lille kobbersneppe – Vejlerornitten

Om Vandrefalkes udholdenhed. Drama over Limfjorden.

Under vandprøvetagning i Limfjorden ved Bygholmdæmningen igår blev jeg opmærksom på en ung Vandrefalk, der fløj rundt med store “armbevægelser” ude over fjorden.

Det viste sig, at den var på jagt. Offeret var en Lille Kobbersneppe, der med mange kast til siden gang på gang undveg, når falken kastede sig efter den i imponerede dyk og “hvem-flyver-hurtigst-jagter” lavt over vandoverfladen.

Da der var gået et par minutter, uden at Vandrefalken havde haft held til at slå kløerne i Kobbersneppen, kiggede jeg på uret, for jeg var interesseret i at se, hvor længe jagten ville vare.

Det er min erfaring med Vandrefalke, at hvis jagten ikke lykkes i løbet af få minutter, opgiver falken og lader byttet undslippe.

Men her blev det blot ved og ved. Nogle gange fløj Kobbersneppen højt op i luften for at undslippe, men hele tiden havde den falken i hælene, og hele tiden prøvede falken at komme højere op end sneppen, for at kunne få fart på dykkene, når den slog efter sit udsete bytte. Andre gange var den efterhånden paniske (må man formode) Kobbersneppe helt nede over fjorden, og undslip kun ved at kaste sig i 90 grader bratte ryk ud til siden i sidste splitsekund. Hjertet må have siddet oppe i halsen på den stakkels sneppe…

Men falkejagter er jo altid underholdende at kigge på. Det var denne også; men efterhånden begyndte jeg dog at tænke, at nu måtte de godt snart finde ud af, hvem der var den mest udholdende – jeg skulle jo også videre, og ville gerne nå resten af min tælling inden den annoncerede regn begyndte…

Jeg var ikke så forundret over den Lille Kobbersneppes udholdenhed – her taler vi trods alt om en art, der er kendt for nogle meget lange trækruter, og faktisk er noteret for de længste non-stop flyvninger af alle.

Men det overraskede mig, at Vandrefalken viste sådan en sejhed! Hver gang den havde misset målet, måtte den igen kæmpe sig op til en ny fordelagtig udgangsposition for et nyt angreb. Og Kobbersneppen fløj altså ikke langsomt! Mange gange troede jeg, at NU måtte falken give op, fordi sneppen var nået for langt væk fra den, men hver gang satte den efter med fornyet determination og acceleration.

Det hele udspillede sig over et enormt stort område, nogle gange var fuglene få hundrede meter fra mig, andre gange flere kilometer væk. (Jeg ville godt have haft en laserkikkert ved hånden, det havde været interessant at dokumentere, over hvor stort et område sådan en jagt finder sted)… Kobbersneppen prøvede på intet tidspunkt at søge ind mod land, snarere var det nok den, der forsøgte at undslippe ved at søge længere ud over fjorden.

Men ENDELIG, efter 25 (FEMOGTYVE!) minutter, endte et angreb med, at den Lille Kobbersneppe med et stort plask røg i fjorden – langt ude på dybt vand. Herefter hang Vandrefalken over byttet, og forsøgte gentagne gange at få sneppen til at lette, hvorefter den givetvist med lethed ville have slået kløerne i den.

Denne musen over nedslagsstedet fulgte jeg i yderligere et par minutter. NU måtte Vandrefalken altså være meget træt og syret til i musklerne – men den blev ihærdigt ved, nu var målet jo også så nært.

Til sidst blev det mig, der mistede tålmodigheden og fortsatte på min tælling. Næsten ti minutter senere nåede jeg hen til Midtsøen, hvor jeg til min store forundring så Vandrefalken komme ind ude fra fjorden med den Lille Kobbersneppe i fangerne. Den kunne knapt slæbe den over dæmningen, og jeg tror at den er landet lige på den anden side af det sekundære dige inde på Bygholmengen – desværre lykkedes det mig ikke at finde stedet.

Men hvilken imponerende udholdenhed! Hvis ikke jeg havde respekt for Vandrefalke i forvejen, har jeg det ialfald nu… Blandet med, at jeg syntes det er synd for den Lille Kobbersneppe, der så ihærdigt kæmpede for sit liv…

Fra feltstationens dagbog – 18. december 1991

Ejnar blev sendt af sted på sin første selvstændige tælling idag, en FJORDHOLMtax, fragtet af Albert til Aggersund, hvor turen blev påbegyndt ved 10-tiden. Vandstanden var fra +28 til +34, så der var dømt klar digetax. Ejnar forsøgte sig dog med at komme tættere på vandkanten ved at gå ud over engene, hvilket imidlertid medførte flere ufrivillige omveje! Man kaster sig selvfølgelig ikke frivilligt ud i en SOK!… Det er jo ikke mange fugle, der opholder sig inde langs diget for tiden, og de fleste obs. er da også fra den første strækning gennem Aggersborg Vildtreservat, hvor man færdes tættere på fuglene – og hvor der i det hele taget er flere fugle! Hér var bl.a. en rigtig meget sen Sildemåge (!), de fleste af de få ænder han så (bl.a. 2 Små Skalleslugere – usædvanligt på Fjordholmene) og vadefuglene: 37 Viber, 3 Regnspover, 8 Kobbersnepper, 47 Ryler og 29 Rødben. Han kunne naturligvis ikke komme på Borreholm og checke småfugleflokkene dér, men stødte ind i en flok på 12 Bjerglærker ved Langholm – også et kendt sted for dem. Derudover var det ret småt – 54 Bjergirisker og 14 Snespurve kunne det blive til. Et enkelt pattedyr fandt han også, i død tilstand – kadaveret af en sæl lå ud for Aggersborggård.

