Kileplet-Mosaikguldsmed, Sundby Sø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Kileplet-Mosaikguldsmed, Sundby Sø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
For nogle dage siden fandt jeg ved nogle af småsøerne i Glæde (lige øst for Hjardemål Klit) en Kileplet-Mosaikguldsmed, og det er anden gang i år at jeg finder arten på en ny lokalitet nord for Limfjorden – første gang omtalte jeg i dette indlæg. Dyret fouragerede langs en skovvej, og kunne let identificeres på den rødbrune krop, glasklare vinger og grønne hoved. Desværre lykkedes det ikke at tage dokumentationsfotos af det flyvske og urolige individ – men jeg så under alle omstændigheder tilstrækkeligt til at det kunne sikkert artsbestemmes. Både denne obs. og den tidligere fra Hvidbjerg Klitplantage var fra mere nåletræsdominerede habitater end jeg ville have forventet arten – men viser under alle omstændigheder, at der stadig foregår spredning.
Igår fandt jeg den så igen, denne gang ved en langt mere “klassisk” lokalitet, ved en rørskovsvig i den naturgenoprettede Sundby Sø ved Vilsund. Her var der konstant 2-3 individer i luften, jeg opfattede dem som jagende/fouragerende, men i virkeligheden kan det også have været territoriehævdelse – eller en kombination. Indimellem gjorde de udfald mod en Stor Kejserguldsmed, som også benyttede den samme vig til fouragering. Denne gang fik jeg taget fotos af dyret i luften (se ovenfor) – arten er kendt for at være blandt de nemmeste store guldsmede at fotografere, idet den ret ofte står stille og “muser” i luften.
Også Peter Halkier har i år genbesøgt Krægpøt ved Harboslette, hvor han første gang fandt arten i 2021, og bekræftet at den stadig findes på stedet, så (foreløbig) er arten i år konstateret i fire atlaskvadrater i Thy. Det kan man kalde et solidt ryk mod nordvest, og selv om den ikke skulle lykkes med at etablere sig alle stederne, kan man nok godt forudse at Kileplet-Mosaikguldsmed inden der er gået mange år har koloniseret det meste af Jylland…
Hedepletvinge, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I denne juni måned – der kom efter en fantastisk lun og insektrig maj – har vejret givet visse udfordringer. Lavtrykspassager, blæst, kølighed og masser af regn har præget mange dage.
Som det ofte er tilfældet i juni måned! Jeg husker Sankthansaftner hvor temperaturen dårligt har været over 10 grader – så det er såmænd ikke fordi det er usædvanligt på disse breddegrader. Men holder man af at færdes i moser og enge og studere insektlivet kan det altså være ret så frustrerende.
Imellem bygerne – når bare solen har skinnet og man har kunnet finde kroge med lidt læ – har det været med at slå til, når chancen har budt sig. Det har da også i mit tilfælde bevirket, at jeg har kunnet glæde mig over mange fine oplevelser – på trods af vejret.
Ovenstående foto med den smukke Hedepletvinge fik jeg “i kassen” for nogle dage siden hvor jeg fik det indfald at køre til den kendte lokalitet for arten, Harboslette ved Vullum Sø, i en varm periode midt på dagen inden en ordentlig tordenskylle om eftermiddagen. Det har stået på min ønskeliste i flere år at se denne art, men det har aldrig før “flasket sig”, og selv om vi nu er sidst på flyvetiden var jeg heldig at se 4 eksemplarer, hvoraf de tre var fine og perfekte, mens den sidste var godt “affløjet”. Jeg blev slået af hvor SMÅ de er – men Jens Kristian Kjærgaard, der har fulgt bestanden i mange år, siger at de er ekstraordinært små i år. Det kan man nok kun tolke som en form for “flaskehals” der har presset dem under udviklingen – hvor køligt vejr i april måske er det mest oplagte bud på en forklaring. Det har også været debatteret i guldsmedefolk-kredse at der skulle være mange mørke individer af især vandnymfer i år…
En anden dagsommerfugl som altid vækker glæde er Sortåret Hvidvinge, ikke mindst når den som i år og sidste år indfinder sig på vores egen matrikel.
Sortåret Hvidvinge, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Apropos afvigelser fra normalen så fotograferede jeg også ved Harboslette dette par Almindelig Vandnymfe, hvor hannen er ret afvigende, med en sort “plamage” på siden af forkroppen:
Almindelig Vandnymfe han og hun, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Her i en mere “kunstnerisk” udgave:
Almindelig Vandnymfe han og hun, Harboslette, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg kunne desværre ikke komme til at se den anden side af dyret (uden at blive våd, hvad jeg valgte ikke at blive); men det havde været interessant at se om det var et fænomen som var udtrykt symmetrisk…
I “mine” småsøer ved Blovsgårde, som jeg efterhånden har fulgt i mange år, er der igen i år virkeligt gang i tingene. Jeg har ikke systematisk registreret antal på Naturbasen, blot med jævnlige besøg forsøgt at have “fingeren på pulsen” for at følge med i udviklingen derude. Lige nu er der enorme mængder af Hesteskovandnymfer i parring og æglægning.
