En sneppe i sumpen…

– er bedre end ti på tasken!
Sen-eftermiddagens runde på min lille en-hektars parcel, som bl.a. rummer et birkekrat, der står på temmelig sumpet bund, gav bl.a. en Skovsneppe, der naturligvis buldrede op og var tæt på at give mig et hjerteslag… Men glæde giver denne dejlige fugl også!

Observationer

Som det nok er de fleste læsere af denne side bekendt, er der jo i disse dage felttræf i Thy – og efterårsferie.
Så der er masser af mennesker, der hver dag ser masser af fugle i området – også i Vejlerne.

Jeg har ikke haft mulighed for at drøne en masse rundt – vi er jo nogle der skal arbejde 🙂 – men vil da alligevel nævne et par hyggelige oplevelser med fine fugle. Mandag-tirsdag havde jeg min store lillebror og hans familie på besøg, og vi var lidt rundt, bl.a. gik vi mandag eftermiddag i blændende vejr en tur på Hovsør Røn, som er en god lokalitet for nogle af de fugle, der udenfor yngletiden bliver forvandlet fra højfjeldsfugle til strandengsfugle – og der var da også både 90 Bjergirisker og 15 Bjerglærker, som vi så rigtig fint – nogle af mine yndlingsfugle. Mandag aften var vi i Kraptårnet og kigge på Tranerne – det var der også rigtig mange andre, der havde fundet på. Det Kraptårn er snart ved at være for lille!

Tirsdag tog vi til Tved Plantage og fugletårnet ved Sårup. Der var ikke så meget at se ude over reservatet, men en fin rudel Krondyr med bl.a. en 14-ender buk blev det da til. Dansk storvildt når det er flottest! Andre så samme dag en Kongeørn derude, og vi kiggede meget efter store vingefang, men fandt den ikke. Til gengæld var der lige foran tårnet i nogle lave fyrretræer i plantagen en flok fine Stor Korsnæb, som det var en stor nydelse at kigge på i teleskopet. Da de lettede viste det sig, at flokken indeholdt ikke færre end 32 individer.

Nattetraner

Efter endnu en lang dag med (gen)bearbejdning af Vejlernes ynglefugle, trængte jeg i den grad til noget luft. Valget faldt på en tur til Kraptårnet, selv om det jo var en diset affære. Men jeg håbede på, at Tranerne gik tidligt i seng i dag, så jeg om muligt kunne få lidt check på fordelingen af årsunger i flokken.
Mit håb blev imidlertid gjort til skamme. Jeg ankom, samtidig med at gravølsselskabets Albert forlod stedet ved 18-tiden, og på det tidspunkt var der endnu ikke ankommet en eneste Trane. De første 4 ankom 18:30 – da kunne man akkurat skelne i disen og det svindende lys, at det drejede sig om en familieflok med 2 “okker-halsede” ungfugle. Da de næste 37 ankom 20 minutter senere var det uigenkaldeligt for sent til at se noget som helst andet end udviskede silhouetter. Jeg ventede længe… – og gik tilbage til P-pladsen kl. 19:15, lige efter at der var kommet endnu 36 Traner. Så jeg nåede kun at se 77 i alt.
Jeg har svært ved at tro, at de resterende ca. 60 fugle (op til de 135, der er blevet meldt i sidste uge) tilbringer natten et andet sted, men hvis de går til overnatning på Bygholm Vejle, går de godt nok sent i seng, skulle jeg hilse og sige… Der var på det tidspunkt ingen bevægelser af fugle længere, de sidste gæs og store måger var kommet trækkende til og gået til ro for natten.
Iøvrigt var det en ret fin og stemningsfuld aften, som bl.a. bød på et par meget snakkende Små Lappedykkere i kanalen foran tårnet, en stor flok Kortnæbbede Gæs på engen og marken lige bag tårnet, og vores meget trofaste Steppehøg passerede tæt forbi tårnet et par gange.
Da jeg kom hjem lå der en telefonbesked fra “Haaningz”, der havde været på Ør. Landkanal-diget og haft en ung Aftenfalk længere nordpå i Bygholm Nord.

