– er bedre end ti på tasken!
Sen-eftermiddagens runde på min lille en-hektars parcel, som bl.a. rummer et birkekrat, der står på temmelig sumpet bund, gav bl.a. en Skovsneppe, der naturligvis buldrede op og var tæt på at give mig et hjerteslag… Men glæde giver denne dejlige fugl også!
Tag: skovsneppe
Weekendobs.
Var lidt rundt i Vejlerne sammen med Ole Thorup, dog uden den helt store feltindsats. Men vi så bl.a.:
29/10 Arup Vejle (sydøsthjørnet nedenfor skjulet):
Stor Tornskade 1
29/10 Vesløs:
Vandrefalk 1 ad. han som jagede over engene lige N for Vesløs By
29/10 Tømmerby:
Silkehale 40 – så nåede invasionen også min have!
30/10 Bygholm Vejle:
Trane 98 kom ind til overnatning. Vi blev til det var helt mørkt, så det ser ud til, at kulminationen for i år er overstået – hvilket passer med tidligere år, hvor de største tal også ligger midt i oktober måned. Vi fik godt check på ungfugleandelen, af de 98 fugle var 13 årsunger, fordelt på 11 kuld – 9×1 unge og 2×2 unger. Det bliver formentlig det største tal for i år – da max.-tallet på 128 fugle blev talt, gik fuglene for langt væk til at kunne udskille ungerne.
Desuden var vi en tur i Tved Plantage:
30/10 Tved Plantage:
Sædgås 210 overflyvende mod Hanstedreservatet.
Søndag formiddag var vi ved fyrhaverne i Hanstholm:
31/10 Hanstholm Fyrhaver:
Skovsneppe 2
-og iøvrigt temmelig fugletomt…
Søndag aften stod vi i et par timer i skumringen ved skovriderboligen i Vilsbøl Plantage for at checke op på en spændende ugle-stemme, som Carsten havde hørt nogle dage forinden:
31/10 Søholt, Vilsbøl/Vandet Sø:
Spurveugle negativ – heller ingen andre ugler!
-til gengæld et par jagende flagermus…
Fra feltstationens dagbog – 22. november 1998
Dagens feltaktivitet stod Thomas (med følgeskab af Albert) for; aftencheck af Tranerne. 42 fugle kom igen ind til overnatning på Bygholmengen, og igen da det var næsten helt mørkt, kl. 16:20. Meteorologerne lover frost de næste par dage, men derefter tøvejr – så mon ikke Tranerne bliver her lidt endnu – måske ind i december?
Desuden lidt div. obs. fra vores frivillige meddelere i lokalsamfundet; lidt bekkasinfugle i vinterlandet: Enkeltbekkasin ved Arup (skræmt op af Kærhøg ifølge Helge Røjle) og Skovsneppe hos Frimer’s i Skårup.
Fra feltstationens dagbog – 27. november 1991
SELBJERGTAXen i denne pentade kom hjem ved, at undertegnede tog en knallert og kørte til Krap – og i Kogleaks stod en anden knallert til mig, efterladt af Terje da han kørte på punkttælling i Vr. Thorup Plantage. Taxen var meget hyggelig skønt ret fugletom, og de eneste vandfugle der kunne ses var to Sangsvaner helt tæt på diget i Læssø. Nå men hva’ -de sidste mange taxer viser jo, at det højst kan være en 10-15 fugle, jeg er gået glip af p.g.a. tågen. Skægmejser var der selvfølgelig, en ca. 16 stykker, og heldigvis for det, for ellers ville det være keeedeligt! De var meget fine idag, sad i toppen af rørene og spiste frø og var helt oppustede i fjerdragten – vi er nok ved at være så langt henne, at de bliver nødt til at bruge det meste af de lyse timer på fouragering, og derfor bliver lettere at få at se. Jeg kunne kønsbestemme de 13 (7 hunner, 6 hanner) – for en gangs skyld overvægt af hunner. Men mange af dem ses i tydelige par nu på denne årstid – det samme gjorde sig gældende sidste år, så vidt jeg husker… To af dem jeg så var iøvrigt ringmærkede, også et par… Blåmejser er der endnu meget få af i rørene, kun 2 ialt på taxen. Derudover var det småt med fugle i det hele taget, men jeg kan da nævne en Gærdesmutte og 2 ensomme individer af “normalt-flokfugle”: en Sjagger og en Bogfinke – begge sad og pillede i et eller andet spiseligt på diget. Til sidst turens mest uventede fugl, en Skovsneppe, som jeg også sparkede op fra diget på tæt hold.
Herhjemme i haven sad de 3 Silkehaler fra igår stadig og ringlede, og det inspirerede selvfølgelig Albert til at have nettene åbne – vejret var jo også velegnet til dét. Han fangede nu ikke nogen af Silkehalerne, ikke i levende tilstand i hvert fald (!) – men en Spurvehøg der var røget i nettet havde en dræbt Silkehale i kløerne, GRUMT! Høgen slap fri, men resterne af -halen har vi (kun hovedet var spist), så om ikke andet kan der da blive lidt til fjersamlingen. De små røde “lak”-klatter for enden af de inderste armsvingfjer er helt utrolige!
Terjes skovtur er der ikke meget andet at sige om, end at den var lidt trist (“røvsyg” er hans eget udtryk) – meget få fugle og på flere af punkterne var der ikke et eneste fjerkræ der sagde noget.
Der var en interessant, endda MEGET INTERESSANT nyhed med posten idag – langt om længe fik vi genmeldingen på den Ride med engelsk ring, som Albert fik aflæst på Bulbjerg i sommers. Den blev mærket som redeunge på Farne Islands, Northumberland, den 8.7.1983 – sjovt nok har både Albert og jeg været på Farne-øerne. Vi ringede straks til Sten Asbirk, som kunne fortælle, at det er en virkelig nyhed – det er faktisk første gang en udenlandsk mærket Ride bliver aflæst på en dansk ynglekoloni!!! Så et stort TILLYKKE til Albert for den flotte indsats!
Men eller skete der ikke meget, det er sjovt at skrive om denne tågedag – der blev arbejdet ved skrivebordene hele eftermiddagen på vores respektive rapporter.
Fra feltstationens dagbog – 9. oktober 1991
Tæt dis, ja for at være helt præcis tåge prægede dagens første timer. Vi var ellers lige ved at tro at det klarede op ved ½8-tiden, hvor solen kom igennem en kort stund, men så lukkede det hele til igen. Terje var ellers parat til at tage på total med madpakke og alting! Men dét måtte aflyses. Først ved 10-tiden begyndte det for alvor at klare, og fra middag blev det en rigtig smuk dag med masser af sol – godt nok stadig filtreret gennem en diset himmel, men lun og lækker – sjældent oktobervejr! Vindretningen hele døgnet forresten østlig, og ret svag.
Ja, da vi ikke kunne komme på total måtte vi jo finde på noget andet at foretage os.
Albert ringmærkede som sædvanligt i haven, hvor den største begivenhed var, at han missede en Skovskade, som næsten røg i nettet. Der var også Skovsneppe i havekrattet, efterårets første – men den var slet ikke i nærheden af nettene. Det havde ellers været et par fine fangster. I stedet blev det kun til en Jernspurv og en Sangdrossel.
Undertegnede var hos tandlægen for gud ved hvilken gang for at få lavet en rodbehandling – muntert siger jeg jer!
