Første reelle feltdag i nationalparken: tre rødlistede vandnymfearter

Som mange insekt-interesserede har bemærket, så har det kølige vejr, der afløste den varme påske, lagt en alvorlig dæmper på aktiviteten, og derfor er det først de allerseneste dage, at der er begyndt at ske noget på guldsmede- og vandnymfe-fronten, her i havnære og vindpåvirkede Nordvestjylland.

Jeg har jo i år et stort projekt med registrering af guldsmede og vandnymfer i Nationalpark Thy, og eftersom første “runde” (ud af ti i sommerens løb) egentlig skulle være afsluttet inden midten af maj, har jeg haft lidt travlt siden jeg kom hjem fra Norge for en uge siden. Men indtil nu har der ikke været megen grund til at dække en masse områder, da der ikke er megen værdi i nul-registreringer. Men igår og idag har temperaturen fået et lille nøk opad (selvom det stadig blæser meget) – så nu er der gået hul på bylden!

Idag startede det fint ved Nors Bagsø med Grøn Smaragdlibel og Rød Vandnymfe, men da jeg så kom til bugten i Nors Sø ud for Isbjerg, var jeg med det samme alert – for vegetationen her var en afgræsset, meget åben rørsump med spredte startuer og en rig blomster- og urtevegetation – og det klare rene vand som søen er berømt for.

Sumpvegetation i bugten ved Isbjerg, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sumpvegetation i bugten ved Isbjerg, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne vegetationstype, og det klare vand, ledte tankerne hen på Klaringerne i Tømmerby Fjord, hvor jeg sidste år den 15. maj oplevede et “mirakel” hvad angår antallet af Huevandnymfer. Så mine tanker kredsede meget om denne fine art, og jeg kan egentlig ikke kalde det en overraskelse, da de første individer begyndte at materialisere sig…

Hun og han af Huevandnymfe, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hun og han af Huevandnymfe, Nors Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Men lidt epokegørende kan man nu godt kalde det, for der er ikke i det foregående Atlasprojekt registreret Huevandnymfe i Thy udenfor Vejlerne og nærmeste omgivelser. Der ligger så godt nok et ældre fund fra kvadratet, som dækker Nors Sø, men det er helt tilbage fra 1960’erne! Det er nok sandsynligt, at arten har været til stede “altid”, men det siger lidt om, hvor lille fokus der har været på guldsmede og vandnymfer, når den ikke er rapporteret herfra i den mellemliggende årrække – Isbjerg og Nors Sø hører trods alt til de mest besøgte lokaliteter i Thy! Ialt 7 individer fandt jeg på stedet. Da jeg så kom over på sydsiden af søen, hvor rørsumpen, skønt ugræsset, mindede meget om den på nordsiden, blot uden den rige urtevegetation – men med spredte tagrør og startuer – fandt jeg yderligere 2 Huevandnymfer. Rørbræmmen her var mere vindudsat, og jeg kan sagtens forestille mig, at der på en stille dag vil kunne findes et større antal af arten… Huevandnymfe er for mig en af de fineste danske vandnymfearter, så det vil jeg kalde en god start på den første egentlige feltdag på projektet!

En anden lokalitet, jeg også checkede idag, var Vang Sø, som for få år siden har gennemgået et større naturgenopretningsprojekt. Jeg kendte ikke stedet, og blev meget imponeret over naturkvaliteten, søen er omgivet at en meget bred zone med forskellige typer af sump, inklusive våd spaghnum og hængesæk – så det er besværligt at færdes i, men giver forhåbning om, at her kan vise sig at være nogle af de mere krævende arter. Det varede da heller ikke længe, inden dagens anden rødlisteart viste sig, Lille Farvevandnymfe – en art som ellers ikke kendes fra Thy, bortset fra de fund jeg selv har gjort ved Blovsgårde/Hjardemål Klit i nogle af de nyetablerede søer i forbindelse med vindmølletestcentret…

Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Farvevandnymfe han, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Dette dyr opholdt sig nær nogle huller i vegetationen med blotlagt mudderbund – i stil med de sølehuller af Kronhjort, hvor jeg sidste år så arten ved Rold Skov (og jeg tror da også hullerne var skabt af hjorte eller kreaturer).

