Lørdag morgen tilbragte jeg i Kraptårnet, hvor jeg ankom et kvarters tid før solopgang. Det havde ikke været specielt tåget indtil da, men solens opgang fik en tyk gang mosekonebryg til at lægge sig over Bygholm-lavningen. Det var helt stille, og man hørte Tranernes trompeteren, som blev forstærket af den fugtmættede kølige luft – en meget stemningsfuld morgen.
Omkring solopgang lettede de første 48 Traner fra Bygholm Vejle og fløj østpå til Thorup Fjordholme til dagfouragering, og senere trak de i smågrupper lidt efter lidt. Da jeg brød op ved 9-tiden stod der stadig en små 20 stykker tilbage, og ialt havde jeg talt 105.
Iøvrigt fremgår det af NOK-rapporten, som kom med posten igår, at rekorden af Traner i 2004 var på 124, så vi mangler stadig en smule for at slå den. Men efterårsflokken på Bygholm topper normalt altid i oktober, så mon ikke der bliver ny rekord igen i år…
Udover Tranerne hyggede jeg mig med en fritstående Rørdrum midt ude på engen, 16 Skestorke, 2 Blå Kærhøg-hunner samt denneher Steppehøg, Henrik har fortalt om. Jeg så den meget mørkorange ungfugl flyve på sine lette vinger langs østsiden af Bygholmengen nordpå, til den forsvandt ind i Selbjerg Vejle. Det var således på stor afstand, og jeg kunne ikke se de afgørende kendetegn. I mine øjne så den ikke ud til at have særlig markant halskrave, men det var som nævnt på for stor afstand…
