Prærietrane medie-darling

Prærietrane og Trane, Thorup Fjordholme/Sløjen, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Prærietranen, som nu har opholdt sig på og omkring (øst for) Bygholm Vejle siden første halvdel af juli – altså i over to måneder – har naturligvis påkaldt sig en del opmærksomhed.

Før denne fugl var der jo den velkendte Prærietrane tilbage i 2021, som jeg fandt på Sydsjælland og som derefter turnerede land og rige rundt – inkl. et længere ophold i Vejlerne – inden den 8. maj trak ud ved Skagen. Det var Danmarks andet fund, og som den ekstreme sjældenhed arten er i Europa var den genstand for stor interesse, også fra medierne – og jeg skrev selv en artikel om den til årbogen Nordjyllands Fugle. Denne fugl tilbragte efterfølgende det meste af sommeren højt mod nord på Varangerhalvøen i Norge.

I mellemtiden har der i flere perioder været rapporter om arten flere steder i Nordvesteuropa. Og så var der igen i år en Prærietrane, som i maj trak op over Skagen Odde og formentlig videre mod nord – eller faktisk har der nok været to, for en måned senere, 7. juni, dukkede der en (ny?) fugl op i Skagen. Denne opholdt sig i det nordlige Vendsyssel frem til 18. juni, og det er nærliggende at tro, at det er samme fugl som nu står i Vejlerne. At det vitterligt er en ny fugl i forhold til dén i maj sandsynliggøres af, at den dagen før ankomsten til Skagen blev set nordtrækkende i Nederlandene.

På trods af disse langvarige ophold er Prærietrane fortsat en ekstremt sjælden fugl i Europa, men at den optræder så stedtro har selvfølgelig givet mulighed for rigtigt mange mennesker at stifte bekendtskab med den. At den netop vælger lange ophold i Vejlerne er jo ikke så mærkeligt, eftersom vi her har Danmarks største rasteforekomst af Trane. Prærietranen følger “vore egne” Traner i deres daglige rutiner; overnatter på Bygholm Vejle og benytter i dagtimerne fourageringsområderne øst for Vejlerne – Thorup og Klim Fjordholme, Sløjen, Koldborg Mark, Gøttruphave osv. Selv har jeg flere gange i august fundet den på stubmarker i den østlige del af det, vi på Vejlernes Feltstation traditionelt har kaldt Thorup Fjordholme, men den korrekte stedbetegnelse er nok Sløjen.

I forgårs blev jeg kontaktet af TV2 Nord, som gerne ville lave et indslag om den sjældne gæst. De har været lidt længe om at “få fingeren ud”, kan man sige, men bedre sent end aldrig. Jeg mødtes med dem en lille time før solnedgang ved Kraptårnet, og det var en af disse meget fine skumringstimer man kan opleve netop dér, med Krondyr, Havørne, Sølvhejrer – og de mange Traner som løbende ankom til overnatning i større og mindre flokke. Det endte med at der var mindst 325 af dem. TV-folkene var heldige at få en kort filmstump af netop dén flok som indeholdt Prærietranen. Det var live fjernsyn, så mine forklaringer er “skudt fra hoften” og jeg nåede at blive en smule febrilsk – men jeg håber at begejstringen over oplevelsen alligevel skinner igennem – indslaget kan ses her:

TV2 Nord’s indslag om Prærietrane 11. september 2024.

 

