Første maj med Sortterner og hit i Kogleaks

De sidste dage er Kogleakssøen og vandfladerne i Han Vejle, Lund Fjord og Selbjerg Vejle blevet checket indtil flere gange dagligt, i håb om at Vejlernes Sortterner skulle være vendt tilbage til deres faste – og næsten eneste danske – yngleplads.

Men i år nåede de ikke at ankomme i april, der var ingen Sortterner at se, da jeg checkede i aftes.

Til gengæld havde jeg idag det held at opleve selve ankomsten af de første fugle, da en flok på 12 “dumpede ned fra himlen” ved 7:30-tiden, og pludselig fyldte den velkendte spæde terneskratten luften. Flokken cirklede et par gange over Hættemåge-kolonien, hvorefter de forsvandt, for et kvarter senere at vende tilbage; nu var der mindst 15 fugle. -Jeg går ud fra, at det var den samme flok, men der kan selvfølgelig også være tale om to flokkes ankomst… Under alle omstændigheder et dejligt gensyn. Også i anden omgang var det kun et hurtigt vend over lokaliteten, før de drog videre. Jeg formoder at de nyankomne ynglefugle lige skal rundt og checke, at alt står vel til i resten af Vejlerne…

Kogleakssøen er iøvrigt godt fyldt op med fugle, diverse svømme- og dykænder i mængder, 4 par Sorthalsede Lappedykkere, begyndende etablering af Fjordterner i kanten af Hættemåge-kolonien, osv. Der har også flere gange i den sidste uges tid været besøg af Dværgmåger, de sås dog ikke i dag.

Til gengæld fandt jeg et regulært HIT, sammen med nogle Troldænder lå en adult han Hvidøjet And, som dermed kom på min liste over ædelarter i DK. Jeg så fuglen fra pumpehuset, og desværre svømmede den længere op i hjørnet mod Store Gollum. Da jeg senere checkede fra Kogleaks-skjulet, var den ikke til at finde igen, og under alle omstændigheder ville det have været i et elendigt lys.

Men til aften igen, måske, i medlys fra skjulet?

Men for at ingen skal tro at jeg bluffer, lægger jeg lige et par dogme-doku-fotos online…

Hvidøjet And, Kogleakssøen, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvidøjet And, Kogleakssøen, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvidøjet And, Kogleakssøen, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Hvidøjet And, Kogleakssøen, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Multiart hjorteflok

Krondyr, rådyr og Fiskehejre, Bygholm Nord, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Krondyr, rådyr og Fiskehejre, Bygholm Nord, maj 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Alle tre hjortearter bliver mere og mere almindelige i Vejlerområdet, og nu kan man oven i købet opleve blandede flokke med flere arter sammen!

I morges forstyrrede jeg 5 krondyr, der havde overnattet på Østre Landkanal-diget; de søgte ned i rørskoven, da jeg nærmede mig. Et rådyr dannede bagtrop i flokken. Rådyret er godt nok lille, når man ser det sammen med krondyr!

Morgenrøde over Skårup Høje

Dådyr, Skårup Høje, april 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Dådyr, Skårup Høje, april 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Sådan så der ud kl. lidt over 6 i morges. En flok dådyr havde haft nattesæde på en af højene. De vågnede med udsigt til hele den centrale del af Hannæs og både de Østlige og Vestlige Vejler…

(En time senere mødte jeg den samme flok, da fouragerede de mellem husene nede i Skårup by. Der er sikkert røget nogle tulipan-hoveder, som lader til at være foretrukken hjorteføde på denne tid…)

En lind strøm af Suler

Suler, Hanstholm, april 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Suler, Hanstholm, april 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

I morges var jeg vidne til et stort træk af Suler forbi Roshage. I 3½ timer passerede ialt 602 fugle mod vest. Det er allerede mange, og var jeg blevet på obs-posten kunne tallet være banket endnu længere op – for de fortsatte med at komme i en lind strøm. Enkelte af dem stoppede op ud for Hanstholm Havn og fouragerede lidt, men ellers var det bare en jævn bevægelse mod vest, de fleste fugle i en afstand af 500-1500 meter fra kysten.

