Når man ser sådan en ung Krumnæbbet Ryle, forstår man godt, at både svenskerne og englænderne kalder den for “Spoveryle” (henholdsvis Spovsnäppa og Curlew Sandpiper)… Til gengæld kan det godt undre, at man i vore to nabolande ikke har et selvstændigt ord for den gruppe af vadefugle, vi kalder ryler – hos svenskerne hedder det hele (klirer, ryler osv.) for snäppor, og hos englænderne sandpipers…
Under alle omstændigheder er det en lækker fugl – og det er også alle de andre unge vadefugle, som Vejlerne og vore øvrige kystområder “oversvømmes” med for tiden…
Kun i Hjejle-flokkene er der stadig dominans af adulte fugle…
Flere nye fotos af vadefugle i friske ungfugledragter kan ses på mit fotogalleri (klik her) – sammen med et udvalg af andre motiver fra august måned…
Det er en herlig tid, hvor trækket af vadefugle passerer igennem, og de lækre fugle pryder Limfjordsstrandene og Vejlerne.
I Vejlerne optræder mange af vadefuglene andre steder end sædvanligt, p.g.a. de usædvanlige vandstandsforhold – prøv f.eks. at kigge i DOFbasen og se, hvad der er indtastet fra Bygholm Nord de seneste dage… Det drejer sig især om det sumpede stykke nord for Krapdiget, som altid har været god for eksempelvis klirer, men i år også er en superlokalitet for ryler, præstekraver mm.
Afstandene gør, at teleskop er absolut nødvendig, og at fotografere Vejlernes vadefugle er virkeligt en udfordring. Så er det lidt lettere på stranden mellem Bulbjerg og Lild Strand, hvor en strandsø idag tiltrak bl.a. 45 Almindelige Ryler og 21 Sandløbere, langt de fleste ungfugle med lækre sandfarver i fjerdragten. Her er det virkeligt muligt med lidt tålmodighed at komme tæt på fuglene.
Sjovt nok så var kvaliteterne i denne strandsø mellem Bulbjerg og Lild Strand emnet for feltstationens dagsrapport netop i dag for 28 år siden!…
For knap et år siden var jeg for “hundredogsyttende” gang på Galápagos (-hvis man trækker hundrede fra, er det ikke helt forkert!).
Det var dog en noget anderledes tur end de 16 andre, som allesammen var krydstogter (hvor man sejler fra ubeboet ø til næste ø, og hver morgen vågner op et nyt sted).
Krydstogter har længe været den foretrukne måde at besøge Galápagos-øerne på, men i de seneste år er en anden rejseform, nemlig den såkaldte “Island Hopping“, blevet meget populær. Her bor man på hoteller på de beboede øer, og bliver sejlet i hurtige speedbåde (ren transport) fra ø til ø.
Det giver naturligvis ikke de samme muligheder for at komme helt tæt på f.eks. Blåfodede eller Rødfodede Suler osv., men mange af de “klassiske” Galápagos-oplevelser får man alligevel med – søløver, kæmpelandskildpadder, havleguaner osv. På denne tur – som i øvrigt var en unik Politiken-læserrejse, som formentlig aldrig bliver gentaget! – var vi også heldige at få meget store oplevelser med delfiner, en flok på 40-50 legende Bottle-nosed Dolphins (“Øresvin”!), der kastede sig 4-5 meter op af vandet lige rundt om båden.
Og så giver “Ø-hop”-rejseformen bedre muligheder for at blive fortrolig med de Darwinfinker, som lever i højlandet på øerne (jeg fik på denne tur “udfyldt” min liste og mangler nu kun Mangrovefinken, som ikke findes på offentligt tilgængelige steder – ja, og så Cocosfinken på Isla Cocos…).
Og, ikke mindst for naturfotografer: da man bor i land, bliver der meget mere tid til at gå rundt på egen hånd og finde motiver. På krydstogterne er man begrænset af de relativt korte ophold i land (som regel højst et par timer ad gangen), hvor man desuden altid skal færdes sammen med sin gruppe.
Især opholdet i byen Puerto Villamil på Isabela, med en lang strand lige foran hotellet, gav mange muligheder for at komme tæt på fugle- og dyreliv. Da vi var der i vinterhalvåret var det især de mange overvintrende vadefugle, man kunne kravle rundt imellem og bl.a. forsøge med nogle optagelser i helt lav vinkel (“på maven for fuglene”). Vandet og sandet er jo dejligt varmt! Og de arktiske vadefugle forekommer på Galápagos lige så tillidsfulde som det indfødte dyreliv. Nogle eksempler på turens fotomæssige udbytte ses her – og mange flere fotos i galleriet her (klik).
Til sidst kan nævnes, at “Island Hopping” er et væsentligt billigere alternativ, hvis man gerne vil besøge Galápagos, især hvis man arrangerer turen selv. Jeg står gerne til rådighed for gode råd, hvis nogen skulle få lyst til at prøve sådan en tur.
De mange fugle ved Roshage (se foregående indlæg) blev naturligvis ikke kun foreviget på levende billeder, jeg tog også en stribe gammeldags stillbilleder.
Her er Stenvender og Strandskade med muslinger, og flere fotos af vadefuglemylderet ved Roshage kan ses i galleriet her.
Ja, vel er det ikke TV-kvalitet, men jeg syntes alligevel jeg havde lyst til at dele lidt levende billeder…
Forleden var der et mylder af fouragerende vadefugle ved Roshagemolen, hvor der åbenbart var en masse “guf” at finde i opskyllet i læ lige øst for molen. Det så ud til mest at være ilanddrevne muslinger, fuglene fouragerede på. Der var ialt 45 fugle af fem arter, inkl. en Sortgrå Ryle.
Selv om jeg har tilbragt rigtigt mange timer ved Roshage har jeg aldrig før set sådan en koncentration af fouragerende vadefugle på dette sted. Hyggeligt!