Tågetraner

Traner, Bygholmengen, september 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Traner, Bygholmengen, september 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Lørdag morgen tilbragte jeg i Kraptårnet, hvor jeg ankom et kvarters tid før solopgang. Det havde ikke været specielt tåget indtil da, men solens opgang fik en tyk gang mosekonebryg til at lægge sig over Bygholm-lavningen. Det var helt stille, og man hørte Tranernes trompeteren, som blev forstærket af den fugtmættede kølige luft – en meget stemningsfuld morgen.
Omkring solopgang lettede de første 48 Traner fra Bygholm Vejle og fløj østpå til Thorup Fjordholme til dagfouragering, og senere trak de i smågrupper lidt efter lidt. Da jeg brød op ved 9-tiden stod der stadig en små 20 stykker tilbage, og ialt havde jeg talt 105.

Iøvrigt fremgår det af NOK-rapporten, som kom med posten igår, at rekorden af Traner i 2004 var på 124, så vi mangler stadig en smule for at slå den. Men efterårsflokken på Bygholm topper normalt altid i oktober, så mon ikke der bliver ny rekord igen i år…

Udover Tranerne hyggede jeg mig med en fritstående Rørdrum midt ude på engen, 16 Skestorke, 2 Blå Kærhøg-hunner samt denneher Steppehøg, Henrik har  fortalt om. Jeg så den meget mørkorange ungfugl flyve på sine lette vinger langs østsiden af Bygholmengen nordpå, til den forsvandt ind i Selbjerg Vejle. Det var således på stor afstand, og jeg kunne ikke se de afgørende kendetegn. I mine øjne så den ikke ud til at have særlig markant halskrave, men det var som nævnt på for stor afstand…

Stærene hærger hylden!

Stær i hyld, Tømmerby, september 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Stær i hyld, Tømmerby, september 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Stær i hyld, Tømmerby, september 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Stær i hyld, Tømmerby, september 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Hyldens bær har knapt fået en smule farve, før de hærgende stæreflokke slår ned og plyndrer. Bortset fra, at de gerne må gemme lidt, så vi kan få noget hyldesaft på et tidspunkt, er det nu et yderst hyggeligt fænomen. Disse var del af en flok udenfor køkkenvinduet her til morgen.

Mange fugle på Hovsør Røn

Jeg var en lille morgentur om de Vestlige Vejler. Der var rigtigt mange fugle i Arup Vejle, men det var hyggeligst ved Arupdæmingen, med vadefugle tæt på – inde i Østerild Fjord, for der var høj vandstand på fjorden. Hovsør Røn var rigtig god, der var godt med sjavand på engene, og bl.a. disse Brushøns myldrede rundt – en del af ialt 270 Brus på rønnen idag. Også mange Hjejler, spover osv. – et godt sted at kigge efter vadefugle(hits) lige nu, men jeg havde ikke teleskop med. På et tidspunkt var der vild panik – men jeg fandt ikke Vandrefalken…

Brushøns, Hovsør Røn, august 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Brushøns, Hovsør Røn, august 2005. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.

Fra forstuen til sovekammeret

Landsvalen, som for 100 år siden blev kaldt “Forstuesvale”, er en hyggelig art at have tæt på sin bolig. I tidligere tider har mange nok også haft dem inde i husene, jævnfør det gamle navn. De sidste dage har vi haft et par svaler her i Tømmerby, som har udvist megen interesse for vort hus, det er på sin vis hyggeligt… MEN!
I forgårs, mens vi var på arbejde og havde efterladt soveværelsesvinduet åbent for at lufte ud, havde svalerne indtaget rummet, og da vi om aftenen åbnede ind til værelset sad svaleparret på ledningen til loftlampen og blev åbenbart fornærmede over, at vi trængte ind og forstyrrede freden.
Nok holder jeg meget af svaler, men det var alligevel for meget – de griser!! – så nu er vi holdt op med at bruge soveværelsesvinduet til at lufte ud…

Gulbuget bastardnattergal

Det kan godt være, at Gulbugen er ankommet mange andre steder for dage eller uger siden, men her i Tømmerby sad de første to og sang idag. (De kan også være ankommet natten mellem fredag og lørdag, da jeg ikke var hjemme igår). Gulbugen er for mig en af de allermest savnede af de Afrika-trækkende fugle jeg har i haven, så de kommende par måneder vil jeg nyde den karakteristiske knirkende stemme fra denne art, som nogen har valgt at kalde Vestjyllands Nattergal (og i Sverige hed den tidligere “Bastardnattergal”)…
VELKOMMEN HJEM!