Tag: hvid vipstjert

Fra feltstationens dagbog – 13. marts 1991

Mere tåge! Nu kan det snart være nok. Igen idag var det næsten vindstille og ikke til at se en hånd for sig, her i Vejlerne hang den tæt hele dagen (max. sigt måske 300 m), men andre steder i landet har de set solen idag – og i England var der 18-20 grader varmt og svaler, løvsangere og sommerfugle!

For undertegnede startede dagen med den månedlige agerlands-punk(t)tælling ved Østerild/Hunstrup. Der er jo ikke mange fugle i den slags landskab, men trods alt betydeligt flere end i februars froststorm, som jeg sidst var ude i. Lærkerne (ialt 46) sang lystigt i det stille vejr, og tågen var ikke væsentligt generende for registreringen – småfugle ta’r man jo mest på stemmen – kun kan tågen have betydet, at et par mågeflokke ikke blev registreret som gengangere på flere punkter… Der var en lille Hjejle/Vibe-flok, 5 og 8 henholdsvis, og overflyvende Kortnæbsgæs i tågen, men så var der vist heller ikke flere interessante fugle…

Imens var Terje og Mariko i Svinkløv Plantage og se på knærødder – en orkidéart som Mariko manglede på listen, og som har den heldige egenskab, at bladene er vintergrønne. Terje kunne fremvise myriader af de små grønne sager – og Mariko var himmelhenrykt! De var også ved SletteÅ, hvor der var Vandstær og Hvid Vipstjert.

Men ellers gik dagen med det sædvanlige kontornus (Terje og Frimer lagde en af de sidste hænder på Terjes rapport – layout’en) og brok over vejret – det er altså temmeligt deprimerende, når man har en masse tællinger man gerne vil ha’ lavet, at man så ikke kan se fuglene! Selv Mariko fik vist ikke meget ud af sine gåsetællinger idag.

Til gengæld fik hun meget ud af nogle oplysninger fra NOK om hendes halsbåndsSædgæs på Rosvang om efteråret! – både i 1988 og i 1990 er der set enkelte dér i oktober, i 1988 kunne de dog ikke aflæses, men sidste år blev to aflæst, som blev set i England få dage senere – det er faktisk de første oktober-iagttagelser af den halsbåndsmærkede, Englands-overvintrende population! Og det kom som noget af en overraskelse for hende, at de også om efteråret tilsyneladende har en rasteplads her i Thy – hun havde regnet med, at de måske brugte et eller andet ukendt sted i Sverige eller Sydnorge. Så nu kan vi nok regne med at få besøg af Mariko allerede igen til oktober – men det gør nu heller ikke noget, hun er hyggelig at have i huset!

Fra feltstationens dagbog – 29. april 1990

Det første vi i dag bemærkede på feltfronten var et mindre småfuglefald, hovedsageligt registreret i form af mange syngende Løvsangere og flere svaler rundtomkring – et resultat af varmt vejr i Vesteuropa og søndenvind. Influx’et gjorde sig bl.a. bemærket hér i stationshaven, hvor en 3-4-5 Løvsangere sang lystigt dagen igennem, efter at vi først fik den første for et par dage siden. Også en ny årsart bragte søndenvinden med sig – der blev hørt ialt 3 syngende Munke rundtomkring – én i Øsløs Skov og 2 ved Tømmerby. Havens 162 netmeter blev holdt åbne dagen igennem, og de fangede da også bl.a. 4 Løvs. – og én af disse var ringmærket i forvejen, med nr. 9E35300 – det blev den 30.4.1988. Den har altså været i Afrika to gange i mellemtiden – jeg synes altid det er så fascinerende med disse små fugle som trækker så langt og finder tilbage til præcist den samme lille lokalitet… Hyggeligt gensyn! Iøvrigt gav mærkningen ialt 13 nymærkninger, hvilket jo ikke lyder af meget, men er det hidtil tredjebedste resultat i år. Niels Aagaaard er gammel ringmærker og havde kløe i fingrene, så han fik lov til at tage sig af de fleste af dagens pips. -Også som et plaster på såret fordi han ikke havde så megen held med sin musefangst til morgen; 1 sølle lille dværgspidsmus var det magre resultat fra de 100 fælder…

