Masseforvandling hos Grøn Smaragdlibel i Arnes Sø, m.m.

Når sidste odonata man så i DK var i oktober måned, er abstinenserne i maj så kraftige hos en guldsmede-aficionado som mig at det er svært at holde sig i skindet. I år indledtes min guldsmedesæson 8. maj, da jeg ved min nye favorit-lokalitet Arnes Sø (mellem Øsløs og Bygholm Mølle) samtidigt hørte årets første Gøg og så årets første guldsmed – en Grøn Smaragdlibel. Siden har jeg stort set alle dage med rimeligt vejr været ude for at kigge efter guldsmede og vandnymfer, men lige bortset fra Grøn Smaragdlibel og Rød Vandnymfe – som jo er blandt de tidligste arter – er det gået meget langsomt, på trods af at vi ellers har haft en periode med lunt vejr.

Arnes Sø (opstået ved råstofgravning da man i sin tid anlagde hoveddæmningen over Bygholm Vejle) er en populær badesø for den lokale befolkning her på Hannæs, men de seneste par år har jeg opdaget at det altså også er en rigtig fin guldsmedelokalitet. Der er ikke så meget bredvegetation, men en lidt tynd bevoksning af tagrør i østenden og en endnu mere sparsom i vestenden giver alligevel beskyttelse til pæne bestande af bl.a. Fireplettet Libel og Lille Kærguldsmed – senere på sæsonen.

I dette forår har jeg gennem flere besøg været vidne til, at den flotte Grøn Smaragdlibel er dukket op i antal, så man må betegne det som masseforvandling.

Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ovenstående foto viser et helt nyforvandlet individ, som stadig er under hærdning, og hvor farven er meget “spæd” (men dog allerede med en kobber-agtig metalglans).
Bemærk også at dyret sidder under et (formentlig dens eget) såkaldt exuvie, altså den tomme larvehud.
Jeg har talt over 50 sådanne larvehuder og et mindre antal nyforvandlede dyr.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
 I de fleste tilfælde vil de nyforvandlede individer når de er “færdighærdede” forlade rørbræmmen og flyve et mere sikkert sted hen. Men ofte, når man ser mange forvandlinger, forekommer også tilfælde, hvor det ikke går så godt – som med dyret på det sidste foto her. Vingerne og bagkroppen er helt forkrøblede, måske har der slet ikke været plads hvor den krøb ud af larvehuden – eller noget andet er gået helt galt. Dén kommer ihvertfald ikke langt – men den var stadig i live, da jeg fotograferede den.
Ellers må man sige, at det er en god idé at udnytte denne periode i guldsmedenes cyklus, det giver ofte gode foto-muligheder, da dyrene også efter at være fløjet væk fra klækningsstedet tilbringer en hel del tid med hvile. Senere på sæsonen er smaragdlibellerne – ihvertfald hannerne – oftest at finde patruljerende på vingerne langs søbredderne. Her kommer lidt flere fotos fra den seneste uges tid:
Grøn Smaragdlibel, Lille Vildmose, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Smaragdlibel, Lille Vildmose, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Grøn Smaragdlibel, Arnes Sø, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På engelsk hedder Grøn Smaragdlibel Downy Emerald, og det forstår man jo godt når man ser den så tæt på, som disse tele-fotos giver mulighed for. Den ér virkelig “dunet”/behåret! Det er der faktisk mange guldsmede og vandnymfer som er, men trods alt få som er det i en grad som denne. Det skulle da lige være Håret Mosaikguldsmed, hvor jeg i dag i Lund Fjord fandt denne helt nyforvandlede:
Håret Mosaikguldsmed, Lund Fjord, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Håret Mosaikguldsmed, Lund Fjord, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hos denne art afspejler både det engelske og danske navn at den er kraftigt behåret. Få timer senere tog jeg i øvrigt dette foto her hjemme på matriklen af en Håret Mosaikguldsmed, som var nået lidt længere i tilværelsen:
Håret Mosaikguldsmed, Tømmerby, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Håret Mosaikguldsmed, Tømmerby, maj 2023. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Håret Mosaikguldsmed er iøvrigt en anden tidligt flyvende art, som jeg for et par år siden også oplevede med masseforvandling, som man kan læse om her: [klik på linket]

36 arter guldsmede og vandnymfer i Vejlerområdet

Inden guldsmedeundersøgelsen i Vejlerne gik i gang (fra sæsonen 2017), var der registreret 29 arter af guldsmede og vandnymfer i de atlaskvadrater, der dækker Vejlerområdet.

Nu er antallet 36, og dermed er området uden konkurrence det artsrigeste i Nordjylland.