Tranernes østtyske forbindelse

Traner, Thorup Fjordholme, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Traner, Thorup Fjordholme, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Forleden kørte jeg rundt på Thorup Fjordholme med den idé at det kunne være sjovt at finde den Prærietrane, der denne sommer har optrådt sammen med “vores” oversomrende Traner. Ligesom dens slægtsfæller har den overnattet på Bygholm Vejle og i dæmringen og skumringen fløjet til og fra fourageringsområderne øst for Vejlerne – Thorup og Klim Fjordholme og længere østpå, Sløjen, Koldborg Mark, Gøttruphave osv. over mod Fjerritslev. Det lykkedes ikke dén dag at finde den lille amerikaner/østsibirer, men flere småflokke af Traner så jeg, og de blev selvfølgelig checket grundigt igennem. I denne flok som gik tæt på Alvejen var der i stedet for Prærietranen noget andet interessant: en Trane med farveringe. Jeg har én gang tidligere aflæst en farveringmærket Trane i Trøndelag i Norge. Dén fugl var ringmærket i Norge, men jeg fandt frem til ringmærkningsdata via en tysk hjemmeside, www.icora.de, som åbenbart er et internationalt europæisk samarbejde om traneringmærkning administreret af Kranichschutz Deutschland. Det er vældigt tilfredsstillende med dén slags databaser hvor man indtaster sine observationer og med det samme kan få adgang til alle aflæsninger af den pågældende fugl (ligesom jeg er vant til med Kortnæbbede Gæs på www.geese.org).

Denne fugl på Thorup Fjordholme (med farveringe blå-brun-blå på venstre ben, gul-grøn-hvid på højre, læst oppefra) viste sig at være ringmærket som dununge i Mecklenburg-Vorpommern i det nordøstlige Tyskland i juni 2021.

Traner, Thorup Fjordholme, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Traner, Thorup Fjordholme, august 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Aflæsninger af den farvemærkede Trane, kilde www.icora.de.
Aflæsninger af den farvemærkede Trane, kilde www.icora.de.

Det er altså nu en tre år gammel fugl, og aflæsningen på Thorup Fjordholme er den første udenfor Tyskland. Fuglen tilbragte sit første efterår og det følgende forår i nærheden af fødestedet, med en afstikker om vinteren til Niedersachsen. Herefter er den eneste aflæsning igen fra Mecklenburg-Vorpommern i januar 2023, før den nu i august 2024 dukker op i/ved Vejlerne. Den ser ud som en adult fugl, men Traner yngler først i 4-6 års-alderen, og vi har altid formodet at disse oversomrende flokke hovedsageligt bestod af sådanne yngre endnu ikke yngledygtige fugle. I denne flok på 17 var der dog en enkelt årsunge – men vi er også så langt henne på sæsonen at yngleparrene har forladt territorierne med deres unger.

Det er mig bekendt anden gang at en farveringmærket Trane med østtysk oprindelse er aflæst ved Vejlerne, den første var i 2002 (Dansk Trækfugleatlas).

Siden der sidst i 1980’erne begyndte at dukke Traner op i Vejlerne om efteråret har bestanden taget et gevaldigt ryk fremad. Fra omkring årtusindskiftet begyndte de at yngle her, nu ligger bestanden i selve Vejlerne omkring 20 par, og de yngler også tæt på os i alle klithederne nord og vest for os. Her i Tømmerby har vi hvert forår fornøjelse af det nærmeste ynglepars trompeteren fra rørskoven i Tømmerby Fjord. Den samlede danske bestand har ingen vist overblik over længere, men det er ialfald adskillige hundrede par (jeg gætter på et sted mellem 500 og 1000 par). Jeg var faktisk selv DOF’s koordinator for Trane i ‘DATSY-programmet’ på et tidspunkt, men dengang var det stadig en overkommelig opgave med samlet 30-40 par.

Sideløbende er især forekomsterne i efterårsmånederne steget voldsomt, og der var sidste efterår ny rekord af overnattende fugle på Bygholm Vejle med over 700 i september. Det er sket samtidig med at der mange andre steder i Nordjylland optræder større flokke; i begge vildmoserne og på klithederne i Thy, bl.a.

Blandt ornitologer har vi mange gange drøftet om alle disse mange efterårstraner udelukkende bestod af nordjyske ynglefugle, men tallenes størrelse antydede at det ikke udelukkende kunne være lokale fugle. Og nu har vi ihvertfald igen fået en indikation på, at der også indgår fugle fra Tyskland.

