Vandrikse og mink, Lund Fjord, december 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Et gammelkendt fænomen, når frosten binder Vejlernes vande, er, at nogle af kanalerne holder åbent vand – og dermed tiltrækker fugle som Rørdrum og Vandrikse (de risikovillige af dem, der satser på at blive og stå frostperioden igennem)…
I eftermiddags var der et “mylder” af Vandrikser langs Østre Landkanals afløb fra Lund Fjord (mindst 5, og formentlig en 7-8 stykker).
Jeg vil tro, at folk med længere teleobjektiver end mine 400 mm vil have godt chancer for at få nogle hæderlige Vandrikse-skud i “kassen”, når morgendagens snestorm er overstået…
Som billedet viser, holdt også en fin hvid mink til i kanalen. Den styrede tilsyneladende ret målbevidst fra Vandrikse til Vandrikse, men rikserne var alt for vågne til at lade sig overrumpe…
Minken er selvfølgelig uønsket i Vejlerne, og observationen er videregivet til rette vedkommende, så forhåbentlig bliver den snart til pels…
Odder, Tømmerby Fjord, februar 2012. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
På en strækning af Tømmerby Ringkanal, som er fuldstændig tilfrossen, holdt forleden en odder til. Da jeg først fik øje på den, på isen i kanten af kanalen, i færd med at spise et eller andet, som ikke lignede en fisk, undrede det mig lidt – hvordan klarer den sig uden adgang til vand?
Men det viste sig snart, at den havde adgang til vand – i kanten af rørbræmmen var der et lille hul, hvorigennem odderen fra tid til andet smuttede ned og forsvandt under isen – og i løbet af den times tid, jeg holdt den under opsyn, kom den flere gange op igen, enten med eller uden bytte.
Men det ser ud til, at en odder ialfald midlertidigt kan klare sig med et “åndehul” i isen – som en anden sælhund!
Ræv, Arup Vejle, juni 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Denne flotte røde ræv er den ene af de to, jeg traf under morgenens ynglefugletælling af engene på vestsiden af Arup Vejle. Meget få ynglefugle varslede over rovdyrene – det er jo ikke et godt tegn. En af de sjældne Engryler skældte dog ud tæt på det fotograferede dyr.
Nu er det svært at foretage en statistisk holdbar sammenligning med tidligere tider, eftersom der ikke foretages tællinger med samme frekvens som i feltstationens tid, men det er mit bestemte indtryk, at bestanden af ræv igen er oppe på “fuld størrelse”, svarende til forholdene før ræveskaben hærgede Vejlernes rævebestand i årene omkring år 2000. Og det kan alt andet lige ikke undgå at have en vis negativ konsekvens for ynglefuglene…
Europæisk bison, Bialowieza, Polen, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Europæisk bison, Bialowieza, Polen, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Europæisk bison, Bialowieza, Polen, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
For en uge siden var jeg i det østlige Polen. En tidlig majmorgen med mosekonebryg over en lille eng i den berømte Bialowieza-skov mødte vores gruppe denne granvoksne bisontyr. Et imponerende muskuløst dyr, der udstråler urskov og vildskab, og et held og et privilegium var det at stå 300 meter fra sådan en krabat. Den kiggede os an i nogle lange sekunder, men derefter gav den sig til at græsse videre, uanfægtet.
Maj er en god måned at besøge området for mange andre attraktioner – fire arter fluesnappere, ni arter spætter (vi så Hvidrygget, Tretået og Mellemflagspætte ved redehuller) og selvfølgelig også alle sumpfuglene i de nærliggende Biebrza- og Narew-floddale. Men lige præcis for bison er maj ikke det optimale tidspunkt. Køerne går med kalve hver for sig, og også tyrene færdes for sig selv, og derfor skal man være meget heldig for at finde dyrene.
Da vi var der, var der således ikke set bison nær Bialowieza-byen i flere uger. Men lige præcis den morgen, hvor vi skulle ud og checke de kendte steder, kom en tyr ud af skoven, hvilket vi selvfølgelig var svært tilfredse med!
Vi kan takke zarers og kongers jagtinteresse for Bialowieza-urskoven og den europæiske bisons overlevelse, og det var på et hængende hår, at de ikke helt forsvandt. Der lever idag omkring 2000 dyr i naturen (heraf 450 i den polske del af Bialowieza-skoven) og 2000 i fangenskab, fik vi at vide… Der foregår stadig hugst i store dele af skoven på den polske side, hvilket må give mindre biodiversitet, men det ser ikke ud til at være et problem for bisonen, så længe ulvebestanden er så lille som den er (3 familier i hele den polske del af skoven). I Hviderusland er nationalparken meget større, men grænsen er stadig adskilt af et højt hegn, så dyrene på den ene og den anden side har ingen kontakt med hinanden…
Krondyr, rådyr og Fiskehejre, Bygholm Nord, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Alle tre hjortearter bliver mere og mere almindelige i Vejlerområdet, og nu kan man oven i købet opleve blandede flokke med flere arter sammen!
