Svalbard møder Island ved Limfjorden

Lysbugede Knortegæs og Islandsk Rødben, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lysbugede Knortegæs og Islandsk Rødben, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I Nibe Bredning ses om vinteren store mængder af Lysbugede Knortegæs fra Svalbard (og nogle af dem yngler på Østgrønland, så vidt jeg har forstået). Ved havnen i Nibe møder de en fast vinter-forekomst af Rødben af robusta-racen, også kaldet Islandsk Rødben.

Er man heldig, fouragerer Knortegæssene (sammen med Blishøns) helt tæt på parkeringspladsen på havnen, hvorfra disse fotos er taget – for en uge siden mellem jul og nytår.

Lysbugede Knortegæs og Blishøns, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Lysbugede Knortegæs og Blishøns, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Ifølge Danmarks førende ekspert på Lysbugede Knortegæs Preben Clausen, Aarhus Universitet, fouragerer gæssene i dette tilfælde på søsalat Ulva lactuca; men ellers er det ofte ålegræs, man ser gæssene æde.

Blishøns, Lysbugede Knortegæs og Islandsk Rødben, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blishøns, Lysbugede Knortegæs og Islandsk Rødben, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Her ses langs bredden – som mange steder langs Limfjordens lavvandede bredninger – “tæpper” af sammenskyllet ålegræs. Knortegæssene og Blishønsene (og lidt længere fra land også Pibeænder) er herbivorer, dvs. de æder planterne – mens Rødbenene opholder sig langs denne opskylszone for at spise eventuelle tanglopper eller andre smådyr, der tiltrækkes af opskyllet.

Islandske Rødben, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Islandske Rødben, Nibe, december 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Fra feltstationens dagbog – 17. december 1991

Terje, Ejnar og Albert var de heldige, der fik lov til at drage på denne måneds tangetælling – Frimer og undertegnede måtte så blive herhjemme på skansen. Så for os var det en fredelig dag – især for mig, da Frimer først kom op ved middagstid. Ingen fugleobs. fra Vejlerne – derimod kom en del papirjobs fra hånden, ynglefugleprikkort fra 1991 (! – så tallene kan komme med i NOK-rapporten – vores egen afrapportering er jo noget bagud…) samt bl.a. et brev til Mariko med nyeste Sædgåse-obs.

På TANGERNE var det naturligvis ikke det bedste tællevejr, men de vurderer dog at have fået det meste med. Størst opmærksomhed samlede sig naturligvis om vadefuglene, 8 arter kunne det blive til. Ingen Viber eller Hjejler, men 178 Strandskader, 29 Strandhjejler, 86 Små Kobbersnepper, 33 Storspover, 339 Rødben, 1200 Almindelige Ryler, 5 Sortgrå Ryler og 1 Brushøne er jo ganske pæne tal i december. En af Kobbersnepperne var i sommerdragt, højrød lyste den op mellem de andre grå! Den må være forstyrret i hormonerne! De Sortgrå stod på molen ved færgehavnen på Harboøresiden – iøvrigt sammen med 120 Rødben. Ingen større tal af svømmeænder eller svaner, men 908 Gravænder på Harboøre fylder jo godt i landskabet! Der var heller ikke mange dykænder, kun 3 Bjergænder, 3 Havlitter (Krik Vig) og 5 Små Skalleslugere (Agger) fortjener at nævnes. De fik talt 78 Knortegæs, heraf 68 Lysbugede, 3 Mørkbugede og resten usp. Ingen rovfugle i antal – det er der næsten aldrig på Tangerne – kun 2 af hver af Musvåge, Fjeldvåge, Blå Kærhøg og Tårnfalk, samt én Spurvehøg. Fra spurvefugleafdelingen kun en enkelt Sanglærke og en syd-flyvende Silkehale at nævne. Det var jo på sidste tangetur, at der var flokkevis af trækkende Silkefugle… Mandskabet var tidligt hjemme, endda før det blev mørkt – det ér jo ikke just den mest fuglerige tid…

Så gik resten af dagen for Terjes og Frimers vedkommende med store spekulationer over deres Afrikatur, som de har været lige ved at opgive p.g.a. økonomien (Kenya er åbenbart blevet meget dyrt) – men det ender med, at de tager af sted! En anden en kan jo ikke sige sig fri for at være lidt (meget) misundelig!!