Det blæste stadig, og der var langt mellem guldsmede/vandnymferne – men stemningen var fin, med spillende Storspover og Tinksmede (formentlig lokale ynglefugle), og adskillige Dobbeltbekkasiner som lettede for fødderne af mig. Over søens vandflade fouragerede nogle hundrede svaler i lav højde (alle tre arter).

Kun én almindelig guldsmedeart sås med nogle få eksemplarer – Fireplettet Libel – men lige før jeg vendte om for at drage hjemad, fandt jeg en hun af Månevandnymfe – dagens tredje rødlistede vandnymfeart!

Månevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Månevandnymfe hun, Vang Sø, maj 2019. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I dette tilfælde var arten rapporteret fra samme kvadrat i det netop afsluttede Atlasprojekt, dog fra en anden lokalitet end Vang Sø. Og denne lidt kræsne art er nok mest almindelig præcis i klitheder – så mon ikke det blot er den første af flere, jeg kommer til at registrere i projektet?

Under alle omstændigheder er det fedt at komme i gang igen! 🙂

Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og Nationalpark Thy.

 

MorgenMad ved FangeFolden

Svaleklire, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Svaleklire, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tinksmed, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tinksmed, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Temmincksryle, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Temmincksryle, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Præstekrave, Bygholmengen, juli 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Præstekrave, Bygholmengen, august 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den megen regn og kreaturernes trampen har rigtigt æltet rundt i jorden ved fangefolden på Bygholmengen, et sted som under sådanne forhold ofte tiltrækker mange fugle.

Således også til morgen, hvor der ud over de afbildede arter Temmincksryle, Tinksmed, Svaleklire og Lille Præstekrave også var fouragerende Dobbeltbekkasin, Stor Præstekrave, Gul og Hvid Vipstjert, Stenpikker, Engpiber, Stær og Landsvale. Se flere fotos fra fangefolden idag i galleriet her.

En fin morgen fik sat prikken over i’et med en Tredækker – det var dog længere oppe langs Østre Landkanal.

Fra feltstationens dagbog – 13. oktober 1998

Vi var rigtigt gode og tog totalen på pentadens førstedag. (Med det vejr skulle vi også skamme os, hvis ikke vi havde gjort det!!!)… Det gav igen mange fugle – dog ikke på fjorden, hvor vandstanden er steget ca. 85 cm i forhold til sidste total!!!
Der var lidt tendens til ansamlinger af Toppet Lappedykker i Tømmerby Fjord med 36 dér – dog langt fra de tal, der sås for nogle år siden… De 36 udgjorde halvdelen af dagens tal. 5 Rørdrummer er et pænt stort tal på en oktoberdag – de 3 sås iøvrigt sammen over Firkanten/Tovsig-rørskoven. Pibesvane-tallet stiger stadig, idag 466, og stadig blot fordelt på tre lokaliteter: Bygholmengen, Vesløs/Arup og Østerild. Pæne tal af svømmeænder, det fremskredne tidspunkt på sæsonen taget i betragtning, bl.a. 3 Knar-, 503 Spids-, 2 Atling– og 109 Skeænder. I alt stadig over 10.000 svømmeænder.

Balancen mellem Rørhøg og Blå Kærhøg er forlængst tippet; idag sås blot en enkelt af de første og 11 af sidstnævnte. Hele 2 Duehøge kunne Thomas hygge sig med på Bygholmengen – iøvrigt samtidig med at der var 2 Vandrefalke!

Terje var i Kraptårnet om morgenen, herfra kunne han melde om ny rekord af Traner igen/igen!! – nu var der 47, heraf 11 ungfugle fordelt på 6 kuld. Imponerende!

Nogle få seje Klyder holder ud på såvel Bygholmengen som i Arup. Hjejler og Viber var nemme at tælle i tætte flokke, og tallene blev 5171 og 2957, henholdsvis. En Krumnæbbet Ryle på Bygholm er nok den sidste. På trods af vandstandsstigningen sås der flere Almindelige Ryler end på sidste total, 1411 – men de sås næsten alle inde bag digerne! Sortklire er langt den talrigste klire for tiden, idag 75. I Læsvig “hang” der en sen Tinksmed, men den er nok ikke kommet af sted fordi den er skadet – hele det ene ben mangler totalt!

