Her til aften gik en flok ivrigt fouragerende “Brushans” (-næsten alle hanner) ved en lille pande i engen i det område, vi lokale kalder Trekanten (mellem Vesløs Vejlevej og hovedvej A11 – danner en trekant). Der var 49 i flokken, flere var ved at få fjerkraver, både hvide og tværstribede, og det er ifølge DOFbasen den største flok rapporteret i DK endnu i år. En enlig Stor Kobbersneppe akkompagnerede dem.
Om en måneds tid vil der være flokke overalt på engene…
Måned: marts 2007
Forårsvejr
Vi har lige haft nogle flotte lyse dage, men forårets vejr i Vejlerne er jo som bekendt lunefuldt. Mens jeg sad og arbejdede på DOFT-afhandlingen om Vejlernes ynglefugle, faldt jeg lige over følgende lyriske beskrivelse fra salig Arthur Christiansens hånd:
“Det kan hænde, man får et ensformigt og lidet indbydende indtryk af disse vældige lavlande en tidlig forårsdag. De kan se tågede og afskrækkende vejløse ud; de kan endda synes øde og fugletomme på afstand, hvis vejret er koldt og gråt, for så søger fuglene læ i vegetationen. Regn og blæst, ugelange storme fra vest og nord, kølig luft og overskyet himmel kendetegner ofte Vejlernes forårsklima. Havgusen er en påtrængende gæst om foråret og langt hen på sommeren. Havet ligger nær, det holder længe vinterkulden i sig, og der er intet til at bryde pålandsblæstens magt i det skovløse landskab.”
Lyder det trøstesløst? Det får ialfald mig til frustreret at tænke på vejrudsigten for den kommende femdagesperiode…
Men fortvivl ikke, venner, læs videre, for Arthurs pensel maler også lysegrønt: “…ind imellem kommer perioder med søndenvind og lunhed, hvor friskheden og voldsomheden i vegetation og dyreliv er betagende. Da er der fugle overalt, på jorden, på vandet og i luften på rejse mod nord, og deres mangeartede stemmer og frøernes kvækken rejser et kogende brus over landskabet dag og nat og skaber en stemning af livsglæde, som én gang oplevet ikke er til at glemme.”
Christiansen, A. 1947: Fuglelivet i Vejlerne. I: Brunsgaard, C. & H.E. Pedersen (red.) 1947: Landet mod nordvest. Thy og Vester Han Herred. 2. Bind. – Forlaget Bauta, København. Pp. 151-166.
Amerikansk Krikand
Sebastian Klein, Klydeungen, er åbenbart på besøg i Vejlerne, for dagens DOFcall lyder således:
12:18 SUB ons amerikansk krikand han rst bygholmengen 400 m Ø for midtsøen. sek 21733963
Nå. Amerikansk Krikand degraderet til SUBhit var det første jeg tænkte. Men dernæst ærgrede jeg mig – for igår var jeg på optælling af de Østlige Vejler, og jeg så samtlige 5665 Krikænder, som lå på Bygholmengen – og de fyldte godt i landskabet, skulle jeg hilse og sige! Så jeg skal nok få på puklen – det var jo mig, som skulle have fundet fuglen. Men jeg må jo forsvare mig med, at jeg først og fremmest skulle tælle fuglene, og da der var så djævelsk mange af dem, var der altså ikke tid til at dvæle alt for meget ved den enkelte lille Krikand. Starten på tællingen blev forsinket af morgentågen, og det var kun lige akkurat, at de lyse timer slog til til at dække de Østlige Vejler…
Nå, da jeg nu har anbragt mig selv i forsvarsposition, vil jeg ikke undlade at nævne, at det altså var undertegnede, der “opfandt” Amerikansk Krikand i nyere tid: jeg fandt den første fugl i Vejlerne i april 1988, efter at der i hele DK på det tidspunkt kun var kendt et enkelt gammelt fund af en skudt fugl. Men siden er der jo i den grad gået “hul på bylden”, og nu er den jo nærmest årlig i Vejlerne. Dagens fund hører til de tidligste, så vidt jeg lige erindrer…
Andre dyr
Igår eftermiddags var jeg en tur på Skårup Odde i det fine vejr i håb om at finde en slange eller to som Albert forleden – men nej – solen kom først frem så sent på dagen, at den nok ikke har fået varmet tilstrækkeligt. Til gengæld afslørede det bløde mudder på vejene derude, at grævlinger for tiden er meget aktive – der var simpelthen spor overalt.
