fotos og skriblerier af Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk
Der blev jo IKKE produceret unger i år hos to af Vejlernes mest eksklusive ynglefuglearter, Sortterne og Dværgmåge.
Men det blev der andre steder; idag fløj en 1K-fugl af begge arter rundt sammen i “Perlen” i Ulvedybet, hvor de gav glæde under Nibe Bredning-tællingen.
Hvor mon de så er klækket? Utvivlsomt kommer de jo nok fra populationer længere østpå, så Finland kunne være et bud…
Som det ses på billedet er der endelig kommet Rovterne til Vejlerne. Jeg checkede Østerild Fjord fra Arupdæmningen i eftermiddags, ikke så lidt ansporet af, at Helge i går så en Rovterne flyve til Østerild nordfra, ifølge DOFbasen.
Og sandelig, den fede fugl fouragerede langs østsiden af fjorden både i regnvejr og i det flotte lys mod sortblå himmel mellem bygerne. Indimellem satte den sig på mudderfladerne ret tæt på dæmningen mod sydøst (dog ikke tæt nok til at min telelinse formåede at få den til at fylde mange pixels)…
Men dejligt at se en altid fornøjelig fugl, som denne sommer foreløbigt ikke har budt på mange af på disse kanter!
Yderst på Skårup Odde græsser en flok heste.
I disse dage har de følgeskab af en bande Gule Vipstjerter, der selvfølgelig er tiltrukket af de insekter, hestene skræmmer op.
Og da fuglene er meget optaget af at holde sig nær hestene, får man dem tæt på (med gode fotochancer), når hestene kommer hen til hegnet.
Her er et lille udpluk af en serie billeder, jeg fik taget i dag.
(Iøvrigt er det påfaldende, hvor mange Gule Vipstjerter, der har været både i Vejlerne og omkring Vejlerne i år – hele foråret og sommeren igennem, og altså også nu i det tidlige efterår. Deres fine stemme lyder allevegne i disse dage!
… Bare synd, at ynglebestanden ikke længere bliver optalt…)
En flok af disse stinksvampe sender lige nu deres dunster ud fra en plet i skoven mellem os og naboen. Det har de gjort hver sommer i mange år.
Det er formentlig arten almindelig stinksvamp, som ifølge artsbeskrivelsen på fugleognatur.dk ikke er kendt fra Thy eller det vestlige Hanherred.
Vejlerne og omkringliggende lavvandede fjordområder er i færd med at blive fyldt op med trækkende vadefugle, såsom klirer, røde ryler, spover, m.v. Herligt! Og som et nyt fænomen – jeg husker ialfald ikke tilsvarende – står der for tiden en ordentlig bande Klyder i Pytodde-lagunen. (Hvor mon de i øvrigt kommer fra? De har ialfald ikke ynglet i Vejlerne!!).
De mangre lækre vadeben trækker interesserede fuglekiggere til, på en rundtur igår sås masser af teleskoper rettet mod bl.a. Vestsøen på Bygholmengen.
Men vaderne trækker altså også rovtøj til området! På DOFbasen har Jørgen Beck en malende beskrivelse af en Spurvehøg, der på Hovsør Røn slog en Rødben og pinte livet ud af den. På fugleognatur.dk har Henrik H. Søndergaard lagt denne beskrivelse med fotos af en Vandrefalk i Arup Vejle, der slog en Hvidklire.
Selv så jeg en kæmpe Vandrefalk hun med bytte på Pytodde (troede et øjeblik at det var Jagtfalken, der var kommet tilbage). Desværre satte den sig på bagsiden af odden, så jeg kunne ikke se, hvad det var, den havde slået – men sandsynligheden taler for, at det også har været en vadefugl…
Disse fede velnærede Solsort– og Landsvale-unger er produceret her på matriklen, og det har givet anledning til megen glæde at følge med i familielivet. Begge parrene havde valgt mit nye udhus som bolig; droslerne havde placeret reden på stigen, der hænger på ydersiden af huset (og dermed var stige-involverende projekter umulige i en periode), og svalerne ynglede inde i vindfanget. Førstnævnte lå meget let tilgængeligt, men undgik på mirakuløs vis prædation fra naboens kat, der ellers tit kom forbi (og udløste infernalsk varslen hos svaleparret. Deres rede lå dog i fuldstændig sikkerhed i 3½ meters højde). Svalerne har de sidste mange år forgæves forsøgt at komme til at yngle i vort soveværelse, men dette er første gang, vi har ynglende svaler hos os. Da svaler hører til mine yndlingsfugle, er jeg i stand til at bære over med det svineri, sådan et kuld unger og deres forældre leverer.