Fra feltstationens dagbog – 17. november 1991

Tre mand klemte sig sammen på forsædet af TOYOTAen og kørte til Tangerne, den midtmånedlige tælling. Det var 2 folk “udefra”, nemlig Bjarne P. fra Vust og observatøraspirant Ejnar fra Sindal, og feltstationen stillede så med Terje Seidenfaden. Undertegnede havde bedt om frisøndag, da der var noget familie, der skulle plejes…

Så det var ikke den store aktivitet her omkring Hannæs/Vejlerne, Albert sagde farvel til sine besøgende og havde så havenettene åbne – men det gav af nye fugle kun en Solsort og en Blåmejse. Tangemandskabet obs.’ede et par pattedyr – ræv og hare – her ved Selbjerg.

TANGEtællingen forløb fint nok, der var ikke de store overvældende fuglemængder, så der var tid til at snakke lidt om feltbestemmelse og optællingsteknik med den nye. Men en del fugle får man selvfølgelig altid med hjem, og følgende udpluk kan nævnes: 48 Knortegæs ved færgehavnen Agger (44 Lysbugede, 4 Mørke) samt 35 Lysbugede på fjordsiden. Alle de gulnæbbede svaner befandt sig på Plet Enge, hvor frokosten blev indtaget – 30 Sang– og 123 Pibesvaner. Svømmeænder var det ret småt med, og dem der var, var stort set alle på Harboøre – ialt 590 Gravænder, 233 Grå-, 32 Krik-, 33 Spids-, 339 Pibe– samt 2 Skeænder. Jo ikke store sager! Også de fleste Hvinænder, nemlig 300, var at finde på Harboøre Tange, og lidt andre “dykkere” blandede sig, 6 Bjergænder og 6 Havlitter (-også 4 Havlitter på fjorden). Der var tyndt med rovfugle bortset fra Fjeldvåger, som der taltes ialt 7 af – 2 på Agger, 5 på Harboøre. Vadefuglene er dén artsgruppe, hvor Tangerne er mest anderledes end Vejlerne, her var tallene 166 Strandskader, 15 Strandhjejler, 1080 Hjejler (- som næsten alle stod og rastede på sandbankerne på fjordsiden), Stor Regnspove 23, Lille Kobbersneppe 82, Rødben 141 og Almindelig Ryle 1729 – de 1000 på fjorden. Og så var der jo alle mågerne – bl.a. over 1700 Sølvmåger (!). De fandt ingen Bjerglærker idag, men et par småflokke af Bjergirisker (50) og Snespurve (40). Derudover kan nævnes 391 Sjaggere, men mest markante spurvefugle var nu Silkehalerne, ikke just en typisk tangefugl, men idag havde de ialt 59 i 3 flokke, der myldrede sydpå. Efter at vi selv havde et par stykker på Vejlerne for et par dage siden er der kommet meldinger om mange rundtomkring i landet, så der skal åbenbart være invasion også denne vinter – JUHU!, Silkehalen er en dejlig fugl! Til sidst fra Tangerne at nævne en Ride på Limfjorden samt kun sølle 2 sæler dennegang.

Til aften fik Terje et lift med Ejnar til Ålborg – så var der kun Albert helt mutters tilbage på stationen, han fornøjede sig med diverse mere eller mindre seriøse programmer på computeren.

