Vi har lige haft nogle flotte lyse dage, men forårets vejr i Vejlerne er jo som bekendt lunefuldt. Mens jeg sad og arbejdede på DOFT-afhandlingen om Vejlernes ynglefugle, faldt jeg lige over følgende lyriske beskrivelse fra salig Arthur Christiansens hånd:
“Det kan hænde, man får et ensformigt og lidet indbydende indtryk af disse vældige lavlande en tidlig forårsdag. De kan se tågede og afskrækkende vejløse ud; de kan endda synes øde og fugletomme på afstand, hvis vejret er koldt og gråt, for så søger fuglene læ i vegetationen. Regn og blæst, ugelange storme fra vest og nord, kølig luft og overskyet himmel kendetegner ofte Vejlernes forårsklima. Havgusen er en påtrængende gæst om foråret og langt hen på sommeren. Havet ligger nær, det holder længe vinterkulden i sig, og der er intet til at bryde pålandsblæstens magt i det skovløse landskab.”
Lyder det trøstesløst? Det får ialfald mig til frustreret at tænke på vejrudsigten for den kommende femdagesperiode…
Men fortvivl ikke, venner, læs videre, for Arthurs pensel maler også lysegrønt: “…ind imellem kommer perioder med søndenvind og lunhed, hvor friskheden og voldsomheden i vegetation og dyreliv er betagende. Da er der fugle overalt, på jorden, på vandet og i luften på rejse mod nord, og deres mangeartede stemmer og frøernes kvækken rejser et kogende brus over landskabet dag og nat og skaber en stemning af livsglæde, som én gang oplevet ikke er til at glemme.”
Christiansen, A. 1947: Fuglelivet i Vejlerne. I: Brunsgaard, C. & H.E. Pedersen (red.) 1947: Landet mod nordvest. Thy og Vester Han Herred. 2. Bind. – Forlaget Bauta, København. Pp. 151-166.