På vejen hjem kig på Bygholmengen, og han talte lidt ænder, hvoraf nok 5 Spidsænder må siges at være de mest nævneværdige. Der var som tidligere en flok på 140 Sædgæs, som også indeholdt enkeltexemplarer af arterne Grågås og Kortnæbbet Gås. Desuden en lusket rævemikkel.

Senere på dagen rejste Ejnar af igen, han skulle hjem til julen i det Vendsyssel’ske, men vender jo tilbage efter nytår til en længere tørn som ny observatør.

Men det betyder ikke, at der ikke var mange mennesker og liv på felt’eren (min forkortelse for feltstationen). Terje og ut. sad dagen lang (og aftenen med) og prikkede ynglefugle på kort, og så havde vi besøg af tre piger – Terjes Bodil og to medstuderende biblotekarer. Godt Bjarne ikke er her længere (!). De skal aflevere en opgave i morgen, og vi var så venlige at låne dem vores computer – det ta’r den jo ingen skade af… De blev færdige engang ud på morgenen – da lå vi andre forlængst under varme dyner.

Fra feltstationens dagbog – 17. december 1991

Terje, Ejnar og Albert var de heldige, der fik lov til at drage på denne måneds tangetælling – Frimer og undertegnede måtte så blive herhjemme på skansen. Så for os var det en fredelig dag – især for mig, da Frimer først kom op ved middagstid. Ingen fugleobs. fra Vejlerne – derimod kom en del papirjobs fra hånden, ynglefugleprikkort fra 1991 (! – så tallene kan komme med i NOK-rapporten – vores egen afrapportering er jo noget bagud…) samt bl.a. et brev til Mariko med nyeste Sædgåse-obs.

På TANGERNE var det naturligvis ikke det bedste tællevejr, men de vurderer dog at have fået det meste med. Størst opmærksomhed samlede sig naturligvis om vadefuglene, 8 arter kunne det blive til. Ingen Viber eller Hjejler, men 178 Strandskader, 29 Strandhjejler, 86 Små Kobbersnepper, 33 Storspover, 339 Rødben, 1200 Almindelige Ryler, 5 Sortgrå Ryler og 1 Brushøne er jo ganske pæne tal i december. En af Kobbersnepperne var i sommerdragt, højrød lyste den op mellem de andre grå! Den må være forstyrret i hormonerne! De Sortgrå stod på molen ved færgehavnen på Harboøresiden – iøvrigt sammen med 120 Rødben. Ingen større tal af svømmeænder eller svaner, men 908 Gravænder på Harboøre fylder jo godt i landskabet! Der var heller ikke mange dykænder, kun 3 Bjergænder, 3 Havlitter (Krik Vig) og 5 Små Skalleslugere (Agger) fortjener at nævnes. De fik talt 78 Knortegæs, heraf 68 Lysbugede, 3 Mørkbugede og resten usp. Ingen rovfugle i antal – det er der næsten aldrig på Tangerne – kun 2 af hver af Musvåge, Fjeldvåge, Blå Kærhøg og Tårnfalk, samt én Spurvehøg. Fra spurvefugleafdelingen kun en enkelt Sanglærke og en syd-flyvende Silkehale at nævne. Det var jo på sidste tangetur, at der var flokkevis af trækkende Silkefugle… Mandskabet var tidligt hjemme, endda før det blev mørkt – det ér jo ikke just den mest fuglerige tid…

Så gik resten af dagen for Terjes og Frimers vedkommende med store spekulationer over deres Afrikatur, som de har været lige ved at opgive p.g.a. økonomien (Kenya er åbenbart blevet meget dyrt) – men det ender med, at de tager af sted! En anden en kan jo ikke sige sig fri for at være lidt (meget) misundelig!!

Fra feltstationens dagbog – 17. november 1991

Tre mand klemte sig sammen på forsædet af TOYOTAen og kørte til Tangerne, den midtmånedlige tælling. Det var 2 folk “udefra”, nemlig Bjarne P. fra Vust og observatøraspirant Ejnar fra Sindal, og feltstationen stillede så med Terje Seidenfaden. Undertegnede havde bedt om frisøndag, da der var noget familie, der skulle plejes…

Så det var ikke den store aktivitet her omkring Hannæs/Vejlerne, Albert sagde farvel til sine besøgende og havde så havenettene åbne – men det gav af nye fugle kun en Solsort og en Blåmejse. Tangemandskabet obs.’ede et par pattedyr – ræv og hare – her ved Selbjerg.

