Orkideer i overflod på Kreta i april

Italiensk Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter at Mie og jeg for fire år siden besøgte Monte Gargano i Italien, har vi ofte haft lyst til igen at besøge nogle af de fine orkide-lokaliteter i Middelhavsområdet. I år blev det til en familietur til Kreta (Græsk ø, hvis nogen skulle være i tvivl). Her var oplevelserne med en overvældende overflod af orkideer om muligt endnu mere imponerende end på Monte Gargano. De to ture fandt sted på samme tidspunkt: en uge midt i april.

Ligesom på Italiensturen var vi inspireret af en rejserapport fra en gruppe svenske orkide-entusiaster – rapporten kan ses her [klik]. Vi valgte ligesom dem at koncentrere os om et område nær sydkysten ca. midt på øen, godt halvanden times kørsel fra lufthavnen i Chania. Vi boede i den lille landsby Meronas, hvorfra vi nemt kunne gå eller køre ud i landskaber som var fyldt med spændende botanik, inkl. “industrielle” mængder af orkideer. Det var både mængderne (antallet af individer, som skulle tælles – hvis man havde orket det – i tusinder) og antallet af arter, som imponerede – mindst 23 arter fik vi bestemt.

Det var interessant at iagttage forskellene fra Italien, hvor det var Vifte-Gøgeurt (også kaldet Sommerfugle-Gøgeurt) Anacamptis papilionacea, som var den altdominerende art. Her på Kreta var det Italiensk Gøgeurt Orchis italica – som vi kun så få af i Italien – som var langt den mest talrige.

Landskaberne vi bevægede os i var mest “runde” bjerge imellem kysten og det store bjergmassiv Psiloritis (Ida) i højder fra 100 til ca. 800 m.o.h.o. Her er der kun få områder som er dyrkede, og så er det som regel med oliventræer (hvor der ofte også er en rig flora under træerne). Størstedelen af området er åbent og næsten træløst – andre steder i Middelhavsområdet ville jeg have kaldt det maki, men her kaldes naturtypen vist ‘phrygana’ (ialfald de områder som er mest stenede). Langt det meste af denne anvendes til fåre- og gedegræsning, men ikke med større græsningstryk end at der stort set overalt ser ud til at være en sund balance, så blomsterplanter af alle slags trives. Mange af de buskagtige vækster som vokser er tornede, men mellem disse er der – på denne årstid – fyldt med blomster. Jeg vil tro at det må være noget nær det grønneste tidspunkt at besøge øen – for jeg forestiller mig at disse områder senere på foråret og ikke mindst om sommeren vil fremstå temmelige “afsvedne”.

Meronas – byen vi boede i, omgivet af typisk landskab, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fra vestskråningen af Mount Ida, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Orkide-obsere i aktion. Der gås til yderligheder for at sikre det bedste skud. Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nogle steder vokser der rester af hvad der må have været oprindelig skov – her fra skråningen af Psiloritis (Mount Ida). Og som nævnt er der godt med blomster i olivenlundene:
Olivenlund med mange Italiensk Gøgeurt og Bladlæber/Serapias (blandt andet), Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der botaniseres – mange Fjernblomstret Gøgeurt ses på marken, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Fjernblomstret Gøgeurt Anacamptis laxiflora er visse steder en meget dominerende art og konkurerer næsten med Italiensk Gøgeurt om at være den talrigeste.

På Monte Gargano i Italien så vi ingen Serapias (på dansk: Bladlæber) hvilket dengang undrede os. Det gjorde vi til gengæld på Kreta!

Som det ses kan også Serapias visse steder være meget dominerende! Det er en gruppe hvor jeg har svært ved at få helt hold på kendetegnene, men jeg er sikker på at vi så mindst tre arter på turen – Småblomstret, Almindelig og Tunge-Bladlæbe (Serapias parviflora, S. vomeracea & S. lingua) – men har kun vovet at sætte navn på nogle af billederne.

