Der yngles! (-på livet løs)

Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Asketræ med solsorterede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I et af vore gamle asketræer har en Solsort fået indrettet sig en hyggelig hule.

Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort på rede, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I reden er der nyklækkede unger.

Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Et kuld solsorteunger, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos et andet af matriklens solsortepar må der også være klækket unger, for hunnen bringer føde til reden…

Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Solsort med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Også her er ungerne nok stadig små, for hun ligger på reden og varmer dem det meste af tiden.

Også hos andre af havens fugle bliver der slidt og slæbt for at skaffe mad til ungerne. Hos Stærene…

Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stær med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Hos Blåmejserne…

Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Blåmejse med føde i næbbet, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg har indtrykket af, at for de hulrugende arter er det antallet af tilgængelige redemuligheder, først og fremmest i form af redekasser, der afgør hvor mange der er plads til her på matriklen. Vi har fire kasser som i størrelse er egnet til Stær – alle besat. Jeg har ikke styr på antallet af kasser i mejse/spurve-størrelse, det drejer sig nok om 20-25, foruden tre “halvåbne” som først og fremmest er tiltænkt Rødstjert og Grå Fluesnapper. De er ikke alle beboede, nok mest fordi placeringen af nogen af dem ikke er helt “i skabet” i forhold til fuglenes behov. Men jeg regner med, at her er 3-5 par af både Blåmejse, Musvit og Skovspurv, og desuden har vi  i år for første gang et stationært par Gråspurv – det har vi aldrig haft før. Af andre arter med hang til hulheder er der to territorier af syngende Rødstjert og et par Grå Fluesnapper.

Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Rødstjert han, Tømmerby, maj 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er sjældent jeg finder ud af hvor de rent faktisk har deres rede, men ialfald det ene par Rødstjert er meget tæt på vores bolig, og hannen skælder ud hver gang vi går ud af døren… Sidste år forsøgte de Grå Fluesnappere sig i en redekasse på huset, men desværre mislykkedes yngleforsøget. Jeg er ikke sikker på at de har etableret en rede endnu i år…

Følger man diverse fuglegrupper på de sociale medier er der megen jammer og klage over at der tilsyneladende mange steder i år “mangler” sangfugle i haverne. Her er der ingen jamren – tværtimod synes jeg at der for hvert år kommer flere ynglende spurvefugle her på vores hektar, som med forsæt bliver vildere og vildere…

Landsvale yngler igen i år – i samme rede fra de sidste par år – en stor glæde. To-tre syngende hanner af Løvsanger har vi – og samme antal Gransanger. Af Munk er der mindst to, Tornsanger to, Gærdesanger en enkelt. En af de få arter som har udvist tilbagegang her er Gulbug – de senere par år har vi blot haft en enkelt syngende – men der er i år et nabo-territorium (hos naboen). Bogfinke, Gulspurv, Grønirisk og Stillits synger her også (og yngler formentlig, ialfald er de meget konsistente). Dompap går stille med dørene, men jeg ser af og til både han og hun besøge foderbrættet – så de må også yngle, om ikke andet så i nabolaget. Derimod ser vi ikke Kernebider i yngletiden – de er her ellers fast hele vinterhalvåret.

Selvfølgelig har vi også både Rødhals og Gærdesmutte, adskillige, uden at jeg helt har styr på antallet. Af Solsort, som jeg indledte med, er der nok mindst fire par, hvor jeg altså kender reden hos de to. Sangdrossel synger i nabolaget, men ikke lige på vores matrikel (de kommer her dog og fouragerer).

Gråsisken har jeg haft i sangflugt over vores lille birke/elle-mose så ofte at de også må være ynglefugle her – det er første gang i de 30 år vi har boet her.

Spætmejse og Stor Flagspætte har vi højlydt territoriehævdende lige uden for vore vinduer gennem hele foråret (de er mere stille lige for tiden), men jeg tror de begge har deres reder inde i naboens lund af gamle løvtræer.