Idag var dagen hvor kælderen skulle tømmes for vand og for dyr – ligesom Albert og Carsten har vi haft meget vand i kælderen denne våde vinter. Jeg startede med at tælle, men løb til sidst sur i det – men ialfald var der 5 salamandre, 2 tudser og mindst 100 frøer – heraf én på billedet, efter at den var blevet sat ud i friheden. Der er en lille sprække på kun godt ½ cm ned til vores kælder – og alligevel finder hver vinter alle disse dyr derned…
Fugle i farver
Nej, jeg tænker ikke på den gamle fuglebog af Hans Hvass fra langt tilbage i forrige århundrede – den er vist også smidt ud for længst – men på de nye billeder, jeg netop har lagt på en af mine andre hjemmesider, prinzapolka.dk. Nicaraguas nationalfugl Turquoise-browed Motmot her er et enkelt eksempel.
Jeg er nemlig netop hjemvendt fra godt 1½ måned i Nicaragua og Costa Rica, men da jeg var på arbejde det meste af tiden, blev der denne gang ikke så megen tid til fotografering – blot 15 nye fuglebilleder.
Men de kører med klatten, gør de, derovre, fuglene, og hvis andre skulle have hang til en farve-indsprøjtning, kan jeg kun anbefale Mellemamerika – eller i det mindste et kig på nævnte hjemmeside… Hvis man ikke har besøgt siden før, er der meget at kigge på, ialt ca. 260 fuglebilleder af ca. 130 arter.
Nyt om køns- og aldersbestemmelse af Rørdrum
Jeg er netop, takket være Anders Tøttrup, kommet i besiddelse af en spændende helt ny artikel om køns- og aldersbestemmelse af Rørdrum, publiceret i Ibis i det første nummer i år.
Forfattergruppen er en international gruppe rørdrumspecialister fra England og en række lande i Syd- og Mellemeuropa. Man har undersøgt 87 Rørdrummer fra det samme område og fundet frem til, at den kendte sammenhæng omkring kønforskel, nemlig at hanner er større end hunner, er et holdbart kriterium. Anderledes gælder det for kriterier til aldersopdeling, hvor hidtil publicerede oplysninger viser sig at være forkerte. Der har ikke kunnet påvises nogle forskelle i udseende af Rørdrummerne fra forskellige dele af Europa.
Det spændende ved denne nye undersøgelser er, at den baserer sig på målinger på levende fugle, hvor tidligere undersøgelser i høj grad har været baseret på studier af skind.
Kønsforskellen i størrelse gælder især for alle længdemål, mens der er større variation i vægten af fuglene (for hvert køn kan den variere med en faktor 3! mellem udsultede vinterfugle og velnærede sensommer-individer). En yderligere kønsforskel, som er brugbar, er at det kun er hannerne som får blålig tøjle, og kun i yngletiden.
Med hensyn til aldersforskel siges det helt brutalt, at “all previously suggested plumage criteria for ageing Great Bitterns proved unreliable“. Forskel i farvetone på vingedækkerne kan altså ikke anvendes. Det, man har fundet i undersøgelsen er, at Rørdrummer kan aldersbestemmes ved omhyggelig sammenligning af irisfarve og svingfjersfældning. Om efteråret har alle ungfugle friske svingfjer af samme generation og lys (olivengul) iris, mens adulte fugle generelt har flere generationer svingfjer og gulorange til rødbrun iris. Om vinteren, foråret og sommeren bliver det sværere, fugle med en eller to generationer svingfjer kan ikke sikkert aldersopdeles, da visse ungfugle fælder nogle af svingfjerene om vinteren, og visse adulte kan fælde alle svingfjer om sommeren. Derfor kan kun fugle med tre fjergenerationer sikkert udskilles som adulte, men igen kan irisfarven være en hjælp; en del immature fugle vil stadig have iris af juvenil type til hen på foråret.
Jeg har .pdf-kopi af artiklen, hvis nogen skulle være interesseret.
Og ellers er den korrekte citation: Dmitrenok et al 2007: Geographical variation, sex and age in Great Bittern Botaurus stellaris using coloration and morphometrics. -Ibis 149, pp. 37-44.