I morges forstyrrede jeg 5 krondyr, der havde overnattet på Østre Landkanal-diget; de søgte ned i rørskoven, da jeg nærmede mig. Et rådyr dannede bagtrop i flokken. Rådyret er godt nok lille, når man ser det sammen med krondyr!
Dådyr, Skårup Høje, april 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Sådan så der ud kl. lidt over 6 i morges. En flok dådyr havde haft nattesæde på en af højene. De vågnede med udsigt til hele den centrale del af Hannæs og både de Østlige og Vestlige Vejler…
(En time senere mødte jeg den samme flok, da fouragerede de mellem husene nede i Skårup by. Der er sikkert røget nogle tulipan-hoveder, som lader til at være foretrukken hjorteføde på denne tid…)
Dådyr, Tømmerby, marts 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Da jeg løftede øjnene fra skærmen og kiggede ud ad vinduet, gik denne lille flok og græssede et par meter fra mig. Min febrilske fumlen med kameraet fik dem dog til at blive alerte.
Ilder, Bygholm Nord, december 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Ilder, Bygholm Nord, december 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Der var ikke mange fugle at registrere på dagens totaltælling af de Østlige Vejler, men denne ilder underholdt i syv minutter, fra jeg fik øje på den på en kilometers afstand til den passerede bilen to meter fra mig, på vej op ad Østre Landkanal-diget.
Som alle rovdyr i “egne tanker” syntes den ikke at registrere meget omkring sig; den havde travlt med at stikke næsen i alting og undersøge, om der skulle være noget spiseligt.
Først til allersidst var ilderen opmærksom på, at den store grønne tingest på diget kunne tænkes at repræsentere en eller anden form for trussel, og jeg tror, at dens “visen tænder” er en form for overspringshandling, da den nok ikke lige vidste, hvad den ellers skulle finde på.
Til sidst fyldte dyret mere end søgeren – men mit kamera kan med den monterede 400mm-linse kun stille skarpt ned til 3½ meters afstand.
Ilderen er for mig et af de sværeste af de danske rovdyr at komme tæt på; det var første gang at jeg har set den i dagslys, så jeg betragter denne oplevelse som en dyrebar én af slagsen! Jeg kandiderer hermed officielt til næste Gravølsselskabs-kåring af “periodens obslevelse”…
Død odder, Bygholmdæmningen, marts 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det er altså ikke mig, der har kørt den over!
– men denne unge odder lå død på Bygholmdæmningen forleden, næsten ud for møllen. Det er et sted, som åbenbart fungerer som overgang for oddere fra Glombak-kanalen til Pytodde-lagunen og Limfjorden, for her er også tidligere fundet trafikdræbte oddere.
Det er jo trist at opleve (selv om det på den positive side vidner om, at der er en pæn bestand af oddere efterhånden). Men jeg har svært ved at se, at der er meget at gøre ved det – der er jo ikke tale om en kanal, hvor man kunne etablere en faunapassage…
Opdatering 11. maj 2010: I dag gentog historien sig. Da vi kørte over Bygholmdæmningen klokken 5 i morges lå der endnu en ung odder, kørt ihjel i nat. Den lå et par hundrede meter øst for den, der lå der i marts. Mon ikke det er et par unger fra samme kuld sidste år?… Ialfald er det tydeligt, at der foregår en fast trafik af oddere fra Glombak-kanalen over dæmningen til Pytodde-lagunen. Bare nogen kunne finde på en løsning, der kunne lade odderne passere uden fare for at blive ramt af en bil!
Opdatering 14: november 2012: At trafikken er en dræber, kan stadig konstateres med jævne mellemrum. Fornylig lå en død ilder ved hovedvejen ud for Østerild By, og ved samme hovedvej ud for Trekanten/Vesløs Vejle få hundrede meter fra rundkørslen i Vesløs – så trafikken burde ikke foregå i så høj hastighed – ligger i øjeblikket en ung odder med tarmene udenfor pelsen – i øvrigt ikke i nærheden af noget vandløb (men der er oversvømmede enge på begge sider af vejdæmningen). Endelig så jeg idag mellem Klim og Fjerritslev ved den gamle hovedvej en død grævling i rabatten…
Dådyr, Tømmerby, december 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Vores “elskede” dådyr giver stadig daglig “glæde”…
De er nu for alvor i tyk og kontrastrig vinterpels, og i køkkenhaven har de fået spist rub og stub, således at vi i år for første gang skal ud og købe jule-grønkålen! (Man kan sammenligne udseendet af dyrene – og haven – med sidst jeg uploadede en lille historie om Hannæs’ dådyr-flok, i dette indlæg).
Udover den synlige påvirkning i køkkenhaven er de på alle andre måder tydelige i det lokale mikro-landskab, således har de på et halvt år fået skabt meget mere markante stier rundt på grunden, end det gennem mange år er lykkedes mig med kratrydder, machete, blod, sved, banden og sværgen!…
(Og at de så også giver forøget risiko for borrelia og østeuropæisk hjernebetændelse er et yderligere “krydderi” på fortællingen).
