Ynglefugletælling Rømø Nørreland

Igår havde jeg til opgave at gennemgå ca. 500 hektar af Rømø Nørreland for udvalgte ynglefugle. En opgave som krævede en vandretur på ca. 20 kilometer, så fødderne var en smule ømme, da jeg trak dem ud af skridstøvlerne efter endt gennemgang…

Der var langt mellem fuglene, på trods af en fantastisk flot eng med pander og loer og dejligt fugtige forhold de fleste steder. Af de “target-arter” jeg gik efter, Stor Kobbersneppe, Klyde, Engryle og Hvidbrystet Præstekrave, fandt jeg blot 11, 1,  1 og 2 territorier, henholdsvis – og det var færre end forventet for alle arterne.

Engryle-parret havde valgt sig præcist dét område på engen, som så allermest “ryle-agtigt” ud,  i et helt kortgræsset område med en pande med mange vige og småøer. Kobbersnepperne var til gengæld steder med højere græs, og de Hvidbrystede Præstekraver fandtes på sandflader med spredt ny opvækst af græsser længst mod vest.

I samme område var der også en lille koloni af Dværgterner, som blev kortlagt. Det skulle egentlig være for tidligt efter kortlægnings-manualen, men det var ialfald potentielle ynglefugle, da jeg både så fødeaflevering til magen og parringer hos de iltre småterner…

Derudover gav dagen også oplevelser med en typisk vadehavs-art som Hedehøg,  ti hanner af Brushøns som havde etableret en spilleplads (men alligevel godt kan være fugle som vælger at trække længere mod nord), og så var der “fald” af Stenpikkere, som det myldrede med på engen allevegne…

Her lidt fotos fra dagen.

Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Engryle, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Her bor Dværgterne og Hvidbrystet Præstekrave, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Her bor Dværgterne og Hvidbrystet Præstekrave, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Dværgterne over stranden, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Dværgterne over stranden, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Dværgterne med føde til magen, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Dværgterne med føde til magen, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Et par af de mange Stenpikkere, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>
Et par af de mange Stenpikkere, Rømø, maj 2017. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Ynglefuglerapport 2011 på gaden!

Ynglefugle i Vejlerne 2011.

Som det har været tilfældet siden 2007, har firmaet ornit.dk haft ansvaret for et overvågningsprogram for et udvalg af Vejlernes ynglefugle. Overvågningen får økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne.

Overvågningen udføres for den institution, vi plejer at kalde DMU, men strukturændringer i universitetsverdenen gør, at vi i fremtiden skal vænne os til, at det hedder DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Det føles endnu ikke helt mundret, men det kommer vel…

Hvert år publiceres en ynglefuglerapport med resultaterne af overvågningen. Det tilstræbes, at rapporten kommer “på gaden” samme år som den behandlede sæson, og i år lykkedes det! (-i modsætning til 2010-rapporten, der først udkom i juni i år).

Rapporten er tilgængelig for download her – stadig fra DMU’s hjemmeside!: Ynglefugle i Vejlerne 2011 som pdf-fil. Rapporten indgår i en ny serie af tekniske rapporter fra DCE, og har et farvebillede på forsiden! (i modsætning til DMU’s arbejdsrapporter, der udkom i sorthvid). Det er stadig sådan, at rapporterne ikke udgives på papir, men udelukkende i digitalt format.

Samtidig med udgivelsen har DCE lagt en presseomtale af rapporten på nettet. Her fokuseres på vandstandens betydning for ynglefuglenes succes, idet områdets ræve har lettere ved at komme frem til de ynglende fugle ved lav vandstand. Fra 2000 og nogle år frem var bestanden af ræve markant reduceret som følge af sygdommen skab, og netop i disse år ynglede arter som Klyde, Rødben og Vibe i stort antal.

Da overvågningen er “hængt op” på det nationale NOVANA-program, har der i 2011 været særlig fokus på arterne Plettet Rørvagtel, Trane og Sortterne. Der blev kortlagt i alt 13 territoriehævdende Plettet Rørvagtel, det største antal siden 2007. De fleste ankom i juli. Bestanden af Trane var på seks stedfaste par kortlagt ved gentagne lejligheder i løbet af ynglesæsonen. Det er den største bestand, som hidtil er registreret i Vejlerne. Der blev registreret 26-36 ynglepar af Sortterne i en koloni i Kogleakssøen. De fik i alt 11 flyvedygtige unger, et bedre resultat end i 2010, hvor ingen unger blev produceret.