Begge kuldene – tre solsorteunger og fem svaleunger – er fløjet fra reden for et par dage siden. Det samme gælder iøvrigt ungen hos det Musvåge-par, vi også har ynglende på matriklen.
De dystre spådomme om, at den forgangne hårde vinter ville føre til uddøen af vores lokale stamme af Skægmejse viste sig heldigvis ikke at holde stik, og nu kan dette syn af store ungfugleflokke igen opleves i Vejlernes rørskove (billedet taget i Han Vejle forleden dag).
Nu lægger Skægmejser ifølge litteraturen adskillige kuld æg i løbet af en sommer, og de tidligste af sæsonens unger skulle oven i købet være i stand til allerede at yngle samme år – her er tale om en art med en ynglestrategi, der hurtigt og effektivt svarer igen oven på de store tilbageslag, bestanden lider efter en hård vinter…
Desværre, til gengæld, lader det til at vore store forhåbninger om et positivt yngleresultat for Kogleakssøens Sortterner – Danmarks største koloni af arten – bliver skuffede. Ialfald var der ingen reaktion igår, da en Rørhøg to gange var inde over koloni-området på lav fouragering. Og trods eftersøgning i Lund Fjord, Han Vejle og Selbjerg Vejle fandt jeg kun to adulte Sortterner i alt. Dværgmågerne har også givet op for et stykke tid siden. Men igår lå der 19 adulte/3K-fugle i samlet flok midt i Lund Fjord, plus 5 fouragerende 2K-fugle.
Der er stadig lidt liv i Fjordterne-kolonien i Kogleaks
Denne morgen blev tilbragt med årets sidste enggennemgang – det var et extra check af Bygholmengen, det gjaldt. Det var en smuk stemning, helt stille og med lav jordtåge i starten, og det blev ikke dårligere af, at det senere blev noget, der mindede om rigtigt sommervejr, hvilket faktisk er første gang under ynglefugletællingerne i år…
Jeg må sige, at det har givet en ny dimension til besøgene på Bygholmengen, at det foregår i selskab med den stationære Jagtfalk, en fugl der bare er for fed, for at citere Martins ord – ja, jeg kan kun give ham ret!
I dag var det mig, der var blevet tildelt de vestlige parceller – og det er jo her, at den store børge oftest huserer. Ikke færre end fire gange oplevede jeg at være indenfor fotoafstand af fuglen, der præsenterede sig både forfra, fra ryggen og fra siden samt i alle mulige andre vinkler, i såvel mod- som medlys.
På plænen udenfor kontoret lige nu…
Det er altså ikke mig, der har kørt den over!
– men denne unge odder lå død på Bygholmdæmningen forleden, næsten ud for møllen. Det er et sted, som åbenbart fungerer som overgang for oddere fra Glombak-kanalen til Pytodde-lagunen og Limfjorden, for her er også tidligere fundet trafikdræbte oddere.
Det er jo trist at opleve (selv om det på den positive side vidner om, at der er en pæn bestand af oddere efterhånden). Men jeg har svært ved at se, at der er meget at gøre ved det – der er jo ikke tale om en kanal, hvor man kunne etablere en faunapassage…
Opdatering 11. maj 2010: I dag gentog historien sig. Da vi kørte over Bygholmdæmningen klokken 5 i morges lå der endnu en ung odder, kørt ihjel i nat. Den lå et par hundrede meter øst for den, der lå der i marts. Mon ikke det er et par unger fra samme kuld sidste år?… Ialfald er det tydeligt, at der foregår en fast trafik af oddere fra Glombak-kanalen over dæmningen til Pytodde-lagunen. Bare nogen kunne finde på en løsning, der kunne lade odderne passere uden fare for at blive ramt af en bil!
Opdatering 14: november 2012: At trafikken er en dræber, kan stadig konstateres med jævne mellemrum. Fornylig lå en død ilder ved hovedvejen ud for Østerild By, og ved samme hovedvej ud for Trekanten/Vesløs Vejle få hundrede meter fra rundkørslen i Vesløs – så trafikken burde ikke foregå i så høj hastighed – ligger i øjeblikket en ung odder med tarmene udenfor pelsen – i øvrigt ikke i nærheden af noget vandløb (men der er oversvømmede enge på begge sider af vejdæmningen). Endelig så jeg idag mellem Klim og Fjerritslev ved den gamle hovedvej en død grævling i rabatten…