Tag: mellemkjove

Ædelarter på afveje. Falken, kjoven og mågen.

Ja, lige for tiden bidrager jeg ikke med ædelarter til års-ædelart-konkurrencen mod de hårde hunde fra Halsnæs, men forleden havde jeg en dramatisk oplevelse som inkluderede tre gode Vejler-arter.

Jeg havde netop fået sat mig til rette ved bordet på en restaurant med udsigt over Bluefields Bay, selvfølgelig med kikkerten indenfor rækkevidde, da jeg øjnede en større fugl som lavede nogle hurtige dyk ned over vandet og op i luften igen.
Det viste sig, at det drejede sig om en Vandrefalk, som jagede en ung Lattermåge, der så noget sløj ud; den manglede det meste af halen og nogle fjer i den ene vinge og fløj selvfølgelig ikke så godt. Falken forsøgte nogle forskellige strategier, nogle gange steg den til stor højde og slog ned mod mågen, der baksede lavt over vandspejlet, i de tilfælde endte det altid med, at falken tilsyneladende var bange for at blive våd, den fik mågen næsten ned på vandet, men kunne ikke slå kløerne i den. Andre gange tog Vandrefalken en lang vandret flyvning lavt over vandet hen mod Lattermågen, som den forsøgte at overraske ved at komme skråt nedefra – men heller ikke den strategi lykkedes de gange jeg så det.
Vandrefalken havde efterhånden gjort mange forsøg og brugt megen energi og måtte efterhånden være ved at opgive – troede jeg…
Så blev der pludselig stor forvirring, idet en lys Mellemkjove dukkede op på arenaen. Den kastede sig også efter den efterhånden meget udmattede måge, der knapt kunne holde sig fri af vandet. For mig var det meget interessant med en Mellemkjove, da jeg aldrig havde set denne art – eller nogen anden kjove for den sags skyld – her i landet – og jeg kiggede derfor mest på den i nogen tid – måske et lille minut. Da jeg igen fik kikkerten drejet mod Vandrefalken, havde den fået slået kløerne i Lattermågen. Jeg fik således ikke set, hvilken jagtteknik, der til sidst gav bonus. Måske var Vandrefalken bare hurtig til at udnytte forvirringen, da Mellemkjoven blandede sig i dramaet.
Mågen hang nu livløs i fangerne på falken, der derefter havde en lang flyvetur foran sig med en tung byrde – jeg vil tro at der var over en kilometer til land – ikke fra hvor jeg sad, i byen, men til en skovklædt pynt, hvor den fløj hen for at fortære det hårdt tilkæmpede bytte.
Kjoven så jeg ikke mere til…

PS Bluefields ligger ved den karibiske kyst i ”mit andet fædreland” Nicaragua. Mellemkjoven var – så vidt jeg husker – (ædel)art nr. 527 i landet.

Fra feltstationens dagbog – 18. oktober 1991

Der var kraftige byger indtil ved ½8-tiden, så den planlagte Tangetælling blev udskudt. Til gengæld udnyttede Terje så chancen da der var ophold i vejret, og det lykkedes ham at få en hel Selbjergtax hjem uden at blive synderligt våd. Endnu en Selbjergtax med masser af SKÆGMEJSER!, nærmere bestemt blev det til det imponerende antal 92-94 plus 2 flokke som kun hørtes, altså mere end en fordobling i forhold til sidste Seltax, hvor der ellers også var mange. 100 fine Skægmejser på én Selbjergtax! Og igen sås en del i “højflugt” (-det må være på tide at finde et dansk ord for dette fænomen!), på spredning. Fordelingen var 37 indenfor tax på Selbjergsiden, 9 udenfor tax plus de to flokke med ukendt størrelse, 28 på BNR, 10-12 Læssø (heraf de 8-10 inde på østsiden), samt 8 i Kogleaks ved Læssø. Derudover bød taxen på ret småt med fugle, især er der en fantastisk mangel på vandfugle, men måske ikke så sært, da der var en jæger ude i Læssø. Der lå dog lidt gulnæbbede i denne gode gulnæb-sø, 7 Pibesvaner og 2 Sangsvaner (-efterårets første “rigtige” Sangs.). I Selbjerg også 5 Pibesvaner foruden 25 som trak sydvestpå. Alle sete Pibesvaner drejede sig om adulte fugle. Der har været markant fald af Vindrosler, 120 registreredes i Selbjerg og 20 udenfor Selbjerg. Og så var der 9 Gærdesmutter på taxen (de er rigtigt rykket ud i rørene nu, de 2 er dog fra jægerhytterne ved Kogleaks).

