Vejlerne – Side 19 – Vejlerornitten

Næsten 600 Knarænder m.m. – tælling af Østvejlerne

Jeg husker dengang, da vi observatører kunne falde i svime over flokke på 40-50-60 Knarænder. De tider er forbi!
På totaltællingen af de Østlige Vejler, jeg foretog igår (som led i ornit.dk’s tællinger for DMU), var der igen-igen rekord af arten i Vejlerne, idet jeg fik talt ikke færre end 574 Knarænder. Der var flere Knarænder end Gråænder (428)!!
For to år siden var der suveræn rekord af Knarænder med 338 eksemplarer – så vil jeg udnævne gårsdagens obs. til sublim rekord!…
Man kan sige, at det er lidt tilfældigt, at jeg nåede op på så højt et tal. Om morgenen havde jeg tilsammen talt 345 Knarænder i Kogleaks og Han Vejle, men da jeg igen besøgte lokaliteten midt på eftermiddagen, fik en Rørhøg over Kogleaks skræmt samtlige ænder ud på vandfladen i Han – og nu kunne tælles ikke færre end 505 fugle – uden sammenligning den største enkeltflok af arten i Nordjylland nogensinde.
Ellers var det mest Glombak, der markerede sig, med 52 individer af arten.
Og hvad angår svømmeænder i øvrigt var det meget tyndt, især for Bygholmengens vedkommende – hvilket ikke er svært at forklare, den lave vandstand taget i betragtning. Jeg kan ikke huske at have set Bygholmengen så tør på dette tidspunkt. Og det er jo ikke fordi vi har manglet nedbør den sidste måneds tid! Der var således flere Skeænder i forgårs i Tømmerby Fjord end i går i hele de Østlige Vejler.
Nå, men derudover bød min tælling på bl.a. en enkelt Sølvhejre, gammel Havørn på engen, godt 1000 Kortnæbsgæs samt 51 Sortklirer, der fouragerede kollektivt i “BNA” og “BNB” (områder nord for Krapdiget i Bygholm Vejle).
Endelig var der – og ikke noget bemærkelsesværdigt i det – 3 Vandrefalke i Bygholm Vejle (den ene ved højspændingsledningerne, de to andre på engen). Altså ikke nogen Jagtfalk til mig idag. Men jeg vil dog alligevel godt give den ene af mine Vandrefalke en lille kommentar med på vejen. Det var en ungfugl, som havde helt lys ustribet isse og en markant “banditmaske” med en tynd skægstribe, der gik ned som et krumt komma fortil. Ansigtstegningen mindede ikke så lidt om en Aftenfalk (!), hvilket den markant skællede brune ryg også gjorde. Og der var en markant kontrast mellem ryggen og meget mørke (sorte?) svingfjer – noget jeg ikke synes jeg ellers har set hos unge Vandrefalke. Jeg så den desværre kun fra ryggen. Jeg har tastet den ind som Vandrefalk, men måske skulle det snarere være “storfalk” sp.? Kan der være noget hybrid-pis involveret? Under alle omstændigheder vil jeg opfordre til at holde øje med fuglen!
Til sidst vil jeg nævne et lille influx af Havterne, ialt 5 fugle på tællingen (og en enkelt Fjordterne). På september-totaltællingen havde jeg ikke en eneste terne i Vejlerne, så det er et tydeligt sent influx – og så er det vel lidt overraskende, at det er Hav- og ikke Fjordterner… Men vi så jo noget lidt tilsvarende for et par år siden (-og sidste år kan jeg se på DOFbasen, dog i mindre målestok). I feltstationens tid var de seneste observationer næsten altid i august (eller enkelte år indtil første uge af september). Kun ganske få gange (under en håndfuld) har der i feltstationsperioden været set Havterner i oktober.

Måske skulle jeg lige tilføje: Vi ornitologer er jo ofte meget fokuserede på tal, rekorder, datoer osv. – og det er faktisk fascinerende. MEN det betyder ikke, at vi ikke nødvendigvis er blinde for mere “bløde” værdier. Så jeg vil lige tilføje, at det OGSÅ har en anden dimension at se så mange Knarænder ligge spredt over Han Vejles vandflade, efter at de er blevet skræmt derover af en Rørhøg: det er nogle fantastisk fine fugle, og meget livlige, megen indbyrdes snakken, ævlen og kævlen, små nabostridigheder på skrømt osv. De har sådan et sjovt udtryk, når de “næbbes”, og overnæbbet bøjer op i en bue. Jo bedre jeg lærer Knaranden at kende, jo mere holder jeg af den. Og så er det jo fantastisk, at den er gået fra at være halvsjælden til at være så talrig!…

Venlig hilsen Jørgen Peter, blød mand

Set fra oven i historisk perspektiv

Region Nordjylland har i samarbejde med et firma som hedder JO Informatik ApS en hjemmeside, der hedder FlyfotoArkivet.