For mig personligt gav dagen idag to nye til listen (begge var dog registreret af andre tidligere). Jeg havde slet ikke forventet at finde Gulvinget Hedelibel inde i Vejlerne, men idag fandt jeg en fin hun ved Maskinhuset, Tømmerby Fjord.

Gulvinget Hedelibel, Tømmerby Fjord, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel, Tømmerby Fjord, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel, Tømmerby Fjord, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Gulvinget Hedelibel, Tømmerby Fjord, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Som andre hedelibeller er arten specielt tilknyttet næringsfattige miljøer, og jeg havde mere ventet at finde den f.eks. i Hjardemål Klit/Blovsgårde/Glæde-området (-hvorfra den også blev rapporteret for få dage siden). Det er også en art som optræder i stærkt svingende antal, nogle år ses næsten ingen i hele landet (som sidste år) – og det er først anden gang i min odonatologiske karriere, at jeg støder på den. Og med hensyn til habitaten, så er den åbenbart fleksibel – det er jo heller ikke fordi de tre almindelige arter af hedelibeller ikke kan findes i Vejlerne, de er blot mere talrige på mere næringsfattige habitater…

Den anden ny for mig idag var resultatet af en målrettet eftersøgning. Jeg opsøgte søerne vest for hedeområdet ved Glombak, stednavnet er muligvis “Skærpensig” (-ialfald er det dét, jeg har hørt Albert benytte)… Jeg havde nemlig tænkt, at hvis jeg skulle finde Siv-Mosaikguldsmed her i området, så måtte disse søer være et godt bud, ikke mindst fordi det er et “surt” hedeområde, og der er spaghnum/tørvemos i forbindelse med den mindste af søerne. Det meste af spaghnumområdet var dog helt udtørret, men langs søbredden var der stadig en bræmme på nogle meters bredde med vådt tørvemos. Og sandelig! -efter nogle minutters venten dukkede den op, den ønskede art – første en omkringflyvende han, og senere en hun, som lagde æg i spaghnum’en.

Siv-Mosaikguldsmed, Glombak, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed, Glombak, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed, Glombak, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-Mosaikguldsmed, Glombak, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Fascinerende, at “søster-arterne” Baltisk Mosaik- og Siv-Mosaikguldsmed her lever så tæt på hinanden – Baltisk fandt jeg jo sidste år i selve Glombak, ca. 1100 meter fra Skærpensig. Siv-Mosaik var desuden kun registreret i området før Baltisk blev fundet i 2006, så jeg havde en mistanke om, at den slet ikke fandtes her – derfor var det ekstra godt at få bekræftet, at det gør den faktisk!

Derudover bød området på bl.a. Sort Hedelibel, Lille Kærguldsmed (nogle af de sidste i år, formentlig), Stor Kejserguldsmed og Brun Mosaikguldsmed (sidstnævnte to er allestedsnærværende!) m.fl.

Lille Kærguldsmed og Almindelig Vandnymfe, Glombak, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kærguldsmed og Almindelig Vandnymfe, Glombak, juli 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Lille Kærguldsmed har jeg ikke truffet inde i Vejler-reservatet, det samme gælder flere andre af arterne på listen fra de relevante atlaskvadrater – så listen for reservatet vil være noget kortere. Eksempelvis er også Spyd- og Månevandnymfe kun truffet i mere næringsfattige habitater. Selve Vejlerne er mere til de arter, der trives i frodige miljøer!

Nedenfor kommer listen med de 36 arter, som pt er registreret i det samlede område. Jeg forventer ikke at der dukker flere op foreløbig, men visse arter under spredning kunne udmærket indfinde sig her en dag, arter som Lille Blåpil eller Grøn Kobbervandnymfe, eksempelvis. Dog næppe mens det pågående projekt stadig kører (det slutter med afslutningen af denne sæson i oktober).

Atlaskvadrater (fra www.guldsmedeatlas.dk) som dækker Vejlerområdet.
Atlaskvadrater (fra www.guldsmedeatlas.dk) som dækker Vejlerområdet.

Arter registreret i de indrammede kvadrater:

Blåbåndet Pragtvandnymfe, Blåvinget Pragtvandnymfe, Almindelig Kobbervandnymfe, Sortmærket Kobbervandnymfe, Stor Farvevandnymfe, Lille Farvevandnymfe, Almindelig Vandnymfe, Flagermusvandnymfe, Hesteskovandnymfe, Spydvandnymfe, Månevandnymfe, Huevandnymfe, Rødøjet Vandnymfe, Lille Rødøjet Vandnymfe, Rød Vandnymfe, Efterårs-Mosaikguldsmed, Kileplet-Mosaikguldsmed, Brun Mosaikguldsmed, Blå Mosaikguldsmed, Grøn Mosaikguldsmed, Siv-Mosaikguldsmed, Baltisk Mosaikguldsmed, Stor Kejserguldsmed, Håret Mosaikguldsmed, Grøn Smaragdlibel, Glinsende Smaragdlibel, Fireplettet Libel, Blå Libel, Stor Blåpil, Lille Kærguldsmed, Nordisk Kærguldsmed, Sort Hedelibel, Blodrød Hedelibel, Gulvinget Hedelibel, Stor Hedelibel, Almindelig Hedelibel.

