Vejlernes feltstation – Vejlerornitten

Vejlernes bloghistorie – og et farvel til vejlerne.dk

Et nostalgisk tilbageblik på det, der er gået forud for denne blog…

Jeg tør ikke sige det med sikkerhed, men jeg mener at kunne huske, at de første spæde pip på internettet fra nogle af ornitterne omkring Vejlerne kom for ca. 16 år siden, i år 2000, hvor Steen Brølling lancerede domænet vejlerne.dk. Muligvis har domænet vejlerweb.dk også været i brug (det henvises der ialfald til fra andre hjemmesider), men det er formentlig bare fordi, at ”overskriften” for siden i perioder har været ’VejlerWEBben’.

Disse tidlige sider er ikke længere bevaret, ialfald ikke det præcise grafiske udseende af siderne, MEN ved opslag på web.archive.org (”Wayback Machine”) kan man ialfald finde dele af indholdet, når man søger på vejlerne.dk.

Det lader til fra starten at have været et ret ambitiøst projekt med stor deltagelse af mange ornitter, der indsendte deres observationer fra et større lokalområde. Jeg kan ikke sige det ud fra personlig erfaring, da jeg i årene 2000-03 var udrejst til Nicaragua – men på de bevarede sider fra de første år kan man finde mange indslag om lokale hits (Gulddrossel i Skårup, Rosenterne på Agger Tange osv.), samt ofte mere ”politiske” indlæg. Det kunne eksempelvis være om overtrædelser af love eller almindelig sund fornuft i landmænds eller autoriteternes forvaltning af naturen eller om rovfugle i fangenskab, og ofte var skribenterne tæt på at komme i det ”røde felt”. Desværre er det kun de første linjer af hvert indlæg, der er bevaret, og kommentarerne i sidens forum findes ikke længere…

I 2003 blev som bekendt Vejlernes Feltstation lukket, men ornitterne med tilknytning til stationen blev jo boende i området – og dannede Vejlernes Gravølsselskab i maj 2004. ”Gravølsselskabet er stiftet i en konstruktiv protest mod den skandaløse lukning af Vejlernes Feltstation i december 2003. Vejlernes Gravølsselskab vil blive nedlagt, når Vejlernes Feltstation genopstår. I mellemtiden er det selskabets mål at dulme smerten for tidligere observatører og fremme livskvaliteten for fugle og folk omkring Vejlerne.”

Kort tid herefter – fra september 2004 – blev en ny hjemmeside for Gravølsselskabet lanceret under domænenavnet gravøl.dk, med mig som webmaster. I den forbindelse blev vejlerne.dk lukket (men Steen beholdt domænet). Derfor var indholdet på den ny hjemmeside nyt, uden mulighed for at hente de gamle indlæg frem. Det var i vid udstrækning den samme kreds af skribenter som i den første tid, dog mestendels indskrænket til mennesker, som tidligere havde arbejdet på feltstationen. Emnerne for indlæggene kredsede også omkring de samme temaer, men nu blev det udvidet med anmeldelser af øl, idet ølsmagning var en vigtig komponent, når Gravølsselskabet holdt møder. På en særlig afdeling af hjemmesiden kunne man finde mødereferater og ølsmagningsskemaer fra de afholdte møder. Disse er desværre ikke bevarede, men mange af indlæggene kan stadig findes på ”Wayback Machine”. Det var i perioden med ”gravølswebben” at der var størst blog-aktivitet; i lange perioder var der daglige eller næsten daglige indlæg.

Logo for gravøl.dk, 2004-07.

Alle indlæggene fra gravøl.dk blev også overført til vejlerne.dk, da denne side efter nogle år igen blev aktiveret. Det fandt sted i maj 2007, efter at der i en periode havde været diskussioner om igen at åbne blogaktiviteten omkring Vejlerne til også at indbefatte folk udenfor den lukkede kreds af observatører fra feltstationen. Gravølswebben blev derfor lukket igen, og domænet har siden ført en omflakkende tilværelse – i dag tilhører gravøl.dk (meget passende) et hjemmebryggeri!

