Fra feltstationens dagbog – 10. november 1991

Denne flotte dag blev udnyttet til om formiddagen månedens agerlands-punkttælling, om eftermiddagen pentadens Selbjergtax. Disse aktiviteter stod undertegnede for. Her på hjemmefronten ringmærkede Albert, altimens han sled ved computeren – han er nu ved at inddrage diverse litteraturhenvisninger i sit projekt. Og for at starte med ringmærkningen, så var den igen idag beskeden, 9 fugle røg i nettene – men heraf havde vi i forvejen puttet ring på de 7! De to nye var en Solsort og en Dompap – nr. 14 her fra efteråret! Så helt forgæves var det da ikke.

PUNKTTÆLLINGEN var lige så kedelig som den plejer at være, mågerne var de mest dominerende fugle i landskabet, med 50 Sølvmåger, 518 Storm– og 285 Hættemåger – en hel del dog gengangere. Af kragefugle var der 30 Gråkrager, 41 Alliker og 13 Husskader – også hér en del som blev registreret flere gange. Ellers var Sjaggeren den eneste spurvefugl, som optrådte i flok – ialt fik jeg noteret 213. Og de eneste vandfugle var 20 Viber og 5 (overflyvende) Sangsvaner, så det var ret tyndt… På vejen hjem noterede jeg 6 Skovskader langs A11 gennem Læsvig.

SELBJERGTAXen ville også have været en ret kedelig affære, hvis ikke det havde været for Skægmejserne, som jeg så og hørte omkring en 30 stykker af – taxens talrigste fugl. Denne gang var de meget medgørlige og sad ofte i toppen af rørene helt tæt på. Alle er nu helt udfarvede. Ingen af dem jeg kunne se var ringmærkede. Det er bare typisk, at de er nemme at få at se, når man ikke har kameraet med! Ellers så jeg bl.a. Bygholmengens 45 Sædgæs, som græssede et stykke inde på Krapdiget – jeg fik talt dem præcist, da de fløj op; det er givetvist de samme, der har figureret som 40 på en del tællinger. Derudover var 14 Sangsvaner og 8 Knopsvaner i Læssø de eneste vandfugle jeg så – ikke en eneste and!!… Der var 3 Blå Kærhøge over den nordlige del af Bygholmengen – heraf var de 2 rigtige blå hanner.

Det var Albert, der fragtede mig til Krap, han fortsatte så videre omkring Bygholmdæmningen og op langs Ør. Landkanal, og det passede med, at han var ved Kogleaks da jeg var færdig med taxen. På vejen så han Vandrefalken på Bygholmengen, igen omkring 40 Sangsvaner øst for Ør. Landkanal, og på det sidste stykke igennem BNR fulgtes han med en Stor Tornskade, som først “undslap” ham oppe ved Han – det er ganske sikkert den samme som er set i Han/Kogleaks/Ør. Landkanal-området mange gange efterhånden. De kan jo have ret store territorier på vinteropholdsstederne.