Det var også i Læsvig at dagens hit dukkede op; pludselig sejlede ind i teleskopfeltet en Hvidvinget Terne – ja dvs. først så jeg den jo bare som en moseterne i ungfugledragt. Jeg fandt selvfølgelig hurtigt ud af, at det ikke var en Sortterne p.g.a. manglende “skulderplet”, men det var straks lidt sværere sikkert at fastslå, om det var en Hvidvinget eller en Hvidskægget – især efter den debat, der var om bestemmelsen af fuglen på Agger Tange i sidste uge. Jeg følte mig dog ret sikker på, at det var en Hvidvinget, p.g.a. hovedtegning, meget lys hale og jizz – den fouragerede utroligt livligt, let og elegant, og tog indimellem en ordentlig “himmelflugt”, hvor den steg højt til vejrs. Den blev ringet ud via Thomas’s mobiltelefon, og en del twitchere fra “Operation Hanstholm” nåede at se den. Der var stadig lidt delte meninger om artstilhørsforholdet…

Fra feltstationens dagbog – 10. august 1998

Aruptax’en huskes mest for de mange Svaleklirer. 31 blev det til, mens der kun var 6 Tinksmede og heller ikke så store tal af de andre klirer. Desuden hele 118 Dobbeltbekkasiner og lidt andre vadefugle, bl.a. 105 Brushøns og sidst og mindst (i størrelse, men ikke i oplevelsesværdi!) en enkelt Odinshøne, der lettede fra den store sø ved diget sydligst i Læsvig.

På Selbjergtax’en var det mest de mange Skægmejser, der gjorde sig bemærket – 48 styks blev det til. I Kogleaks varslede der stadig 5 voksne Sortterner over kolonien, mens der var 10 ungfugle, hvoraf ialfald de 9 kunne flyve (men de 8 var helt nye og rundvingede) – den sidste blev siddende da de lettede. De voksne varslede videre, så der har nok været yderligere nogle få unger – så der bliver nok ialfald mindst 13 flyvefærdige i denne omgang, svarende til hvad Thomas så sidst – sammenlagt med de mindst 6, der er set i forvejen, bliver årets produktion altså på 19 flyvefærdige unger. Det er et konstrueret tal, indrømmet, men jeg mener det kan forsvares – det må være et minimumstal! Ellers sås bl.a. 2 Rørdrummer og 2 Sorthalsede Lappedykkere på taxen.

Fra feltstationens dagbog – 29. april 1990

Det første vi i dag bemærkede på feltfronten var et mindre småfuglefald, hovedsageligt registreret i form af mange syngende Løvsangere og flere svaler rundtomkring – et resultat af varmt vejr i Vesteuropa og søndenvind. Influx’et gjorde sig bl.a. bemærket hér i stationshaven, hvor en 3-4-5 Løvsangere sang lystigt dagen igennem, efter at vi først fik den første for et par dage siden. Også en ny årsart bragte søndenvinden med sig – der blev hørt ialt 3 syngende Munke rundtomkring – én i Øsløs Skov og 2 ved Tømmerby. Havens 162 netmeter blev holdt åbne dagen igennem, og de fangede da også bl.a. 4 Løvs. – og én af disse var ringmærket i forvejen, med nr. 9E35300 – det blev den 30.4.1988. Den har altså været i Afrika to gange i mellemtiden – jeg synes altid det er så fascinerende med disse små fugle som trækker så langt og finder tilbage til præcist den samme lille lokalitet… Hyggeligt gensyn! Iøvrigt gav mærkningen ialt 13 nymærkninger, hvilket jo ikke lyder af meget, men er det hidtil tredjebedste resultat i år. Niels Aagaaard er gammel ringmærker og havde kløe i fingrene, så han fik lov til at tage sig af de fleste af dagens pips. -Også som et plaster på såret fordi han ikke havde så megen held med sin musefangst til morgen; 1 sølle lille dværgspidsmus var det magre resultat fra de 100 fælder…

Terje var mand for den ene af dagens ynglefuglekortlægningstællinger – om formiddagen travede han Holmkær igennem på kryds og tværs, og foruden oplevelsen af det lækre landskab havde han lidt (det er jo ikke mange ynglefugle, der er derude) Viber, Præstekraver, Bekkasiner m.m. med hjem, samt 2 fine Dværgfalke. Den talrigst registrerede ynglefugl fra turen blev Engpiber, som han fandt 28 territorier af.

Den anden ynglefugletælling i dag stod Rolf for – det drejede sig om Lappedykker-kortlægningen i Lund – her fandt han 8 par og 28 enlige fugle, svarende til i størrelsesordenen 30-35 reelle par – nogenlunde det sædvanlige niveau.