Det samme fænomen ses tit ved Roshage, når det har blæst godt fra vest. Det er vel en form for “kompensationstræk”, fuglene søger tilbage mod deres sædvanlige fourageringsområder efter at have været blæst ind i Jammerbugten.

Det var i øvrigt bemærkelsesværdigt, at alle fuglene var adulte, alle uden undtagelse! De unge Suler må være et andet sted end i Nordsøen på denne årstid…

Og ellers må man sige, at tiderne er forandret; da værket “Nordjyllands Fugle” udkom i 1978, hed det om Sulen “meget sjælden til sjælden forårsgæst”, og de største forårstal var 15 i Skagen og 9 (ni!) i Hanstholm. Men nu er 1978 altså også længe siden, og arten har generelt haft stor fremgang. Ikke desto mindre skal man bladre mange år tilbage i NOK-rapporterne (flere end jeg lige gad) for at finde et større forårstal fra Nordjylland.

Men udover at det jo altid er sjovt at flytte grænserne for det normale og slå rekorder var det nu også en flot oplevelse, en fin morgen – Suler gør sig godt over hav!

Stubmarker, spover og lidt lommefilosofi

Stor Regnspove, Kærup Holme, marts 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Regnspove, Kærup Holme, marts 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Regnspove, Kærup Holme, marts 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Stor Regnspove, Kærup Holme, marts 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er en kendsgerning, at de vintergrønne kornmarker har gavnet hjorte- og gåsebestande. Men jeg savner stubmarker, som lader jorden ligge uden plov et år ad gangen, hvorved der når at opformeres mere liv i løbet af efterårs- og vinterperioden, til gavn for andre arter end lige hjorte og gæs.
Der findes heldigvis stadig nogle få af slagsen, og på Kærup Holme tiltrækker sådan en stubmark i disse dage en flok Store Regnspover. Og når man har parkeret bilen i vejsiden, lader fuglene efter et stykke tid til at opfatte den som en del af landskabet…

Jeg hører iøvrigt til den generation og det sindelag, der værdsætter det gamle navn Regnspove – tænker tit på en poetisk formulering, Wilhelm Lorenzen Fabricius en gang kom med på Netfugl: “[…] der er klang af spovefløjt inde i regndisen i det navn, af tåget marsk og trækkende fugle dybt inde i fugtigt nattemørke over vore hoveder. Fuglenavne er også poesi.”
Selv om man som i dette tilfælde oplever dem på en kulturmark, bærer Regnspover altid denne “duft” af vild natur med sig…

Forsigtige forårsfornemmelser

Rørhøg, Lønnerup Fjord, januar 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Rørhøg, Lønnerup Fjord, januar 2011. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Selv om det meste af vandfladerne i selve Vejlerne stadig er bundet af is, spores alligevel visse forårstegn. Igår så jeg årets første fire Viber ved Vust, og idag såmænd en overraskende Rørhøg, der var sulten og fløj rundt i aktiv fourageringsflugt ved Lønnerup Fjord – der for øvrigt i kontrast til Vejlerne er næsten helt isfri.

Nu har der jo i stigende omfang været registreret vinter-Rørhøge i serien af milde vintre forud for sidste vinter, men det er alligevel lidt utroligt, at nogle Rørhøge har så travlt med at komme på plads, at de indfinder sig NU, hvor isen dårligt nok har sluppet sit greb…

Ifølge DOFbasen er der også set Rørhøg ved Halkær Sø for nogle dage siden (og en fugl ved Silkeborg i kolde december måned!).