Fra feltstationens dagbog – 2. oktober 1991

Det kraftigt blæsende vejr var naturligvis ikke det bedste totalvejr, men der var jo ingen vej udenom, da vi var nået til pentadens sidste dag. Så vi tørnede ud i det, med Terje på Vest på en splinterny knallert, Sune Midt – og deraf kan man vel ræsonere, at undertegnede altså tog Østruten. Blæsevejret var naturligvis generende for tællingen, både p.g.a. kikkertrystelser, men også fordi en del fugle var “væk” – de gemmer sig jo i rørene i sligt vejr. Jeg var ude for en punktering – heldigvis lige da jeg befandt mig ved Bygholm Mølle, hvor jeg kunne låne Rasmussens biltelefon – han var der tilfældigvis med en gruppe gæster. Og Mie var på rengøringstjans på stationen, så jeg kunne blive hentet i den gule Dacia.

Albert ringmærkede i haven; fangede 7 nye fugle: 1 Rødhals, 2 Solsorter, 1 Munk, 2 Fuglekonger og en Gransanger.

Men iøvrigt var der da stadigvæk masser af fugle at kigge på og tælle på totalen, og et par sjove ting imellem. Noget af det mere overraskende var en Mellemkjove, der langsomt arbejdede sig over Bygholmengen med sin tunge Storskråpe-agtige flugt. Det var en af disseher “mellembrogede” fugle, en imm. (2- ell. 3K?). Der blev selvfølgelig panik blandt ænderne derinde på engen, men kjoven viste nu ikke tegn på at ville lave rov, den fortsatte bare tungt sydvestpå, udover fjorden…

Men ellers vil jeg tage artsgennemgangen på traditionel vis, startende med Lappedykkerne, hvoraf der var et par større ansamlinger; i Lønnerup hele 32 Toppede, og en “flok” på 9 af de søde Små i Ør. Landkanal ved Bygholmdæmningen – det er da mange! Der var også en Lille Lap. i Lønnerup, så totalt 10. Gæssene var til stede med et pænt Grågåsetal, 870 (244 Østlige, resten Vestlige Vejler), og så var der 55 rastende Kortnæbbede på Engen, samt 77 trækkende Tømmerby og 115 Selbjerg. De mere fåtallige Knortegæs sås med 4 Mørkbugede Fjord-Øst og 1 Lysbuget Fjord-Vest.

Andetallene var noget modererede i forhold til sidst, undtagen Gråand, som der lå ikke færre end 1935 af på Bygholmengen, de fleste langt inde på den nu sjapvåde midterste del af engen. Et syn der ikke er set i lang tid! Vandstanden på Engen er ganske vist stadig nede på -31, men alle kanalerne og panderne er fyldt op af regnvand. Totalt fik vi talt 2380 Gråænder. Krikænderne fandt vi ialt 1473 af, heraf de 1170 i Arup (man må regne med, at mange har gemt sig i rørene i de Østlige Vejler). Af Pibeænder blev det til 2361, med flest på Bygholmengen (1115) og Arup (840), mens der nok var for høj bølgegang på Selbjerg og Østerild, hvor de ellers har huseret. Og så blev det til 34 Skeænder (26 Bygholmengen) og 21 Spidsænder (16 Bygholm).

Der var godt med rovfugle, f.eks. på Bygholmengen (udover Mellemkjoven!) var der 2 Blå Kærhøge, 3 Musvåger, 1 Dværgfalk, 1 Tårnfalk og så Duehøgen fra igår øst for Landkanalen. Terje havde den gamle bekendte Vandrefalk på Hovsør Røn, og iøvrigt blev det til ialt 7 Blå Kærhøge, kun 4 Rørhøge, 2 Spurvehøge, 2 Dværgfalke og 4 Tårnfalke.