TANGEtællingen forløb fint nok, der var ikke de store overvældende fuglemængder, så der var tid til at snakke lidt om feltbestemmelse og optællingsteknik med den nye. Men en del fugle får man selvfølgelig altid med hjem, og følgende udpluk kan nævnes: 48 Knortegæs ved færgehavnen Agger (44 Lysbugede, 4 Mørke) samt 35 Lysbugede på fjordsiden. Alle de gulnæbbede svaner befandt sig på Plet Enge, hvor frokosten blev indtaget – 30 Sang– og 123 Pibesvaner. Svømmeænder var det ret småt med, og dem der var, var stort set alle på Harboøre – ialt 590 Gravænder, 233 Grå-, 32 Krik-, 33 Spids-, 339 Pibe– samt 2 Skeænder. Jo ikke store sager! Også de fleste Hvinænder, nemlig 300, var at finde på Harboøre Tange, og lidt andre “dykkere” blandede sig, 6 Bjergænder og 6 Havlitter (-også 4 Havlitter på fjorden). Der var tyndt med rovfugle bortset fra Fjeldvåger, som der taltes ialt 7 af – 2 på Agger, 5 på Harboøre. Vadefuglene er dén artsgruppe, hvor Tangerne er mest anderledes end Vejlerne, her var tallene 166 Strandskader, 15 Strandhjejler, 1080 Hjejler (- som næsten alle stod og rastede på sandbankerne på fjordsiden), Stor Regnspove 23, Lille Kobbersneppe 82, Rødben 141 og Almindelig Ryle 1729 – de 1000 på fjorden. Og så var der jo alle mågerne – bl.a. over 1700 Sølvmåger (!). De fandt ingen Bjerglærker idag, men et par småflokke af Bjergirisker (50) og Snespurve (40). Derudover kan nævnes 391 Sjaggere, men mest markante spurvefugle var nu Silkehalerne, ikke just en typisk tangefugl, men idag havde de ialt 59 i 3 flokke, der myldrede sydpå. Efter at vi selv havde et par stykker på Vejlerne for et par dage siden er der kommet meldinger om mange rundtomkring i landet, så der skal åbenbart være invasion også denne vinter – JUHU!, Silkehalen er en dejlig fugl! Til sidst fra Tangerne at nævne en Ride på Limfjorden samt kun sølle 2 sæler dennegang.

Til aften fik Terje et lift med Ejnar til Ålborg – så var der kun Albert helt mutters tilbage på stationen, han fornøjede sig med diverse mere eller mindre seriøse programmer på computeren.

Fra feltstationens dagbog – 30. oktober 1991

Ret tidligt (indenfor en time efter solopgang) blev Terje kørt på pentadens FJORDHOLMtax. Man må sige, at vandstanden indbød til det, den var nede på under -30, og øst for centralslusen var der kæmpemæssige vadeflader. Vejret var derimod knapt så indbydende, men i det mindste kunne han få rygvind på turen. Fugle var der selvfølgelig nok af, og også en pæn ravklump kom med hjem i lommen! Ruten gik over Borreholm dennegang. 715 Pibeænder lå og fouragerede på det lave vand, ellers var det ret småt med ænder, dog 375 Grå-, og så selvfølgelig Gravænderne, som der var 130 af. Mere interessant (det var en subjektiv vurdering!) var selvfølgelig vadefuglene; stadig hele 125 Strandhjejler, mens de andre brokfugle var til stede i mere moderate antal – 360 Viber, 230 Hjejler. Af spove/snepper var der 21 Storspover og 2 Småsnepper. Ryler var der to arter af, først den Almindelige, som der stod større og mindre flokke af hele vejen op, ialt 3030, mange! Den anden art var en sen og meget overraskende Krumnæbbet Ryle! Og stadig også de to sene Hvidklirer, men ikke mange Rødben, kun 4. SÅ var der en hulens bunke kragefugle (-det er der jo for tiden), 465 Gråkrager, 2 Råger og 52 Alliker. De lidt mere spændende (igen subjektivt!) spurvefugle var repræsenterede med 20 Bjerglærker (på Borreholm), 186 Bjergirisker, 300 Sjaggere og en enkelt Lapværling. Ingen Snespurve idag…

Vejen hjem gik selvfølgelig over Bygholmdæmningen, hvor der var Dværgfalk og Vandrefalk på engen (samme individer som igår), og i Pytodde-lagunen lidt supplerende vadefugletal: 8 Strandhjejler, 20 Rødben og 220 Alm. Ryler, samt 120 Pibeænder. For undertegnede, som var chauffør, gik hjemvejen over Thorup Fjordholme, hvor der var kommet lidt flere Pibesvaner, 55, heraf en tredjedel juvenile. Derudover så jeg de 40 Sædgæs, og også en Blå Kærhøg kom i bogen derovrefra.

Albert fik ikke meget ud af dagens haveringmærkning, det blæste vist for meget. Kun en enkelt Vindrossel blev forsynet med ring.

Om aftenen var hele stationen (plus/incl. Bjarne og Mariko) på Mors, nærmere bestemt Karby Kro på den sydlige del af øen, hvor Fugleværnsfonden viste filmen om Agerøs fugle, en verdenspremiere! som de så flot reklamerede med. Ikke færre end mindst 150 mennesker var mødt op, så på den måde kan arrangementet jo betegnes som en succes, men vi syntes ialfald at det var lidt for langt at køre for så lille en film, var vi enige om bagefter. Et 40 minutter langt lysbilledshow om en pensionists liv omkring huset i Vangså gjorde ikke sagen bedre, det var simpelthen for privat.
Derimod var et værtshusbesøg i Thisted at betegne som en større succes, selvom Mariko var noget chokeret over de danske øl- og whisky-priser.

