmerby idag (-frækt, for Terje kiggede netop efter den i Tømmerby, men kunne ingen finde), og fra sit kontor inde i Thisted så han (årets sidste, sene) Bysvale.

Jo, der sker s’gu noget, selvom vi ikke har været på en eneste regulær, standardiseret fugletælling idag.