Efter endnu en lang dag med (gen)bearbejdning af Vejlernes ynglefugle, trængte jeg i den grad til noget luft. Valget faldt på en tur til Kraptårnet, selv om det jo var en diset affære. Men jeg håbede på, at Tranerne gik tidligt i seng i dag, så jeg om muligt kunne få lidt check på fordelingen af årsunger i flokken.
Mit håb blev imidlertid gjort til skamme. Jeg ankom, samtidig med at gravølsselskabets Albert forlod stedet ved 18-tiden, og på det tidspunkt var der endnu ikke ankommet en eneste Trane. De første 4 ankom 18:30 – da kunne man akkurat skelne i disen og det svindende lys, at det drejede sig om en familieflok med 2 “okker-halsede” ungfugle. Da de næste 37 ankom 20 minutter senere var det uigenkaldeligt for sent til at se noget som helst andet end udviskede silhouetter. Jeg ventede længe… – og gik tilbage til P-pladsen kl. 19:15, lige efter at der var kommet endnu 36 Traner. Så jeg nåede kun at se 77 i alt.
Jeg har svært ved at tro, at de resterende ca. 60 fugle (op til de 135, der er blevet meldt i sidste uge) tilbringer natten et andet sted, men hvis de går til overnatning på Bygholm Vejle, går de godt nok sent i seng, skulle jeg hilse og sige… Der var på det tidspunkt ingen bevægelser af fugle længere, de sidste gæs og store måger var kommet trækkende til og gået til ro for natten.
Iøvrigt var det en ret fin og stemningsfuld aften, som bl.a. bød på et par meget snakkende Små Lappedykkere i kanalen foran tårnet, en stor flok Kortnæbbede Gæs på engen og marken lige bag tårnet, og vores meget trofaste Steppehøg passerede tæt forbi tårnet et par gange.
Da jeg kom hjem lå der en telefonbesked fra “Haaningz”, der havde været på Ør. Landkanal-diget og haft en ung Aftenfalk længere nordpå i Bygholm Nord.
Tag: steppehøg
Tågetraner
Lørdag morgen tilbragte jeg i Kraptårnet, hvor jeg ankom et kvarters tid før solopgang. Det havde ikke været specielt tåget indtil da, men solens opgang fik en tyk gang mosekonebryg til at lægge sig over Bygholm-lavningen. Det var helt stille, og man hørte Tranernes trompeteren, som blev forstærket af den fugtmættede kølige luft – en meget stemningsfuld morgen.
Omkring solopgang lettede de første 48 Traner fra Bygholm Vejle og fløj østpå til Thorup Fjordholme til dagfouragering, og senere trak de i smågrupper lidt efter lidt. Da jeg brød op ved 9-tiden stod der stadig en små 20 stykker tilbage, og ialt havde jeg talt 105.
Iøvrigt fremgår det af NOK-rapporten, som kom med posten igår, at rekorden af Traner i 2004 var på 124, så vi mangler stadig en smule for at slå den. Men efterårsflokken på Bygholm topper normalt altid i oktober, så mon ikke der bliver ny rekord igen i år…
Udover Tranerne hyggede jeg mig med en fritstående Rørdrum midt ude på engen, 16 Skestorke, 2 Blå Kærhøg-hunner samt denneher Steppehøg, Henrik har fortalt om. Jeg så den meget mørkorange ungfugl flyve på sine lette vinger langs østsiden af Bygholmengen nordpå, til den forsvandt ind i Selbjerg Vejle. Det var således på stor afstand, og jeg kunne ikke se de afgørende kendetegn. I mine øjne så den ikke ud til at have særlig markant halskrave, men det var som nævnt på for stor afstand…