Jeg ved ikke hvor længe siden har været online, men jeg er ialfald først lige blevet opmærksom på den.

Det er en helt fantastisk ressource, hvor man kan se gamle flyfotos – for vort område helt tilbage til 1954 – og så sammenligne med nyere fotos (hvor de nyeste er fra 1992). I mine øjne er det fabelagtig historisk dokumentation, der her er gjort let tilgængelig.

Det er langt fra hele landet, som er dækket, og slet ikke så langt tilbage, men for Thisted Kommune ligger der altså så gamle fotos tilgængelige.

Med disse tidlige luftfotos er det muligt at se bl.a. Hovsør Indtørring og Lønnerup Fjord/Revlsbuske før inddæmningerne i 1960’erne – se eksemplet ovenfor – og bedre end mange ord er fotografiet i stand til at tydeliggøre, hvilke fantastiske naturområder, der her er gået tabt.

Jeg husker en gammel mand fra Lønnerup, der en gang fortalte mig om hans ungdom, hvor de sejlede ud i “deltaet” fra Storåen og høstede hø med le på sumpede øer, mens “Blåterner” svirrede om hovederne på dem – nu er det meget nemmere at visualisere landskabet, og samtidig får man bedre idé om hvordan Hovsør Indtørring så ud – de Vestlige Vejlers Kogleaks, hvor Skestorkene fra Melsig-kolonien fouragerede…

Så hermed en opfordring til at klikke ind på denne hjemmeside og gå på opdagelse!

Og sjovt nok er det de ældste kort, der er bedst i opløsning…

En ting som også er slående, når man ser de gamle kort, er hvor meget mere åben, rørsumpen i Vejlerne var dengang – hele Bygholm Nord fremstår med meget mere åben vandflade. Der må have været liv og glade dage – men desværre er 1950’erne en af de dårligst dokumenterede perioder i Vejlernes fugle-historie.

Et andet forhold, som er ganske påfaldende, er at der på den tid må have været langt mere menneskelig færdsel i reservatet – ja det var jo så heller ikke reservat endnu – rørskoven ser ud til at være gennemskåret af et utal af stier og rørhøsterspor.

God fornøjelse med FlyfotoArkivet!

Dansk tørlægningshistorie online

Siden jeg en gang i midten af 70’erne var med Jörn Eskildsen og Kjeld Hansen på en fugletur til Klægbanken og Tipperhalvøen, har jeg været en stor fan af sidstnævnte, der bedriver kritisk miljøjournalistik når det er allerbedst (uden at forklejne førstnævnte!).

Kjeld Hansen bliver oven i købet bare bedre og bedre, skarpere og skarpere!

Jeg behøver kun at nævne hans stædige kamp mod EUs forkælelse af de danske gyllebaroner, bogen “Der er et yndigt land” fra 2003, hvor han beskrev den danske naturs ynkelige tilstand eller “Det tabte land” fra sidste år – mammutværket om de magtfulde mænd, der næsten uden at samtiden lagde mærke til det, sørgede for, at mange af vore “vandlidende” arealer (altså søer og sumpområder) blev inddraget som produktivt landbrugsland – i mange tilfælde viste det sig jo bare, at det ikke var helt så produktivt.

Nu bliver sidstnævnte bog fulgt op af et kombineret bog- og internet-initiativ – i første omgang hjemmesiden Det tabte land. Her beskriver Kjeld Hansen i 361 fortællinger de steder – udtørrede søer og inddæmninger – som blev “ofret” i kampen for at vinde nyt land. Fortællingerne er krydret med beskrivelser af de politiske rænkespil, der lå bag ingeniørprojekterne.

Hjemmesiden vil med tiden komme til at omhandle alle tørlagte søer med et vandareal over 10 hektar, samt mange genskabte eller helt nye søer, der er kommet til i kraft af naturgenopretning.

