Juli måned 2020 var kølig våd og blæsende, og som én der gerne vil bruge sommeren på oplevelser med bl.a. guldsmede, oplevede jeg det som en meget frustrerende vejr-periode.
Fra månedsskiftet juli/august har vi haft mere end to uger med det helt rigtige vejr; solrigt stille og mange dage med tæt på 30 grader C. Selv om jeg i år ikke har guldsmede-opgaver jeg skal, kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at opsøge oplevelser med de fine dyr – den lange periode med dårligt vejr har dog betydet, at flere hus/have-projekter er blevet udskudt, så tiden har måttet prioriteres og fordeles. Men der er heldigvis blevet tid til mange timer i selskab med mine yndlings-sommer-insekter! 🙂
Mine fund af enorme tætheder af Stor Kejserguldsmed har ført til spekulationer om, hvorvidt denne nyindvandrede art kan udkonkurrere eller fortrænge andre større guldsmede som f.eks. Siv-Mosaikguldsmed. Jeg har i år fundet flere områder i Hjardemål-Østerild Klitplantager som så oplagte ud for Siv-Mosaik, med partier domineret af våd sphagnum, og heldigvis har jeg da fundet enkelte dyr af denne smukke art.
Ovenstående eksemplar havde desværre skadet vingerne og kom næppe nogensinde ud af flyve. I samme nygravede sø (der må have været et sumpet parti i skoven i forvejen) var der heldigvis også en æglæggende hun, og i et træ lidt derfra sad en han på stammen og sugede sol.
I samme sø fandt jeg denne Efterårs-Mosaikguldsmed, også et helt nyforvandlet eksemplar (og den første jeg så i år):
På en tur til Midtjylland checkede jeg først Kompedal Plantage, hvor der tidligere år har været meldt både Grøn Kølleguldsmed, Højmose-Mosaikguldsmed, Lille Blåpil og Arktisk Smaragdlibel – blandt andet. De to førstnævnte ville være nye arter for mig; kølleguldsmeden var dog ikke “hjemme” dén dag, men jeg fik et nyt kryds i form af Højmose-Mosaikguldsmed, hvor jeg så både en hun og en han. Jeg bestemte dyrene fra Siv-Mosaik på grund af, at jeg (i kikkert) kunne se en større gul “plamage” mellem de to diagonale gule striber på siden af forkroppen – som det ses lykkedes det desværre ikke at fotodokumentere på en overbevisende måde…
Igennem denne plantage går en langstrakt lysning som er domineret af store partier med karakterer som minder om højmose (uden dog nok helt at leve op til betegnelsen rent teknisk) – ialfald er der sphagnum-puder udbredt over store områder. Da jeg besøgte lokaliteten i den tørre sommer 2018 var disse partier helt tørret ud, men i år så de meget fine og våde ud. Det er også på grund af denne fine habitat at lokaliteten huser nogle af de andre eksklusive arter; kølleguldsmeden er dog nok tilflyver fra den nærliggende å. Arktisk Smaragdlibel var jeg ikke heldig med, men ialfald fandt jeg en enkelt han af Lille Blåpil på stedet; en art der hos mig altid skaber glæde, da den stort set kun findes i den sydlige halvdel af Jylland og jeg derfor ikke får “hilst på” den så tit…
Der er ingen tvivl om at også en art som Sort Hedelibel nyder godt af våd tørvemos; de to steder jeg har oplevet denne art i største tætheder er i Lille Vildmose og så her i Kompedal.
Efter besøget i Kompedal kørte jeg videre til Gudenåen nedstrøms fra Silkeborg, en af “højborgene” for Grøn Kølleguldsmed, en art jeg i flere år har ønsket mig at få at se. Jeg havde da heller ikke gået mange skridt ad “trækstien” ved Resenbro, før dette flotte dyr viste sig på stien – og til fulde levede op til mine forestillinger om arten:
Jeg har fornylig erhvervet mig en kajak, og et projekt til en kommende sommer må være at gennemsejle en strækning af Gudenåen, Skjern Å eller en af de andre store jyske åer hvor man vil kunne få en chance for flere oplevelser med denne spektakulære art – den eneste danske repræsentant for den gruppe flodguldsmede, som på engelsk kaldes “Snaketails”.