Hesteskovandnymfe par i parringshjul, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Hesteskovandnymfe par under æglægning, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Første halvdel af juni er for mig en af de bedste perioder i guldsmedesæsonen, hvor især diversiteten af vandnymfer er allerstørst. Nu hvor vi har passeret midten af måneden begynder det at aftage, og hver gang jeg ser eksempelvis Spydvandnymfe eller Rød Vandnymfe tænker jeg, at det nemt kunne være sidste gang for i år…
Rød Vandnymfe han, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og denne æglæggende hun af Håret Mosaikguldsmed fra igår må absolut også kandidere til at blive sæsonens sidste…
Håret Mosaikguldsmed hun, Kærup Holme, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
… iøvrigt fra den lille anlagte sø på arealet ved P-pladsen til Kogleaksskjulet, som begynder at vise fine takter, med mange Stor Farvevandnymfe, og igår også (for mig) sæsonens første Almindelig Kobbervandnymfe.
Almindelig Kobbervandnymfe han, Kærup Holme, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kobbervandnymfer har været set i landet i et stykke tid, men denne var altså min første i år, et friskt og ret nyforvandlet individ. Sortmærket Kobbervandnymfe har dog nok været i gang lidt længere tid, ihvertfald så dette dyr fra Blovsgårde noget mere “hærdet” ud:
Sortmærket Kobbervandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Sortmærket Kobbervandnymfe hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Sortmærket Kobbervandnymfe hun og Hesteskovandnymfe han, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Den blev generet af en Hesteskovandnymfe han – jeg fandt ikke ud af om hannen prøvede at parre sig, om den så kobbervandnymfen som et bytte eller bare gerne ville overtage hvilepladsen…
Også ved Blovsgårde er der selvfølgelig som altid mange Fireplettet Libel. Her er et par nyforvandlede individer som ikke har været så heldige med at få foldet vingerne ud:
Fireplettet Libel hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Fireplettet Libel hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Det sidste foto viser et individ af formen “praenubila“, hvor vingemærkerne er udvidede med mørke skygger. Den var i stand til at flyve, men så ikke ud til at styre så godt. Den første er helt nyforvandlet og sidder stadig ved siden af den tomme larvehud. Normalt kravler de op og sidder vertikalt på et strå, når larvehuden sprækker i ryggen. Her sidder den lidt “akavet” horisontalt og det kan have været årsagen til at dyret ikke har kunnet manøvrere sig i en hængende position, og det derfor er gået galt med udfoldningen af vingerne. Den vil være temmelig hæmmet og jeg spår den ikke mange chancer for at føre generne videre…
Én som ihvertfald lykkes med artens reproduktion er denne Stor Kejserguldsmed:
Stor Kejserguldsmed æglæggende hun, Blovsgårde, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Jeg har tidligere berettet om, hvordan (i sæsonerne 2020 og 2021) Stor Kejserguldsmed optrådte i enorme mængder i disse nye søer i Blovsgårde – se bl.a. indlægget her. I de efterfølgende år har jeg ikke eftersøgt tomme larvehuder lige så intensivt, men det er bestemt ikke mit indtryk at arten optræder nær så talrigt – dengang fandt jeg op til 785 exuvier (tomme larvehuder) på en sæson! Men arten klarer sig ihvertfald fortsat på stedet. En anden art med stor succes er Stor Blåpil, som for tiden optræder virkelig talrigt, overalt på områdets grusveje ses de rastende – og som her på rækværket på gangbroen i Han Vejle:
Stor Blåpil han, Han Vejle, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Og her på en stabel tegl-tagsten på vores matrikel:
Stor Blåpil, Tømmerby, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
-Men det var allerede i maj måned. Dengang (30. maj) kunne jeg optælle ikke færre end 56 eksemplarer her på vores egen matrikel, og de opholdt sig stadig ret tæt på klækningsstedet (idet jeg går ud fra at de kommer fra vores egen sø). Men her godt tre uger senere ser vi ikke så mange af dem – til gengæld letter de foran bilen hver gang man er ude at køre ad mindre grusveje i stort antal.
Ja (for-)sommeren giver mange glæder med insekter – selv i et år som i år hvor vejret ikke altid er lige venligt. Men nu har jeg brugt nogle regnvejrstimer på at forfatte dette! 😉
Fra de daglige rundture på matriklen med insektlivet i fokus:
Tidselbuk, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Tidselbuk, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tidselbukke sidder oftest på stauder med hule stængler – men ikke altid…
Oldenborre, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Oldenborren ville desværre ikke sætte sig fotogent.