Den faste flok Traner, som nu er reduceret til 7, spankulerede rundt som baggrund for de mange fugle på Bygholmengen. Blandt vadefuglene kan fremhæves de stadigt pæne tal af Vibe og Hjejle, 1758 og 6115 henholdsvis. Vibetallet væsentligt mindre end sidst, men dagens Hjejletal var faktisk endnu større end på sidste fuldmåne-total. Og de står stadig og raster i store inaktive flokke, de største 1160 på Bygholmengen, 970 Arup, 510 Fjord-Vest og 2800 på Revlsbuske. Den tredje brokfugl, Strandhjejlen, er også relativt talrig for tiden, idag 93 hvoraf de 70 var at finde på Hovsør Røn. Men kun 3 Store Præstekraver tilbage. Iøvrigt: 18 Små Kobbersnepper, 8 Islandske Ryler, 20 Dværgryler (15 Bygholmengen på en sjapeng øst for Landkanalen, mellem Viber og Stære) og 444 Almindelige Ryler. De fleste (-ja faktisk alle!) Ryler er stadig at finde inde i Vejlerne, med 180 i Selbjerg. Høj vandstand på Limfjorden! Videre må nævnes 20 Hvidklirer (mange så sent!), 30 Sortklirer (de 29 i Vesløs Vejle-flokken, der har været der længe efterhånden) og en småsen Mudderklire. Af Brushøns kunne vi finde 85 idag – halvdelen ved Selbjerg, halvdelen i de Vestlige. Det er efterhånden ikke hver dag, vi ser terner inde i Vejlerne (-mens de stadigvæk passerer på havtræk), men der var da en enkelt Fjordterne på Fjord-Vest.

Der er ikke så særligt meget at fremhæve af spurvefugleri, men et generelt indtryk af mange Sanglærker, Engpibere og Rørspurve, bl.a. 14 Rørspurve langs Læsvigvejen til Rødebro. En Sortkrage på Bygholmengen er nu dog en usædvanlig obs. Det er ikke så mange drosler, vi har set endnu, men der var 27 Vindrosler omkring Tømmerby og en (nok nærmest lokal) flok på 20 Misteldrosler ved Glombak. Omkring Tømmerby også 17 Skovskader – er der en invasion i gang?

Til sidst at nævne en spættet sæl på Limfjorden Vest og at der var jagt på Arup Mark og ved Bruuns Hul.

Efter afsluttet tælling kørte Terje til havet (dennegang Lild), hvor der mærkeligt nok ikke var videre gang i noget som helst, et par Splitterner, 6 Suler, lidt Alke og Lommer var næsten alt – dog kunne en Lunde live lidt op – muligvis samme som igår? Terje sad der i et par timer om eftermiddagen. Ingen Kjover, mærkelig nok, men måske var vejret simpelthen for klart – hittelefonen melder ellers om Danmarksrekord ved Hanstholm, og det var vel også forventeligt med pæne havfugletal med vindens meget nordlige drejning…

Fra feltstationens dagbog – 17. april 1991

Terje og jeg var oppe før hvemsomhelst fik sko på (for første gang i år var jeg af sted på arbejde før min nabo, som ellers starter hver dag før kl. 6!), og vi nåede til starten af Agger Tange netop som solen stod op over Krik Vig, perfekt!

Men det var detteher generende og kraftigt afkølende blæsevejr vi skulle tælle i, noget rigtigt tangevejr! Sidste gang blev tangeturen væk i tågen, dennegang var den lige ved at blæse væk… NÅ, det var faktisk ikke så slemt, i det mindste var der lys og farver på fuglene, og vi kunne stille os nogenlunde i læ bag bilen og tælle. Så vi fik efter bedste evne rimelige tal på fuglene, tror vi! Der var lavvandet, men ikke meget lavvandet, så de fleste vadefugle var søgt ind i kanten af lagunerne eller op på engene, især på Agger. De største tal stod Rylerne selvfølgelig for, med ialt 3630, nogenlunde ligeligt fordelt med en tredjedel på hver tange og på fjorden. Ellers var der 97 Regnspover på tangerne og 48 på Plet Enge, 500 Hjejler på Agger og 180 på Plet, og ialt 192 Brushøns, 218 Rødben og 287 Strandskader på tangerne. Enkelte Hvidklirer, en Lille Kobbersneppe og 2 Stenvendere (årets første set af feltstationen) krydrede retten, og så var der selvfølgelig ynglevaderne; Viber og Kobbersnepper på engene og 583 Klyder (500 Harboøre, 83 Agger) – de 330 opholdt sig i Klydesøen, hvor mange lå og rugede på øerne, og flød sammen til et hvidt dække med fine sorte striber.