Midvintertælling på Sjælland med mange fugle og en overraskelse

Prærietrane, Avnø Fjord, januar 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/<a href="http://ornit.dk/">ornit.dk</a>.
Prærietrane, Avnø Fjord, januar 2021. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg er fascineret af de sydsjællandske fjorde og nor – nærmere betegnet landskaberne mellem Vordingborg og Skælskør, hvor et system af laguner, øer og tanger (herovre kaldes de “fed”) danner en flot dobbeltkyst/barrierekyst. Det er et godslandskab og mange steder går godsernes store skove med brede bøge og ege helt ud til kysten, hvilket jo altid tager sig godt ud. Det ses bl.a. ved Basnæs, men også eksempelvis Glænø har sådanne landskaber, med kig til Ormø og Holsteinsborg. Hvis jeg rigtigt skal være højstemt er jeg ikke bleg for at udnævne området til måske det landskabeligt smukkeste i vort lille kongerige…

De forgangne 3-4 dage har jeg her været på den årlige midvintertælling, en del af NOVANA-programmet, for Aarhus Universitet. Det er en opgave jeg altid ser særligt frem til, for ikke alene er her flot, men fuglene er også MANGE!

Jeg er tilfreds med at jeg valgte netop disse dage, for det var det mest udsøgte flotte vintervejr med temperaturer omkring eller lidt under frysepunktet og svag vind næsten hele tiden.

I torsdags på førstedagen var jeg færdig med tællingen fra “kontroltårnet” på den gamle Avnø flyveplads og på vej rundt til Knudshoved Odde, da jeg efter en hurtig indskydelse lige ville checke vigen ved pumpehuset – her kunne godt ligge nogle fugle gemt som jeg ikke kunne se fra tårnet. Her blev jeg overrasket over en kaglende trane-trompet-lyd, og i samme sekund som jeg hørte lyden slog det ned i mig, at det jo var her i området ved Vordingborg at Danmarks anden Prærietrane nogensinde var blevet set i nytårsdagene. Og ganske rigtigt – det var denne lækre lille trane, der slog sig ned på en mark tæt på – se billedet ovenfor. Jeg har ikke set arten siden for mange år siden i USA, så det var et fint gensyn – den er virkeligt markant mere kompakt end vores egen trane, kort- og tykhalset. Fundet lige før weekenden affødte selvfølgelig at en hel masse mennesker satte sig i bevægelse for at opleve den sjældne gæst (- der iøvrigt opholdt sig i længere tid i Nordsverige i efteråret, inden den dukkede op her – så den må siges at være alvorligt på afveje. Sandsynligheden taler måske mest for, at den er kommet østfra, fremfor over Atlanterhavet). Det er altid dejligt når de hits man finder kan blive delt med og glæde andre, og det må vist siges at være tilfældet her; der må foreløbig have været adskillige hundrede som har “besøgt” fuglen (der dog indimellem har været noget “flyvsk”). Den var tilmed genstand for et indslag i de lokale TV2-nyheder.

De andre dage gik med intens fugletælling i alle de lyse timer, og det blev til ialt godt 51.000 fugle talt – med Bramgås 12420, Blishøne 8042 og Knopsvane 8332 som de mest markante tal. Men også Lille Lappedykker 212 synes jeg er imponerende – op til 65 i de største flokke. Troldand 5753 og Taffeland 699 er tal som ikke kan undgå at imponere en jyde. Også skalleslugere sås i pæne tal, dog ikke Lille Skallesluger, hvor jeg kun fandt 35 (her plejer at være mange flere, specielt i Dybsø Fjord, hvor jeg denne gang havde nul!).

Frostnætterne gjorde at fjordene nåede at blive isdækkede i nogle af bugterne og fuglene mere koncentrerede, men jeg tror ikke at det egentlig har skræmt fugle væk fra området – og idag er det jo slået om til typisk dansk lavtryks-vejr med plusgrader og regn… Ja det var virkeligt nogle velvalgte dage til min tælling.

Der var så travlt med tælleriet at jeg stort set ikke havde tid til af have kameraet fremme… Jeg fik dokumenteret Prærietranen, jo, men derudover blev det ikke til meget. Ved Basnæs Nor var stemningen dog så tyk af Sangsvane-sang at jeg ikke kunne lade være med at skyde en bitte filmsekvens… Tallet for Sangsvane endte i øvrigt på 1215, og det er jo altid en art, som er med til at skabe stemning.