Fra feltstationens dagbog – 22. oktober 1991

For undertegnede og for Mariko startede dagen med vækkeurets kimen kl. ½5 – dét føles tidligt på denne årstid. Vi skulle ud og se gæssene stå op, og stod da også klar nord for Kokkjær Vand en time før solopgang. Der kom bare ingen gæs!, dvs. vi kunne tydeligt høre dem “snakke” inde i Hanstedreservatet, men der var ialfald ingen der fløj østpå, mod forårsrastepladserne. Derimod ser det ud til, at det meste af Thy-bestanden samles på Rosvang her om efteråret, vi fandt ca. 400, og i løbet af morgenen kom der flere til nordfra, så totalen ved 9-tiden var oppe på 750. Senere på dagen var Mariko derude igen, og da var tallet steget til 870, ca. Der er tidligere set op til 1200, og det er tænkeligt at resten opholdt sig i Hanstedreservatet, som de måske både bruger til overnatning og fouragering. Nå men det skal Marikos næste dage jo nok afsløre!… Mariko fandt 9 halsbånd (foruden 3 halsmærkede Grågæs), hvoraf det lykkedes at aflæse de 7. Jeg opdager, at jeg helt har glemt at skrive at det er Sædgæs detteher drejer sig om, men det er vel nærmest evident?… Grågæssene blev ikke talt, men der har været omkring 300. Og så var der en stor flok Hjejler i baggrunden, en 3-4000. Vi sluttede af med at besøge godsejer Pilgård på Rosvang, dvs. hans kone, for godsejeren var ude at pløje. Hun var meget flink, og der var ikke noget i vejen for, at Mariko kunne benytte godsets private markveje. På selve Rosvang gjorde Mariko da hun var derude igen den mest syge observation; en Skægmejse fan’me s’gu, der fløj over gårdspladsen!!!

Her i Vejlerne checkede vi Sædgæssene i Arup Vejle, hvor der ligesom igår stod 48 overfor vejen mellem de to købmænd, dvs. det viste sig nu at den ene var en Kortnæbbet. Den halsbåndsmærkede Sædgås jeg også så igår gemte halsen irriterende godt i den høje tagrørsvegetation, men på hendes sædvanlige stædige fason lykkedes det Mariko at få den “nakket”, og det viser sig det er den gamle kending [H34], som ligesom [H28] er en af de fugle, der har andre vaner end hovedparten af flokken af halsmærkede – de drager ikke til England for at overvintre. [H34] plejer at følges med hybriden “Black Beauty“, men den er der altså ikke i år – i stedet har [H34] forelsket sig i en anden. Mellem Sædgæssene fandt vi også en Blisgås – efterårets første, men desværre et skadet eksemplar – den humpede ynkeligt, og var formentlig skamskudt. Mens vi stod derude kunne vi høre de allestedsnærværende Skægmejser fra de høje rør i Vesløs Vejle – mindst en 2-3 stykker. Det er vist første gang vi har konstateret dem dér.

Senere, på en ARUPtax jeg gik om eftermiddagen, hørte jeg flere Skægmejser, mindst 4, i Vesløs Rør. Ellers var der ikke meget at komme efter på dén tax; en Blå han-blå Kærhøg kom os (Albert og jeg) i møde ved Dykkerslusen ved taxens start, senere så jeg to brune blå, for nu at nævne noget af det mest opløftende. På trods af meget vand i Arup og oversvømmelser på engene var det tyndt med vandfugle, 75 Gråænder var eneste repræsentant for ænderne, og af vadefugle blev det kun til 16 Viber, 10 Strandhjejler, 12 Dobbeltbekkasiner og 12 Almindelige Ryler.

Så var der mere underholdning ved Sunes FJORDHOLMtax, som blev gået ved vandstand 0 og bød på bl.a. 99 Strandhjejler, men kun 155 “Alm.” Hjejler, 9 Storspover, 20 Små Kobbersnepper og ikke færre end 3045 Almindelige Ryler – mange! Andefugle var der heller ikke her mange af, 112 Gråænder var de talrigste. Men så var der til gengæld mange af de rigtige vinter-småfugle Bjergirisk 98, Lapværling 3, Snespurv 7, og endelig var der kommet Bjerglærker, men endnu kun 4. Samt en flok på 160 Sjaggere. Og en repræsentant for de hurtige: en Dværgfalk.

Terje var chauffør på Fjordtaxen, og i forbindelse med afviklingen af den blev både Bygholmengen og Thorup Fjordholme checket. Bygholm bød på endnu 40 Sædgæs (fløj til Thorup Fjordholme), 4 Bramgæs, 20 Pibesvaner, en blå blå Blå Blå Kærhøg (han) og en juv. Vandrefalk, der var på jagt. Thorup Fjordholme blev gennemkørt af samtlige 4 tværveje, men der var ingen gæs eller svaner at finde – bare 7 Musvåger og 80 Vindrosler kom i notesbogen.

Albert ringmærkede i haven indimellem at han tegnede kurver ud på computeren (-det nye regnearksprogram-grafik er bare så fed!) og hele 13 fugle gik i fælden – Fuglekongen var den almindeligste med 7, dernæst var der 3 Solsorter, 2 Vindrosler og en Gærdesmutte.

Terje var på en eftermiddags-cykeltur omkring Tømmerby, hvor det var det lækre efterårsvejr, der var den største sanseoplevelse, men lidt fugle kom der da også i notesbogen, mest rovfugle: 6 Musvåger, en Tårnfalk, dagens anden Dværgfalk og en Blå Kærhøg (brun), samt en enkelt Strandhjejle. Dagens Strandhjejle-total blev således ikke færre end 110 – det er da mange!

Sikke mange fugle vi har set idag!

Fra feltstationens dagbog – 10. oktober 1991

Sune ville forlade os nogle dage til fordel for København, så vi havde håbet, at vi kunne ta’ totalen idag inden han skulle med bussen, men det var vejret li’som ikke rigtigt til. Så må det blive en tomandstotal! Det værste er bare, at udsigten ikke lover spor bedre sigt de sidste to dage i pentaden…

Der blev ringmærket i haven – 2 fugle fangedes, en Rørspurv og en Gransanger. Det var Albert & Sune, der stod for mærkningen – der blev så én fugl til hver. Med Gransangeren var Sune straks inde på hit-tankebanerne, men der kunne ikke presses en tristis ud af den – den var for gul/grøn, og i mine øjne helt almindelig at se til.