I forbindelse med det store formidlings-tiltag “Vores Natur” var jeg hyret til et par guldsmede-kurser i Nationalpark Thy, begge gange uden optimalt guldsmedevejr, men på turen ved Nors Sø og Bagsø havde vi i det mindste mange samarbejdsvillige vandnymfer og så denne pædagogiske nyforvandlede Glinsende Smaragdlibel, som efter at være blevet vist frem på hånden blev sat “til tørre” i skovbrynet:
Jeg har været fem-seks gange i Han Vejle og Lund Fjord for at kigge efter Baltisk Mosaikguldsmed, Vejlernes “monopolart”, desværre uden held. Henrik Haaning har ellers (samme dag hvor jeg var på mit midtjyske raid) rapporteret hele ti individer de to lettilgængelige steder (gangbroen i Han, ophalerpladsen i Lund). I begyndende desparation, eller i det mindste bekymring, over ikke at få arten at se i år, brugte jeg en eftermiddag på nogle af strandsøerne i Hjardemål Klit og ved Lild Strand, da der tidligere år har været rapporteret Baltisk Mosaik derude. Dér fandt jeg den nu heller ikke, men kunne i stedet fornøje mig over bl.a. tre fede Gulvinget Hedelibel, én af mine yndlingsarter.
Jeg havde to territoriehævdende hanner med kort afstand i Hjardemål Klit og én hun ved Lild Strandkær, og det begyndte at minde om en tilflyvning – der har dog ikke andre steder i landet været rapporteret Gulvinget Hedelibel af betydning (kun ganske enkelte eksemplarer), så jeg tænker at der nok snarere er tale om et resultat af lokal ynglen. Der lader til generelt i Nordeuropa at være en tendens til nedgang for denne art – lad os håbe at vi atter kan få nogle år med stor tilflyvning sydfra – det er virkeligt en smuk guldsmed som nødigt skulle forsvinde fra vores fauna.
Strandsøerne derude tæt på Vesterhavet var i det hele taget rigtigt gode for hedelibeller med alle fem “faste” danske arter til stede (invasionen af Rødåret Hedelibel sidste år har jo ikke ført til en egentlig etablering, og der er rapporteret meget få af arten i Nordeuropa i år).
Bemærk i øvrigt de meget kraftige gule langsgående striber på benene hos denne Almindelig Hedelibel, et understøttende kendetegn jeg er blevet mere opmærksom på efter erhvervelsen af “Nordens Trollsländor” (og åbenbart et kendetegn som der bliver lagt mere vægt på i Sverige). Jeg tror ikke det kan bruges alene, men ser man en hedelibel med sådanne kraftige striber er der en meget stor sandsynlighed for at det er en Alm., hvorimod der hos Stor Hedelibel ofte er tale om ultra-tynde gule striber, som det kan være svært at få øje på…
I strandsøerne i Hjardemål Klit og ved Lild Strand – som ellers på mange måder minder om hinanden – oplevede jeg den pudsige forskel, at der i Hjardemål Klit tilsyneladende kun var Sortmærket Kobbervandnymfe, mens jeg ved Lild Strandkær kun fandt Almindelig Kobbervandnymfe. Måske blot en tilfældighed…?
Som tidligere omtalt har jeg anskaffet en kajak, og det er i høj grad planen at den fremover skal bruges til at give mig adgang til søer og åer og foretage registreringer af guldsmede. En af de første ture gik til Hvidbjerg Å i Thy, strækningen mellem Lyngholm og Ove Sø.
Her var det en fornøjelse at konstatere, at “selvfølgelig” lever der Blåbåndet Pragtvandnymfe ved Hvidbjerg Å – arten har ellers kun været kendt i Thy fra Hansted Mølleå, Klitmøller Å og de to tilløb til Vejlerne Tømmerby Å og Østerild Bæk. Omkring halvdelen af de plottede registreringer på ovenstående kort er af denne smukke art, og jeg så både hanner og hunner, inkl. parringshjul. De fleste øvrige registreringer på turen var af Brun Mosaikguldsmed.
Og så slutter jeg denne lille “sæson-beretning” med et par fotos af den allestedsnærværende Stor Kejserguldsmed, som også i den grad sætter sit præg på guldsmede-sommeren. Hunnerne er i gang med æglægning i stor stil, og hannerne bruger mange kræfter på at holde territorium – måske derfor de også behøver mange hvil og ofte er nemme at få fotos af…