Der er tale om et meget omfattende stykke dokumentationsarbejde! Rygraden i beskrivelserne er naturligvis materiale fra arkiverne, ikke mindst Rigsarkivet, hvor Statens Landvindingsudvalgs omfattende arkivalier opbevares. Desuden har forfatteren selv besøgt samtlige beskrevne lokaliteter. Fortællingerne ledsages af historier fra lokale beboere, der har oplevet projekternes indvirken på det lokale miljø på “egen krop”. Det hele er rigt illustreret med historiske og nyere fotos, og som bilag bringes udtræk fra DOFbasen og Dansk Botanisk Forenings arkiv.

Hjemmesiden er netop lanceret, og foreløbig er kun få lokaliteter lagt online (som pdf-filer). Heldigvis startes der i Nordjylland, og der er allerede beskrevet flere lokaliteter fra Thy, bl.a. Agger Tange (-hvor vejdæmningen til min overraskelse først blev bygget i 1950’erne!) og Rosholm Sø ved Vullum. Jeg glæder mig meget til at se beskrivelserne af Vejlerne!

Pdf-filerne er lækkert layoutet i en blanding af klassisk og moderne; desværre er selve hjemmesidens bagvedliggende struktur absolut ikke moderne – det er mildest talt en værre gang “skodkode”. I dette tilfælde kan jeg dog se igennem fingrene med denne lille biting – indholdet er trods alt det vigtigste. Og foreløbig ser det særdeles lovende ud! (Men jeg synes nu alligevel det er ærgerligt, at der ikke er valgt et tidssvarende hjemmesidelayout, da man må håbe hjemmesiden får en lang levetid, også efter at bøgerne er udkommet)…

En anden detalje af mindre betydning er, at der i lokalitets-beskrivelserne er lagt geodætiske koordinater ind på stederne. Det havde naturligvis – i disse tider! – været mere logisk og brugervenligt at indarbejde direkte links til Google Maps, Krak eller lignende.

Til sidst kan nævnes, at det hele – hvad ellers!? – er sponsoreret af Aage V. Jensens Fonde.

Ynglesucces i Kogleakssøen – vingerne bærer

Morgenens check af Kogleaks gav – som ventet – en konstatering af, at Sortternerne i år kan præstere flyvende unger.

Ialfald to rundvingede hvidmavede juveniler flaksede kortvarigt over kolonien, og en af dem satte sig fuldt synligt på en af de små mudderbanker lige foran koloniområdet, hvor den tiggede mad hos forældrene. Og der er stadig godt gang i fodringen af mindre unger i kolonien; der er en konstant trafik af tilflyvende voksne med føde i næbbet. Rederne kan dog ikke ses for vegetationen.

Der vil sikkert i de kommende dage flyve flere unger ud, og det kan formentlig konkluderes, at denne forsommers varmevejr kom på det rigtige tidspunkt i forhold til de sarte terners ynglecyklus, så der har været rigeligt med insektproduktion til ungefodringen. Men allervigtigst så har Kogleakssøen jo i år været indbydende for fuglene efter sidste efterårs slåning af holmene – en afgørende forudsætning for succes! Også Hættemågerne har kvitteret med en stor koloni, og i øjeblikket er der mange hundrede nye 1K-fugle omkring kolonien. For ikke at tale om Fjordternerne, af hvilke jeg i forgårs talte 67 adulte fugle, det er mange. Af en eller anden grund ser de ud til at være kommet sent i gang – langt de fleste ruger tilsyneladende stadig på æg.

Med hensyn til den anden sjældne yngleart i Kogleakssøen, Dværgmåge, så er der intet positivt nyt at berette. Der er tidligere set en rede med en lille unge, og i forgårs havde jeg et par gamle fugle kraftigt varslende over pumpehuset, men i dag kunne jeg kun se fire adulte rastende sammen med ca. 10 2K-fugle lige i kanten af Sortterne-kolonien. Jeg skal dog skynde mig at tilføje, at det ikke behøver betyde, at parret med ungen har opgivet – den opvoksende vegetation gør det svært at se hvad der foregår. Så vi må bare vente og se hvad der dukker op…

I øvrigt har jeg haft et Knarande-kuld i Kogleakssøen en af de seneste dage, og i den bageste ende af lokaliteten, på overgangen til Store Gollum, står der en større flok Skestorke og raster – idag mindst 43. Og apropos Skestorke – i aftes ved 23-tiden, da jeg kørte over Bygholmdæmningen, var der ca. 60 ivrigt fouragerende fugle i Østsøen, som silhouetter mod den røde nordhimmel.