En periode med en fortsat ret høj skribent-aktivitet fulgte i årene herefter, uden at ambitionen om at udvide skaren af skribenter i særlig grad lykkedes. Til gengæld blev siden nu udvidet til også at indbefatte dagsrapporter tilbage fra feltstationens tid. En stor styrke var det, at et kæmpemateriale efterhånden hobede sig op, og det var altid tankevækkende at se tidligere års indlæg fra samme dato…

Men desværre, stille og roligt døde det ud, entusiasmen dalede, og flere som tidligere havde været aktive på de forskellige vejlerblogs har de seneste år valgt at starte deres egne internet-skriverier. Det gælder Henrik Haaning, Carsten Krog, Susanne Bruun & Helge Røjle og selv ”bagmanden” Steen Brølling (-sidstnævntes zden.dk handler dog sjældent om fugle og natur). Flere af dem har givet udtryk for, at det har været en frustration at webmaster på siden ikke har villet indarbejde nogle ønskede funktionaliteter på siden. Funktioner, som tidligere eksisterede på vejlerne.dk (og som gjorde livet som bloglæser nemmere og mere tilfredsstillende) – RSS-feed, billedgalleri og søgefunktion – har webmaster valgt at fjerne under løbende opdateringer af sidens layout.

Som den sidste stædige skribent på siden er tidspunktet nu også kommet, hvor jeg trækker stikket og helliger mig min egen blog, når jeg har noget, jeg vil fortælle om naturoplevelser i og omkring Vejlerne. Jeg har længe været modvillig mod at tage skridtet, ikke mindst fordi jeg var bange for, at alle mine møjsommeligt udarbejdede indlæg så ville forsvinde fra internettets ”overflade”. Derfor har jeg brugt noget fritid hen over sommeren på at overføre alle de indlæg, jeg har fundet bevaringsværdige, til min nye blog ’Vejlerornitten’. Jeg må sige, at det til trods for et stort arbejde med flytningen er tilfredsstillende nu at være “herre i eget hus”!

Dermed er mine naturskriverier igennem et kvart århundrede – når man tæller dagsrapporterne fra feltstationen med – samlet på ét sted, som jeg selv har kontrol over.

Jeg vil hermed gerne invitere alle tidligere læsere af vejlerne.dk og gravøl.dk til fremover at interessere sig for ornit.dk/vejlerblog!

Skovens charmetrold på besøg

Spætmejse, Nationalpark Mols Bjerge, maj 2016. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

I mange år har Spætmejse virkeligt ikke været en fugl, man har forbundet med Vejlerne eller området omkring Vejlerne. I den første atlasundersøgelse 1971-74 var eneste registrering i Thy en “mulig” forekomst som ynglefugl. I andet atlas 1993-96 fandtes den som “sikker” i ét kvadrat (Tovsig-kvadratet) samt én “sandsynlig” forekomst. Sådan var situationen i store dele af feltstationsperioden – man kunne af og til træffe arten i den gamle højstammede løvskov omkring Tovsig vest for Tømmerby Fjord, samt (lidt længere væk fra Vejlerne, men indenfor feltstationens tælleområde) i park-haven tilhørende Aggersborggård.

Men siden er der sket ét og andet. I den pågående atlasundersøgelse er der efter to sæsoner fundet sikkert ynglende Spætmejse i tre kvadrater i Thy, og derudover er arten registreret som sandsynlig eller mulig ynglefugl i yderligere 12 kvadrater i landsdelen. Det ene kvadrat med sikkert ynglefund er CC04 – Hannæs, hvor også min matrikel befinder sig. Det er selvfølgelig Poul Hald, der har arten i sin skov ved Øsløs, men derudover er den nu også fast i den gamle feltstationshave på Lynge, har jeg ladet mig fortælle. Hvem skulle have troet det…

Alligevel kom det som en overraskelse for mig – men en glædelig en af slagsen – da jeg i sidste uge blev mødt af Spætmejsens glade kald, da jeg stak hovedet ud om morgenen. En herlig ny matrikelart! På vores og især naboens grund er der i løbet af de sidste små 100 år vokset en lille løvskovslund op, og træerne er nu åbenbart så gamle og tillokkende, med furet bark, revner og andre gode skjulesteder for insektliv, at en Spætmejse har fundet det interessant at aflægge stedet visit. Foreløbig har den været her i næsten en uges tid, og det er til at blive glad i låget af at møde denne “gadedreng”, der altid udstråler energi og overskud. Så jeg håber selvfølgelig, at den bliver hængende!

Fotoet er ikke af den aktuelle fugl, men et arkivbillede fra dette forår hvor jeg arbejdede på et naturskovsprojekt i Nationalpark Mols Bjerge. Dér kan man virkeligt tale om, at Spætmejsen er karakterfugl!

En historisk Pungmejse-historie

Jeg fik fornylig en interessant henvendelse. Det var en nordmand, Geir Olav Toft, som skrev følgende:

“Jeg har en etterlysning på en pungmeis som ble kontrollert i Vejle 19.07.1989. Denne fuglen hadde Østtysk ring 91330577 og var blitt merket som 1K 14.10.1988 i Beeskow i daværende Øst Tyskland.
22.06.1990 ble denne hunnen konstatert hekkende på Jæren, det første norske hekkefunnet av denne arten.
Jeg er svært interessert i flere opplysninger rundt kontrollen i Vejle, jeg tror dette dreier seg om en opprinnelig dansk fugl. Og håper på at den hekket i Vejle i 1989!!”

