TÅGE så tæt at den var til at skære og tygge i!! Hele dagen lang hang der en dyne over Vejlerne, tung og tæt, så man var ved at kvæles. Det var noget med en sigt på max. under ½ km, som oftest bare 50-100 meter. Sådan en dag kan jo ikke bruges til andet end at sidde inde bag ruderne og længselsfuldt kigge ud med korte mellemrum for at se, om der ikke snart er en smule opklaring… Men opklaringen kom aldrig, så vi kunne jo lige så godt kaste os over papirdyngerne, der som altid er et taknemligt emne…
Albert havde også nettene i haven åbne, ikke med realistiske håb om noget særligt, men der var dog et par fine overraskelser i form af først én, siden én til, af “vinter”sangeren Munk – det er godtnok ved at være småsent! Og så hele to. Men det er bare endnu et resultat af Kjeld Hansens fine varierede have med de mange hylde- og andre bærbuske… En Bogfinke røg også i nettet og blev befamlet af Albert.
Ellers kan det nævnes, at de bøger fra styrelsen, som vi bestilte en gang for meget længe siden, dukkede op idag, så nu er der lidt læsestof til de lange mørke vinteraftener… Bl.a. kunne man læse (i det store værk om Fuglene i Danmark), at centraleuropæiske Munke er ved at skifte trækvaner, og flere overvintrer i Nordvesteuropa, især selvfølgelig England (men overvintrende fugle er fundet helt oppe i Norge). Så måske kan vores (Keld Hansens) have holde på Munkene hele vinteren, hvem ved?…