Alberts haveringmærkning gav idag gav 10 nye fugle (en pæn dagstotal hér), med bl.a. efterårets 3. Spurvehøg, og ellers de sædvanlige oktoberarter, Fuglekonge, Rødhals etc.

Terje tog på weekend i Ålborg, i venten på bussen så han 2 Svaler over hustagene i Frøstrup – det kunne godt blive de sidste af disse dejlige fugle vi får at se i år. Øvrige diverse strøobs. var bl.a. 1 Rørdrum i Han, og de 7 Traner på Bygholmengen – obs.’et i teleskop fra feltstationen!

Sune gik mange gange rundt om sig selv og telefonerede land og rige rundt i en eller anden frustration, men endte om eftermiddagen med at beslutte sig for en havobs. – han tog knallerten til Bulbjerg, og blev belønnet med bl.a. 9 Kjover – 4 Alm., 3 Usp., 1 Stor– og 1 Mellem. Derudover var det mest “pelagiske” 7 Søkonger, 1 Lille Stormsvale og 19 Suler, og i det hele taget var der rimeligt gang i den med 30 Alkefugle, 26 Lommer (Rødstrubede) og mange måger: min. 2300 Rider, 1200 Stormmåger og 400 Sildemåger, skriver han s’gu! Det er dælendyt’me mange så sent!! – Alt på 3 timer 40 min. Så det var nok en god beslutning. Der gik også rygter om rigtigt mange kjover ved Hanstholm, bl.a. 70 Mellemkjover…

Fra feltstationens dagbog – 2. oktober 1991

Det kraftigt blæsende vejr var naturligvis ikke det bedste totalvejr, men der var jo ingen vej udenom, da vi var nået til pentadens sidste dag. Så vi tørnede ud i det, med Terje på Vest på en splinterny knallert, Sune Midt – og deraf kan man vel ræsonere, at undertegnede altså tog Østruten. Blæsevejret var naturligvis generende for tællingen, både p.g.a. kikkertrystelser, men også fordi en del fugle var “væk” – de gemmer sig jo i rørene i sligt vejr. Jeg var ude for en punktering – heldigvis lige da jeg befandt mig ved Bygholm Mølle, hvor jeg kunne låne Rasmussens biltelefon – han var der tilfældigvis med en gruppe gæster. Og Mie var på rengøringstjans på stationen, så jeg kunne blive hentet i den gule Dacia.

Albert ringmærkede i haven; fangede 7 nye fugle: 1 Rødhals, 2 Solsorter, 1 Munk, 2 Fuglekonger og en Gransanger.

Men iøvrigt var der da stadigvæk masser af fugle at kigge på og tælle på totalen, og et par sjove ting imellem. Noget af det mere overraskende var en Mellemkjove, der langsomt arbejdede sig over Bygholmengen med sin tunge Storskråpe-agtige flugt. Det var en af disseher “mellembrogede” fugle, en imm. (2- ell. 3K?). Der blev selvfølgelig panik blandt ænderne derinde på engen, men kjoven viste nu ikke tegn på at ville lave rov, den fortsatte bare tungt sydvestpå, udover fjorden…

Men ellers vil jeg tage artsgennemgangen på traditionel vis, startende med Lappedykkerne, hvoraf der var et par større ansamlinger; i Lønnerup hele 32 Toppede, og en “flok” på 9 af de søde Små i Ør. Landkanal ved Bygholmdæmningen – det er da mange! Der var også en Lille Lap. i Lønnerup, så totalt 10. Gæssene var til stede med et pænt Grågåsetal, 870 (244 Østlige, resten Vestlige Vejler), og så var der 55 rastende Kortnæbbede på Engen, samt 77 trækkende Tømmerby og 115 Selbjerg. De mere fåtallige Knortegæs sås med 4 Mørkbugede Fjord-Øst og 1 Lysbuget Fjord-Vest.

