
“Min” Rødstjert teede sig som en mejse idag – gentagne gange var den henne og kigge ind ad vinduet til kontoret. Måske prøvede den bare at søge ly for blæsten?
fotos og skriblerier af Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk


Kærfnokurt og Kæruld spreder frø for tiden, som det bl.a. kan ses på de botanisk rige enge ved Vesløs Vejle, både nord og syd for Vesløs Vejlevej (det som på gamle kort kaldes ‘Vesløs Kær’). Idag hjalp vinden godt til med frøspredningen.
Jeg var på engvandring på disse enge i morges, og det var herligt at erfare, at områderne med hængesæk er i stand til at holde på fugtigheden – det gav den samme “bundløse” fornemmelse som tidligere, når man gik derude på gyngende grund…
Iøvrigt er der ikke så mange Kærfnokurt her ved Vesløs Vejle som tidligere, og området i hjørnet Vesløs Vejlevej/Pilgårdsvej er jo som bekendt groet rigtigt meget til – måske Ejnars højlandskvæg kan gøre noget ved det! (-men rørskoven her huser Rørhøg, så det er ikke kun negativt)…
Til gengæld dukker Kærfnokurt hvert år op nye steder, deres frøspredning må være meget effektiv, og de spirer så, når de rigtige forhold opstår. I år er det bl.a. i det store græssede område i sydenden af Selbjerg Vejle langs Skårup Odde, som indtil for nylig var helt gult, og nu er ved at blive hvidt…

Denne smukke morgen gennemførte ornit.dk alias Henrik og jeg, med hjælp fra Martin Lund og Jan Haaning Nielsen, årets juni-gennemgang af Bygholmengen, specielt med henblik på arterne Rødben, Brushøne og Almindelig (Eng-)ryle.
Vandstanden var efter mere end en måneds tørke meget lav, på trods af at der bliver taget vand ind fra Øster Landkanal. Derfor var det ikke uventet en tælling med lave tal, og ikke mindst var det meget udtalt, at fuglene var koncentreret de få steder, hvor der var vand i kanaler og pander (-og hvor tilgroningen ikke har taget overhånd).
Det blev til ialt 188 territorier af Rødben, 4-7 mere eller mindre overbevisende Brushøner og 31 par/territorier af Engryle, foruden 6 som blot rastede, og formentlig havde opgivet ynglen for i år. Sammenholdt med maj-tællingen giver årets total af Engryle 48 territorier, hvilket kun er en lille nedgang i forhold til sidste års 50-51 par, og egentlig overraskende godt klaret, når arten på alle andre lokaliteter “rasler” tilbage…
Så på trods af det ekstreme vejr er Bygholmengen ikke helt færdig som ynglelokalitet for engfugle – selvom man på et tidspunkt mere fik associationer i retning af Steppeviber og Sandhøns…
Desuden gav tællingen lidt forskellige bonus-obs., bl.a. ialt 7 Skestorke, heraf årets første flyvende årsunge i Vejlerne, 2 Havørne, de 2 Sølvhejrer N for Krapdiget, lidt klirer, ikke færre end 108 Knarænder – hvilket vist er mange på denne årstid – samt en fin Odinshøne i Central-kanalen lidt N for slusen (billedet).

En flok kvier på stille og rolig morgen-vandring på det lave vand i Arup Vejle. Idyllisk stemning.
Pludselig flyver en Fiskehejre op, og hele kreatur-flokken går fra sans og samling og buldrer af sted i modsat retning. Panik i luften.

Konklusion: køer er kyllinger.
I disse multikulturelle tider…
Advarsel: det kan godt være, at jeg i det følgende bliver lidt nørdet!
Når man, som jeg gør for tiden, færdes på engene, spidser man hele tiden ører for at forsøge at opfange Engrylernes dejlige spille-triller. Det er desværre alt for sjældent, at det sker. På morgenens gennemgang af østbredden af Vesløs/Arup Vejle fandt jeg således kun 2 par Engryler (schinzii-racen).

Men så fandt jeg også disse fugle – som sædvanligt først lokaliseret ved at jeg hørte ryle-spillestemmen fra bredden ved sydøsthjørnet af Arup Vejle – klassisk ryleterræn. Da jeg fik lokaliseret den første fugl, så jeg straks, at det var en nordlig alpina – Almindelig Ryle. Det er der ikke noget usædvanligt i – det sker ofte, at vadefuglene spiller på trækket. Men denne alpina opholdt sig sammen med to schinzii‘er – så vidt jeg kunne se to hanner. Og alpina‘en var vist, bedømt ud fra næblængden, og selv om den var meget klar i farverne, en hun.
De tre fugle fouragerede og pudsede sig sammen der på bredden, den ene schinzii hele tiden tæt på alpina‘en. På et tidspunkt opstod der nogle stridigheder, hvor denne schinzii blev aggressiv overfor den anden, som derefter fløj ind på engene, og gav sig til at spille. Den aggressive fulgte efter, men alpina‘en fulgte med.

Herefter fulgte en periode, hvor de to schinzii‘er spillede (alene-fuglen meget aktivt, med lange serier af skiftevis sangflugt og spillen fra jorden), mens alpina‘en blev væk for mig.
Det var meget forvirrende! Jeg tror ikke, at der var nogen schinzii-hunner til stede. Da jeg gik tæt på for at se, om der skulle dukke ekstra fugle op, var det kun alpina‘en, der igen kom til syne.
Mine spekulationer går nu på, om der er ved at være så stor mangel på schinzii‘er, at de mest ihærdige hanner forsøger at “gafle” nogle af de gennemtrækkende nordlige fugle??…
Landsvalerne svaler, Løvsangerne synger deres løvsang, insekterne svirrer.
Det lader således også til at være nu, at Skægmejserne overgår fra vinterens vegetarkost til sommerens insektmad – ialfald så jeg mange Skægmejser på en tur på Selbjergdiget igår morges, som havde travlt med at spise insekter. Der var også rigeligt af dem – dansemyg vist?, eller er det vårfluer? – ialfald var der enorme sværme over rørskoven.


Turen var ellers for at kortlægge paukende Rørdrummer og redebyggende/territoriehævdende Rørhøge, og begge dele lykkedes fint, med bl.a. 5 par af sidstnævnte kortlagt i Selbjerg Vejle.
Turens overraskelse var en Sortterne, som fløj fra søerne i Bygholm Nord og ud i Selbjerg Vejle. Det synes jeg godt nok er tidligt, men jeg ser nu, at Henrik havde den første sidste år på præcis samme dato.

Som jeg fortalte for snart tre år siden, så er der noget under opsejling. Nu nærmer det sin fuldbyrdelse – i aften bliver den færdige pdf-fil sendt ud i cyberspace med adresse Svendborg Tryk. Og inden der måske går alt for længe, vil den dumpe ned i jeres postkasser – hvis ellers I abonnerer på den slags litteratur…
Det er en stor lettelse at være færdig, skulle jeg hilse og sige!
Tak til Aage V. og til alle dem, der hjalp.



For nogle år siden havde Peter Lyngs en fotoreportage på Christiansø Feltstations hjemmeside om insektliv i vedbendens blomster, og siden har jeg været opmærksom på, at disse blomster har en ganske usædvanlig tiltrækningskraft på sommerfugle, svirrefluer, bier og andre insekter.
I det gode vejr i middags var vores vedbend således omsværmet af tusindvis af smådyr – jo der var livligt i lianen.

I’m thankful for my country home
It gives me peace of mind
Somewhere I can walk alone
And leave myself behind
Neil Young