Opdatering 8. juli: Jeg har checket situationen i Kogleaks stort set dagligt, nogle dage flere gange, men der er ikke meget nyt at berette… Nogle gange ser der foruroligende dødt ud omkring Sortterne-kolonien, men hver dag hen mod aften samles mange fugle omkring kolonien. Der kommer stadig fugle flyvende til med føde og går ned, så der må være flere unger, der ikke er flyvefærdige endnu. Jeg har stadig højst set 2 flyvefærdige. I går ved middagstid under en voldsom tordenbyge var der 2 fouragerende ungfugle i Kogleaks, og samtidig 16 adulte lige omkring kolonien. Jeg kunne se, at der også var fugle i Lund Fjord, og da jeg kom over på jernbanedæmningen talte jeg 21, alle adulte, fouragerende tæt på dæmningen (sammen med 13 Dværgmåger). Sammenlagt giver det 37 adulte Sortterner, hvilket vist tangerer det hidtil største tal i år. Jeg går ud fra at alle fuglene i Lund Fjord er lokale ynglefugle fra Kogleaks – ialfald var der en konstant trafik af fugle mellem Kogleaks og Lund. Jeg har desværre ingen mulighed for at følge op i den kommende tid (partner Haaning heller ikke), så jeg håber at andre lokale tager sig af at checke udflyvnings-situationen i Kogleakssøen!…

Ynglefuglerapport online

Idag er ynglefuglerapporten for Vejlerne 2008 blevet lagt online på DMU’s hjemmeside.

(Jaja, bedre sent end aldrig. 2009-rapporten vil vi godt love vil være mere aktuel, når den udkommer!)…

Rapporten er udarbejdet af Henrik Haaning Nielsen og undertegnede, tilsammen også kendt som ornit.dk.

Hvis man sammenfatter ynglesæsonen 2008 meget kortfattet, er hovedlinierne disse: der blev kortlagt 170 territorier af Rørdrum, en fremgang i forhold til de foregående tre år. Sortternebestanden blev opgjort til 29-40 par, men ternerne havde svært ved at etablere sig på grund af tilgroning på ynglepladserne, og selvom fuglene gjorde to forsøg lykkedes det ikke at få unger på vingerne. Plettet Rørvagtel havde med blot fem registrerede fugle en af de dårligste ynglesæsoner nogensinde.

DMU-rapporten er i år kommet i helt nyt layout, og et af Henriks Rørdrum-billeder fylder hele forsiden. Desværre er det sådan, at forsiderne på arbejdsrapporter kun laves i sorthvid! (egentlig et sjovt “sparehensyn”, da rapporterne jo under alle omstændigheder kun udkommer som .pdf-filer på nettet)…

Nå, hvis man gerne vil se Rørdrummen i farver, kan man jo vælge at købe den også ny-udkomne NOK-rapport (“Fugle og dyr i Nordjylland 2008”), hvor det samme billede optræder i flot tryk…

Rustand-hybrid ved færgelejet

Rustand-hybrid med Gravænder og Stormmåger, Arup Holm, februar 2009. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Jeg var i embeds medfør på tælling i de Vestlige Vejler idag. Fuglene var ikke så mange, og koncentreret på få steder – da det meste af vandfladerne var tilfrosne – men hold da op, hvor var det et fint vejr at være ude i!

Der var mange af de 6740 Kortnæbbede Gæs som gik rigtigt fint, og jeg fik aflæst mange halsbånd. En små tusind af dem havde overnattet på isen på Tømmerby Fjord, hvorfra de fløj til fouragering på Hannæs. Der var også 1435 Bramgæs og lige så mange Grågæs, men jeg fandt ikke andre “sjove” gæs i flokkene.

Ellers var det mest Lønnerup Fjord, der trak læsset, rent talmæssigt (næsten alle svømmeænderne, bl.a., samt 13 Små Lappedykkere), og på Revlsbuske gik den eneste større flok Sangsvaner, 258 eks.

Jeg hyggede mig med en lille flok Halemejser i Læsvig – en art jeg ikke møder hvert år!