Det var også meningen at vi ville have startet på fjernkortlægning af Viber i Lønnerup/Revlsbuske i dag, men det opgav vi igen pga. den ret generende blæst (-som åbenbart alligevel ikke generede mere, end at det kunne lade sig gøre for Rolf at få styr på Lappedykkerne på vandfladen…).

Så blev der også gået en ARUPtax i dag, ved undertegnede – det var min første af slagsen i snart et halvt år, og det var meget fint at komme ud og mærke engenes mylder af liv igen. Den blev gået i solnedgangstimen, så der var også en utrolig flot og vildt farvet aftenhimmel at gå og syre ud over. Selve fugletallene var ikke de helt vildt store, det var mere det store artsudbud der gjorde indtryk. Svømmeænderne er jo kraftigt på retur, jeg fandt således kun ganske enkelte Pibeænder og ialt 39 Krikænder (-arter der ellers har været dominerende i vinterhalvåret) på taxen. Der var selvfølgelig mange Brushøns (-et farveorgie på engen!), 470 på Arup-delen af taxen og 180 i Læsvig, mens jeg kun så en eneste enlig Hjejle – en art som ellers også plejer at være dominerende på denne årstid. Noget tyder på, at det forekomstmønster som er beskrevet for Hjejlen om efteråret, hvor de store tal registreres i forbindelse med fuldmåne (dagrast) og fuglene er sværere at finde imellem månerne, fordi de går og dag-fouragerer spredt i landskabet, også gør sig gældende her om foråret. Ellers var det de mere ”krydderi-prægede” vadefuglearter som Lille Regnspove, Tinksmed og Sortklire med til at sætte humøret i vejret – der kom ialt 6 Småspover trille-fløjtende nordpå gennem luften, mens 2 Tinksmede (1 på taxen og 1 i Trekanten) og 3 Sortklirer opholdt sig på engene og charmerede med deres klire-temperamenter… Nu vi er ved klirerne så var der også kommet lidt flere (af de lidt mere kedelige) Hvidklirer, 7 styks blev det til af dem – og så var der endelig, som rosinen i pølseenden, kommet vores Damklire (!!!)- ved sandhed en meget fin og raffineret sag! Dét var alligevel en overraskelse, måske ikke så meget at den kom, men ialfald havde vi ikke regnet med den så tidligt -kun i spøg havde vi snakket om den som april-art (!!). Den er faktisk kommet tidligere og tidligere hvert år, og det er nu 5. år i træk (-hvis vi regner med, at den var overset i 1987, hvor foråret jo som bekendt regnede væk…) at det lille fine dyr beærer os med sit besøg. Den var på plads på samme sted som sædvanligt, og med samme adfærd; ivrigt forsøgende at gøre indtryk på Rødbenene – og det så faktisk ud som om, at det allerede var ved at lykkes, ialfald blev den ikke afvist af den Rødben den fulgtes med…

Iøvrigt var de mange folk på stationen rundt og kigge på de fleste lokaliteter i dagens løb, resulterende i obs. af bl.a. så forskelligartede sager som 4 Ringdrosler, 3 Storke (dén på reden, én i Vesløs Rør og én – formentlig tredje? – flyvende omkring i de Østlige Vejler), 1 Kærnebider, 3 Mudderklirer (-ny årsart!), 3 ræve, 1 egern, 4 Splitterner overflyvende Arup (-usædvanligt på denne årstid), 42 Sildemåger (2 stående i Kogleaks og 40 flyvende ind til overnatning fra Lund) samt 40 Hvide Vipstjerter til overnatning i Han. Plus alt muligt andet diverse, som jeg ikke lige kan overskue at få samlet sammen til denne i forvejen alt for lange dagsrapport!

-Men der sker simpelthen bare noget på mange fronter sådan en fin forårsdag!

Til slut skal der lige, oven i alle disse obs. af vore dejlige fuglevenner, en bitter kommentar med: det er surt og trælst og til at blive vred over at man flere gange dagligt skal overvære Cirkus Mili’s groteskt forstyrrende helikopteroverflyvninger af reservatet. Der er åbenbart en større militærøvelse i gang i området, og ofte kommer de to og to og i lav højde – og DET ER BARE FOR MEGET!!! HRRMMMF!