Terje var mand for den ene af dagens ynglefuglekortlægningstællinger – om formiddagen travede han Holmkær igennem på kryds og tværs, og foruden oplevelsen af det lækre landskab havde han lidt (det er jo ikke mange ynglefugle, der er derude) Viber, Præstekraver, Bekkasiner m.m. med hjem, samt 2 fine Dværgfalke. Den talrigst registrerede ynglefugl fra turen blev Engpiber, som han fandt 28 territorier af.

Den anden ynglefugletælling i dag stod Rolf for – det drejede sig om Lappedykker-kortlægningen i Lund – her fandt han 8 par og 28 enlige fugle, svarende til i størrelsesordenen 30-35 reelle par – nogenlunde det sædvanlige niveau.

Det var også meningen at vi ville have startet på fjernkortlægning af Viber i Lønnerup/Revlsbuske i dag, men det opgav vi igen pga. den ret generende blæst (-som åbenbart alligevel ikke generede mere, end at det kunne lade sig gøre for Rolf at få styr på Lappedykkerne på vandfladen…).

Så blev der også gået en ARUPtax i dag, ved undertegnede – det var min første af slagsen i snart et halvt år, og det var meget fint at komme ud og mærke engenes mylder af liv igen. Den blev gået i solnedgangstimen, så der var også en utrolig flot og vildt farvet aftenhimmel at gå og syre ud over. Selve fugletallene var ikke de helt vildt store, det var mere det store artsudbud der gjorde indtryk. Svømmeænderne er jo kraftigt på retur, jeg fandt således kun ganske enkelte Pibeænder og ialt 39 Krikænder (-arter der ellers har været dominerende i vinterhalvåret) på taxen. Der var selvfølgelig mange Brushøns (-et farveorgie på engen!), 470 på Arup-delen af taxen og 180 i Læsvig, mens jeg kun så en eneste enlig Hjejle – en art som ellers også plejer at være dominerende på denne årstid. Noget tyder på, at det forekomstmønster som er beskrevet for Hjejlen om efteråret, hvor de store tal registreres i forbindelse med fuldmåne (dagrast) og fuglene er sværere at finde imellem månerne, fordi de går og dag-fouragerer spredt i landskabet, også gør sig gældende her om foråret. Ellers var det de mere ”krydderi-prægede” vadefuglearter som Lille Regnspove, Tinksmed og Sortklire med til at sætte humøret i vejret – der kom ialt 6 Småspover trille-fløjtende nordpå gennem luften, mens 2 Tinksmede (1 på taxen og 1 i Trekanten) og 3 Sortklirer opholdt sig på engene og charmerede med deres klire-temperamenter… Nu vi er ved klirerne så var der også kommet lidt flere (af de lidt mere kedelige) Hvidklirer, 7 styks blev det til af dem – og så var der endelig, som rosinen i pølseenden, kommet vores Damklire (!!!)- ved sandhed en meget fin og raffineret sag! Dét var alligevel en overraskelse, måske ikke så meget at den kom, men ialfald havde vi ikke regnet med den så tidligt -kun i spøg havde vi snakket om den som april-art (!!). Den er faktisk kommet tidligere og tidligere hvert år, og det er nu 5. år i træk (-hvis vi regner med, at den var overset i 1987, hvor foråret jo som bekendt regnede væk…) at det lille fine dyr beærer os med sit besøg. Den var på plads på samme sted som sædvanligt, og med samme adfærd; ivrigt forsøgende at gøre indtryk på Rødbenene – og det så faktisk ud som om, at det allerede var ved at lykkes, ialfald blev den ikke afvist af den Rødben den fulgtes med…