Andre “store” orkideer var bl.a. Vår-Remtunge Himantoglossum robertianum (mange), Tandet Gøgeurt Neotinea tridentata (et enkelt eksemplar) Mælkehvid Gøgeurt Neotinea lactea (få), Horndrager Anacamptis pyramidalis, Tyksporet Gøgeurt Anacamptis collina, Vifte-Gøgeurt Anacamptis papilionacea (fåtallig sammenligned med Monte Gargano), Borys Gøgeurt Anacamptis boryi (få), Sporeløs Gøgeurt Orchis anthropophora, Fireprikket Gøgeurt Orchis quadripunctata (talrig), Abe-Gøgeurt Orchis simia, Fåblomstret Gøgeurt Orchis pauciflora og Sitia-Gøgeurt Orchis sitiaca (få). Jeg viser et lille udvalg af fotos her:

Variationen hos alle arterne er stor, og når man kigger så mange orkideer igennem finder man selvfølgelig også nogle individer, som falder udenfor “standarden”…

Abegøgeurt (?), Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne kridhvide gøgeurt er jo klart nok en variant af enten Italiensk eller Abe-Gøgeurt. Jeg tror på sidstnævnte, da blomsternes læbers spidser er relativt afrundede – hos Italiensk er de oftest meget tilspidsede.

Hybrid Fåblomstret x Fireprikket Gøgeurt, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En enkelt regulær hybrid blev det også til. Fåblomstret x Fireprikket Gøgeurt lader til at være en regelmæssigt opdukkende form – som jo slet ikke ligner hverken den ene eller den anden af “moder”-arterne. Den har fået sit eget navn Orchis × pseudoanatolica (sikkert fordi den mest ligner Tyrkisk Gøgeurt Orchis anatolica).

Indtil nu har jeg kun fortalt om større orkideer, men så var der selvfølgelig også alle flueblomsterne!
Prægtig Flueblomst, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Prægtig Flueblomst Ophrys tenthredinifera – som virkeligt er en smuk blomst så vi hist og her rundtomkring. Arten så vi også på Monte Gargano i Italien, så det var er dejligt gensyn. En anden art som virkelig gjorde sig bemærket var arten med det mærkelige navn Keglelappet Flueblomst Ophrys scolopax, som ligeledes optrådte lidt hist og pist – men de var på det sidste af blomstringen så der kan have været flere tidligere på sæsonen. Også dén art må siges at være variabel, og systematikken omkring den lader til at være lidt af en jungle. Formen på Kreta og det sydlige fastland af Grækenland hedder ssp. heidreichii – hvis altså ikke den (i nogle referencer, bl.a. iNaturalist) er ophøjet til en selvstændig art. Jeg tog en masse fotos af “de keglelappede” for at illustrere hvor forskellige blomsterne tager sig ud…

Keglelappet Flueblomst var ny for os, det samme var den fine Furet Flueblomst Ophrys fusca – som desværre ligeledes var på slutningen af blomstringen, men vi fandt da nogle flotte eksemplarer. Særligt dem med en bred gul kant om læben synes jeg var fine!

Og der var også en endemisk flueblomst – ihvertfald næsten – Græsk Flueblomst som lige så godt kunne kaldes Kreta-Flueblomst – og det gør den i sit videnskabelige navn Ophrys cretica. Den var selvfølgelig også ny for os.

Til sidst en “opsamling” med lidt extra flueblomst-fotos:

Det var meningen at dette blogopslag også skulle handle om andre oplevelser end orkideer – men det er vist bedst at præsentere dem i en ny historie…

Kreta-Guirlandesommerfugl, Kreta, april 2026. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Orkidé-bonanza i april – i Italien

Edderkop-Flueblomst ssp. sipontensis, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Edderkop-Flueblomst ssp. sipontensis, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I flere år har Mie og jeg snakket om en tur til bjergområdet Monte Gargano i Syditalien, et område berømt for måske Europas største diversitet af orkidéer. Turen skulle være i april (og var egentlig programsat sidste år, men måtte aflyses pga. Corona), da hovedblomstringen for flest arter sker denne måned.