Over middag tog Terje og jeg så de sidste par taxeringer (én hver) – Terje gik fra Aggersund til Bygholmdæmningen (hans 4. Fjordholmtax i træk!), undertegnede fra Dykkerslusen til A11.
Albert var chauffør for os begge to. På vejen indsamlede han nogle Kirkeugle-gylp ved transformatorstationen nord for Aggersund. De skal jo så nok dissekeres her hjemme i laboratoriet.

FJORDHOLMTAXen ved vandstand mellem 0 og -9 var som sædvanligt fuglerig. Hjejlerne var nu helt væk, kun 3 fugle fandtes, men stadig 500 Viber på engene (én samlet flok på Langholm), og den tredje brokfugl Strandhjejlen fandtes også stadig i et pænt antal, 87. Der var rigtigt mange Alm. Ryler, 3415, heraf de 1000 i vildtreservatet. Af andre Ryler blev det kun til 3 Islandske, og andre vadefugle: Stor Regnspove 33, Lille Kobbersneppe 18, Hvidklire 4, Rødben 38, Dobbeltbekkasin 4 og en enkelt Stor Præstekrave – den sidste? På andefronten er Pibeænderne til stede i størst antal, 728 (næsten alle ved Borreholm), af andre svømmeænder blev det kun til 99 Gråænder, 200 Krik– og 3 Spidsænder. Og 121 Gravænder, og på fjorden 523 Toppede Skalleslugere. MEN SÅ var der rovfuglene! Alle tre falkearter så han, og heraf Vandrefalken i det største antal -hele 3! På Borreholm var der først en usp., der sad på den ene ende af øen, senere kom også en ung til, og der blev ballade! Senere, da han næsten var nået op til dæmningen, dukkede endnu en Vandrefalk op, en ungfugl, som lå og jagede langs granerne bag diget. Fantastisk, som vi går og ser Vandrefalke dette efterår, man kan jo snart ikke gå nogen steder uden at få én at se… Med dem, der er i de Vestlige Vejler (som ikke blev set idag), må vi mindst være oppe på en 5-6 fugle i Vejlerne for tiden – heraf er nok kun et par stykker stationære, og resten altså udtryk for, at der går et træk igennem. Som nævnt var der også Tårn– og Dværgfalk på tax’en, foruden 4 Musvåger. Til sidst skal nævnes spurvefuglene, som dennegang var repræsenterede af bl.a. 1 Sortkrage, 6 Skærpibere og 25 Bjergirisker (efterårets første).

På vejen hjem checkede Terje Tranerne og den syge-Klyde på Bygholmengen, hvor der også befandt sig 5 Sortklirer. På Fjord Øst yderligere 150 Almindelige Ryler.

ARUPTAXen derimod var en sølle forestilling, her var virkeligt langt mellem fuglene. Hvis der er noget som helst, der er værd at fremhæve, skal det være, at der også hér var dukket Bjergirisker op, en 4 stykker. Resten bør forbigås i tavshed -nogle gange er Aruptaxen en utrolig kedelig affære, fuglemæssigt. Når der er så langt mellem fuglene forfalder man let til at gå og tænke tanker!… Til gengæld gav turen så gevinst i form af mindst 5 kg svampe, champignoner og parasolhatte, som stod på diget, friske og fine, og som jeg naturligvis ikke bare kunne gå forbi. Heldigvis havde jeg en pose med til dem -jeg havde nemlig påtænkt at tage på svampefangst i plantagen efter taxen, men det blev så ikke nødvendigt! Sjældent har jeg fanget så mange svampe, og så nogle af de allerbedste af de spiselige. Så der blev lavet svampedeller og -postej hjemme på Højstrupvej!

OG SÅ var det idag, at Bjarne definitivt flyttede fra stationen og op i sit lille hus på Lund Fjordvej. Han sov deroppe i nat for første gang, og ikke en gang til aftensmad kom han på stationen idag (!). En mærkelig fornemmelse, både for ham og for stedet – han var jo nærmest blevet fast inventar.

Fra feltstationens dagbog – 4. oktober 1991

Albert og Terje havde havenettene oppe fra før solopgang og til lidt før middag. Det gav ialt 6 nymærkede fugle, en del egne aflæsninger og en udenlandsk – en norsk-mærket Fuglekonge! Dém er der langt imellem, det er vel knap nok en ud af tusind Fuglekonger der bliver genmeldt! Helt flot! De nymærkede var endnu 3 Fuglekonger, 1 Musvit, 1 Skovspurv og 1 Rødhals.

Og så måtte vi endnu en gang (sidste gang!) til Thisted for at leje en dyt, så vi kunne få vores taxeringer i hus – desværre kunne ’Avis’ først udlevere bilen kl. 10, så vi kom noget sent i gang – ærgerligt, for vejret var finest og helt stille om morgenen, senere blæste det noget op. Det var Terje der var inde og hente den lille “sportsvogn”, han kørte derfra direkte til Bygholmdæmningen, hvor Sune ventede, så Terje kunne blive kørt på Fjordholmtax. Derefter blev undertegnede fragtet til Krap for at gå Selbjergtaxen, og til sidst var det Sunes tur til Aruptaxen (Albert var chauffør).