Iøvrigt var de mange folk på stationen rundt og kigge på de fleste lokaliteter i dagens løb, resulterende i obs. af bl.a. så forskelligartede sager som 4 Ringdrosler, 3 Storke (dén på reden, én i Vesløs Rør og én – formentlig tredje? – flyvende omkring i de Østlige Vejler), 1 Kærnebider, 3 Mudderklirer (-ny årsart!), 3 ræve, 1 egern, 4 Splitterner overflyvende Arup (-usædvanligt på denne årstid), 42 Sildemåger (2 stående i Kogleaks og 40 flyvende ind til overnatning fra Lund) samt 40 Hvide Vipstjerter til overnatning i Han. Plus alt muligt andet diverse, som jeg ikke lige kan overskue at få samlet sammen til denne i forvejen alt for lange dagsrapport!

-Men der sker simpelthen bare noget på mange fronter sådan en fin forårsdag!

Til slut skal der lige, oven i alle disse obs. af vore dejlige fuglevenner, en bitter kommentar med: det er surt og trælst og til at blive vred over at man flere gange dagligt skal overvære Cirkus Mili’s groteskt forstyrrende helikopteroverflyvninger af reservatet. Der er åbenbart en større militærøvelse i gang i området, og ofte kommer de to og to og i lav højde – og DET ER BARE FOR MEGET!!! HRRMMMF!

Fra feltstationens dagbog – 26. april 1990

Spiseseddel: Natlyt med DK-rekord af Vandrikser og Nordjyllands tidligste Savisanger, Fjordholmtax, Lomviflokke (!) og Rørdrumflugt!

Dagens feltaktiviteter startede lige før midnat, hvor Rolf og undertegnede begav os ud på hver sit dige – han på Selbjergdiget, jeg på Ør. Landkanaldiget – en såkaldt simultantælling (!). Det var (som de sidste par nætter) en perfekt nat til natlyt, og der var et mylder af rikselyd og drumlyd at få plottet på kort – ja hvad Vandrikserne angår så sad de så tæt, at det var meget svært (læs=umuligt) at adskille de enkelte fugle. Jeg har aldrig hørt noget lignende, men var godt klar over, at den var ”gal” i år – mit erfaringsgrundlag og mine fornemmelser siger mig, at der var pænt med rikser i 1988, sidste år var der rigtigt mange og i år er der altså bare helt enormt mange! Og det er et reelt problem at kortlægge dem – bagved dem som sidder tæt på digerne ligger der bare ”kager” af gypgypgyp. Hvor det de andre år har været sådan, at når man gik sådan en nattelyttetur på nogle timer, så blussede riksernes lydaktivitet op på et tidspunkt, mens der på store dele af turen var stille, så har der i år bare været gang i den hele tiden. Og så er det endda kun en brøkdel af dem, der faktisk er, som vi registrerer – hvis man står stille på ét sted dukker der hele tiden flere fugle op. Vi havde ialt 146 Vandrikser i nat (!!!), hvilket jeg ikke tror kan være nogen overdrivelse at kalde Danmarksrekord! Til gengæld er der ikke endnu videre megen gang i Pletvagtlerne, vi hørte kun 3 styks – vi har godtnok fået nogen tidlige aprilfugle også i år, men slet ikke så mange som i ’87 eller ’88. Af Rørdrummer fik vi kortlagt så mange som 16 plus nogle usikre – heraf var der 3 nye i BNR. Desuden hørte Rolf en Savisynger ved Finn’s Krat – det er ikke hvert år at Savis. kommer før Græshoppes., og det skulle da også ifølge tilgængelige oplysninger i ”Nordjyllands Fugle” samt NOK-rapporterne være den tidligste ever. Så det må siges at have været en ganske givtig nat!

