Hvis man står i Tømmerby-tårnet og kigger ned i den del af Tømmerby Ringkanal, man kan overskue, ser man lige nu (idag for en time siden) hundredvis af fisk, vist skaller, som fortvivlet gisper efter vejret med munden i vandskorpen. Der flyder også en del døde fisk med strømmen – i gennemsnit én pr meter kanal.
Der har lige været foretaget grødeskær i kanalen, og vandet er meget plumret, a’la Limpopo-floden – måske er det simpelthen grødeskærs-maskinen, som har hvirvlet så meget materiale op, at det har forårsaget iltmangel?
Jeg erindrer nu ikke at have set noget tilsvarende i Vejlernes kanaler tidligere…
Kategori: Vejlerne
Snobrød

En Husskade fandt sig nogle godbidder i min have idag.
Det har jeg lavet en lille “lysbilled-præsentation” om lige her… (-kræver at man kan se flash-filer!)
Én trækker flere til
Det står vist efterhånden klart, at denne sommer er en af de bedre for Rovterne i Vejlerne. Det er halvanden måned siden den første blev set, men især de seneste 14 dage har den store bamse af en terne optrådt ret så regelmæssigt, med obs. fra Vestsøen på Bygholmengen og Pytodde-lagunen på den anden side af dæmningen mange dage, og flere gange har der været to fugle. Der har dog også været dage, hvor de har været væk, og man kan jo så selv bestemme alt efter humør og temperament, om man tror at de har været helt væk eller bare stået et sted i nærheden.
Idag lige over middag var jeg en tur på Bygholm, bl.a. for at se til vandstanden (-som er meget høj for årstiden!). Da jeg kom til Vestsøen stod hele tre Rovterner og så skumle ud, iøvrigt med en dekorativ baggrund bestående af flokken af Skestorke, idag vokset til 77 individer (igår var der ifølge DOFbasen henholdsvis 2 og 67 af de to arter). En af Rovbasserne var på et tidspunkt nede og kigge lidt på Pytodde, men vendte hurtigt tilbage til sin “flok”.
Det er fascinerende dette her med at fuglene tiltrækker andre af egen art – selv for en fugl som Rovterne, hvor der ellers nok ikke er mange “i omløb” på disse kanter…
Ser det sort ud for Selbjerg?
Jeg bemærkede i går, at der stort set ingen Knopsvaner er i Selbjerg Vejle lige nu – blot et par stykker kunne ses i hele den nordlige trefjerdedele af søen.
Normalt har der i juli måned ligget hundreder af svaner og fourageret på undervandsvegetationen, mens de fælder deres svingfjer, så store dele af vandfladen fremstår med hvide “plamager” af svaner.
Men det kunne altså tyde på, at der er noget helt galt med vandplanterne i Selbjerg år – eller ??
Der var næsten heller ikke til at opdrive en Blishøne eller andre planteædende vandfugle…
Stort Sortterne-show!
I dag til morgen var jeg rundt i de Østlige Vejler for at aflæse vandstandsmål og tage saltholdighedsprøver. Turen blev dog også udnyttet til at kigge lidt på fugle, på trods af det våde vejr. Især havde jeg – ansporet af Henriks beretning – lyst til at følge lidt op på Sortterne-situationen. Ved 6-tiden var der ikke så meget liv i Kogleaks-kolonien, blot 14 gamle fugle og 4 ungfugle set – men mange sad givetvis og trykkede i regnvejret. Da jeg nåede ned til den sydlige del af Bygholm Nord, N for Halvkanalen, var der til gengæld en sværm af Sortterner i luften, eller rettere fordelt på to sværme talte jeg ialt 25 adulte og 18 1K-fugle fouragerende, heraf 4 helt friske ungfugle med runde vinger og ekstrem høj vingeslagsfrekvens. Det så jo godt ud! (Jeg tror at disse fugle er svære at checke ordentligt fra Kraptårnet – for stor afstand)…
Well, endnu bedre så det ud, da jeg igen nåede op til Kogleaks – efter at have været rundt om Bygholm Vejle, og undervejs checket Selbjerg Vejle, med negativt resultat. For nu var her nemlig hele 40 gamle fugle ivrigt fouragerende omkring kolonien, og mindst 4 ungfugle, som af og til satte sig (forsvandt af syne) i kolonien.
Det bragte jo totalen pænt i vejret.