Sorhovedet Kardinalbille, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Kardinalbille-billedet er heller ikke prangende, fotomæssigt, men det er en art tilknyttet gammel løvskov, og derfor er det måske overraskende at finde den her på grænsen til Thy. Det skyldes nok ikke mindst den over 150 år gamle løvskovslund (anlagt som park, nu totalt vildtvoksende) vi bor nabo til. Denne virkede nu mest interesseret i vores kompost…
Stor Blødvinge, Tømmerby, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Blødvinge har nogenlunde samme udbredelse som Sorthovedet Kardinalbille, dvs. den er mest talrig i områder med løvskov i Østdanmark, og vi er omtrent på vestgrænsen her. Igen må det især tilskrives naboens gamle træer at den har fundet stedet.
Det gælder for både Sorthovedet Kardinalbille og Stor Blødvinge at disse er mine første fund på matriklen.
Tidselbuk ser vi hver sommer, Oldenborre er mere tilfældig.
Gøg, Kogleakssøen, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
I går eftermiddags tilbragte jeg en times tid i skjulet i Kogleakssøen, bl.a. lokket af, om Sortternerne lod sig se – efter hvad jeg har hørt skulle de have etableret en koloni lidt syd for pumpehuset. Der var Sortterner at se, men kun forbiflyvende/fouragerende enkeltindivider – jeg så ingen opflyvninger, og fik dermed ikke styr på hvor kolonien måtte befinde sig. Ellers bød obs.’en på lidt af det sædvanlige/forventede: et Rørhøg-par tæt på i Han Vejle (og flere i luften over Bygholm Nord), Sølvhejrer, Hættemåge-kolonien (som ikke ser særligt stor ud i år), Rørspurve i toppen af tagrørene osv.
Jeg var egentlig på vej til at pakke sammen da jeg blev opmærksom på en halvstor, blågrå fugl i rørskoven få meter foran skjulet. Først tænkte jeg at det måtte være en eller anden vandhøne, men da jeg fik stillet skarpt viste det sig overraskende nok at være en Gøg! Den opholdt sig det meste af tiden godt skjult og ret lavt i rørene, men flyttede sig hele tiden lidt rundt, og indimellem fik man et bedre kig på den…
Gøg, Kogleakssøen, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
De stikkende gule øje og orange ben går man jo ikke fejl af. Det blev hurtigt klart, at det måtte dreje sig om sådan en blågrå type hun-Gøg, for hvad skulle den være på udkig efter mellem tagrørene hvis ikke det var en rede?
På et tidspunkt fløj den hen i et mirabelletræ på diget, hvorfra den måske bedre kunne få overblik og spotte en egnet rede…
Gøg, Kogleakssøen, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Også her forsøgte den dog at holde sig skjult (den må have været opmærksom på min tilstedeværelse, og forsøgte nok også at undgå at påkalde sig opmærksomhed fra eventuelle forældrefugle ved den udsete rede)…
Gøg, Kogleakssøen, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Da den efterfølgende påny fløj hen til rørskoven lige foran vinduerne i skjulet, nåede jeg igen at få et par skud med kameraet, inden den blev helt væk nede i tagrørene…
Gøg, Kogleakssøen, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Nu var der ingen tvivl om, at “tampen brændte” for Gøgen, for et par Rørsangere blev grundigt ophidsede og skældte voldsom ud. Der gik nogle øjeblikke, måske et halvt minut – og det sidste jeg så ske var at Gøgen lettede med et rørsangeræg i næbbet og fløj langt væk op over Han Vejle og Lund Fjord.
Desværre var det kun få brudstykker fra hændelsesforløbet jeg kunne foto-dokumentere, men det var en speciel oplevelse at være vidne til sådan et hverdags-drama. For det er jo en almindelig foreteelse, der er en stor bestand af Gøg i Vejlerne, og hunnerne må givetvis lægge mange æg i andre fugles reder hver dag i denne tid. Det er blot ikke så almindeligt at få lov til at overvære fænomenet – ialfald var det for mig første gang.