Dagens mest aparte obs. var en Rustand-hybrid, der lå lige ved Feggesund-færgelejet, Arup Holm. Vanen tro blandt en bunke Gravænder…

Dogme-drossel

En af de små-fåtallige efterårs-Ringdrosler har siden Mie opdagede den for en lille uges tid siden holdt til på vores græsplæne, hvor den sammen med Solsorter har mæsket sig i nedfaldspærer m.m.

Min tålmodighed og tilrådighedstående tid har desværre ikke rakt til at få et ordentligt billede af fuglen – også fordi det bestemt ikke er “dorske drosler”, de er tværtimod meget agtpågivende, både dén og Solsorterne, og flygter for den mindste forstyrrelse.

Så det er kun blevet til dette dogme-billede – se om du kan finde fuglen!

Ringdrossel, Tømmerby, oktober 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

(PS busken her – hvis røde bær både Ringdrossel, Solsort, Munk m.fl. er meget glade for – stammer oprindeligt fra feltstationen på Lyngevej, hvor jeg for mange år siden “kom til” at låne en kvist til “stiklingsformering” – eller også var det Irene! Men hvorom alting er, så har den nu vokset sig stor, og sætter hvert efterår en masse bær. Jeg ved ikke hvad den hedder – men fuglene kan li’ den! Efter sigende skulle den oprindelige busk ikke længere findes på Lyngevej – så hvis nogen gerne vil have en “aflægger”, så kan de henvende sig hos Mie og mig)…

Underholdning på engen

Det kan godt være, at de Kortnæbbede Gæs ankom sent i år, men til gengæld har det da været en massiv ankomst! De seneste dage har småflokke kunnet høres stort set konstant i luften over Hannæs (jeg skriver “høres”, fordi jeg det meste af tiden har siddet foran min PC på kontoret).

Men jeg var i Kraptårnet sammen med en gruppe gæster i aftes, og på den nordlige del af Bygholmengen var der nogle meget store flokke Kortnæbbede Gæs – ikke talt, men der var i al fald minimum i størrelsesordenen 4500-5000 fugle. I flokkene var der også en Snegås og en mærkelig “kanelgås”, på størrelse med en Kanadagås, hvidlig med beige anstrøg, stort orange næb og nogle Indisk Gås-agtige tegninger ned ad nakken. Jeg har aldrig set noget der ligner før…

Samtidig gik 100 Traner spredt ud over engen, en Sølvhejre sås tæt på Glombak-diget på stor afstand, og en Vandrefalk jagede Krikænder lige foran tårnet. Nogen havde set en Havørn få minutter før vi ankom.

Så der er mange fugle at kigge på fra Kraptårnet for tiden, det kan anbefales!

Spis en bøf og red en ryle!

Som bekendt er det en forudsætning for at Vejlernes engfugle kan trives, at der er kreaturer, der græsser engene – evt. suppleret med slåning, som det ses mange steder i år…
I Thisted Dagblad i går var der en artikel om et nyt initiativ ved Arup Vejle, hvor en storopdrætter af kødkvæg, en konsulent og en købmand er gået sammen om at lancere kvalitetskød fra dyr som har græsset i Vejlerne.
Det er jo moderne med branding og at fortælle produkternes historie, så egentlig er det overraskende, at det først er NU, at Vejler-kød på den måde tænkes markedsført.
Kødet skal sælges fra købmandsforretningen i Amtoft.
Uden iøvrigt at kende mere til bagmændene eller præcist hvilke dele af Arup-engene, det drejer sig om, forekommer det mig umiddelbart som et velkomment initiativ…

Tæt på dyrene

Ikke nok med, at rådyrene bliver mere og mere almindelige, og det efterhånden er sådan, at man skal have indhegnet sin køkkenhave for at have ærter og kål i fred, men…

Ræv, Egense, maj 2008. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

en rød ræv er lige vandret igennem min have med en lige så rød høne (‘rød amerikaner’) i flaben – kl. 20:45 mens jeg stod og vaskede op (!)

Jeg synes at kunne konstatere en udvikling henimod, at pattedyrene bliver mindre sky her på egnen…

(Billedet af rævehvalpen er ikke den fra idag, det er fra Egense for en måned siden).

Kl. 22:40 kom mikkel forbi igen – samme rute, men denne gang uden noget i kæften. Naboen har nok fået lukket for hønsehuset i mellemtiden…