FJORDHOLMeren blev gået ved høj vandstand (+44 – +52), altså langs diget. Derfor var der ikke så mange fugle som sidst, men alligevel kan man på ingen måde sige her var fugletomt, bl.a. var der stadig mange brokfugle; Vibe 885, Hjejle 3180 og Strandhjejle 63. Langt hovedparten af disse befandt sig indenfor vildtreservatet. Så blev det også til 27 Dobbeltbekkasiner, 62 Storspover, 12 Småsnepper, 1000 Alm. Ryler (halvdelen i vildtreservatet), 3 Islandske, 7 Hvidklirer og 26 Rødben. Af de vadefugle der nu er stærkt på retur var der bare 3 Store Præstekraver og 3 Strandskader tilbage – det er faktisk et stykke tid siden, vi har set Strandskader sidst… Så er alle vadefugle nævnt, men der var jo også andre fugle på tax’en – bl.a. 465 Gråænder, 400 Pibeænder, 61 Krikænder og 14 Spidsænder. Lige præcis 100 Gravænder er taxen nu oppe på, og 120 Toppede Skalleslugere lå og hvilede på land (på Borreholm). Af rovfugle sås 3 Musvåger, 1 Tårnfalk, 1 Spurvehøg og 2 Dværgfalke. Og småfuglene: 38 Sanglærker, 97 Engpibere, 4 Skærpibere, 226 Tornirisker (mange så sent, synes jeg) og 2 Stenpikkere.

SELBJERGtaxen var derimod noget af det tyndeste, der længe er set. Læssø og søerne i Bredvande var (selvom der er kommet vand igen) som blæst for fugle, og rørskoven er der jo heller ikke meget liv i for tiden. En enkelt lille flok Skægmejser løb jeg dog ind i. Men taxens bedste fugl kom til allersidst, i Kogleaks, hvor jeg var ved at få en Vandrefalk i hovedet. Den blev mobbet af en Tårnfalk og endte med at stikke af sydpå, og passerede mig på 20-30 meters afstand, mens den drejede hovedet og kiggede nysgerrigt! Det var iøvrigt en imm., med hvidt hoved og spredte længdestriber ned på brystet, oversiden brun med et blåt anstrøg. Og så havde den bare nogle af de mest jagtfalkeagtige proportioner, jeg længe har set, brede vinger og lang, lige hale, desuden kun svagt markeret skægstribe – så den voldte nogle bryderier. Men det var en Vandrefalk!

ARUPtaxen var heller ikke så videre fuglerig, men et par arter markerede sig dog markant – 560 Grågæs i Læsvig, spredte sig til Arup og Østerild, da de blev skræmt op, og 40 Sortklirer på Arupengen er pæne tal. Og så var der ialt 5480 Hjejler i Arup-systemet, heraf dog kun de 180 på selve taxen. Men absolut et tal i den pæne ende! Ialt har vi så altså talt 8660 Hjejler idag – flere end på totalen sidst… Ellers kan nævnes 34 Dobbeltbekkasiner og 94 Engpibere som mest markante ting fra Aruptaxen, og til sidst en Stenpikker ved Rødebro, som Sune havde lidt problemer med – den havde noget Ørkenstenpik-ker over sig! Efter at han kom hjem fra taxen blev en del af det øvrige stationspersonale rekvireret, og sammen var de så ude ved Rødebro i den lejede ”stationsbil” – men pikkeren var som sunket i jorden, og den må få lov at stå hen i det uvisse. Det er li’som om vi har prøvet det dér med Ørkenpikker før… Men en dag får vi s’gu nok en rigtig!

Diverse obs. fra dagen kunne bl.a. byde på Bygholmengens faste inventar; 7 Traner og en Klyde.

Fra feltstationens dagbog – 2. oktober 1991

Det kraftigt blæsende vejr var naturligvis ikke det bedste totalvejr, men der var jo ingen vej udenom, da vi var nået til pentadens sidste dag. Så vi tørnede ud i det, med Terje på Vest på en splinterny knallert, Sune Midt – og deraf kan man vel ræsonere, at undertegnede altså tog Østruten. Blæsevejret var naturligvis generende for tællingen, både p.g.a. kikkertrystelser, men også fordi en del fugle var “væk” – de gemmer sig jo i rørene i sligt vejr. Jeg var ude for en punktering – heldigvis lige da jeg befandt mig ved Bygholm Mølle, hvor jeg kunne låne Rasmussens biltelefon – han var der tilfældigvis med en gruppe gæster. Og Mie var på rengøringstjans på stationen, så jeg kunne blive hentet i den gule Dacia.

Albert ringmærkede i haven; fangede 7 nye fugle: 1 Rødhals, 2 Solsorter, 1 Munk, 2 Fuglekonger og en Gransanger.

Men iøvrigt var der da stadigvæk masser af fugle at kigge på og tælle på totalen, og et par sjove ting imellem. Noget af det mere overraskende var en Mellemkjove, der langsomt arbejdede sig over Bygholmengen med sin tunge Storskråpe-agtige flugt. Det var en af disseher “mellembrogede” fugle, en imm. (2- ell. 3K?). Der blev selvfølgelig panik blandt ænderne derinde på engen, men kjoven viste nu ikke tegn på at ville lave rov, den fortsatte bare tungt sydvestpå, udover fjorden…

Men ellers vil jeg tage artsgennemgangen på traditionel vis, startende med Lappedykkerne, hvoraf der var et par større ansamlinger; i Lønnerup hele 32 Toppede, og en “flok” på 9 af de søde Små i Ør. Landkanal ved Bygholmdæmningen – det er da mange! Der var også en Lille Lap. i Lønnerup, så totalt 10. Gæssene var til stede med et pænt Grågåsetal, 870 (244 Østlige, resten Vestlige Vejler), og så var der 55 rastende Kortnæbbede på Engen, samt 77 trækkende Tømmerby og 115 Selbjerg. De mere fåtallige Knortegæs sås med 4 Mørkbugede Fjord-Øst og 1 Lysbuget Fjord-Vest.