Så kan jeg ikke komme i tanker om flere – vi har ikke ynglende kragefugle hos os, tidligere år har der været Husskade, men dén og Allike yngler i år kun hos naboerne (og besøger os ofte).

Jeg tilskriver en stor del af grunden til vores rige småfuglesamfund den massive randbeplantning med løvtræer på grunden – hvor de fleste træer blev plantet for 30 år siden, og siden har der været stor tilvækst (og mange selvsåede birk, slåen, rødel, ahorn m.fl.). Nu har “skovpræget” nået et niveau så det virkeligt tiltrækker mange fugle. Vi har ingen nåletræer (og der er heller ikke mange i nabolaget), så arter som er tilknyttet gran og fyr ser vi sjældent her.

Udenfor vinduet er der fugle…

… og det gør, at det kan være svært at bevare fokus på skrivebordsarbejdet!

Stillits og Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stillits og Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønirisk, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grønsisken, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Kernebider, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kernebider, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Kvækerfinke, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Kvækerfinke, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.
Stor Flagspætte, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stor Flagspætte, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.

Derfor måtte jeg i eftermiddags lige bruge en halv time med vinduet åbent for at prøve at fotografere nogle af de hyggelige gæster ved foderbrættet. Vi har aldrig før haft så meget liv og glade dage af småfugle om vinteren her på matriklen – i disse dage er der dagligt en Stor Flagspætte, 2 Kernebidere,  4 Kvækerfinker, 5 Grønsiskener, 6 Stillitser, 15 Grønirisker, og (ikke blandt de fotogene idag) 3 Tyrkerduer, 4 Dompapper, 6 Solsorter, 10 Bogfinker, 10 Musvitter, 8 Blåmejser, en Rødhals og nogle få Skovspurve – sidstnævnte er dog næsten helt udeblevet i år, og det er usædvanligt. Af og til kommer også en Skovskade og napper en bid – og desuden hænger en Gærdesmutte og nogle Husskader som regel ud nær foderbrættet uden at jeg har set dem spise fra det.

Jeg formoder at jeg kan tilskrive den højere besøgsrate, at jeg har “opgraderet” kvaliteten på maden, der serveres i vores udendørs-restaurant – ikke længere korn, men udelukkende højenergikerner som solsikker, jordnødder og hampefrø.

Ialfald er det en fryd, ikke mindst at komme så tæt på de søde diminutive Grønsiskener, som man i skoven sjældent oplever på tæt hold. Det er også sjovt at se, hvor meget respekt der er omkring Flagspætten – så snart den viser sig, “fordufter” de andre småfugle med det samme!

Det eneste jeg må beklage er billedernes kornethed, som skyldes det mørke, skumle januarvejr, som gør det nødvendigt at skrue op for iso’en på kameraet… Men hyggeligt var det at lade sig distrahere væk fra computerskærmen!

Stillits, Tømmerby, januar 2018. Foto: <a href="http://www.ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Stillits, Tømmerby, januar 2018. Foto: ornit.dk.

Fra feltstationens dagbog – 5. april 1991

Terje og undertegnede brugte morgenen og formiddagen i haven – Terje på lidt hyggeringmærkning (12 fugle i nettet – heraf 3 som havde ring på i forvejen), jeg gik i gang med en anden egoistisk aktivitet, nemlig at samle sammen på alt det træ, som ligger fældet efter skovfolkenes seneste motorsavsmassakre, og som det bare var meningen skulle ligge og rådne. Ialt bliver det til over 10 rummeter brænde helt gratis – bortset fra arbejdet med at samle det og fragte det hjem, selvfølgelig. Det kan godt være, at poppel ikke er det bedst egnede træ som brænde, men når man er en fattigrøv må man jo tage det hele med!…

Udover ringmærkningsfuglene – Blåmejse, Rødhals, Jernspurv, Solsort, Bogfinke, Gærdesmutte, Fuglekonge og Gulspurv var der også en Kærnebider her på Lynge, i naboens have, og 220 Sjaggere, som væltede indover.