Iøvrigt blev min del af turen ufrivilligt noget længere end beregnet. Det var meningen at jeg skulle gå fra Ør. Landkanal over Krapdiget til den ventende knallert ved Kraphytten, men jeg kunne ikke finde diget i mørket og turde ikke bare gå over engen med fare for at plumpe i diverse kanaler og uden at have noget at sigte efter på den anden side, så jeg vadede hele den lange vej til Bygholmdæmningen, uden om hele Bygholmengen, op langs vestsiden af Glombak og nåede endelig ved 5-tiden i morges frem til Krap. 18 km målte jeg hele min rute fra Kogleaks til Krap til at være på kortet, og turen resulterede da også i ømme ben og vablebefængte fødder!!

Så var vi et par stykker der følte trang til at ligge på langs nogle timer og sove, sove…

Imens var Lars (fragtet af Terje, som var returneret) på en FJORDHOLMtax – på vaden, men på stigende vand, som følge af vejr- og vindomslaget. Fjorden stod på -10 ved starten af taxen. Han nåede næsten igennem inden regnen startede, og havde en udmærket tax dog uden markant store tal – mest bemærkelsesværdige indslag var 568 Hjejler på engen, 46 på fjorden, 84 Almindelige Ryler, 2 Små Kobbersnepper og 1 Hvidklire, mens mågetallene var langt fra Rolfs gigantstore for et par dage siden (-men nu er ham Rolf jo også noget af en rekordtripper og en sportsmand)…

Ellers stod den på indendørskoks en stor del af dagen. Under opklaringen til aften var der igen folk i felten – Frimer tog en tur på det smukke Holmkær, hvor han foruden et flot solgennembrudsaftenslys havde flere fine oplevelser, som årets første Splitterner, Gråstrubet Lappedykker hørt fra samme sø som sidste år samt noget af en erkendelsesmæssig revolution: 17 Lomvier (!!!) som trak vestpå i 3 flokke – 7 + 8 + 2. Han så dem helt ude fra spidsen af Holmkær, og de gik så langt ude, at de sikkert ikke ville kunne ses, endsige artsbestemmes, fra Bygholmdæmningen. Så med det samme rejser spørgsmålet sig: mon det er et regelmæssigt, hidtil overset fænomen med Lomvi-træk i Limfjorden??!!?

Terje brugte denne fine aftentime ved Kogleaks/Han, og også han kom hjem en sjælden og usædvanlig oplevelse rigere; over det nordlige BNR så han først 3, senere 4 Rørdrummer flyve rundt sammen i lang tid, ialt ca. 25 minutter, skrigende lidt en gang imellem, men ellers bare baskende tilsyneladende målbevidst rundt efter hinanden. De 3 af fuglene var klart mørkere end den fjerde (forreste), som ydermere havde svagere og mindre markeret skægstribe – Terje mener, at det måske var 3 hanner efter en hun!! De slog sig til sidst ned i området mellem pumpehuset og Store Gollum, hvorfra der kort tid efter lød en meget kraftig pauken. De er godt nok gådefulde de Drummer, hva’ fa’en er det der foregår?! Han så også lidt overnatningssvaler, 3 Land– og 2 Digesvaler sværmende over Kogleaks, samt noget flere Vipstjerter, som kom trækkende til enkeltvis til overnatning i Han: 47 Hvide og 1 Gul.

Efter aftensmaden (pandekager med hvidløg!!) var det Terjes plan med en natlyt ved Tømmerby, men det satte blæsten en stopper for – han havde endda startet en knallert og iført sig varmedragt, men da han først stod derovre måtte han erkende, at det simpelthen var for vindomsust en affære!

Og så kan jeg jo lige afslutningsvis bemærke, at jeg nu her i løbet af den sidste uge er vendt tilbage blandt de feltaktive – efter 3½ måned bag skrivebord og computer, hvor jeg har fået trykket 1½ ynglerapport ud, længtes jeg efterhånden efter at komme ud og få noget græs under gummistøvlerne! Så må arbejdet med yngl-89 midlertidigt ligge stille – men der kommer jo nok nogle regnvejrsdage, kan man da håbe – også for ynglefuglenes skyld, for Vejlernes enge er godt nok tørrede kraftigt ud med den sidste uges østen-tørke!