Andetallene var noget modererede i forhold til sidst, undtagen Gråand, som der lå ikke færre end 1935 af på Bygholmengen, de fleste langt inde på den nu sjapvåde midterste del af engen. Et syn der ikke er set i lang tid! Vandstanden på Engen er ganske vist stadig nede på -31, men alle kanalerne og panderne er fyldt op af regnvand. Totalt fik vi talt 2380 Gråænder. Krikænderne fandt vi ialt 1473 af, heraf de 1170 i Arup (man må regne med, at mange har gemt sig i rørene i de Østlige Vejler). Af Pibeænder blev det til 2361, med flest på Bygholmengen (1115) og Arup (840), mens der nok var for høj bølgegang på Selbjerg og Østerild, hvor de ellers har huseret. Og så blev det til 34 Skeænder (26 Bygholmengen) og 21 Spidsænder (16 Bygholm).

Der var godt med rovfugle, f.eks. på Bygholmengen (udover Mellemkjoven!) var der 2 Blå Kærhøge, 3 Musvåger, 1 Dværgfalk, 1 Tårnfalk og så Duehøgen fra igår øst for Landkanalen. Terje havde den gamle bekendte Vandrefalk på Hovsør Røn, og iøvrigt blev det til ialt 7 Blå Kærhøge, kun 4 Rørhøge, 2 Spurvehøge, 2 Dværgfalke og 4 Tårnfalke.

Den faste flok Traner, som nu er reduceret til 7, spankulerede rundt som baggrund for de mange fugle på Bygholmengen. Blandt vadefuglene kan fremhæves de stadigt pæne tal af Vibe og Hjejle, 1758 og 6115 henholdsvis. Vibetallet væsentligt mindre end sidst, men dagens Hjejletal var faktisk endnu større end på sidste fuldmåne-total. Og de står stadig og raster i store inaktive flokke, de største 1160 på Bygholmengen, 970 Arup, 510 Fjord-Vest og 2800 på Revlsbuske. Den tredje brokfugl, Strandhjejlen, er også relativt talrig for tiden, idag 93 hvoraf de 70 var at finde på Hovsør Røn. Men kun 3 Store Præstekraver tilbage. Iøvrigt: 18 Små Kobbersnepper, 8 Islandske Ryler, 20 Dværgryler (15 Bygholmengen på en sjapeng øst for Landkanalen, mellem Viber og Stære) og 444 Almindelige Ryler. De fleste (-ja faktisk alle!) Ryler er stadig at finde inde i Vejlerne, med 180 i Selbjerg. Høj vandstand på Limfjorden! Videre må nævnes 20 Hvidklirer (mange så sent!), 30 Sortklirer (de 29 i Vesløs Vejle-flokken, der har været der længe efterhånden) og en småsen Mudderklire. Af Brushøns kunne vi finde 85 idag – halvdelen ved Selbjerg, halvdelen i de Vestlige. Det er efterhånden ikke hver dag, vi ser terner inde i Vejlerne (-mens de stadigvæk passerer på havtræk), men der var da en enkelt Fjordterne på Fjord-Vest.

Der er ikke så særligt meget at fremhæve af spurvefugleri, men et generelt indtryk af mange Sanglærker, Engpibere og Rørspurve, bl.a. 14 Rørspurve langs Læsvigvejen til Rødebro. En Sortkrage på Bygholmengen er nu dog en usædvanlig obs. Det er ikke så mange drosler, vi har set endnu, men der var 27 Vindrosler omkring Tømmerby og en (nok nærmest lokal) flok på 20 Misteldrosler ved Glombak. Omkring Tømmerby også 17 Skovskader – er der en invasion i gang?

Til sidst at nævne en spættet sæl på Limfjorden Vest og at der var jagt på Arup Mark og ved Bruuns Hul.

Efter afsluttet tælling kørte Terje til havet (dennegang Lild), hvor der mærkeligt nok ikke var videre gang i noget som helst, et par Splitterner, 6 Suler, lidt Alke og Lommer var næsten alt – dog kunne en Lunde live lidt op – muligvis samme som igår? Terje sad der i et par timer om eftermiddagen. Ingen Kjover, mærkelig nok, men måske var vejret simpelthen for klart – hittelefonen melder ellers om Danmarksrekord ved Hanstholm, og det var vel også forventeligt med pæne havfugletal med vindens meget nordlige drejning…

Fra feltstationens dagbog – 17. april 1991

Terje og jeg var oppe før hvemsomhelst fik sko på (for første gang i år var jeg af sted på arbejde før min nabo, som ellers starter hver dag før kl. 6!), og vi nåede til starten af Agger Tange netop som solen stod op over Krik Vig, perfekt!

Men det var detteher generende og kraftigt afkølende blæsevejr vi skulle tælle i, noget rigtigt tangevejr! Sidste gang blev tangeturen væk i tågen, dennegang var den lige ved at blæse væk… NÅ, det var faktisk ikke så slemt, i det mindste var der lys og farver på fuglene, og vi kunne stille os nogenlunde i læ bag bilen og tælle. Så vi fik efter bedste evne rimelige tal på fuglene, tror vi! Der var lavvandet, men ikke meget lavvandet, så de fleste vadefugle var søgt ind i kanten af lagunerne eller op på engene, især på Agger. De største tal stod Rylerne selvfølgelig for, med ialt 3630, nogenlunde ligeligt fordelt med en tredjedel på hver tange og på fjorden. Ellers var der 97 Regnspover på tangerne og 48 på Plet Enge, 500 Hjejler på Agger og 180 på Plet, og ialt 192 Brushøns, 218 Rødben og 287 Strandskader på tangerne. Enkelte Hvidklirer, en Lille Kobbersneppe og 2 Stenvendere (årets første set af feltstationen) krydrede retten, og så var der selvfølgelig ynglevaderne; Viber og Kobbersnepper på engene og 583 Klyder (500 Harboøre, 83 Agger) – de 330 opholdt sig i Klydesøen, hvor mange lå og rugede på øerne, og flød sammen til et hvidt dække med fine sorte striber.