Men for at være sikker på at have fået det hele med, checkede jeg også lige Lund Fjord fra jernbanedæmningen. Og stor var min glæde, da der heroppe – i sydøsthjørnet – i en tæt flok fouragerede 11 adulte og 9 unge Sortterner – iøvrigt sammen med 15 adulte og 8 2K Dværgmåger! (Fuglene her ses tæt på, hvis man holder på P-pladsen ved Han Vejle-skjulet, men for at få overblik over flokken er man nødt til at stå på P-pladsen længere vestpå på dæmningen)…
Der var også en enkelt fouragerende Sortterne i Han Vejle. Ialt giver det ikke færre end 77 adulte og 31 1K Sortterner – selvfølgelig med risiko for gengangere, men jeg tror ikke det kan være mange. Det er vist første gang i temmelig mange år, der er talt over 100 Sortterner i Vejlerne.
Spørgsmålet er så, om vi tidligere på foråret, hvor maks-tallet var 46 fugle, altid i Kogleakssøen, simpelthen har overset en koloni et eller andet sted – eller om der er kommet ungfugle (med deres forældre) fra en anden lokalitet til Vejlerne efter udflyvning?
Jeg vil ikke drage nogen konklusion nu, men der bliver lidt at tænke over, når vi skal skrive årets ynglefuglerapport til DMU!
Juni-vejr, Dværgmåger og Sortterner
Jeg var en tur i Kogleaks til aften for at kigge efter Helges Hvidskæggede Terne – som ikke var der – og selvfølgelig ikke mindst for at se, hvordan vore kære fåtallige ynglefugle Dværgmågerne og Sortternerne havde klaret den regn-kuling af nærmest tropisk intensitet, der hærgede Vejlerne i forgårs.
Det er jo set adskillige gange før, at Sortternerne har haft svært ved at klare juni-vejret, når det har været for uvenligt. Men nu faldt uvejret jo sent på måneden, og fuglene har været der stabilt siden ialfald midt i maj, så jeg havde en forhåbning om, at ungerne var nået at blive så store og med udvoksede fjer, at de havde klaret den.
Lige ved første øjekast så det ikke for godt ud. Da hele Hættemåge-kolonien var på vingerne, 300 fugle varslende over et eller andet rovdyr, eller en rovfugl, var der kun 5 Sortterner, som varslede med dem. Men heldigvis, da tingene var faldet til ro igen, var der mere eller mindre konstant 15-20 Sortterner omkring kolonien, og flere gik ned og fodrede på de skjulte reder. Og SANDELIG – pludselig var der også flyvende ny unger imellem – ialfald 3, måske 4. De to var helt rundvingede og holdt til sammen et bestemt sted, sikkert fra samme rede. Den/de tredje/fjerde juvenile var mere spidsvinget og havde formentlig fløjet i nogle dage. Så alt i alt må man gå ud fra, at de elegante sorte terner, som i den grad er forbundet med sommer i Vejlerne, klarede den denne gang…
Derimod var det tydeligt, at det rugende Dværgmåge-par havde opgivet. Ganske vist opholdt de sig stadig ved reden, men uden at lægge sig på den. Reden ligger også meget lavt og ser meget våd ud – jeg tror også, at Hættemåger har været oppe at trampe i den. Men de småvarslede stadig overfor Hættemågerne! De synlige Fjordterne-reder på samme lille stribe mudder var også opgivet; et par nussede med at lave en ny rede, så det ud til…
Iøvrigt, hvad angår Hættemåger, så ser det rigtigt fint ud. Jeg talte ikke færre end 310 nye flyvefærdige ungfugle i Kogleaks, som nævnt samtidig med, at der stadig var mindst 300 voksne fugle, som forsvarede reder. Og Hættemågerne er jo ligesom forudsætningen for alle (eller mange af, ialfald!) de andre ynglefugle på lokaliteten.
Men ærgerligt med Dværgmågerne… Til gengæld fik jeg idag at vide af Poul Hald, at han for nogle dage siden havde et andet Dværgmåge-par, varslende, i kanten af den store Hættemågekoloni nord for Krapdiget – men over mod Selbjergdiget, og sikkert derfor, at parret ikke er blevet rapporteret – det er langt væk fra Østre Landkanal og Kraptårnet. I Kogleaks har der hele tiden været 2-3 par – Helge havde også 6 adulte deroppe idag – og med yderligere et par i Bygholm Nord kan den samlede Vejler-bestand i år måske opgøres til 3-4 par…
En historisk Pungmejse-historie
Jeg fik fornylig en interessant henvendelse. Det var en nordmand, Geir Olav Toft, som skrev følgende:
“Jeg har en etterlysning på en pungmeis som ble kontrollert i Vejle 19.07.1989. Denne fuglen hadde Østtysk ring 91330577 og var blitt merket som 1K 14.10.1988 i Beeskow i daværende Øst Tyskland.
22.06.1990 ble denne hunnen konstatert hekkende på Jæren, det første norske hekkefunnet av denne arten.