Andetallene var noget modererede i forhold til sidst, undtagen Gråand, som der lå ikke færre end 1935 af på Bygholmengen, de fleste langt inde på den nu sjapvåde midterste del af engen. Et syn der ikke er set i lang tid! Vandstanden på Engen er ganske vist stadig nede på -31, men alle kanalerne og panderne er fyldt op af regnvand. Totalt fik vi talt 2380 Gråænder. Krikænderne fandt vi ialt 1473 af, heraf de 1170 i Arup (man må regne med, at mange har gemt sig i rørene i de Østlige Vejler). Af Pibeænder blev det til 2361, med flest på Bygholmengen (1115) og Arup (840), mens der nok var for høj bølgegang på Selbjerg og Østerild, hvor de ellers har huseret. Og så blev det til 34 Skeænder (26 Bygholmengen) og 21 Spidsænder (16 Bygholm).

Der var godt med rovfugle, f.eks. på Bygholmengen (udover Mellemkjoven!) var der 2 Blå Kærhøge, 3 Musvåger, 1 Dværgfalk, 1 Tårnfalk og så Duehøgen fra igår øst for Landkanalen. Terje havde den gamle bekendte Vandrefalk på Hovsør Røn, og iøvrigt blev det til ialt 7 Blå Kærhøge, kun 4 Rørhøge, 2 Spurvehøge, 2 Dværgfalke og 4 Tårnfalke.

Den faste flok Traner, som nu er reduceret til 7, spankulerede rundt som baggrund for de mange fugle på Bygholmengen. Blandt vadefuglene kan fremhæves de stadigt pæne tal af Vibe og Hjejle, 1758 og 6115 henholdsvis. Vibetallet væsentligt mindre end sidst, men dagens Hjejletal var faktisk endnu større end på sidste fuldmåne-total. Og de står stadig og raster i store inaktive flokke, de største 1160 på Bygholmengen, 970 Arup, 510 Fjord-Vest og 2800 på Revlsbuske. Den tredje brokfugl, Strandhjejlen, er også relativt talrig for tiden, idag 93 hvoraf de 70 var at finde på Hovsør Røn. Men kun 3 Store Præstekraver tilbage. Iøvrigt: 18 Små Kobbersnepper, 8 Islandske Ryler, 20 Dværgryler (15 Bygholmengen på en sjapeng øst for Landkanalen, mellem Viber og Stære) og 444 Almindelige Ryler. De fleste (-ja faktisk alle!) Ryler er stadig at finde inde i Vejlerne, med 180 i Selbjerg. Høj vandstand på Limfjorden! Videre må nævnes 20 Hvidklirer (mange så sent!), 30 Sortklirer (de 29 i Vesløs Vejle-flokken, der har været der længe efterhånden) og en småsen Mudderklire. Af Brushøns kunne vi finde 85 idag – halvdelen ved Selbjerg, halvdelen i de Vestlige. Det er efterhånden ikke hver dag, vi ser terner inde i Vejlerne (-mens de stadigvæk passerer på havtræk), men der var da en enkelt Fjordterne på Fjord-Vest.

Der er ikke så særligt meget at fremhæve af spurvefugleri, men et generelt indtryk af mange Sanglærker, Engpibere og Rørspurve, bl.a. 14 Rørspurve langs Læsvigvejen til Rødebro. En Sortkrage på Bygholmengen er nu dog en usædvanlig obs. Det er ikke så mange drosler, vi har set endnu, men der var 27 Vindrosler omkring Tømmerby og en (nok nærmest lokal) flok på 20 Misteldrosler ved Glombak. Omkring Tømmerby også 17 Skovskader – er der en invasion i gang?

Til sidst at nævne en spættet sæl på Limfjorden Vest og at der var jagt på Arup Mark og ved Bruuns Hul.

Efter afsluttet tælling kørte Terje til havet (dennegang Lild), hvor der mærkeligt nok ikke var videre gang i noget som helst, et par Splitterner, 6 Suler, lidt Alke og Lommer var næsten alt – dog kunne en Lunde live lidt op – muligvis samme som igår? Terje sad der i et par timer om eftermiddagen. Ingen Kjover, mærkelig nok, men måske var vejret simpelthen for klart – hittelefonen melder ellers om Danmarksrekord ved Hanstholm, og det var vel også forventeligt med pæne havfugletal med vindens meget nordlige drejning…