Ænderne var repræsenterede med ikke særligt mange Gravænder, 205, og en farvefest af svømmeænder: 1077 Krik-, 311 Spids-, 288 Pibe– og 19 Skeænder, samt endelig 2 lækre Atlinger. Tallene er måske ikke imponerende, men flot var det! Det er en skam, at vi ikke fik martstællingen i hus, netop pga. svømmeænderne. Af gæs var der 101 Knortegæs på Tangerne (98 mb, 2 lb, 1 usp.), de fleste ved færgelejet Agger, og 450 Kortnæbbede ved Cheminova, mens der på Plet Enge kun var 6 Lysbugede Knort’er.

Udover de vigtige artsgrupper vadere, svømmeænder og gæs bød selve tangerne ikke på det helt store vilde idag – ingen hits endsige subhits. Men nævnes skal dog 150 fine Bjergænder på Harboøre – klart den talrigste dykand. Mågerne var der som sædvanligt jo bare, dog ikke i mastodont-tal idag, og eneste terner var 2 Splitterner og så årets første lille Dværg– (fint at se den igen). Endelig må nævnes Skarverne, hvoraf der blafrede 65 rundt, bl.a. synes Rønland Sandø ligesom sidste år at være beboet, men ellers var der mange småflokke som fløj hid og did, og til sidst en enkelt spæt-sæl, som svømmede lidt langs med færgen – der var ingen sæler, som tog deres middagslur på sandbankerne idag…

Men dagens mest spændende obs. blev gjort på de afstikkere, som hører med på en tangetur. Inspireret af, at Lars & Rolf sidste år havde Sorthalsede Lappedykkere i Veserne på apriltællingen, måtte vi jo igen lige checke denne lokalitet. Det var iøvrigt første gang Terje så stedet og for mit vedkommende første gang i mange år – det er et flot og meget specielt landskab. Og der var mange lækre, fine og exotiske fugle, bl.a. ikke færre end 39 (niogtredive!) Sorthalsede Lappedykkere, heraf de 37 (15 par plus 7 enlige) i søen Søndervese, hvor der også er en større Hættemågekoloni. De fleste som nævnt i tydelige par, og de enlige fugle kan også sagtens repræsentere par, så der er nok totalt tale om mindst 20 ynglepar – udover at vi sagtens kan have overset nogle, som kan have ligget og gemt sig i rørene. Altså en absolut betydelig koloni hér, også på landsplan. Så mange fugle burde vi også have i Vejlerne, mindst! Sidste år så de 21 fugle på tællingen, men gjorde ikke noget ud at at dele dem op på par. Iøvrigt var søerne fyldt op med fugle, især dykænder (Trold-, Taffel– og mange Bjergænder) samt Toppede Lappedykkere, men dem slap vi for at tælle! En enkelt Lille Lappedykker lod sig se, og af andre krydderier var der en Rørhøne, 4 Atlingænder og en sød lille Dværgmåge – også årets første for os. Brushøns med mange farver satte prikken over i’et – jo, det var en spændende artssammensætning. Og det bliver sikkert ikke dårligere, når vi når længere hen på foråret…