I det fine aftenvejr var Terje en tur rundt om Bygholmengen og Bygholm Nord, hvor han bl.a. fik styr på Drummer og Rikser, 8 og 7 henholdsvis. Men det var ikke kun fint vejr til lyt, det var også fint se-vejr, så han kom hjem med mange andre gode obs., bl.a. 2 Havterner på Fjord Øst – de ”næst-første” efter den extremt-tidlige i marts. På fjorden også 70 Klyder og 1100 Kortnæbsgæs – sidstnævnte naturligvis på Fjordholmene. Der var 3 halsmærkede imellem, bl.a. 2 med [C] i nummeret, men de kunne ikke aflæses præcist. Og så var de 4 Bramgæs der også, inkl. det grimme hvidhovedede individ. I Glombak 5 efterhånden lidt overraskende Små Skalleslugere. Igen Vandrefalk på engen – dennegang en ungfugl. 175 Storspover gik til overnatning på Bygholmengen, og sammesteds sås en Rørhøne, årets første forårsobs. (-der var nogle vinter-iagttagelser i januar/februar).

På Ør. Landkanal blev 3 rådyr forskrækkede over det lange apparat på knallert, og til sidst skal jeg nævne Gråstrubet Lappedykker-skrig fra den nordlige, lille sø øst for Landkanalen – første gang vi konstaterer arten på denne efterhånden traditionelle lokalitet i år…

Fra feltstationens dagbog – 29. april 1990

Det første vi i dag bemærkede på feltfronten var et mindre småfuglefald, hovedsageligt registreret i form af mange syngende Løvsangere og flere svaler rundtomkring – et resultat af varmt vejr i Vesteuropa og søndenvind. Influx’et gjorde sig bl.a. bemærket hér i stationshaven, hvor en 3-4-5 Løvsangere sang lystigt dagen igennem, efter at vi først fik den første for et par dage siden. Også en ny årsart bragte søndenvinden med sig – der blev hørt ialt 3 syngende Munke rundtomkring – én i Øsløs Skov og 2 ved Tømmerby. Havens 162 netmeter blev holdt åbne dagen igennem, og de fangede da også bl.a. 4 Løvs. – og én af disse var ringmærket i forvejen, med nr. 9E35300 – det blev den 30.4.1988. Den har altså været i Afrika to gange i mellemtiden – jeg synes altid det er så fascinerende med disse små fugle som trækker så langt og finder tilbage til præcist den samme lille lokalitet… Hyggeligt gensyn! Iøvrigt gav mærkningen ialt 13 nymærkninger, hvilket jo ikke lyder af meget, men er det hidtil tredjebedste resultat i år. Niels Aagaaard er gammel ringmærker og havde kløe i fingrene, så han fik lov til at tage sig af de fleste af dagens pips. -Også som et plaster på såret fordi han ikke havde så megen held med sin musefangst til morgen; 1 sølle lille dværgspidsmus var det magre resultat fra de 100 fælder…

Terje var mand for den ene af dagens ynglefuglekortlægningstællinger – om formiddagen travede han Holmkær igennem på kryds og tværs, og foruden oplevelsen af det lækre landskab havde han lidt (det er jo ikke mange ynglefugle, der er derude) Viber, Præstekraver, Bekkasiner m.m. med hjem, samt 2 fine Dværgfalke. Den talrigst registrerede ynglefugl fra turen blev Engpiber, som han fandt 28 territorier af.

Den anden ynglefugletælling i dag stod Rolf for – det drejede sig om Lappedykker-kortlægningen i Lund – her fandt han 8 par og 28 enlige fugle, svarende til i størrelsesordenen 30-35 reelle par – nogenlunde det sædvanlige niveau.

Det var også meningen at vi ville have startet på fjernkortlægning af Viber i Lønnerup/Revlsbuske i dag, men det opgav vi igen pga. den ret generende blæst (-som åbenbart alligevel ikke generede mere, end at det kunne lade sig gøre for Rolf at få styr på Lappedykkerne på vandfladen…).