Det er også specielt at vide at Rørsanger-parret som har rede lige foran Kogleaks-skjulet i den kommende tid kommer til at opfodre en stor tyk gøgeunge… 😉
I de efterhånden mange år jeg har talt ynglefugle på Fanø, med flere årlige besøg i maj og juni (fortrinsvis sidste halvdel af maj og første halvdel af juni) har jeg kun én gang set en Blåvinget Pragtvandnymfe, i 2018. Det var et individ som var kommet ind i en af fangarmene på Sønderho Fuglekøje. Det lykkedes at få den gennet ud i frihed igen – selv om jeg nok har tænkt at det formentlig var omsonst, fordi sådan et strejfende individ som var havnet på Fanø nok ikke havde mange chancer for at medvirke til artens videreførelse…
Jeg har undersøgt om arten ellers er set på øen, og i guldsmede-atlasperioderne I og II som løber over de sidste ti år er det ikke tilfældet. Heller ikke søsterarten Blåbåndet Pragtvandnymfe har ladet sig se på Fanø – men den art er (måske) også lidt mindre tilbøjelig til at strejfe omkring.
Selv har jeg i år set enkeltindivider af Blåvinget Pragtvandnymfe dukke op langt fra ynglehabitater på Mandø og i Vester Vedsted, og med den lange varmeperiode i maj har det i det hele taget været et godt guldsmedeforår.
Blåvinget Pragtvandnymfe hun, Vester Vedsted, maj 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Derfor kom det heller ikke som nogen større overraskelse, da jeg under besøg på Fanø i lørdags så sådan en blåvinget juvel (en han) blafre omkring over strandsumpen langs vesterhavsstranden lidt nord for Sønderho. Der var i det hele taget virkeligt gang i guldsmede og vandnymfer dén dag – Stor Blåpil, Stor Farvevandnymfe og Stor Kejserguldsmed blev alle set med flere eksemplarer, og en overraskelse i form af en Lille Farvevandnymfe blev det også til. Aldrig før har jeg set så stor guldsmedeaktivitet på Fanø!
Alligevel fik jeg en meget større overraskelse da jeg gennemgik strandengen Grønningen på den nordlige del af øen. Her blev det hurtigt klart, at der langs den centrale nord-syd-gående kanal gennem strandengen var MASSER af pragtvandnymfer! Jeg har talt ynglefugle på lokaliteten to gange hvert forår i Blåvinget Pragtvandnymfes flyvetid og jeg har ALDRIG tidligere set den på stedet. Ialt fik jeg talt 27 eksemplarer, både hanner og hunner.
Blåvinget Pragtvandnymfe han, Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåvinget Pragtvandnymfe han, Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.Blåvinget Pragtvandnymfe han og hun, Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ja der var oven i købet flere par i parring, og en enkelt hun under æglægning!
Normalt er hanner og hunner af de fleste arter vandnymfer sammenkoblede (i “tandem”) under æglægning, og det har jeg ihvertfald set hos Blåbåndet Pragtvandnymfe. Men hos Blåvinget er det åbenbart standard, at hunnen lægger æg alene, mens “hendes” han svirrer rundt omkring hende og vogter, som det ses af billederne. Nogle gange landede denne han oven i købet på vingerne af hende!
Når der i år altså findes en bestand af arten på Grønningen kan jeg ikke lade være med at spekulere på, hvordan og hvornår de har koloniseret stedet. Da jeg som nævnt aldrig tidligere har set arten her trods mange besøg er jeg tilbøjelig til at tro, at koloniseringen kan være sket så sent som i sommeren 2021 eller 2022 – larveudviklingen er nemlig angivet til at tage to til tre år. Hvis en hun med befrugtede æg har besøgt lokaliteten en af disse somre kan det i teorien være efterkommere af en enkelt hun, jeg nu mødte så relativt talrige ved kanalen.
Blåvinget Pragtvandnymfe ville jeg aldrig have forventet sådan et sted. De yngler normalt ved stærktstrømmende vandløb med rent vand, både store floder som Gudenåen og mindre åer og bække.
Kanalen igennem Grønningen på Fanø (jeg har ikke kunnet finde den navngivet på tilgængelig kort) afvander marker og klitter på vestsiden af Nordby på Fanø, og selv om den er fuldstændig udrettet har den – særligt i år efter en våd vinter og et vådt tidligt forår – en ret god vandføring. I den nordlige del af strandengen slynger den sig lidt mere og bliver en del af det tidevands-påvirkede lo-system. Men saltpåvirkningen går tilsyneladende ikke så langt op som til dér hvor jeg fandt dyrene, når de er i stand til at gennemføre hele larveudviklingen her.
Jeg glemte at tage et godt habitatfoto, men kanalen ses i venstre side af billedet her:
Grønningen, Fanø, juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Her kommer også et Google-satellitfoto hvor jeg har markeret strækningen hvor jeg registrerede Blåvinget Pragtvandnymfe:
Grønningen, Fanø, med markering af strækningen hvor dyrene blev fundet.
Og til sidst mine konkrete kortlægninger af de 27 Blåvinget Pragtvandnymfe 1. juni 2024 (data fra Naturbasen), hvor prikkernes størrelse relaterer til antallet af individer (1-5):