Vejen hjem lagde vi over Nors Sø, som virkede fuglefattig, men her var dog et par Nordiske Lappedykkere, som lå og hyggede sig i vigen mod nordøst – fint at se dem, når man nu lige havde de Sorthalsede i frisk erindring. Kalkgravene ved Ræhr blev også checket, da Læssø sidst han var forbi fortalte om en lusket fugl med føde i næbbet dér (altså en Nordisk), som forsvandt ind i vegetationen – stedet virker også oplagt som ynglelokalitet, men der var altså ingen fugle at se idag. Vi kunne konstatere, at Fjordternerne ikke er ankommet endnu… I en fin lille vegetationsrig sø mellem Nors og Tved lå 3 Små Lappedykkere og 5 Rørhøns – og da vi således havde fået masser af fine kig på de 4 af vore Lappedykkerarter, måtte vi også lige omkring Bløden Sø i Hjardemål for at checke de Gråstrubede dér, så vi kunne komme hjem og fortælle, at vi havde set dem alle 5. De var der selvfølgelig, det er et meget trofast par, ligesom der også lå dén immature Sangsvane, som har ligget der alene et stykke tid, og som nok ikke når til Lapland i år…

Alt i alt må man sige, at Terje og undertegnede havde en givtig, men laa—ang dag i felten (over 12 timer).

Herhjemme havde folkene også været i felten, og bl.a. checket Kogleaks (i håb om en tidlig Sortterne?). Der lå en Knarand, som snart har ligget der længe, 155 Brus. vrimlede rundt, og så var der det første kuld Grågæslinger – som sædvanligt de første klækkede fugleunger vi ser, i år dog noget senere end de sidste par meget tidlige år – vinterperioden i februar har alligevel forsinket tingene noget. Helge ringede en Mosehornugle fra Vesløs Vejle ind (dem har vi ikke set meget til – faktisk er det den første i 1991!), og endelig var der også Sorthalsede Lappedykkere i Vejlerne (dagens fugl) – set af Terje i Han, da han kørte en knallert op til Selbjergtax imorgen.

Stationen havde haft besøg af rengøringsMie og selveste Frank Wille med frue mens observatørerne var fraværende idag…

Fra feltstationens dagbog – 21. januar 1991

Ved 8-tiden blev undertegnede samlet op i Tømmerby af morgenivrige Terje og Frimer, vi havde aftalt en tangetælling i dag. Jeg var vikar for Henrik, der havde et vigtigt ærinde i Aalborg. Det er jo i sidste øjeblik (godt og vel!), hvis tællingen skal ligge i “medio”-delen af måneden. Men der har været så meget dårligt vejr, så det blev altså først i dag. Det så nu heller ikke for lyst ud i dag fra morgenstunden, skytæppet lå tungt, men som Michael Jarnvig forudså i vejrudsigten i aftes, klarede det ret hurtigt op. Det blev dog noget mere blæsende end han havde lovet, så det var faktisk en frisk omgang at tælle fugle hele dagen – man kommer let til at fryse, selv om man er godt pakket ind i lange underbukser m.v., når man hele tiden stiger ud og ind af den varme bil! Men vi havde da kaffe med på thermo’en, og selv om der ikke var mange fugle var det nu meget hyggeligt at være af sted – måske især for Frimer og mig, der ikke har været alt for meget ude og tælle fjerkræ her på det sidste. Terje var chauffør, jeg var “notør” – men som nævnt var der ikke så mange fugle, at jeg fik skrivekrampe. Her kommer lige et udpluk af de mere interessante arter og antal:
Af marine ænder kunne det blive til 2 Havlitter, 1 Sortand og 1 Ederfugl. I (lidt) samme kategori kan nævnes 2 Rødstrubede Lommer og 3 Skarver – sad og ventede på forår på Rønland Sandø, hvor de ynglede sidste år – der var ingen alkefugle idag. Dykænder iøvrigt var repræsenterede med 402 Hvinænder, 227 Store og 107 Toppede Skalleslugere – samt 5 lækre af de Små.

