Knejsende og strunk står dette eksemplar af almindelig stinksvamp i skellet mellem min og naboens matrikler. Ved siden af ligger et sammenfaldent eksemplar (der stod erigeret og fræk for nogle dage siden)…
Dens odør tiltrækker fluerne, som dækker hele “glansen”. Og det er selvfølgelig formålet med stanken – at tiltrække insekter, som så fortærer svampens sporer og dermed er med til at sprede arten.
Efter sigende skulle det inderste af den uudviklede svamp, det såkaldte “hekseæg”, kunne spises. “Dette smager dejligt af hasselnød“, hedder det på fugleognatur.dk.
Jeg må indrømme, at jeg ikke føler mig specielt fristet til at teste stinksvampen som spisesvamp…
Her på stedet har den optrådt fast i mange år – som jeg også berettede i dette indlæg fra 2010. Og takket være lugten bliver man jo altid klar over det, når frugtlegemet udvikler sig…
Det pudsige er, at det i år – på trods af de store mængder regn gennem hele sensommeren og efteråret – først er nu, at den viser sig i år (i 2010 var det to måneder tidligere). Faktisk har jeg gået og tænkt, at den måske var helt væk i år.
Jeg kan se på fugleognatur.dk, at arten stadig ikke er kendt fra denne landsdel, så jeg må hellere få indtastet fundet…
Som kuriosum kan jeg jo lige benytte lejligheden til at fortælle – hvis læserne ikke skulle være klar over det – at artens videnskabelige slægtsnavn er Phallus. Det er altså ikke kun mig, der har en sjofel tankegang!…