… jeg er nu ikke helt enig.
På dage hvor vejret ikke er til arbejde med guldsmede, kan jeg godt lide at tage en tur til Hanstholm og Roshage-molen. Selv om det ikke ligefrem er vejr til decideret havtræk, er der næsten altid noget at kigge på – vadefugle, farveringmærkede måger osv.
Og i modsætning til “nogens” mening om kedelige måger, så synes jeg faktisk at måger er smukke fugle. Ikke mindst en art som Sorthovedet Måge, der på denne årstid altid kan findes i Hanstholm. I går var der således to adulte og to ungfugle i deres friske dragt.
Efter at have nydt de Sorthovede Måger kørte jeg en runde i havnen, hvor mange store måger rastede i det lidt blæsende bygevejr. Her fik jeg aflæst ialt 8 Svartbage med farveringe i deres andet, tredje og fjerde kalenderår – mærket på kolonier i Sydvestnorge – og en enkelt på Hirsholmene. De havde det meste af tiden travlt med at pudse sig…
Så nej, jeg synes IKKE måger er kedelige! 😉