Forårsstemningen har de seneste dage ellers rigtigt været mættet af gakkende gæs, bl.a. adskillige par af lokale Grågæs langs Tømmerby Fjords ringkanal, der nok bare venter på optøning af rørskoven. Men det skal de næste nætter nu nok lægge en dæmper på, for optøningen kommer ikke lige med det første! Nattefrosten vender tilbage, ialfald nogle dage frem i tiden. Og DR’s meteorolog var til aften noget usikker på, om vi for alvor får isvinteren igen. Dét håber hverken jeg, Viberne eller dagens Rørhøg…

Ilder, ikke ilde…

Ilder, Bygholm Nord, december 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ilder, Bygholm Nord, december 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ilder, Bygholm Nord, december 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Ilder, Bygholm Nord, december 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der var ikke mange fugle at registrere på dagens totaltælling af de Østlige Vejler, men denne ilder underholdt i syv minutter, fra jeg fik øje på den på en kilometers afstand til den passerede bilen to meter fra mig, på vej op ad Østre Landkanal-diget.

Som alle rovdyr i “egne tanker” syntes den ikke at registrere meget omkring sig; den havde travlt med at stikke næsen i alting og undersøge, om der skulle være noget spiseligt.

Først til allersidst var ilderen opmærksom på, at den store grønne tingest på diget kunne tænkes at repræsentere en eller anden form for trussel, og jeg tror, at dens “visen tænder” er en form for overspringshandling, da den nok ikke lige vidste, hvad den ellers skulle finde på.

Til sidst fyldte dyret mere end søgeren – men mit kamera kan med den monterede 400mm-linse kun stille skarpt ned til 3½ meters afstand.

Ilderen er for mig et af de sværeste af de danske rovdyr at komme tæt på; det var første gang at jeg har set den i dagslys, så jeg betragter denne oplevelse som en dyrebar én af slagsen! Jeg kandiderer hermed officielt til næste Gravølsselskabs-kåring af “periodens obslevelse”…

Minimalt morgenmåltid / mikro-morder

Tiny Hawk, Maquipucuna, Ecuador, november 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Tiny Hawk, Maquipucuna, Ecuador, november 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Der findes i Mellem- og Sydamerika en diminutiv rovfugl ved navn Tiny Hawk (og i modsætning til mange andre rovfugl som på engelsk kaldes hawk, er det faktisk en høg – en Accipiter). Mit ønske om at få fuglen at se har i mange år været omvendt proportional med dens størrelse, men i forgårs lykkedes det endelig.

Mens jeg selv indtog min morgenmad på en fin lodge ved navn Maquipucuna på Andesbjergenes skovklædte vestskråning i Ecuador, opstod der pludselig en voldsom tumult blandt de mange tilstedeværende kolibrier. Det viste sig hurtigt, at det skyldtes den lille rovfugl, der havde slået kløerne i et bytte, som den havde sat sig til at fortære på en vandret gren lige foran restauranten.

Kolibrierne gik på det nærmeste bersærk, men Tiny Hawk var uanfægtet. Den blev siddende i lang tid, lige til byttet (en lille fugl med hvidt i halen, formentlig en White-necked Jacobin, se det andet foto) var helt spist op; så rensede den næbbet, rystede fjerene og fløj videre…

Og jeg var en stor oplevelse rigere. Omvendt proportional med fuglens størrelse…

White-necked Jacobin, Maquipucuna, Ecuador, november 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
White-necked Jacobin, Maquipucuna, Ecuador, november 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Vullum Vildmark

Havørne, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.

Det er ikke Vejlerne, men (nogle af) fuglene er sikkert gengangere!

I lørdags tilbragte jeg nogle timer i området mellem Vigsø og Lild Strand.

Hjardemål Klit, Vullum, Harboslette, Glæde – det er et storslået vildmarkslandskab, og man kan godt undre sig over, at det ikke blev fundet værdigt til at indgå i Nationalpark Thy.

Når man kravler op på en klittop ude ved bugten og kan overskue det hele – og se, at man er det eneste menneske ved stranden på en mere end 10 km lang strækning, føler man sig lidt lille. Her er plads til stor natur, og landskabets storladenhed understreges af store fugle.

Et par gamle Havørne legede sammen i vinden – når de ikke lige skræmte med Grågæs og Skarver – og 26 Traner lod sig også skræmme op af ørnene, trompeterende.

Havørne og Grågæs, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørne og Grågæs, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn og Skarver, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Havørn og Skarver, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Traner, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.
Traner, Vullum, september 2010. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk.