Tag: stor parasolhat

Fra feltstationens dagbog – 10. oktober 1991

Sune ville forlade os nogle dage til fordel for København, så vi havde håbet, at vi kunne ta’ totalen idag inden han skulle med bussen, men det var vejret li’som ikke rigtigt til. Så må det blive en tomandstotal! Det værste er bare, at udsigten ikke lover spor bedre sigt de sidste to dage i pentaden…

Der blev ringmærket i haven – 2 fugle fangedes, en Rørspurv og en Gransanger. Det var Albert & Sune, der stod for mærkningen – der blev så én fugl til hver. Med Gransangeren var Sune straks inde på hit-tankebanerne, men der kunne ikke presses en tristis ud af den – den var for gul/grøn, og i mine øjne helt almindelig at se til.

Over middag tog Terje og jeg så de sidste par taxeringer (én hver) – Terje gik fra Aggersund til Bygholmdæmningen (hans 4. Fjordholmtax i træk!), undertegnede fra Dykkerslusen til A11.
Albert var chauffør for os begge to. På vejen indsamlede han nogle Kirkeugle-gylp ved transformatorstationen nord for Aggersund. De skal jo så nok dissekeres her hjemme i laboratoriet.

FJORDHOLMTAXen ved vandstand mellem 0 og -9 var som sædvanligt fuglerig. Hjejlerne var nu helt væk, kun 3 fugle fandtes, men stadig 500 Viber på engene (én samlet flok på Langholm), og den tredje brokfugl Strandhjejlen fandtes også stadig i et pænt antal, 87. Der var rigtigt mange Alm. Ryler, 3415, heraf de 1000 i vildtreservatet. Af andre Ryler blev det kun til 3 Islandske, og andre vadefugle: Stor Regnspove 33, Lille Kobbersneppe 18, Hvidklire 4, Rødben 38, Dobbeltbekkasin 4 og en enkelt Stor Præstekrave – den sidste? På andefronten er Pibeænderne til stede i størst antal, 728 (næsten alle ved Borreholm), af andre svømmeænder blev det kun til 99 Gråænder, 200 Krik– og 3 Spidsænder. Og 121 Gravænder, og på fjorden 523 Toppede Skalleslugere. MEN SÅ var der rovfuglene! Alle tre falkearter så han, og heraf Vandrefalken i det største antal -hele 3! På Borreholm var der først en usp., der sad på den ene ende af øen, senere kom også en ung til, og der blev ballade! Senere, da han næsten var nået op til dæmningen, dukkede endnu en Vandrefalk op, en ungfugl, som lå og jagede langs granerne bag diget. Fantastisk, som vi går og ser Vandrefalke dette efterår, man kan jo snart ikke gå nogen steder uden at få én at se… Med dem, der er i de Vestlige Vejler (som ikke blev set idag), må vi mindst være oppe på en 5-6 fugle i Vejlerne for tiden – heraf er nok kun et par stykker stationære, og resten altså udtryk for, at der går et træk igennem. Som nævnt var der også Tårn– og Dværgfalk på tax’en, foruden 4 Musvåger. Til sidst skal nævnes spurvefuglene, som dennegang var repræsenterede af bl.a. 1 Sortkrage, 6 Skærpibere og 25 Bjergirisker (efterårets første).

På vejen hjem checkede Terje Tranerne og den syge-Klyde på Bygholmengen, hvor der også befandt sig 5 Sortklirer. På Fjord Øst yderligere 150 Almindelige Ryler.

ARUPTAXen derimod var en sølle forestilling, her var virkeligt langt mellem fuglene. Hvis der er noget som helst, der er værd at fremhæve, skal det være, at der også hér var dukket Bjergirisker op, en 4 stykker. Resten bør forbigås i tavshed -nogle gange er Aruptaxen en utrolig kedelig affære, fuglemæssigt. Når der er så langt mellem fuglene forfalder man let til at gå og tænke tanker!… Til gengæld gav turen så gevinst i form af mindst 5 kg svampe, champignoner og parasolhatte, som stod på diget, friske og fine, og som jeg naturligvis ikke bare kunne gå forbi. Heldigvis havde jeg en pose med til dem -jeg havde nemlig påtænkt at tage på svampefangst i plantagen efter taxen, men det blev så ikke nødvendigt! Sjældent har jeg fanget så mange svampe, og så nogle af de allerbedste af de spiselige. Så der blev lavet svampedeller og -postej hjemme på Højstrupvej!

OG SÅ var det idag, at Bjarne definitivt flyttede fra stationen og op i sit lille hus på Lund Fjordvej. Han sov deroppe i nat for første gang, og ikke en gang til aftensmad kom han på stationen idag (!). En mærkelig fornemmelse, både for ham og for stedet – han var jo nærmest blevet fast inventar.

Fra feltstationens dagbog – 9. oktober 1991

Tæt dis, ja for at være helt præcis tåge prægede dagens første timer. Vi var ellers lige ved at tro at det klarede op ved ½8-tiden, hvor solen kom igennem en kort stund, men så lukkede det hele til igen. Terje var ellers parat til at tage på total med madpakke og alting! Men dét måtte aflyses. Først ved 10-tiden begyndte det for alvor at klare, og fra middag blev det en rigtig smuk dag med masser af sol – godt nok stadig filtreret gennem en diset himmel, men lun og lækker – sjældent oktobervejr! Vindretningen hele døgnet forresten østlig, og ret svag.

Ja, da vi ikke kunne komme på total måtte vi jo finde på noget andet at foretage os.

Albert ringmærkede som sædvanligt i haven, hvor den største begivenhed var, at han missede en Skovskade, som næsten røg i nettet. Der var også Skovsneppe i havekrattet, efterårets første – men den var slet ikke i nærheden af nettene. Det havde ellers været et par fine fangster. I stedet blev det kun til en Jernspurv og en Sangdrossel.

Undertegnede var hos tandlægen for gud ved hvilken gang for at få lavet en rodbehandling – muntert siger jeg jer!

Sune og Terje var på Bulbjerg, animeret af hitrygter og vejret, der bestemt også får en til at tænke i de baner. Der var dog ikke mange fugle, kun vimsede en lille flok Sortmejser rundt derude. Til gengæld fangede de en stor portion svampe – den flotte og velsmagende stor parasolhat. Og så gjorde de en spændende observation i nordvesthjørnet af Lund – en flok på 8 af “vores” Skægmejser i “højflugt” på vej mod Bulbjerg – og Skagen, og en ringaflæsning???!…

Om eftermiddagen tog Albert og undertegnede på Bygholmengen, for at få kortlagt rørslåningen fra i sommers. Vi startede med at gå ud til Krap og hochstand’en, og derfra skiltes vi – Albert tog de sydligste parceller og jeg parcellerne op til nord for halvkanalen. Det er faktisk et pænt stykke, der er blevet lagt ned!, mellem en tredjedel og en fjerdedel af hele Engen. Det bliver spændende at sammenligne kortet med kommende års ynglefugletællinger! Vi sluttede af med turen op ad Ør. Landkanal – jomfrutur for den nye dyt. Den er bare meget bedre affjedret end den gamle, en drøm at køre i på de bumlede grusveje! Anledningen var nu især, at Albert havde sin prøvetagnings-ramme liggende på diget – den er for tung og uhåndterlig at transportere hjem på knallert. Der var selvfølgelig også fugle at se på Engen. Mens vi gik derude så vi Vandrefalken (ad.) på ret tæt hold, samt en Blå Kærhøg og en Fjeldvåge – efterårets første. Og ikke nok med det – på vej op ad landkanalen fulgtes vi med en Duehøg – den samme, som jeg har set derovre to gange før. Nu så vi den så godt, at den kan bestemmes til en imm. – når den sidder ser den helt brun ud, men i flugten afslører den en flot blå ryg. En fed fugl, og sjældent at se den så godt – vi havde den foran os hele vejen op. De 7 Traner var her selvfølgelig også endnu.

Ved Krap mødtes vi iøvrigt med Sune og Terje, som sad på broen og talte dykænder til overnatning. Det blev ikke til ret mange; selvom de sad der til det blev mørkt, kom kun 240 TopSkalleslugere ind til Selbjerg. De trak ind i løbet af en kort periode, hvor trækket var ret intensivt, så man kunne have forventet et stort tal, men det ebbede hurtigt ud igen. Senere trak de 150 af den retur fra Selbjerg til Glombak!

Efter fælles svampemiddag tog hele stationen til fjernsyns-fodboldlandskamp (DK-Østrig), som blev indtaget omme hos undertegnede – Bjarne har taget sig den ubeskrivelige frækhed at fjerne sit fjernsyn i Stenhuset. Til alles glæde var det os, der vandt – bjergbønderne blev jordet 3-0!