Af øvrige markante udviklinger i 2011 kan nævnes, at Rørhøg og Rørdrum har taget meget vel imod naturgenopretningen i Tømmerby Fjord, hvor diget er udbedret og vandstanden markant forhøjet.

Skestork genindvandrede i 2011 til Vejlerne, og for første gang siden 1996 blev lokaliteten Melsig i Arup Vejle taget i anvendelse. Otte rugende fugle blev iagttaget fra land.

Kun 25 par Klyder og 24 par Havterner på Bygholmengen er en fortsættelse af tendensen fra 2010 med meget lave tal af disse kolonirugende arter, der er afhængige af en høj vandstand. Der var stort set ingen ynglesucces hos Klyde, og slet ingen hos Havterne.

Med 52 territorier af Engryle er der tale om en lille tilbagegang i forhold til 2010, mens en anden af engenes meget fåtallige arter, Brushøne, havde en lille fremgang til syv yngleurolige høner. Samme dag som denne tælling blev gennemført sidst i juni sås i alt 11 Brushaner på spillepladser, og sammen med dem yderligere tre høner (som nok næppe har nået at yngle i år; men kan være udtryk for mislykkede yngleforsøg). Det er en fremgang fra fem ynglehøner i 2010 til samme niveau som i 2008-2009, men i et længere perspektiv er bestandsniveauet meget lavt.

Stor Kobbersneppe ynglede i år med 116 par, 10 par flere end i 2010.

I afsnittet om driftsforhold omtales i år et hidtil upåagtet problem i Vejlerne: at ynglefugle kolliderer med hegnstrådene. Et konkret, fotodokumenteret tilfælde af en nyudfløjen Engryle med såret vinge kan formentlig tilskrives, at fuglen var fløjet ind i den hegnstråd, der krydser engen tæt på iagttagelsesstedet. På Tipperne, hvor man i en årrække har været opmærksom på dette problem, har man helt kunnet afhjælpe det ved at føre en hvid snor langs med hegnstråden (viklet om tråden). Rapporten anbefaler, at der også i Vejlerne indføres en form for afværgeforanstaltning for at minimere risikoen for kollisioner med hegnstråd i de vigtigste områder for engfugle.

I sommeren 2011 græssede 300 kreaturer på Bygholmengen, heraf 100 med kalve, hvilket giver en kapacitet svarende til 330-350 voksne kreaturer. Det kan konstateres, at det lave antal i kombination med en relativt kort græsningssæson har bevirket, at opvæksten af tagrør ikke har kunnet holdes nede, især på de fire nordligste parceller. En markant opvækst af tagrør her kan medvirke til en forringelse af forholdene for engfuglene i den kommende ynglesæson.

I øvrigt kan jeg kun opfordre til, at man selv læser rapporten og tilegner sig flere detaljer om, hvordan og hvorfor det er gået med ynglefuglene, som det er! God fornøjelse med læsningen!

Styr på ynglefuglene

Tørre forhold på Bygholmengen, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tørre forhold på Bygholmengen, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engryle, Bygholmengen, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engryle, Bygholmengen, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Grundlovsdagsmorgen/formiddag tilbragte fem personer på Bygholmengen, med formålet at få styr på ynglefuglene. Arterne i fokus var især Rødben, Engryle og ungevarslende Stor Kobbersneppe (-kobbersnepperne blev også kortlagt i maj, som territoriehævdende, men vi ville gerne have data for ynglesuccesen, derfor to kortlægninger af denne art).

Normalt kortlægger vi også Brushøner i juni, men vi var godt klar over, at datoen var for tidlig. Vi så enkelte Brushaner på danseplads, en hun tilknyttet en danseplads, og en “løs” hun, som ikke på nogen måde optrådte yngleurolig. Men de er altså til stede, og vi vil forsøge at organisere en ekstra tur senere i juni – altså en tredje kortlægningsrunde lige som sidste år – for at også få registreret eventuelle Brushøner med klækningssucces.

