Fra feltstationens dagbog – 14. marts 1991

Vejret gider jeg snart ikke skrive om mere. Det er det samme trælse tågegrød (for 5. dag!), og idag oven i købet med en hel del regn. I øvrigt svag sydvestenvind. I tal blev det til temperaturer mellem 5 og 8 grader C., og nedbør 3,5 mm.

Ja, så blev det heller ikke idag at vi kunne komme på total! Så var det i stedet planen med et par taxer, men da vi holdt på Bygholmdæmningen og kiggede ud i regnen og tågen havde Terje ikke meget lyst til den 12 km lange, våde Fjordholmtax – og det kan man ikke fortænke ham i! I stedet blev det til, at vi kørte turen over Thorup Fjordholme, det er også første gang i et stykke tid at dette område er blevet talt. Her var faktisk pænt med fugle, især gæs: 325 Grågæs, 122 Sæd-, 4 Kortnæbbede og 3 Blis– – og de gik meget blandet sammen, arterne mixet op imellem hinanden, og spredt i mange småflokke. Også lidt (flere end vi har haft længe) Pibesvaner, nemlig 87, var der at finde derovre, men kun 8 Sangs. Andre flokfugle var Vibe med 125 og Stær med 150, Bogfinke adskillige (ikke talt) og så holmenes talrigste fugl Gråkragen, som der var 620 af – det er da mange! På Fjord Øst så vi en Klyde i Pytodde-lagunen og en Tårnfalk på Holmkær.

I stedet for Fjordholmtax blev det så til en ARUP-ditto. På vej ud til Dykkerslusen så vi to meget våde rovfugle, som sad og spredte fjerene ud og så kede ud af det – den stationære Fjeldvåge i Sydøsthjørnet og en Spurvehøg ved Dyk. Der gik 130 Sædgæs og 50 Kortnæbbede på markerne på Østerildsiden, som det for en gangs skyld lykkedes os ikke at skræmme på vingerne. På selve taxen var der mange fugle, dejlige vadefugle: Vibe godt 400 (340 i Vesløs/Arup), Stor Præstekrave 22 (20 i L-V), Hjejle 190 i Arup og Almindelig Ryle 115 sammesteds. Der er virkeligt sket et stort ryk-ind siden sidste Aruptax for få dage siden. Også Skratmåserne er for alvor rykket ind, luften bar på masser af sommeragtige skrat-lyde fra Melsig og Tagholmene. Der er også ved at være (små)pænt med ænder i Læsvig, 227 Krikænder, 160 Grå– bl.a. En Solsort og en Vindrossel midt på diget fortæller, at det er ved at være træktid. Sigten var lige akkurat så der kunne tælles, og vejret var ikke alt for vådt på det tidspunkt – først da han kørte hjem på knallert blev han rigtig våd, ham Terje.

Marikos gæs er nu igen tilbage i Tved/Borup-området, og de er ved at vænne sig til hendes bil, så hun kan komme i nærheden af dem – hvilket også er nødvendigt med denne sigt! Til aften var hun (Mariko, förstås!) ved Glombak for også lige at checke de østlige gæs komme ind til overnatning – og hun så omkring 179-192 Sædgæs, hvilket måske bl.a. omfatter de 122 fra Thorup Fjordholme… Så en stor del af den isolerede ”øst-population” er formentlig allerede trukket, sikkert til Tåkern…

Frimers dage (og nætter) for tiden går med at farvelægge plancher til udstillingen – han var dog lige ude på en aftenspadseretur her langs Lynge og ned til KrudtPeters ruin. Han fandt en rævegrav, men oplevede vist ellers ikke noget særligt.

Fra feltstationens dagbog – 27. april 1990

Vejrmenu: Den “nye” vejrtype, westenblæsten, dominerede dagen. Op til frisk vind fra W og NW, men iøvrigt meget flot vejr, solskin og drivende skyer var hovedingredienserne – meteorologerne truede med hagl- og sludbyger, og der kom da også en lille én om morgenen, men ikke så stor at det kunne aflæses i nedbørsmåleren næste dags morgen. Nattemperaturen var nede og runde en enkelt plusgrad, men især på max.-temperaturen kan man aflæse det nye vejr – den nåede op på 13 grader C. (-de sidste 5 dage har den ligget på 19-24…). Så det var dén sommer!

Aktivitetsmenu: Sildemåger! -og ellers ikke noget…

Nej, hvis det ikke var for ovenstående vejrbeskrivelse kunne denne dagsrapport såmænd næsten undværes, der blev stort set ikke noteret fugle på feltstationens område idag! Retfærdigvis skal det siges, at flere af os var ret aktive på skrivebordsfronten, og Frimer fik gjort et par odder-akvareller færdige. Feltaktiviteter holdt vi os fra (-men vi har jo også været rimeligt aktive de sidste dage).

Rolf var den eneste der stak næsen ud i vejret; han var en tur ved Lild – havde vist egentlig sat dén (næsen) op efter Storkjove, men en mulig Skråpe langt ude var så absolut det eneste minimalt ophidsende! (-ellers dryssede der lidt Rider, 2 Suler og 9 Mallemukker forbi – mukkerne vel de lokale, og ialfald svarer antallet præcist til det hidtil maximale vi har set på Bul.).

På vej hjem deroppefra havde den unge feltbisse hvad der måske kan gå hen og blive årsmax. af Sildemåge – nemlig hele 53 ex. i Lund (artens foretrukne lokalitet i Vejlerne) og 8 i Kogleaks (mere usædvanligt sted at se dem). I Kogleaks desuden 900 Hættemåger og i feltstationshaven årets første syngende Løvsanger (hér).