Sune og Terje var på Bulbjerg, animeret af hitrygter og vejret, der bestemt også får en til at tænke i de baner. Der var dog ikke mange fugle, kun vimsede en lille flok Sortmejser rundt derude. Til gengæld fangede de en stor portion svampe – den flotte og velsmagende stor parasolhat. Og så gjorde de en spændende observation i nordvesthjørnet af Lund – en flok på 8 af “vores” Skægmejser i “højflugt” på vej mod Bulbjerg – og Skagen, og en ringaflæsning???!…
Om eftermiddagen tog Albert og undertegnede på Bygholmengen, for at få kortlagt rørslåningen fra i sommers. Vi startede med at gå ud til Krap og hochstand’en, og derfra skiltes vi – Albert tog de sydligste parceller og jeg parcellerne op til nord for halvkanalen. Det er faktisk et pænt stykke, der er blevet lagt ned!, mellem en tredjedel og en fjerdedel af hele Engen. Det bliver spændende at sammenligne kortet med kommende års ynglefugletællinger! Vi sluttede af med turen op ad Ør. Landkanal – jomfrutur for den nye dyt. Den er bare meget bedre affjedret end den gamle, en drøm at køre i på de bumlede grusveje! Anledningen var nu især, at Albert havde sin prøvetagnings-ramme liggende på diget – den er for tung og uhåndterlig at transportere hjem på knallert. Der var selvfølgelig også fugle at se på Engen. Mens vi gik derude så vi Vandrefalken (ad.) på ret tæt hold, samt en Blå Kærhøg og en Fjeldvåge – efterårets første. Og ikke nok med det – på vej op ad landkanalen fulgtes vi med en Duehøg – den samme, som jeg har set derovre to gange før. Nu så vi den så godt, at den kan bestemmes til en imm. – når den sidder ser den helt brun ud, men i flugten afslører den en flot blå ryg. En fed fugl, og sjældent at se den så godt – vi havde den foran os hele vejen op. De 7 Traner var her selvfølgelig også endnu.
Ved Krap mødtes vi iøvrigt med Sune og Terje, som sad på broen og talte dykænder til overnatning. Det blev ikke til ret mange; selvom de sad der til det blev mørkt, kom kun 240 TopSkalleslugere ind til Selbjerg. De trak ind i løbet af en kort periode, hvor trækket var ret intensivt, så man kunne have forventet et stort tal, men det ebbede hurtigt ud igen. Senere trak de 150 af den retur fra Selbjerg til Glombak!
Efter fælles svampemiddag tog hele stationen til fjernsyns-fodboldlandskamp (DK-Østrig), som blev indtaget omme hos undertegnede – Bjarne har taget sig den ubeskrivelige frækhed at fjerne sit fjernsyn i Stenhuset. Til alles glæde var det os, der vandt – bjergbønderne blev jordet 3-0!
Fra feltstationens dagbog – 15. marts 1991
Ja, vi måtte jo til det, selvom det fra morgenstunden ikke så for lovende ud. Vi satte vores lid til meteorologernes løfter om opklaring, som heldigvis viste sig at holde stik, og vi gennemførte en udmærket total på den helt klart bedste vejrdag, vi har haft i denne pentade. Der var lidt problemer med sigten i Lønnerup, Østerild, Læsvig og på vestsiden af Tømmerby, til sidst også fordi det var ved at blive mørkt, men min fornemmelse er, at det kun var få fugle vestmanden (undertegnede) gik glip af. Der var få fugle i Lønnerup (høj vandstand) og i Læsvig (forstyrrelse). Østmanden Terje havde som han kalder det ”perfekt vejr” bortset fra da han løb ind i en havgus-mur i nordenden af Lund.
Jeg havde bilen på vest, måske ikke helt retfærdiggjort af vejromstændighederne, men mest fordi jeg kom så sent af sted. Det blev da også en stresset optælling pga. de mange fugle og fordi jeg blev en halv time forsinket, da jeg kom til at låse nøglerne inde i bilen! DUMT!
