HJEJLEN, lokalbladet for det, der stadig hedder DOF-Viborg Amt (!), er netop udkommet, ialfald på internettet. Der vil gå endnu en uges tid, inden det dumper ind ad medlemmernes og abbonnenternes brevsprækker, men indtil da kan det læses i en digital udgave her.
Bladet er forsynet med en flot forside med mindre drosselfugle, leveret af vores allesammens Jens Frimer, og en anden lokal kraft involveret er – naturligvis – Carsten, som udover redaktørhvervet har leveret en artikel om Bysvaler i Frøstrup. Derudover har han en redaktionel kommentar omkring den politiske proces vedrørende Nationalpark Thy, delvist enslydende med den han for nogle dage siden afleverede her på webben.
Web-udgaven af bladet er i sorthvid og nedsat kvalitet, men for de utålmodige er der ialfald mulighed for at læse bladet!
Dag: 24. juni 2007
Amerikaner-drum på retræte
Nordamerikas største naturbeskyttelsesorganisation, National Audobon Society, har netop udsendt en stor rapport om “State of the Birds – Common Birds in Decline” – altså tilstanden hos de almindelige fuglearter i landskabet. Rapporten analyserer data fra de sidste 40 år, som er samlet ind i forbindelse med såkaldte “Breeding Bird Surveys” og “Christmas Bird Counts” efter metoder, som minder meget om DOFs punkttællingsprogrammer (sommer- og vinter-tællinger).
Og det ser skræmmende skidt ud! For de tyve arter med størst tilbagegang er der i alle tilfælde tale om mere end 50% bestandstilbagegang – størst hos Northern Bobwhite, en lille hønsefugl, som er gået tilbage med over 80%. En af fuglene på listen har en særlig Vejler-tilknytning, nemlig Amerikansk Rørdrum, som er gået tilbage med lige knap 60%, og befinder sig som nr. 15 på listen over arter med størst tilbagegang. Man kan så sige, at tilbagegangen er sket fra et højt niveau, idet beregningerne siger, at der i 1967 var 7,3 mio. Amerikanske Rørdrummer i Nordamerika. Men idag er der altså “kun” 3 mio. tilbage.
Arten er udbredt i et bredt bælte over hele bredden af kontinentet, fortrinsvis den sydlige halvdel af Canada og de nordligste stater i USA – incl. Newfoundland, og det er vel fugle fra disse østligste områder, som en gang imellem bliver blæst over Atlanterhavet og kommer til Europa. De fleste overvintrer i USAs sydstater og et stykke ned i Mexico.
Det er bestemt alarmerende med så stor en bestandstilbagegang hos denne karismatiske art – men med tre millioner indiver skulle der stadigvæk være basis for, at en desorienteret fugl kan dukke op på disse længde/breddegrader – potentialet er der, ialfald…