Firmaet ornit.dk har de seneste år haft kontrakt med DMU om overvågning af de vigtigste af Vejlernes ynglefugle. Overvågningen får økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne.
Hvert år publiceres en ynglefuglerapport, som præsenterer resultaterne af overvågningen. Målsætningen er, at rapporten skal “på gaden” samme år som den behandlede sæson, men i tilfældet 2010-ynglefuglerapporten må vi desværre konstatere, at publiceringen er blevet meget forsinket. Det er lige før, at man kan kalde rapporten uaktuel, for den nye sæson 2011 er jo på nuværende tidspunkt godt i gang…
Nuvel, nu er rapporten ialfald tilgængelig. Den kan downloades her fra DMU’s hjemmeside: Ynglefugle i Vejlerne 2010 som pdf-fil. DMU’s arbejdsrapporter udgives ikke længere på papir, så man må til computeren, hvis man vil læse disse rapporter…
Læserne må selv studere publikationen for at få at vide i detaljer, hvordan det gik ynglefuglebestandene. Jeg kan dog kort summere, at der i 2010 især var fokus på Engryle, Brushøne og Sortterne. Der blev kortlagt 64 par Engryler, hvilket er det største antal siden 2003. Der blev endvidere kortlagt 5 yngleurolige Brushøner, hvilket er på niveau med de seneste år. Med 24-33 par steg Sortternerne en anelse i antal i forhold til 2009. Desværre fik de ingen unger på vingerne.
Desuden kan af markante udviklinger i 2010 nævnes, at Rørdrum-bestanden fik et alvorligt knæk efter isvinteren (fra 114 til 61 paukende fugle), og både Klyde og Havterne opgav stort set at yngle på Bygholmengen. For begge arter var der tale om det laveste niveau siden tællingernes start i 1978. Vandstanden var sidst på foråret ikke optimal for kolonirugende arter på Bygholmengen, men det kan næppe alene forklare den drastiske tilbagegang for disse arter. Det er måske nærliggende at antage, at isvinteren kan have fjernet en stor del af fødegrundlaget, invertebrater og småfisk?
Rapporten behandler særligt grundigt nogle af forholdene omkring Engryle‘s glædelige fremgang. Der blev fundet 34 territorier i maj og 38 i juni, hvoraf 12 var kortlagt også i maj. Det kan ikke udelukkes, at nogle af territorierne kortlagt i juni drejer sig om par, der er vandret med ungerne. Især er det parrene fra Bygholmengens sydligste parceller, der kun er blevet registreret på maj-tællingen, hvorimod der på de nordligste parceller er en overvægt af territorier, som først er registreret i juni. Det kunne antyde, at der sker en vandring mod nord med ungerne, ligesom det er kendt for Stor Kobbersneppe. Man må dog formode, at Engryle har noget sværere ved at vandre langt og krydse de mange kanaler med ungerne. Juni-tallet må under alle omstændigheder betragtes som et minimumstal, og delvist et udtryk for fugle med ynglesucces – alle yngleaktive fugle under kortlægningen i juni er nået langt i ynglecyklus. Og sammenlignes med de foregående år, er stigningen markant for både maj- og juni-tællingerne. Vejlerne (læs: Bygholmengen) er i disse år den eneste store ynglelokalitet for Engryle, hvor bestanden er stabil og endda udviser en lille fremgang, i en tid, hvor arten ellers går tilbage på stort set alle kendte lokaliteter.
Rapporten indeholder naturligvis også de sædvanlige afsnit om driftsforhold og vandstand, der jo som bekendt kan være ganske afgørende for ynglefuglenes muligheder. Her bemærkes især, at vandstanden i Bygholm Nord, på trods af at lokaliteten er omkranset af diger på alle sider, de seneste år er faldet betragteligt. Efter at Krapdiget blev retableret i 1994 måltes i årene 1997-2003 meget høje vandstande. Dette faldt sammen med de hidtil største bestande af en lang række rørskovstilknyttede arter, bl.a. Grågås, Rørdrum, Rørhøg og Vandrikse, som kulminerede i årene omkring og lige efter 2000. Også Sortterne, som har sin vigtigste yngleplads i Danmark i Kogleakssøen, en del af Bygholm Nord, er afhængig af en høj vandstand på ynglepladsen. I 2010 var vandstanden på lokaliteten tilbage på niveauet før Krapdigets retablering, og der sker tilsyneladende et fortsat fald. Der findes kun én reguleringsmulighed der kan påvirke vandstanden i Bygholm Nord, idet der ved Kogleakssøen findes et stem i diget mod Selbjerg Vejle. Det er konstateret, at dette stem igennem vinterhalvåret har stået åbent, men uvist, om det har nogen større effekt på vandstanden. Hvis ikke det skyldes udledning via dette stem, kan den stadigt lavere vandstand de seneste år skyldes, at Selbjergdiget gradvist nedbrydes ved, at vand fra Bygholm Nord løber over diget ind i Selbjerg Vejle, hvor diget er svagest. Når digekronen flere steder nedbrydes, kan bassinet holde på mindre vand. Det er formentlig nødvendigt at forstærke diget for at sikre, at der fortsat holdes en høj vandstand i rørskoven i Bygholm Vejle nord for Krapdiget, og dermed gives betingelser for store bestande af rørskovsfugle (og Sortterner) – det er ialfald rapportens anbefaling. Hvis en passende høj vandstand skal opretholdes må stemmet i diget enten fjernes helt eller administreres konservativt, så det f.eks. kun åbnes hvis de målte vandstandsværdier overstiger værdierne, der blev målt i 1997-2003.
DMU’s arbejdsrapport-serie har sorthvide omslag, så Henriks flotte sortternefoto fremstår desværre lidt farveløst…
På trods af den lange forsinkelse ønsker jeg god fornøjelse med læsningen!