I år blev det til noget, og det var en fantastisk oplevelse! Monte Gargano er en halvø i Adriaterhavet (“sporen” oven over Italiens “støvle”) som består af kalkklippe, hvilket i høj grad præger floraen på stedet.

Monte Garganos klippekyst, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Monte Garganos klippekyst, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

En stor inspiration til turen har været diverse rejserapporter på nettet, først og fremmest nogle svenskeres, men også en hjemmeside fra en italiener som flere gange har besøgt halvøen (med bredt naturhistorisk fokus, altså også med andre oplevelser end orkidéer).

Hverken Mie eller jeg er nørder, når det kommer til bestemmelse af planter, vi nyder bare farverne og formerne og lader os gerne imponere, når der er tale om stor diversitet, store mængder eller på anden måde store indtryk. Alligevel forsøgte jeg løbende at fotografere så mange arter som muligt, og med hjælp fra især Field Guide to the Orchids of Europe and the Mediterranean (Kühn, Pedersen & Cribb 2019) lykkedes det også at få bestemt en stor del af dem. Også den meget smukke bog Orkideer i Europa (fra 2017) af Henrik Ærenlund Pedersen med akvareller af Bo Mossberg blev flittigt draget frem – og har man dén i sit bibliotek vil man hurtigt opdage, at stednavnet Monte Gargano optræder meget ofte.

For andre arter end orkidéer har jeg især benyttet iNaturalist.

Sommerfugle-Gøgeurt, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sommerfugle-Gøgeurt, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den talrigste orkidé-art som blomstrede mens vi var der (8.-17. april) var den meget smukke Sommerfugle-Gøgeurt. Den kaldes også Vifte-Gøgeurt, men dens videnskabelige navn er Anacamptis papilionacea. Og da papilio jo betyder svalehale, og da vi en gang havde set dette syn:

Sommerfugle-Gøgeurt og Svalehale, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sommerfugle-Gøgeurt og Svalehale, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

-var der ikke nogen tvivl om vores foretrukne navn til planten! (beklager billedkvaliteten)… Iøvrigt så vi både vores “hjemlige” Svalehale og Sydeuropæisk Svalehale – og i det hele taget masser af sommerfugle – mere om det senere.

En gruppe af orkidéer som især gjorde sig bemærket var flueblomsterne – her er MANGE arter, og desuden optræder de i forskellige varianter og underarter – så vil man dyrke dem grundigt kræver det nørderi! Vi nøjedes mest med at nyde, og navnene på de følgende er hvad vi TROR det er (uden at beskæftige os nærmere med varianter osv., udover den ret letgenkendelige sipontensis-underart af Edderkop-Flueblomst med lyserøde sepaler, afbildet ovenfor):

Prægtig Flueblomst, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Prægtig Flueblomst, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Edderkop-Flueblomst, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Edderkop-Flueblomst, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Edderkop-Flueblomst, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Saddel-Flueblomst, Monte Gargano, april 2022. Det eneste eksemplar af arten vi fandt på turen. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Krybende Flueblomst, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Krybende Flueblomst, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gul Flueblomst, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gul Flueblomst, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nogle steder vokser forskellige arter mellem hinanden med stor tæthed, og man kan opleve syn som f.eks. dette:

Prægtig Flueblomst, Edderkop-Flueblomst m.m., Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Prægtig Flueblomst, Edderkop-Flueblomst m.m., Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

-opleves (og fotograferes, ikke mindst!) bedst hvis man lægger sig på maven…

Græsset eng med bl.a. Prægtig Flueblomst, Edderkop-Flueblomst m.m., Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Græsset eng med bl.a. Prægtig Flueblomst, Edderkop-Flueblomst m.m., Monte Gargano, april 2022. Foto: Mie Buus.

Landskabet på Monte Gargano er meget afvekslende; flest orkidéer finder man på stenede steder hvor kalk-forekomsterne ligger frit tilgængeligt.