Resultatet for fokusarterne var:
274 par Rødben, hvilket er bedre end 2010 (230), og et ret “normalt” antal (dog stadig i den lave ende af skalaen).
29 territorier af Engryle, og sammenholdt med kortlægningen fra maj giver det ialt 45 territorier på Bygholmengen. I 2010 var der 60 territorier, men 45 er på niveau med bestanden 2005-09.
69 ungevarslende par af Stor Kobbersneppe (ud af de 111 territorier som blev kortlagt i maj). Det kan sammenlignes med 2010, hvor der i juni var 43 ungevarslende par (ud af 94 territorier i maj). Men over en længere årrække er tallet i den lave ende.

Relativ fremgang for både Rødben og Stor Kobbersneppe er i nogen grad overraskende, ikke mindst i betragtning af de særdeles tørre forhold på engen i år. Til gengæld ser engens vegetationsstruktur bedre ud end i mange år, selv om der i flere områder igen i år bør sættes ind med slåning for at tilgroningen ikke skal tage overhånd.

For Engryles vedkommende skal det bemærkes, at der udover de kortlagte par var en flok på 9 fouragerende fugle, altså fugle som har opgivet ynglen for i år.

I øvrigt var der på Bygholmengen også allerede store flokke af adulte Viber, ialt mere end 400, som har opgivet deres yngleforsøg. Vi kortlagde ikke de ungevarslende Viber på Bygholmengen, men det er mit indtryk, at kun få har opgivet, ialfald var der masser af kraftigt ungevarslende fugle i luften – så det er formentlig især Viber fra agerlandet, der har fået yngleforsøget ødelagt (af markbearbejdning m.v.)…

På Bygholmengen virker en anden trussel stærkere i kombination med udtørringen, nemlig fra rovdyrene; vi fandt to beboede rævegrave på engen (-og ræv og andre rovdyr har lettere ved at “operere” på engene, jo lavere vandstanden er)…

Kreaturerne kommer sent ud i år – i løbet af den kommende uge – så der vil næppe blive ødelagt særligt mange reder pga. kreaturnedtrampning i år.

Ynglefuglerapport med forsinkelse

Ynglefuglerapport 2010

Firmaet ornit.dk har de seneste år haft kontrakt med DMU om overvågning af de vigtigste af Vejlernes ynglefugle. Overvågningen får økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne.

Hvert år publiceres en ynglefuglerapport, som præsenterer resultaterne af overvågningen. Målsætningen er, at rapporten skal “på gaden” samme år som den behandlede sæson, men i tilfældet 2010-ynglefuglerapporten må vi desværre konstatere, at publiceringen er blevet meget forsinket. Det er lige før, at man kan kalde rapporten uaktuel, for den nye sæson 2011 er jo på nuværende tidspunkt godt i gang…

Nuvel, nu er rapporten ialfald tilgængelig. Den kan downloades her fra DMU’s hjemmeside: Ynglefugle i Vejlerne 2010 som pdf-fil. DMU’s arbejdsrapporter udgives ikke længere på papir, så man må til computeren, hvis man vil læse disse rapporter…

Læserne må selv studere publikationen for at få at vide i detaljer, hvordan det gik ynglefuglebestandene. Jeg kan dog kort summere, at der i 2010 især var fokus på Engryle, Brushøne og Sortterne. Der blev kortlagt 64 par Engryler, hvilket er det største antal siden 2003. Der blev endvidere kortlagt 5 yngleurolige Brushøner, hvilket er på niveau med de seneste år. Med 24-33 par steg Sortternerne en anelse i antal i forhold til 2009. Desværre fik de ingen unger på vingerne.

Desuden kan af markante udviklinger i 2010 nævnes, at Rørdrum-bestanden fik et alvorligt knæk efter isvinteren (fra 114 til 61 paukende fugle), og både Klyde og Havterne opgav stort set at yngle på Bygholmengen. For begge arter var der tale om det laveste niveau siden tællingernes start i 1978. Vandstanden var sidst på foråret ikke optimal for kolonirugende arter på Bygholmengen, men det kan næppe alene forklare den drastiske tilbagegang for disse arter. Det er måske nærliggende at antage, at isvinteren kan have fjernet en stor del af fødegrundlaget, invertebrater og småfisk?