Jeg husker godt den østtysk ringmærkede fugl. Da den blev fanget i juli, er det – som Geir skriver – sandsynligt, at den kan have ynglet i Vejlerne det år. Men ringmærkningsområdet – i den østlige del af Han Vejle – ligger ikke i forbindelse med et kendt ynglested. Der har dog ynglet Pungmejser i Han Vejle, men i en anden del af lokaliteten, som er på ca. 90 hektar. Men det er umuligt med sikkerhed at konstatere, hvor den ynglede. Vi (feltstationen) har aldrig fanget fuglene på/i rederne.
Det er nyt for mig, at fuglen året efter flyttede til Norge og ynglede, oven i købet som Norges første sikre ynglefund – meget spændende! Underligt, at denne information ikke nåede frem til feltstationen via ZM… Den er heller ikke nævnt i Dansk Trækfugleatlas.
Det har altid forekommet mig, at Pungmejse er en nomade. Jeg tror, at en del Pungmejser flytter ynglelokalitet fra år til år. Vi fangede ialt omkring 100 Pungmejser mellem 1988 og 1996 i Han Vejle, og der var mange aflæsninger imellem. Det er helt klart den spurvefugleart, som gav flest aflæsninger, forholdsmæssigt.
Jeg har sendt besked tilbage til Geir (baseret på hukommelsen) – og fortalt ham om forskellen på Vejle og Vejlerne! – og selv om jeg ikke med sikkerhed kan sige, om fuglen har ynglet her, håber jeg at oplysningerne kan være nordmændene til hjælp. Jeg glæder mig til at se artiklen om Pungmejsens indvandring til Norge, når den bliver publiceret.

Nostalgi

I den forløbne uge har undertegnede på DMU, Kalø, haft lejlighed til at gennemgå arkiverne fra Vejlernes Feltstation, som i forbindelse med lukningen i 2003 blev fragtet derned. Til alle bekymrede kan jeg sige, at arkivalierne nu er forvaret i sikkerhed i et tørt og aflåst arkivrum. Jeg har haft det hele gennem hænderne, bl.a. alle de gamle notesbøger – på billedet ses de tre første af slagsen, Øst-, Vest- og Midtbogen, taget i brug i 1978. Der er ca. 2½ hyldemeter notesbøger fra hver af de tre “ruter”. Så eventuelle fremtidige forskningsprojekter vil altid have mulighed for at finde tilbage til original-materialet. Alle ynglefuglemapperne med originale feltkort, samt de helt gamle optegnelser fra Vildtbiologisk Stations arbejde i Vejlerne i 1960’erne og 70’erne findes også tilgængeligt i DMU-arkivet.

Fra feltstationens dagbog – 26. november 1998

Stefan Pihl, Ehlers og Borglykke mødtes i dag på stationen til bygningssyn. Det kom frem, at Skov- og Naturstyrelsen har besluttet, at udstillingen på feltstationen skal nedlægges, når det nye besøgscenter på Bygholmdæmningen åbner (-måske i 1999??!). Det glæder jeg mig til, så vil det være oplagt at indrette den del af bygningen, der nu er udstilling, til kontor. I øvrigt gav mødet også et indblik i, hvor dyrt det er at holde sådan en bygning ved lige; bl.a. skal der i løbet af det kommende år nyt stråtag på stenhuset, og der skal skiftes flere udvendige bræddevægge på træhuset. Det blev også besluttet, at det lille fritstående skur i haven skal rives ned.

Efter mødet var Stefan en tur med Thomas på div. obs. på Krapdiget, hvor Stefan fik Bjergpiber som ny art, og så en art, som han ikke ser så tit (men som er hverdagskost her): endnu en Rørdrum… De var også i de Vestlige Vejler, talte lidt gulnæbbede svaner ved Østerild og 4 Små Lappedykkere i Lønnerup Fjord.

Bagefter og om aftenen gik snakken med gode fuglehistorier fra hele verden.

Fra feltstationens dagbog – 24. november 1998

Ikke meget at skrive hjem om, men bl.a. nogle af de sidste lappedykkere; en Toppet Lappedykker i en våge i Tømmerby Fjord, og en overraskende Gråstrubet i Midtsøen på Bygholm. En større flok Sangsvaner på bakkerne vest for Østerild Fjord bragte totaltallet op på denne vinters foreløbig største; 524. Ud af 160 checkede var blot 4 ungfugle, det tyder jo ikke for godt. 3552 Gråænder var eneste svømmeand i antal over 100. 2 Skeænder holder overraskende stand, de sås i Pytoddelagunen. På Arup Holm (ved færgelejet) sås pænt med vadefugle, årstiden taget i betragtning: 9 Strandskader, 1 Strandhjejle, 20 Alm. Ryler, 18 Storspover og 14 Rødben.