Men nu til fuglene, som der bare er mange af. Alt for mange! Vi begynder med Toppet Lappedykker, som der var 5 af på vandfladerne i de Østlige Vejler. Svømmeandetallene var egentlig ikke imponerende; kun et stort tal af Pibeænder, 4435, med de 3200 (!) på fjorden ud for Bygholmdæmningen, 405 ud for Arupdæmningen. Der er stadig lav vandstand på Limfjorden, og så får vi de store tal dérude. De øvrige andearter kunne tilsammen ikke hamle op med Pibeænderne: Gråand 1345, Krikand 1275, Spidsand kun 125, Skeand 2, Knarand 4, og Atlingandrikken stadig ved Mommer. Ske- og Knarænderne var på Bygholmengen. Trold– og Taffelænderne sås med henholdsvis 391 og 87 styks, men enkelte kan være oversete i disen, især i Østerild. Skallesluger-tallene er faldet til 6 Små og 670 Store – de 370 af sidstnævnte lå i Lund Fjord.
Ved Marikos hjælp fik vi talt Sædgæssene grundigt op – der var temmeligt præcist 300 i de Vestlige og 300 i de Østlige Vejler – ialt 600. Det giver ifølge Marikos endelige opgørelse idag (hun rejser imorgen) ialt omkring 1600 fugle i Thy i øjeblikket, fordelt på 450 ved Ovesø/Sjørring, 540 i ”hendes” gruppe, Tved/Ballerum/Hjardemål-gruppen, og så de 600 i Vejlerne. Heraf regner hun de 300 i de Østlige Vejler som næsten totalt isolerede fra resten, mens der hele tiden foregår udveksling mellem de vestlige grupper. Halsbånd [H08] befandt sig i Vejlerne, ved Østerild og Arup idag. Af Kortnæb var der kun 7 i de Østlige Vejler, på Bygholmengen, men til gengæld 735 i to flokke (den ene helt tæt på vejen) ved ”de to købmænd”, Arup, og derudover 71 ved Østerild. Jeg måtte opgive obs.-punktet mellem de to købmænd for ikke at forstyrre gæssene! Endelig var der 21 hyggelige Blisgæs ved Tovsig. Også Grågåsetallet er stort nu, hvor vi kortlægger dem allesammen grundigt – ialt 1448. Halsbånd [T31] blev aflæst ved Skårup – én af ’87-fangsterne fra Vesløs Vejle.
Vadefuglene udmærker sig idag med store tal af Vibe og Hjejle, 1222 og 470 henholdsvis – Viberne med de største flokke på Bygholmengen og i Arup, Hjejlerne ligeligt fordelt mellem Bygholm, Vesløs/Arup, Østerild og Lønnerup. Også Strandskaderne er ved at komme godt med nu, med ialt 250 fugle på de to fjordlokaliteter. De (stadig) mere fåtallige vadere blev set i følgende tal: Almindelig Ryle 24, Brushøne 2 og Klyde 7, og så var der en Skovsneppe, som Terje havde megen glæde af ved Krap – den blev skræmt op og set fint adskillige gange. Det var også Terje, der havde årets første Store Kobbersneppe – vildt spillende på Bygholmengen. Det var jo også ventet!
OG SÅ er Hættemågerne rigtigt ved at rykke ind i kolonierne – også de gamle kolonier i de Østlige Vejler, som har været forladt de senere år – fordelt således: Glombak 9, Selbjerg 25, Kogleaks 90, Han 4 og Lund 80. De kan naturligvis sagtens nå at opgive endnu! I Arup-kolonierne selvfølgelig masser af fugle og larm.
Forårstræktiden blandt spurvefuglene markeres af obs. af Tornirisk, Sangdrossel og Hvid Vipstjert, og et større influx af Solsort – bl.a. 11 ved Kraphytten og 4 Bo’s Buske – ialt 34 i de Østlige Vejler, men kun 5 set i VestVejlerne fra forsædet i TOYOTA’en… Andre spændende småfugle: 14 Store Korsnæb ved Glombak og min. 6 Skægmejser i Tømmerby – bl.a. én ved Maskinhuset, som havde ring på! Dét var nok min dags mest ophidsende og fantasiæggende obs.!