Typist græsningslandskab, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Typist græsningslandskab, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Bart og stenet landskab, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Bart og stenet landskab, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Nogle steder kan det se meget bart og nærmest goldt ud, men bukker man sig ned og kigger efter, kan der alligevel være masser af spændende botanik…

Fåblomstret Gøgeurt, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fåblomstret Gøgeurt, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Denne art fandt vi netop på et stenet plateau som det ovenstående.

Jeg kommer ikke til i dette blogindlæg at gennemgå ALT hvad vi så, men her kommer lidt flere af orkidéerne:

Italiensk Gøgeurt, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Italiensk Gøgeurt, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

På engelsk hedder den Naked Man Orchid, og den enkelte blomsterlæbe ligner da også små mænd (inkl. strittende tissemænd – klik på billedet og du kan se dem)…

Sporeløs Gøgeurt, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sporeløs Gøgeurt, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det kan godt være at  navnet Sporeløs Gøgeurt for en botaniker giver mening; jeg bryder mig ikke om det. På engelsk hedder arten blot Man Orchid (igen på grund af de menneskelignende blomsterlæber, dog uden tissemænd), hvilket er helt i tråd med det videnskabelige navn Orchis anthropophora. Svenskerne kalder den Spökyxne, og Mie og jeg blev enige om at Gespenst-Gøgeurt burde være det danske navn – også på grund af den mærkelige blege farve som blomsterne er udstyret med…

Vi mødte ikke mange arter som vi kendte hjemmefra; de følgende to har vi dog set bl.a. på Öland…

Salep-Gøgeurt, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Salep-Gøgeurt (og Sommerfugle-Gøgeurt), Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Bakke-Gøgeurt ("Krudtbrænder"), Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Bakke-Gøgeurt (“Krudtbrænder”), Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Indmellem møder man noget der ikke passer med bøgerne:

Sommerfugle-Gøgeurt, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sommerfugle-Gøgeurt, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det afvigende hvide eksemplar skulle, ligesom de andre på billedet, være Sommerfugle-Gøgeurt.

Der var mange andre indtryk end lige orkideer, floraen i det hele taget var utroligt varieret, og det var påfaldende så mange arter som var i blomst netop nu. Jeg forestiller mig at disse åbne landskaber ret tidligt i maj-juni bliver meget tørre og afsvedne, derfor er det for blomsterne om at få vist deres pragt og tiltrukket insekter nu mens tid er…

Storkenæb sp. og svirreflue sp., Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Storkenæb sp. og svirreflue sp., Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Viol sp., Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Viol sp., Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Krokus sp., Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Krokus sp., Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Som nævnt mødte vi en del bestøvere i form af sommerfugle (og iøvrigt også bier, fluer og humlebier)…

Guirlandesommerfugl, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Guirlandesommerfugl, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Storplettet Perlemorsommerfugl, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Storplettet Perlemorsommerfugl, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Orange Hømorsommerfugl, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Orange Hømorsommerfugl, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Humleflue sp., Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Humleflue sp., Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sidstnævnte er muligvis samme art Lille Humleflue som vi har herhjemme, og vi så iøvrigt også Stor Humleflue, som faktisk var ny art for mig – det er jo ikke en art som optræder ofte i de landskaber jeg oftest færdes i. Jeg synes humlefluer er fede at iagttage!

Der var mange andre sommerfuglearter end de viste, bl.a. Aurora, Lille Ildfugl, som nævnt begge arter Svalehaler, Grønbroget Kålsommerfugl, flere arter bredpander og den flotte Orange Citronsommerfugl. Jeg må ikke glemme at nævne at jeg er helt vild med guirlandesommerfugle, den ovenfor viste er arten Zerynthia cassandra, som også var ny art for mig, og heldigvis meget almindelig og som regel nem at fotografere, da den ofte hvilede med udbredte vinger – vi så den forøvrigt aldrig gå ned på blomster, så måske er den slet ikke nektar-fødesøgende…

Ovenfor omtaler jeg “Gespenst-Gøgeurt”, et andet gespenst vi fandt var denne creepy knæler:

Knæler, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Knæler, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det skulle være arten Empusa pennata, jeg har ingen idé om hvor almindeligt det er at støde på den, men selv om jeg ikke har det komfortabelt med knælere var jeg helt stolt over at finde den – som den sad i græsset og prøvede at ligne en samling tørre strå… Parat til at kaste sig over intetanende byttedyr!