Eksklusiv natur med eksklusive arter, i Himmerland

Fredags og lørdag i sidste uge – de to sidste junidage – havde jeg fornøjelsen af en udflugt til det østlige Himmerland, med det formål at opsøge nogle potentielle steder for især Arktisk Smaragdlibel, der i atlasperioden ellers kun har været rapporteret fra Søhøjlandet omkring Silkeborg.

Initiativtageren til satsningen var Erik Dylmer, og da han spurgte om jeg ville med, var jeg ikke i tvivl: det ville jeg meget gerne! 🙂

Områderne i fokus var Lille Vildmose og Stubberubvad ved Rold Skov, da der fra begge lokaliteter tidligere (men ikke i atlasperioden) var blevet rapporteret Arktisk Smaragdlibel. Og da atlasprojektet nu kører på sidste sæson, ville det være godt at få konstateret, om arten stadig fandtes på stederne. Begge steder havde Erik sørget for adgangstilladelser (i Lille Vildmose besøgte vi både områder i den lukkede Tofte-indhegning og i alment tilgængelige områder).

Fredagen bød på flot, men noget blæsende vejr, og selv om vi opsøgte nogle af søerne ude på Tofte Mose-højmosefladen, var det begrænset, hvor mange guldsmede, det gav – udover Fireplettet Libel, Rødøjet Vandnymfe, Lille Kærguldsmed og andre almindelige arter.

Fireplettet Libel, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Fireplettet Libel, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kærguldsmed, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Kærguldsmed, Tofte Mose, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Her var til gengæld spændende botanik, i form af både Rundbladet og Langbladet Soldug, Blomstersiv og meget andet, selv om selve mosefladen fremstod overraskende tør (men det har jo også været en ekstrem tør sommer indtil nu)…

Der botaniseres på højmosen - her vokser der Blomstersiv. Tofte Skov i baggrunden til venstre. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der botaniseres på højmosen – her vokser der Blomstersiv, en sjælden art i Danmark. Tofte Skov i baggrunden til venstre. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I læ inde i Tofte Skov gjorde vi flere interessante fund, bl.a. flere Siv-mosaikguldsmed (som det desværre ikke lykkedes at få fotos af). Og så stødte vi på flere Vildsvin og Krondyr, og mange steder var der spor og vidnesbyrd i kraft af oprodet skovbund – herligt ved selvsyn at få lov til at opleve, hvor stor betydning sådanne nøglearter kan have i dansk natur, her i landets første og største forsøg med “rewilding” i praksis.

Vildsvin, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vildsvin, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og pludselig var den der – den fantastiske og specielle Arktisk Smaragdlibel, en han som fløj rundt langs et skovbryn, men som heldigvis også var så venlig at sætte sig og hvile på en gren ca. i øjenhøjde. Den mest iøjnespringende karakter, som adskiller arten fra andre smaragdlibeller, er hannens bagkropsvedhæng, der er formet som en knibetang a’la ørentvistens.

Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Tofte Skov, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Og så fremstår bagkroppen meget mørk, nærmest sort, i sammenligning med Glinsende Smaragdlibel, som har nogenlunde samme form (men vedhængene er helt anderledes).

Fredag eftermiddag besøgte vi også bræddestien i Portlandsmosen, også her var forholdene meget tørre – men ved en af de gamle gravebaner var der en Siv-mosaikguldsmed (som blev checket grundigt – stedet ville også være oplagt til Højmose-mosaik – som jeg mangler på min artsliste)…

Fredag aften og lørdag morgen switchede vi til fuglekigger-mode, og dyrkede mængderne af fugle ved den nye Birkesø – her var ca. 80 Skestork, et mylder af lappedykkere (fire arter), specielt mange Sorthalset Lappedykker og Gråstrubet ditto med 1/4-3/4-store unger, en kæmpe Hættemåge-koloni (mange unger), Klyder med unger, Lille Præstekrave og meget andet. I baggrunden Heck-kvæg (urokser) og Krondyr. Et fantastisk nyt fuglested, og som sådan lige nu på sit højeste – hvis det kommer til at følge mønsteret fra andre ny/gen-etablerede lavvandede søer.