Så blev der også gået en ARUPtax i dag, ved undertegnede – det var min første af slagsen i snart et halvt år, og det var meget fint at komme ud og mærke engenes mylder af liv igen. Den blev gået i solnedgangstimen, så der var også en utrolig flot og vildt farvet aftenhimmel at gå og syre ud over. Selve fugletallene var ikke de helt vildt store, det var mere det store artsudbud der gjorde indtryk. Svømmeænderne er jo kraftigt på retur, jeg fandt således kun ganske enkelte Pibeænder og ialt 39 Krikænder (-arter der ellers har været dominerende i vinterhalvåret) på taxen. Der var selvfølgelig mange Brushøns (-et farveorgie på engen!), 470 på Arup-delen af taxen og 180 i Læsvig, mens jeg kun så en eneste enlig Hjejle – en art som ellers også plejer at være dominerende på denne årstid. Noget tyder på, at det forekomstmønster som er beskrevet for Hjejlen om efteråret, hvor de store tal registreres i forbindelse med fuldmåne (dagrast) og fuglene er sværere at finde imellem månerne, fordi de går og dag-fouragerer spredt i landskabet, også gør sig gældende her om foråret. Ellers var det de mere ”krydderi-prægede” vadefuglearter som Lille Regnspove, Tinksmed og Sortklire med til at sætte humøret i vejret – der kom ialt 6 Småspover trille-fløjtende nordpå gennem luften, mens 2 Tinksmede (1 på taxen og 1 i Trekanten) og 3 Sortklirer opholdt sig på engene og charmerede med deres klire-temperamenter… Nu vi er ved klirerne så var der også kommet lidt flere (af de lidt mere kedelige) Hvidklirer, 7 styks blev det til af dem – og så var der endelig, som rosinen i pølseenden, kommet vores Damklire (!!!)- ved sandhed en meget fin og raffineret sag! Dét var alligevel en overraskelse, måske ikke så meget at den kom, men ialfald havde vi ikke regnet med den så tidligt -kun i spøg havde vi snakket om den som april-art (!!). Den er faktisk kommet tidligere og tidligere hvert år, og det er nu 5. år i træk (-hvis vi regner med, at den var overset i 1987, hvor foråret jo som bekendt regnede væk…) at det lille fine dyr beærer os med sit besøg. Den var på plads på samme sted som sædvanligt, og med samme adfærd; ivrigt forsøgende at gøre indtryk på Rødbenene – og det så faktisk ud som om, at det allerede var ved at lykkes, ialfald blev den ikke afvist af den Rødben den fulgtes med…

Iøvrigt var de mange folk på stationen rundt og kigge på de fleste lokaliteter i dagens løb, resulterende i obs. af bl.a. så forskelligartede sager som 4 Ringdrosler, 3 Storke (dén på reden, én i Vesløs Rør og én – formentlig tredje? – flyvende omkring i de Østlige Vejler), 1 Kærnebider, 3 Mudderklirer (-ny årsart!), 3 ræve, 1 egern, 4 Splitterner overflyvende Arup (-usædvanligt på denne årstid), 42 Sildemåger (2 stående i Kogleaks og 40 flyvende ind til overnatning fra Lund) samt 40 Hvide Vipstjerter til overnatning i Han. Plus alt muligt andet diverse, som jeg ikke lige kan overskue at få samlet sammen til denne i forvejen alt for lange dagsrapport!

-Men der sker simpelthen bare noget på mange fronter sådan en fin forårsdag!

Til slut skal der lige, oven i alle disse obs. af vore dejlige fuglevenner, en bitter kommentar med: det er surt og trælst og til at blive vred over at man flere gange dagligt skal overvære Cirkus Mili’s groteskt forstyrrende helikopteroverflyvninger af reservatet. Der er åbenbart en større militærøvelse i gang i området, og ofte kommer de to og to og i lav højde – og DET ER BARE FOR MEGET!!! HRRMMMF!