Jeg er svært interessert i flere opplysninger rundt kontrollen i Vejle, jeg tror dette dreier seg om en opprinnelig dansk fugl. Og håper på at den hekket i Vejle i 1989!!”
Jeg husker godt den østtysk ringmærkede fugl. Da den blev fanget i juli, er det – som Geir skriver – sandsynligt, at den kan have ynglet i Vejlerne det år. Men ringmærkningsområdet – i den østlige del af Han Vejle – ligger ikke i forbindelse med et kendt ynglested. Der har dog ynglet Pungmejser i Han Vejle, men i en anden del af lokaliteten, som er på ca. 90 hektar. Men det er umuligt med sikkerhed at konstatere, hvor den ynglede. Vi (feltstationen) har aldrig fanget fuglene på/i rederne.
Det er nyt for mig, at fuglen året efter flyttede til Norge og ynglede, oven i købet som Norges første sikre ynglefund – meget spændende! Underligt, at denne information ikke nåede frem til feltstationen via ZM… Den er heller ikke nævnt i Dansk Trækfugleatlas.
Det har altid forekommet mig, at Pungmejse er en nomade. Jeg tror, at en del Pungmejser flytter ynglelokalitet fra år til år. Vi fangede ialt omkring 100 Pungmejser mellem 1988 og 1996 i Han Vejle, og der var mange aflæsninger imellem. Det er helt klart den spurvefugleart, som gav flest aflæsninger, forholdsmæssigt.
Jeg har sendt besked tilbage til Geir (baseret på hukommelsen) – og fortalt ham om forskellen på Vejle og Vejlerne! – og selv om jeg ikke med sikkerhed kan sige, om fuglen har ynglet her, håber jeg at oplysningerne kan være nordmændene til hjælp. Jeg glæder mig til at se artiklen om Pungmejsens indvandring til Norge, når den bliver publiceret.
Ranunkelrige


På ynglefugletælling på engene i den østlige del af Østerild Fjord i går morges – det vi kalder “Engelstoften” samt stykket mellem Dykkerslusen og Røde Bro – var der måske nok ikke særligt mange fugle, men så var der det botaniske, man kunne gå og glædes over.
I Engelstoften fandt jeg et lille vandhul med klatter af vandranukler samt en anden opretstående plante. Nu er jeg ikke nogen stor botaniker, men jeg mener at den ranke plante er tigger-ranunkel.
Og på stykket mellem Dykkerslusen og Røde Bro var der kæmpestore lavvandede partier med tæpper af vandranunkel – meget, meget flot. (Ja, jeg ved godt at der findes forskellige arter vandranunkel, men jeg nøjes med at konstatere, at det var vandranunkel, det er jeg godt tilfreds med).
En fin morgen var det.
Tudseyngel

Igår morges var kompagnon Haaning og jeg på enggennemgang efter ynglefugle på Bygholmengen.
Det var en meget smuk majmorgen med sol og stille vejr, og med til at give stemning var – udover stemmerne fra Kobbersnepper, Viber, Strandskader og Rødben, samt en diskret Ryle, selvfølgelig – koret af strandtudsernes rullende kvækken.
Det mærkelige er, at selvom der som altid virker til at være en god bestand af strandtudser på Bygholmengen, så ser man forbavsende lidt til deres yngel. Faktisk havde jeg ikke tænkt på dette, før jeg pludselig trådte ned i et vandhul, som var fyldt med små sorte 1 cm-haletudser.
Efter at have travet igennem kilometervis af lavvandede pander på Bygholmengen er jeg altså kommet til at tænke på, hvad det er for forhold, der gør at det åbenbart er meget lokalt, at de yngler…? Yngledammen lignede ialfald for mit øje massevis af andre lavvandede steder på engen.
Iøvrigt synes jeg også det er bemærkelsesværdigt, at haletudserne ikke ser ud til at have nogle forsvarsmekanismer. Jeg stak en finger ned til dem, og de… foretog sig ikke noget som helst! – blev bare ved med roligt at svømme omkring. Det må være meget let for en Skestork som finder den rette pande at nærmest tømme den for tudseyngel, skulle man tro…
Brushanner
Her til aften gik en flok ivrigt fouragerende “Brushans” (-næsten alle hanner) ved en lille pande i engen i det område, vi lokale kalder Trekanten (mellem Vesløs Vejlevej og hovedvej A11 – danner en trekant). Der var 49 i flokken, flere var ved at få fjerkraver, både hvide og tværstribede, og det er ifølge DOFbasen den største flok rapporteret i DK endnu i år. En enlig Stor Kobbersneppe akkompagnerede dem.
Om en måneds tid vil der være flokke overalt på engene…