Rapporten behandler særligt grundigt nogle af forholdene omkring Engryle‘s glædelige fremgang. Der blev fundet 34 territorier i maj og 38 i juni, hvoraf 12 var kortlagt også i maj. Det kan ikke udelukkes, at nogle af territorierne kortlagt i juni drejer sig om par, der er vandret med ungerne. Især er det parrene fra Bygholmengens sydligste parceller, der kun er blevet registreret på maj-tællingen, hvorimod der på de nordligste parceller er en overvægt af territorier, som først er registreret i juni. Det kunne antyde, at der sker en vandring mod nord med ungerne, ligesom det er kendt for Stor Kobbersneppe. Man må dog formode, at Engryle har noget sværere ved at vandre langt og krydse de mange kanaler med ungerne. Juni-tallet må under alle omstændigheder betragtes som et minimumstal, og delvist et udtryk for fugle med ynglesucces – alle yngleaktive fugle under kortlægningen i juni er nået langt i ynglecyklus. Og sammenlignes med de foregående år, er stigningen markant for både maj- og juni-tællingerne. Vejlerne (læs: Bygholmengen) er i disse år den eneste store ynglelokalitet for Engryle, hvor bestanden er stabil og endda udviser en lille fremgang, i en tid, hvor arten ellers går tilbage på stort set alle kendte lokaliteter.

Rapporten indeholder naturligvis også de sædvanlige afsnit om driftsforhold og vandstand, der jo som bekendt kan være ganske afgørende for ynglefuglenes muligheder. Her bemærkes især, at vandstanden i Bygholm Nord, på trods af at lokaliteten er omkranset af diger på alle sider, de seneste år er faldet betragteligt. Efter at Krapdiget blev retableret i 1994 måltes i årene 1997-2003 meget høje vandstande. Dette faldt sammen med de hidtil største bestande af en lang række rørskovstilknyttede arter, bl.a. Grågås, Rørdrum, Rørhøg og Vandrikse, som kulminerede i årene omkring og lige efter 2000. Også Sortterne, som har sin vigtigste yngleplads i Danmark i Kogleakssøen, en del af Bygholm Nord, er afhængig af en høj vandstand på ynglepladsen. I 2010 var vandstanden på lokaliteten tilbage på niveauet før Krapdigets retablering, og der sker tilsyneladende et fortsat fald. Der findes kun én reguleringsmulighed der kan påvirke vandstanden i Bygholm Nord, idet der ved Kogleakssøen findes et stem i diget mod Selbjerg Vejle. Det er konstateret, at dette stem igennem vinterhalvåret har stået åbent, men uvist, om det har nogen større effekt på vandstanden. Hvis ikke det skyldes udledning via dette stem, kan den stadigt lavere vandstand de seneste år skyldes, at Selbjergdiget gradvist nedbrydes ved, at vand fra Bygholm Nord løber over diget ind i Selbjerg Vejle, hvor diget er svagest. Når digekronen flere steder nedbrydes, kan bassinet holde på mindre vand. Det er formentlig nødvendigt at forstærke diget for at sikre, at der fortsat holdes en høj vandstand i rørskoven i Bygholm Vejle nord for Krapdiget, og dermed gives betingelser for store bestande af rørskovsfugle (og Sortterner) – det er ialfald rapportens anbefaling. Hvis en passende høj vandstand skal opretholdes må stemmet i diget enten fjernes helt eller administreres konservativt, så det f.eks. kun åbnes hvis de målte vandstandsværdier overstiger værdierne, der blev målt i 1997-2003.

DMU’s arbejdsrapport-serie har sorthvide omslag, så Henriks flotte sortternefoto fremstår desværre lidt farveløst…

På trods af den lange forsinkelse ønsker jeg god fornøjelse med læsningen!

Spis en bøf og red en ryle!

Som bekendt er det en forudsætning for at Vejlernes engfugle kan trives, at der er kreaturer, der græsser engene – evt. suppleret med slåning, som det ses mange steder i år…
I Thisted Dagblad i går var der en artikel om et nyt initiativ ved Arup Vejle, hvor en storopdrætter af kødkvæg, en konsulent og en købmand er gået sammen om at lancere kvalitetskød fra dyr som har græsset i Vejlerne.
Det er jo moderne med branding og at fortælle produkternes historie, så egentlig er det overraskende, at det først er NU, at Vejler-kød på den måde tænkes markedsført.
Kødet skal sælges fra købmandsforretningen i Amtoft.
Uden iøvrigt at kende mere til bagmændene eller præcist hvilke dele af Arup-engene, det drejer sig om, forekommer det mig umiddelbart som et velkomment initiativ…