Inden vi forlod Lille Vildmose lørdag formiddag var vi også en tur i Porsemosen nord for Portlandsmosen (indgang via “kaffepletten”) – et sted jeg ikke kendte i forvejen. Her var der fire gamle gravefelter omgivet af diger, hvor spagnum-mosen var våd – så det var jo noget af det helt rigtige til nogle af de sjældne arter. Og ganske rigtigt – også her var der Arktisk Smaragdlibel (en omkringflyvende han), adskillige Siv-mosaikguldsmed, og så iøvrigt rå mængder af Sort Hedelibel – en tæthed af hedelibeller som jeg aldrig tidligere har set magen til. Vi vurderede mindst 500 (konservativt), men det reelle tal kan have været meget større.

Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sort Hedelibel, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-mosaikguldsmed tørrer vinger, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Siv-mosaikguldsmed tørrer vinger, Porsemosen, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Lørdag eftermiddag rykkede vi så en smule vestpå til Stubberupvad, et rigkær og en fantastisk botanisk lokalitet (og måske mest kendt som sådan) ved en skrænt ned til Lindenborg Å. Her fik vi selskab af Thomas Buus Nielsen, og sammen havde vi nogle fantastiske timer med blomster og insekter. Selv om stedet ved første blik oppe fra toppen af skænten så ret så tilgroet ud (meterhøj tagrør dækkede det meste af dalen), viste det sig, når man gik rundt i det, at der stadig var masser af eksklusive arter til stede – og vi fandt endda et par større overraskelser!

Her havde Erik for ca. ti år siden fundet Arktisk Smaragdlibel og Kongeguldsmed. Det var sidstnævnte som først viste sig for os, da vi fandt en af de mange småbitte bække, der springer frem som kilder ved foden af skrænten (“trykvand”). Det er virkeligt nogle overraskende små vandstrømme, den art trives ved!

Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kongeguldsmed han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Efter min æstetik er det simpelthen den danske guldsmedefaunas flotteste dyr, og så er den tilmed dejligt nem at få lov til at nærstudere, for den sætter sig meget ofte. Ialt mindst otte hanner så vi.

Arktisk Smaragdlibel var der ialt tre af, alle hanner som patruljerede på overgangen mellem rigkæret og den ellesump, der voksede som galleriskov langs åen. Til min overraskelse var den ikke så svær at få flugtbilleder af, faktisk fik jeg mange skarpe fotos “i kassen” – noget som ellers plejer at være tæt på umuligt (eller ialfald kræve stor tålmodighed), når det drejer sig om smaragdlibeller…

Arktisk Smaragdlibel han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Arktisk Smaragdlibel han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Den ene af de ovenfor nævnte overraskelser bestod i, at en fjerde smaragdlibel på lokaliteten viste sig at være Plettet Smaragdlibel – en art som i Nordjylland ellers kun kendes fra Læsø og Skagen (-sidstnævnte sted er den fundet som ny art denne sommer). Dén var til gengæld ikke samarbejdsvillig – så ingen fotos af den… Og endnu en markant ny kvadrat-art var Lille Blåpil, ja faktisk var vores observation af et par i parring og en han en fremrykning af artens nordgrænse i Danmark med noget der ligner 50 kilometer!

Lille Blåpil han og hun, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han og hun, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Lille Blåpil han, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Stort set alle de guldsmede, vi så på lokaliteten, hørte til i den eksklusive kategori – således sad der tre steder i kanten af kronhjortenes sølehuller Lille Farvevandnymfe – for mig en markant udvidelse af min forståelse for denne fine arts habitatpræferencer.

Som nævnt var der også en fin flora på stedet; mange Sumphullæbe og Plettet Gøgeurt voksede i bunden af dalen – og alt muligt andet, som jeg ikke er i stand til at sætte navn på. Så den tilsyneladende “kedelige” zone med tagrør viste sig at gemme store værdier – men der er vist ingen tvivl om, at lokaliteten godt kunne bruge noget mere (kreatur)græsning – i øjeblikket græsser der kun heste, som synes at undgå de vådeste partier. Men den store Krondyr-bestand på stedet er jo nok med til at holde det delvist åbent.

Guldsmedene var heller ikke de eneste interessante insekter – vi så eksempelvis både dagsommerfuglene Iris og Kejserkåbe, og ikke færre end fire arter af køllesværmere.

Engkøllesværmer, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Engkøllesværmer, Stubberupvad, juni 2018. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I det hele taget må udflugten betegnes som en gennemført succes – stor tak til Erik for initiativet! 🙂