Vores “elskede” dådyr giver stadig daglig “glæde”…
De er nu for alvor i tyk og kontrastrig vinterpels, og i køkkenhaven har de fået spist rub og stub, således at vi i år for første gang skal ud og købe jule-grønkålen! (Man kan sammenligne udseendet af dyrene – og haven – med sidst jeg uploadede en lille historie om Hannæs’ dådyr-flok, i dette indlæg).
Udover den synlige påvirkning i køkkenhaven er de på alle andre måder tydelige i det lokale mikro-landskab, således har de på et halvt år fået skabt meget mere markante stier rundt på grunden, end det gennem mange år er lykkedes mig med kratrydder, machete, blod, sved, banden og sværgen!…
(Og at de så også giver forøget risiko for borrelia og østeuropæisk hjernebetændelse er et yderligere “krydderi” på fortællingen).
