SELBJERGTAXen i denne pentade kom hjem ved, at undertegnede tog en knallert og kørte til Krap – og i Kogleaks stod en anden knallert til mig, efterladt af Terje da han kørte på punkttælling i Vr. Thorup Plantage. Taxen var meget hyggelig skønt ret fugletom, og de eneste vandfugle der kunne ses var to Sangsvaner helt tæt på diget i Læssø. Nå men hva’ -de sidste mange taxer viser jo, at det højst kan være en 10-15 fugle, jeg er gået glip af p.g.a. tågen. Skægmejser var der selvfølgelig, en ca. 16 stykker, og heldigvis for det, for ellers ville det være keeedeligt! De var meget fine idag, sad i toppen af rørene og spiste frø og var helt oppustede i fjerdragten – vi er nok ved at være så langt henne, at de bliver nødt til at bruge det meste af de lyse timer på fouragering, og derfor bliver lettere at få at se. Jeg kunne kønsbestemme de 13 (7 hunner, 6 hanner) – for en gangs skyld overvægt af hunner. Men mange af dem ses i tydelige par nu på denne årstid – det samme gjorde sig gældende sidste år, så vidt jeg husker… To af dem jeg så var iøvrigt ringmærkede, også et par… Blåmejser er der endnu meget få af i rørene, kun 2 ialt på taxen. Derudover var det småt med fugle i det hele taget, men jeg kan da nævne en Gærdesmutte og 2 ensomme individer af “normalt-flokfugle”: en Sjagger og en Bogfinke – begge sad og pillede i et eller andet spiseligt på diget. Til sidst turens mest uventede fugl, en Skovsneppe, som jeg også sparkede op fra diget på tæt hold.
Herhjemme i haven sad de 3 Silkehaler fra igår stadig og ringlede, og det inspirerede selvfølgelig Albert til at have nettene åbne – vejret var jo også velegnet til dét. Han fangede nu ikke nogen af Silkehalerne, ikke i levende tilstand i hvert fald (!) – men en Spurvehøg der var røget i nettet havde en dræbt Silkehale i kløerne, GRUMT! Høgen slap fri, men resterne af -halen har vi (kun hovedet var spist), så om ikke andet kan der da blive lidt til fjersamlingen. De små røde “lak”-klatter for enden af de inderste armsvingfjer er helt utrolige!
Terjes skovtur er der ikke meget andet at sige om, end at den var lidt trist (“røvsyg” er hans eget udtryk) – meget få fugle og på flere af punkterne var der ikke et eneste fjerkræ der sagde noget.
Der var en interessant, endda MEGET INTERESSANT nyhed med posten idag – langt om længe fik vi genmeldingen på den Ride med engelsk ring, som Albert fik aflæst på Bulbjerg i sommers. Den blev mærket som redeunge på Farne Islands, Northumberland, den 8.7.1983 – sjovt nok har både Albert og jeg været på Farne-øerne. Vi ringede straks til Sten Asbirk, som kunne fortælle, at det er en virkelig nyhed – det er faktisk første gang en udenlandsk mærket Ride bliver aflæst på en dansk ynglekoloni!!! Så et stort TILLYKKE til Albert for den flotte indsats!
Men eller skete der ikke meget, det er sjovt at skrive om denne tågedag – der blev arbejdet ved skrivebordene hele eftermiddagen på vores respektive rapporter.