Andre andetal: 927 Grå-, 31 Spids– og 265 Pibeænder – det var til at overse. Heller ikke vildt mange Gravænder – 199 på tangerne, 53 på fjorden og så en pæn flok på 390 på Plet Enge, som blandede sig med 160 Lysbugede Knortegæs – da doktor Madsen kom indover i sin lille énmotors på gåsetælling gik det hele selvfølgelig på vingerne i vild forvirring. Derudover var der ca. 150 Lysbugede på Agger, og 160 Knortegæs sp. på fjorden, Nissum Bredning – vistnok også lysmavede, men i stik modlys. Ialt ca. 470 Knortegæs – Aggertallet er dog usikkert, da vi kun så dem flygtigt på vores vej til færgen, og på tilbagevejen havde flytælleren fået dem skræmt væk, og de var ikke til at finde for os. Så var der mindst 163 (nok snarere 175) Kortnæbbede Gæs på Harboøre, de var svære at tælle da de gik i den halvhøje vegetation på engen ud for Cheminova. Og 130 Kortnæbs på Plet afslutter gæssene. Gulnæbbede svaner er ikke værd at snakke om, der var kun 13 Sangsvaner ialt, men 330 Knops. På Plet var der ellers en pæn flok på ca. 45 græssende svaner, men de 40 af dem viste sig at være Knopsvaner, perverst! Pænt med rovfugle: 4 Musvåger, 2 Fjeldvåger, 1 Spurvehøg, 5 Blå Kærhøge, 6 Tårnfalke – og minsanten også en Vandrefalk, som Frimer med sit sjællandske falkeøje opdagede langt ude over Krik Vig, hvor den var på vej over mod Krik, Vestervig og Sydthy. Det er vores første Vandrefalk i de to år, vi har talt på tangerne.

Der var 8 vadefuglearter, mange for januar, men ingen i specielt høje antal (vandstanden var høj på fjorden): Strandskade 69, Vibe 17, Strandhjejle 15, Hjejle 29, Stor Regnspove 3, Lille Kobbersneppe 35, Rødben 214 og Almindelig Ryle 395. En stor del af Rødbenene og Rylerne gik inde i nord-lagunen på Harboøre. Måger var der nok af, som sædvanligt, men dem går jeg let henover. Færgeventetiden i Thyborøn brugte vi på havnen – her var mærkeligt nok ingen lysvingede Laridae at se, og kun enkelte Rider.

Mest markante spurvefugle var ca. 800 Sjaggere og godt 500 Stære i havtorn-krattene, derudover lidt pibere, 65 Snespurve og 1 Laplandsværling på Harboøre. Og så blev der jo kigget efter Bynkefuglene – og de var der s’gu, de Sortstrubede hibernans‘er, både hannen på Harboøre og parret på Agger – præcist de samme steder som hvor de er blevet set lige siden oktober-november. Fantastisk! Man må sige at de er stedfaste, de små kræ! Vi mødte en lokal ornitolog, som kunne fortælle, at der yderligere har været ét par, i sydenden af Harboøre Tange – så det er virkeligt de sortsmuskede bynk’ers vinter, denneher!

Tilbage er der så kun at nævne pattedyrene, spæt-sælerne, som vi denne gang kun fandt 6 af – 5 på de sædvanlige oppumpede sandbanker, og 1 i færgehavnen på Harboøre – den måtte finde sig i at blive foreviget af kunstner Frimer.

Da vi noget efter solnedgang var tilbage på feltstationen, sad kunstner Bertel her – han havde en stak af Erik (fra Skagen)’s rovfugledias fra hele verden med – så vi kom en tur rundt til diverse varme steder, hvilket satte gang i vinterdrømmeriet og rejselængslerne. Bjarne arbejder jo for tiden med farveplancher til Gensbøls rovfuglebog, og han havde de sidste nye færdige med – det er bare flot, virkeligt illustrationsarbejde i verdensklasse!!!