Når man som jeg for tiden tilbringer mange timer i felten med at kigge efter nogle specielle insekter – guldsmede og vandnymfer – er det selvfølgelig uundgåeligt, at der også kommer andre interessante dyr i kikkerten.
I den forløbne uge er jeg to gange i Nationalpark Thy stødt på nogle flotte, hvepselignende dyr, som jeg ikke lige har kunnet genkende ved første øjekast.
Den første er faktisk en hveps, fra familien Gravehvepse. Det er en lille hveps (ca. 1 cm, vil jeg vurdere), og nem at kende på den rødbrune bagkant på hovedet, tegningerne på bagkroppen og en hvid “maske” i “ansigtet” (ikke synlig på dette foto). Navnet – og dyrets levevis – er måske det mest bemærkelsesværdige, den hedder noget så spektakulært som Biulv! Det skyldes dens yngleadfærd, hvor den jager honningbier, som paralyseres med en gift og anbringes i boet som foder for larverne. Mange insekter har sådan en “parasiterende” levevis, men det er altid fascinerende med disse ekstreme tilpasninger. Biulven har tidligere været sjælden i Danmark, men regnes for et af de insekter som har haft gavn af klimaforandringerne, ialfald er den vandret nordpå og er gradvist blevet mere almindelig i hele Nordeuropa. Den kan nu findes i det meste af Danmark, dog stadig ret sparsomt i Vestjylland, og dette fund var det første fra Thy som er rapporteret til Naturbasen.
Det andet dyr er overhovedet ikke nogen hveps, ja slet ikke en årevinge, men den flotte svirreflue Tobåndet Hvepsesvirreflue – i mine øjne en af de flotteste af svirrefluerne, som jeg længe har ønsket mig at se. Ved første øjekast giver den slet ikke indtryk af at være en flue, med de lange antenner og selvfølgelig de skarpt afsatte gule bånd på sort bagkrop – og antydningen af “hvepsetalje”. Arten har en udbredelse som minder om Biulvens, også med færreste fund i Vestjylland – der var dog enkelte fund forud for mit fra Thy.
Den slags små oplevelser som giver ekstra krydderi på dagene i felten… 🙂