Ænderne var repræsenterede med ikke særligt mange Gravænder, 205, og en farvefest af svømmeænder: 1077 Krik-, 311 Spids-, 288 Pibe– og 19 Skeænder, samt endelig 2 lækre Atlinger. Tallene er måske ikke imponerende, men flot var det! Det er en skam, at vi ikke fik martstællingen i hus, netop pga. svømmeænderne. Af gæs var der 101 Knortegæs på Tangerne (98 mb, 2 lb, 1 usp.), de fleste ved færgelejet Agger, og 450 Kortnæbbede ved Cheminova, mens der på Plet Enge kun var 6 Lysbugede Knort’er.

Udover de vigtige artsgrupper vadere, svømmeænder og gæs bød selve tangerne ikke på det helt store vilde idag – ingen hits endsige subhits. Men nævnes skal dog 150 fine Bjergænder på Harboøre – klart den talrigste dykand. Mågerne var der som sædvanligt jo bare, dog ikke i mastodont-tal idag, og eneste terner var 2 Splitterner og så årets første lille Dværg– (fint at se den igen). Endelig må nævnes Skarverne, hvoraf der blafrede 65 rundt, bl.a. synes Rønland Sandø ligesom sidste år at være beboet, men ellers var der mange småflokke som fløj hid og did, og til sidst en enkelt spæt-sæl, som svømmede lidt langs med færgen – der var ingen sæler, som tog deres middagslur på sandbankerne idag…

Men dagens mest spændende obs. blev gjort på de afstikkere, som hører med på en tangetur. Inspireret af, at Lars & Rolf sidste år havde Sorthalsede Lappedykkere i Veserne på apriltællingen, måtte vi jo igen lige checke denne lokalitet. Det var iøvrigt første gang Terje så stedet og for mit vedkommende første gang i mange år – det er et flot og meget specielt landskab. Og der var mange lækre, fine og exotiske fugle, bl.a. ikke færre end 39 (niogtredive!) Sorthalsede Lappedykkere, heraf de 37 (15 par plus 7 enlige) i søen Søndervese, hvor der også er en større Hættemågekoloni. De fleste som nævnt i tydelige par, og de enlige fugle kan også sagtens repræsentere par, så der er nok totalt tale om mindst 20 ynglepar – udover at vi sagtens kan have overset nogle, som kan have ligget og gemt sig i rørene. Altså en absolut betydelig koloni hér, også på landsplan. Så mange fugle burde vi også have i Vejlerne, mindst! Sidste år så de 21 fugle på tællingen, men gjorde ikke noget ud at at dele dem op på par. Iøvrigt var søerne fyldt op med fugle, især dykænder (Trold-, Taffel– og mange Bjergænder) samt Toppede Lappedykkere, men dem slap vi for at tælle! En enkelt Lille Lappedykker lod sig se, og af andre krydderier var der en Rørhøne, 4 Atlingænder og en sød lille Dværgmåge – også årets første for os. Brushøns med mange farver satte prikken over i’et – jo, det var en spændende artssammensætning. Og det bliver sikkert ikke dårligere, når vi når længere hen på foråret…

Vejen hjem lagde vi over Nors Sø, som virkede fuglefattig, men her var dog et par Nordiske Lappedykkere, som lå og hyggede sig i vigen mod nordøst – fint at se dem, når man nu lige havde de Sorthalsede i frisk erindring. Kalkgravene ved Ræhr blev også checket, da Læssø sidst han var forbi fortalte om en lusket fugl med føde i næbbet dér (altså en Nordisk), som forsvandt ind i vegetationen – stedet virker også oplagt som ynglelokalitet, men der var altså ingen fugle at se idag. Vi kunne konstatere, at Fjordternerne ikke er ankommet endnu… I en fin lille vegetationsrig sø mellem Nors og Tved lå 3 Små Lappedykkere og 5 Rørhøns – og da vi således havde fået masser af fine kig på de 4 af vore Lappedykkerarter, måtte vi også lige omkring Bløden Sø i Hjardemål for at checke de Gråstrubede dér, så vi kunne komme hjem og fortælle, at vi havde set dem alle 5. De var der selvfølgelig, det er et meget trofast par, ligesom der også lå dén immature Sangsvane, som har ligget der alene et stykke tid, og som nok ikke når til Lapland i år…

Alt i alt må man sige, at Terje og undertegnede havde en givtig, men laa—ang dag i felten (over 12 timer).

Herhjemme havde folkene også været i felten, og bl.a. checket Kogleaks (i håb om en tidlig Sortterne?). Der lå en Knarand, som snart har ligget der længe, 155 Brus. vrimlede rundt, og så var der det første kuld Grågæslinger – som sædvanligt de første klækkede fugleunger vi ser, i år dog noget senere end de sidste par meget tidlige år – vinterperioden i februar har alligevel forsinket tingene noget. Helge ringede en Mosehornugle fra Vesløs Vejle ind (dem har vi ikke set meget til – faktisk er det den første i 1991!), og endelig var der også Sorthalsede Lappedykkere i Vejlerne (dagens fugl) – set af Terje i Han, da han kørte en knallert op til Selbjergtax imorgen.

Stationen havde haft besøg af rengøringsMie og selveste Frank Wille med frue mens observatørerne var fraværende idag…