Ynglefugletælling Bygholmengen

Odinshøne, Bygholmengen, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Odinshøne, Bygholmengen, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne smukke morgen gennemførte ornit.dk alias Henrik og jeg, med hjælp fra Martin Lund og Jan Haaning Nielsen, årets juni-gennemgang af Bygholmengen, specielt med henblik på arterne Rødben, Brushøne og Almindelig (Eng-)ryle.
Vandstanden var efter mere end en måneds tørke meget lav, på trods af at der bliver taget vand ind fra Øster Landkanal. Derfor var det ikke uventet en tælling med lave tal, og ikke mindst var det meget udtalt, at fuglene var koncentreret de få steder, hvor der var vand i kanaler og pander (-og hvor tilgroningen ikke har taget overhånd).
Det blev til ialt 188 territorier af Rødben, 4-7 mere eller mindre overbevisende Brushøner og 31 par/territorier af Engryle, foruden 6 som blot rastede, og formentlig havde opgivet ynglen for i år. Sammenholdt med maj-tællingen giver årets total af Engryle 48 territorier, hvilket kun er en lille nedgang i forhold til sidste års 50-51 par, og egentlig overraskende godt klaret, når arten på alle andre lokaliteter “rasler” tilbage…

Så på trods af det ekstreme vejr er Bygholmengen ikke helt færdig som ynglelokalitet for engfugle – selvom man på et tidspunkt mere fik associationer i retning af Steppeviber og Sandhøns…

Desuden gav tællingen lidt forskellige bonus-obs., bl.a. ialt 7 Skestorke, heraf årets første flyvende årsunge i Vejlerne, 2 Havørne, de 2 Sølvhejrer N for Krapdiget, lidt klirer, ikke færre end 108 Knarænder – hvilket vist er mange på denne årstid – samt en fin Odinshøne i Central-kanalen lidt N for slusen (billedet).

Raceblanding?

I disse multikulturelle tider…

Advarsel: det kan godt være, at jeg i det følgende bliver lidt nørdet!

Når man, som jeg gør for tiden, færdes på engene, spidser man hele tiden ører for at forsøge at opfange Engrylernes dejlige spille-triller. Det er desværre alt for sjældent, at det sker. På morgenens gennemgang af østbredden af Vesløs/Arup Vejle fandt jeg således kun 2 par Engryler (schinzii-racen).

Engryle og Almindelig Ryle (schinzii og alpina), Arup Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engryle og Almindelig Ryle (schinzii og alpina), Arup Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Men så fandt jeg også disse fugle – som sædvanligt først lokaliseret ved at jeg hørte ryle-spillestemmen fra bredden ved sydøsthjørnet af Arup Vejle – klassisk ryleterræn. Da jeg fik lokaliseret den første fugl, så jeg straks, at det var en nordlig alpinaAlmindelig Ryle. Det er der ikke noget usædvanligt i – det sker ofte, at vadefuglene spiller på trækket. Men denne alpina opholdt sig sammen med to schinzii‘er – så vidt jeg kunne se to hanner. Og alpina‘en var vist, bedømt ud fra næblængden, og selv om den var meget klar i farverne, en hun.
De tre fugle fouragerede og pudsede sig sammen der på bredden, den ene schinzii hele tiden tæt på alpina‘en. På et tidspunkt opstod der nogle stridigheder, hvor denne schinzii blev aggressiv overfor den anden, som derefter fløj ind på engene, og gav sig til at spille. Den aggressive fulgte efter, men alpina‘en fulgte med.

Engryle og Almindelig Ryle (schinzii og alpina), Arup Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engryle og Almindelig Ryle (schinzii og alpina), Arup Vejle, juni 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Herefter fulgte en periode, hvor de to schinzii‘er spillede (alene-fuglen meget aktivt, med lange serier af skiftevis sangflugt og spillen fra jorden), mens alpina‘en blev væk for mig.
Det var meget forvirrende! Jeg tror ikke, at der var nogen schinzii-hunner til stede. Da jeg gik tæt på for at se, om der skulle dukke ekstra fugle op, var det kun alpina‘en, der igen kom til syne.
Mine spekulationer går nu på, om der er ved at være så stor mangel på schinzii‘er, at de mest ihærdige hanner forsøger at “gafle” nogle af de gennemtrækkende nordlige fugle??…