Og Thomas så en uønsket mink ved Centralslusen.

Fra feltstationens dagbog – 23. november 1998

Begge taxer var ret så stille, hvilket let lader sig forklare, idet (næsten) alle vandfladerne var totalt tilfrosne. Der var dog stadig lidt gang i Skægmejser på Selbjergtax’en, 61, og på Aruptax’en overraskede hele 105 Engpibere, heraf 95 i én flok på stykket mellem Dykkerslusen og Røde Bro. Derudover 1-2 Rørdrum(mer) ved Læssø, og hjemme på Lynge en halvsen Misteldrossel.

Kollega Thomas tilbragte en del af dagen med at jagte det nye Danmarkskryds, der er dukket op på Værnengene, i form af en Mongolsk Piber. Og han fik den, tillykke!

Fra feltstationens dagbog – 22. november 1998

Dagens feltaktivitet stod Thomas (med følgeskab af Albert) for; aftencheck af Tranerne. 42 fugle kom igen ind til overnatning på Bygholmengen, og igen da det var næsten helt mørkt, kl. 16:20. Meteorologerne lover frost de næste par dage, men derefter tøvejr – så mon ikke Tranerne bliver her lidt endnu – måske ind i december?

Desuden lidt div. obs. fra vores frivillige meddelere i lokalsamfundet; lidt bekkasinfugle i vinterlandet: Enkeltbekkasin ved Arup (skræmt op af Kærhøg ifølge Helge Røjle) og Skovsneppe hos Frimer’s i Skårup.

Fra feltstationens dagbog – 21. november 1998

Undervejs til dagens gøremål, som for mig var deltagelse i ringmærkningsmøde i Klitmøller, checkede jeg lige Rosvang for gæs. Der var 9 Sædgæs – siger og skriver ni… Det var så dagens obs. (bortset fra en Blå Kærhøg meldt af Haaning)…

Og så deltog jeg som feltstationens repræsentant i ZM’s møde for ringmærkere i Nordvestjylland, dvs. at mødet var domineret af de mange repræsentanter fra Nordvestjysk Ringmærkningsgruppe. ZM ved Carsten Rahbek og Jesper Johannes Madsen fremlagde for første gang en samlet plan med strategier, mål og visioner for ringmærkningsarbejdet for de kommende tre år. Der er lagt op til, at ringmærkningen bliver mere målrettet og projektorienteret, og det er godt, synes jeg! – men nogle af de lokale folk vred sig i tøjret. Der er dog så meget elastik i oplægget, at de fleste af folks sædvanlige aktiviteter vil kunne opretholdes…

Fra feltstationens dagbog – 20. november 1998

Man fryser tæerne, men det glemmer man, når det er så smukt vejr.

Jeg skal love for, at der er “ommøbleret” på fuglene i forhold til sidste totaltælling – der er nu isdække på store dele af vandfladerne (kun Tømmerby og Lund havde over 50% fri vandflade, de øvrige vandområder var alle stort set lukkede, og hele Bygholm Vejle var så godt som tilfrosset). En del ænder og svaner har allerede lagt sig rastende på iskanter rundtomkring, med hovedet under vingen. Mange fugle lå på fjorden, der er lavvandet. Der er forsvundet rigtigt mange Grågæs, Pibeænder og Krikænder, til gengæld er der kommet flere Gråænder, 5348, heraf knapt 2000 på fjordsiden. Kun en enkelt Spidsand og 2 Skeænder holder stand, og det er selvfølgelig også svundet drastisk ind i vadefuglene – bl.a. sås 0 Hjejler og kun 147 Viber – alle i øvrigt i de Vestlige Vejler.

En overraskelse var det, at der pludselig stod 32 Traner på engen midt på dagen! – og samtidig havde Thomas en flyvende flok på 10 over Tømmerby, mod vest. Tilsammen giver det 42, samme antal som på sidste tælling, inden vi troede de var forsvundet. Så vi fik dem sendt sydpå lidt for tidligt! Om aftenen sås fra Lynge hele flokken (eller mindst 38) gå ned på Bygholmengen.

Og så var det i øvrigt i dag, at Thomas fik sine odder-billeder tilbage fra fremkaldelse! Og selv om han beskedent underdriver deres værdi, er det altså nogle meget, meget flotte billeder – og synd at de ikke nåede at komme med i Vejlerbogen!