Et helt andet landskab som Monte Gargano-halvøen også indeholder er den fedeste urskov, Foresta Umbra, med en enorm variation af europæiske træarter. Skoven var netop ved at grønnes, men egetræerne var ikke sprunget ud, så der var stadig lys i skovbunden til anemonerne.

Foresta Umbra, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Foresta Umbra, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blå Anemone i Foresta Umbra, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Blå Anemone i Foresta Umbra, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er umuligt at få det hele med fra de intensive ni dage, vi tilbragte dernede, men her er ihvertfald en lille mundsmag. Hvis det skulle give andre lyst til selv at besøge Monte Gargano, står jeg gerne til rådighed med specifikke råd til lokaliteter, praktiske forhold osv.

Til sidst en stor tak for dejligt selskab i naturen til min søde rejsefælle!

Mie med Blå Iris og anden botanik, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Mie med Blå Iris og anden botanik, Monte Gargano, april 2022. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

 

Fra feltstationens dagbog – 13. marts 1991

Mere tåge! Nu kan det snart være nok. Igen idag var det næsten vindstille og ikke til at se en hånd for sig, her i Vejlerne hang den tæt hele dagen (max. sigt måske 300 m), men andre steder i landet har de set solen idag – og i England var der 18-20 grader varmt og svaler, løvsangere og sommerfugle!

For undertegnede startede dagen med den månedlige agerlands-punk(t)tælling ved Østerild/Hunstrup. Der er jo ikke mange fugle i den slags landskab, men trods alt betydeligt flere end i februars froststorm, som jeg sidst var ude i. Lærkerne (ialt 46) sang lystigt i det stille vejr, og tågen var ikke væsentligt generende for registreringen – småfugle ta’r man jo mest på stemmen – kun kan tågen have betydet, at et par mågeflokke ikke blev registreret som gengangere på flere punkter… Der var en lille Hjejle/Vibe-flok, 5 og 8 henholdsvis, og overflyvende Kortnæbsgæs i tågen, men så var der vist heller ikke flere interessante fugle…

Imens var Terje og Mariko i Svinkløv Plantage og se på knærødder – en orkidéart som Mariko manglede på listen, og som har den heldige egenskab, at bladene er vintergrønne. Terje kunne fremvise myriader af de små grønne sager – og Mariko var himmelhenrykt! De var også ved SletteÅ, hvor der var Vandstær og Hvid Vipstjert.

Men ellers gik dagen med det sædvanlige kontornus (Terje og Frimer lagde en af de sidste hænder på Terjes rapport – layout’en) og brok over vejret – det er altså temmeligt deprimerende, når man har en masse tællinger man gerne vil ha’ lavet, at man så ikke kan se fuglene! Selv Mariko fik vist ikke meget ud af sine gåsetællinger idag.

Til gengæld fik hun meget ud af nogle oplysninger fra NOK om hendes halsbåndsSædgæs på Rosvang om efteråret! – både i 1988 og i 1990 er der set enkelte dér i oktober, i 1988 kunne de dog ikke aflæses, men sidste år blev to aflæst, som blev set i England få dage senere – det er faktisk de første oktober-iagttagelser af den halsbåndsmærkede, Englands-overvintrende population! Og det kom som noget af en overraskelse for hende, at de også om efteråret tilsyneladende har en rasteplads her i Thy – hun havde regnet med, at de måske brugte et eller andet ukendt sted i Sverige eller Sydnorge. Så nu kan vi nok regne med at få besøg af Mariko allerede igen til oktober – men det gør nu heller ikke noget, hun er hyggelig at have i huset!